Cassy

Cassy er lettere deprimeret. Men hun er mere end deprimeret, hun er i fare. Hun ved det bare ikke selv. Hun har sin kæreste Mark, men tingene med ham går ikke som planlagt. Langt fra. Faktisk, er der ikke noget der går som planlagt for Cassy.

8Likes
12Kommentarer
653Visninger
AA

10. Cassy – Kærligheden vinder over døden, eller gør den?

Tårerne løber ned af mine kinder som et vandfald, og jeg prøver uden resultat at rokke mig fri. Mark er i problemer, og efter alt hvad han har gjort for mig, ville jeg ønske at jeg også kunne hjælpe ham. Johan har set sig gal på mig, og nu åbenbart også på Mark, fordi han beskytter mig, men Johan har en pistol. Og jeg er ret sikker på at han har i sinde at bruge den.

De springer efter hinanden som vilde hanløver. Jeg ønsker at de skal stoppe. Jeg ønsker at Johan skal komme til fornuft, men hvis alt han siger passer, har han ikke været ved fornuft i over 4 år, og så tror jeg ikke på, at han kan komme det nu.

De skuler mod hinanden, og Johans spinkle hånd bevæger på sig. Flytter sig forsigtigt ned i baglommen, som han har sørget for at holde dækket, og lister forsigtigt pistolen op ad lommen. Mark ser det, som en grib ser et dødt dyr, og løber hen mod ham.
Et brag. 

Et skud. 
Et menneskeliv taget. 
De ligger ovenpå hinanden, og ingen af dem rører på sig. En rød masse former sig som en stor sø under dem, og nu bliver der rørt på sig. Jeg kan ikke se hvem af dem det er, og jeg kan ikke gøre andet end at vente.


Mine øjne bliver fyldt af vand, i det Johan rejser sig og går over mod mig. Jeg har lyst til at skrige, men jeg kan ikke få en lyd over mine læber. Han kommer bare tættere og tættere på. Pistolen ligger ovre ved Mark, men jeg ved godt, at han har i sinde, at gøre en ende på mig. Han standser lige foran mig, og ånder mig direkte op i hovedet. Han tager sine hænder om min hals i et fast greb, og strammer så meget han kan. Jeg vrider mig, ryster på hovedet, men intet hjælper, han holder bare fast. Måske vidste han det hele på forhånd. Måske vidste han, at Mark ville komme, så derfor tog han pistolen med. Måske var det hele tiden meningen, at jeg skulle dræbes med de bare næver.

Mark rører på sig, jeg kan ikke tro mine egne øjne, og selvom jeg snart ikke har mere luft tilbage, opfatter jeg alligevel hvad han gør. Endnu et brag, og grebet om min hals bliver sluppet. Johan falder sammen foran mig, og Mark kravler over mod mig, for at få mig fri.

Jeg falder sammen over ham, holder ham i mine arme, prøver at holde for hullet, men det er for sent. Der er intet håb.
Jeg kysser ham blidt, lukker forsigtigt hans øjne.
Marks hånd glider livløst ud af min.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...