Cassy

Cassy er lettere deprimeret. Men hun er mere end deprimeret, hun er i fare. Hun ved det bare ikke selv. Hun har sin kæreste Mark, men tingene med ham går ikke som planlagt. Langt fra. Faktisk, er der ikke noget der går som planlagt for Cassy.

8Likes
12Kommentarer
643Visninger
AA

9. Cassy – Sandheden gør ondt

Kælderrummets lys er gulligt, og ikke særlig skarpt. Faktisk vil jeg bare kalde rummet for mørkt. Her lugter af kælder og af snavs. En fuldstændig modsætning til hans hus, som eller ligger lige ovenover dem. Der er så rent og nydeligt. Meget moderne indretning, med spots, fladskærm og en grå hjørnesofa.

Mark er kommet, han er egentligt den sidste jeg ønsker at se her, men hvis han
 på nogen måde kan hjælpe, er han vel bedre end ingenting. Rebet jeg er bundet med, strammer om mine håndled. Det giver mig en ubehagelig kvalme, og jeg får fornemmelsen af at skulle kaste op ud over det hele. Ikke at stanken ville blive værre, her lugter allerede gammelt og forfaldent.

Johan står ovre i døren til en af sidegangene og kigger på os. På sit bedste engelsk synger han noget fra en skummel sang imens han går over mod os. Langsomt begynder han at fortælle. “Jo ser du Cassy, alting startede med dine forældre. Der var altid en evig krig imellem dine og mine forældre, men lige inden deres død, fik de sat min far i fængsel for en bagatel, de kørte op til noget stort. Det fik min mor til at bryde helt sammen, og hun endte meget tragisk med at hænge sig selv. Det kan du vel godt huske jeg fortalte?” Han har et smørret smil på imens han fortæller, og jeg kan godt huske da han fortalte om, at han havde fundet sin mor død.
Jeg kendte ikke synderligt meget til vores forældres skænderier, men de har åbenbart forårsaget noget frygteligt. Han fortsætter. “Efter det, ville jeg tage hævn. Jeg bestemte mig for, at du skulle lide, som jeg led, så få dage efter, tog jeg hjem til dine forældre, mens jeg havde sørget for, at I andre var ude. Jeg snakkede med dem, og de opfattede slet ikke at der var noget i gære, før jeg borede en kniv igennem din mors bryst.”

 

Jeg er opløst af gråd, og jeg kan slet ikke forstå, at den Johan jeg kendte var én stor løgn.
Han fortæller mere om, at jeg skulle lide, og at han har holdt øje med mig og ventet på det rette øjeblik. Til sidst fortæller han, at det her var enden, at hans plan er lykkes, og at jeg skal ende som hans mor endte. Mit hjerte sidder i halsen, og jeg kan ikke tro mine egne ører. Jeg har det som om jeg skal kaste op af både væmmelse og skræk.

Jeg vender mig mod Mark, og spørger, om han også har noget han synes at skulle forklare. Først kigger han ned, men så tager han forsigtigt min hånd, og begynder sin forklaring. Da han er færdig, er jeg fuldstændig målløs. At han risikerede alt det for at redde mig, for at holde mig fra at knytte mig til nogen anden, er overvældende. At han sårede mig, gang på gang, for at sørge for, at jeg ikke ville lade mig såre af andre, gør mig tryg ved ham. Det giver mig en tryghed midt i al denne ondskab. Jeg smiler til ham, og han smiler tilbage. Mit galopperende hjerte slapper af for et øjeblik, og bliver varmt. Men det øjeblik slutter brat, da Mark bliver skubbet tværs igennem lokalet, og Johan stiller sig lige foran mig. Han hvæser, og jeg kan først nu se al ondskaben i hans øjne. Mark kommer på benene henne i hjørnet, og bevæger sig hen mod os. Men hvad han ikke ved er, at Johan har et våben. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...