Revenge

17-årige Miranda tager sammen med sin veninde, til One Direction koncert med backstage billetter. Men det er ikke første gang Mira, møder drengene og hun kan bestemt ikke lide dem mere. Hun bliver ved med at støde ind i Harry over alt, men hvad sker der når nogen får øjnene op for hendes talent for at danse? Og når hun bliver tilbudt et modeljob? Ja, det må tiden vise.

23Likes
8Kommentarer
8892Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Lørdag d. 12 Marts, 2011

Jeg kiggede ud af ruden, regnen ramte med smæld. Min kusine tog min hånd, jeg smilede til hende før jeg lagde mit hoved på hendes skulder. ”Hvornår er vi der?” jeg var utålmodig som altid. ”Lige om lidt.” Jeg smilede til Emma, min bedsteveninde. Som også var min kusine. Vi skulle hen til en sang konkurrence sammen. Jeg skulle synge white horse, det var hende som havde tilmeldt mig. Jeg havde ikke været meget for det, men som jeg altid havde haft, havde jeg haft svært ved at sige nej. Hun Havde flere gange fortalt at jeg var god til at synge, men det er noget man er nødt til at sige når man er i familie. Bilen stoppede og jeg vidste hvor vi var. Vi holdt ude foran og jeg åbnede døren, jeg hoppede ud og Emma fulgte efter. Hendes mor tog Emmas lillebror ud af den anden side. Mine forældre kunne ikke tage med, men næsten hele hendes familie tog med og bakkede mig op. Jeg havde en grøn kjole på og Emma havde glattet mit hår, jeg kiggede på min kusine. Hendes krøllede mørke hår sad perfekt. Vi gik hånd i hånd ind, jeg kiggede på scenen jeg skulle stå på. Der var ikke længe igen, kun ti minutter. Jeg var den tredje der skulle på. Den første var allerede på, jeg blev guidet om bag scenen og jeg gav Emma min jakke. Hun krammede mig, samtidig med at den første var færdig og den næste kom på. Hun holdt rundt om mig, jeg kiggede på den dansende pige. Hun klarede det flot. Da hun var færdig tog jeg en dyb indånding og trådte ind, da mit navn blev råbt.

Say you're sorry
That face of an angel
Comes out just when you need it to
As I paced back and forth all this time
'Cause I honestly believed in you
Holding on
The days drag on
Stupid girl,
I should have known, I should have known

That I'm not a princess, this ain't a fairy tale,
I'm not the one you'll sweep off her feet,
Lead her up the stairwell
This ain't Hollywood, this is a small town,
I was a dreamer before you went and let me down,
Now it's too late for you and your white horse to come around

Maybe I was naive,
Got lost in your eyes
And never really had a chance
My mistake, I didn't know to be in love
You had to fight to have the upper hand
I had so many dreams
About you and me
Happy endings
Now I know

That I'm not a princess, this ain't a fairy tale,
I'm not the one you'll sweep off her feet,
Lead her up the stairwell
This ain't Hollywood, this is a small town,
I was a dreamer before you went and let me down,
Now it's too late for you and your white horse to come around

And there you are on your knees,
Begging for forgiveness, begging for me
Just like I always wanted but I'm so sorry

'Cause I'm not your princess, this ain't a fairytale,
I'm gonna find someone someday who might actually treat me well
This is a big world, that was a small town
They're in my rear view mirror disappearing now
And it's too late for you and your white horse
Now it's too late for you and your white horse to catch me now

Oh, whoa, whoa, whoa
Try and catch me now
Oh, it's too late
To catch me now


Jeg var færdig med at synge og folk begyndte at klappe, jeg kiggede ud hvor Emma stod før jeg gik af scenen igen. Den næste gik på og sådan gik det. Emma holdt min hånd, da vi satte os ned. Vi satte os ved siden af hendes familie. Da alle havde været på blev vi alle kaldt op, vi stillede os alle ved siden af hinanden. Jeg kiggede på Emma. Hun smilede stort. ”Og tredje pladsen går til, Laura.” Jeg kiggede på pigen der fik overrakt trofæet fra tredje pladsen. ”Anden pladsen går til Camilla,” den dansende pige smilede stort. ”Og første pladsen går til Miranda.” Jeg smilede stort, da jeg fik overrakt trofæet. Emma smilede. Vi fik lov til at gå af scenen og jeg løb ned til Emma. Hun krammede mig og tårerne væltede frem. Hun tog mig i min frie hånd og vi gik ud af bygningen, vi satte os ind i bilen og begyndte at køre hjemad. Jeg lagde mit hoved på Emmas skulder. Regnen væltede ned udenfor, ”mor pas på!” Emmas stemme brød igennem bilen. Jeg kiggede forvirret op på hende, før jeg kiggede ud af forruden. En bil kom lige i mod os, jeg klemte Emmas hånd, knugede om trofæet og tiden gik langsomt. Før jeg vidste af det lå vi på hovedet, derefter på hjulene igen og alt var blevet sort.

 

Sangen er i historien skrevet af Taylor Swift, men senere i historien er nogle sange, som det skal forestille Miranda har skrevet!

Knuz <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...