Revenge

17-årige Miranda tager sammen med sin veninde, til One Direction koncert med backstage billetter. Men det er ikke første gang Mira, møder drengene og hun kan bestemt ikke lide dem mere. Hun bliver ved med at støde ind i Harry over alt, men hvad sker der når nogen får øjnene op for hendes talent for at danse? Og når hun bliver tilbudt et modeljob? Ja, det må tiden vise.

23Likes
8Kommentarer
8893Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Onsdag d. 22 Juni, 2016

Det ringede på døren og jeg gik i gangen, jeg trykkede på knappen med mikrofonen. ”Hey, lukker du mig ind?” Molly var endelig kommet, jeg havde ventet på hende. Jeg trykkede på lås op knappen før jeg åbnede døren her ind til. Hun havde sagt, der var noget vigtigt, hun skulle fortælle mig. Hun trådte ind og skulle til at omfavne mig, men hun var våd og jeg trådte væk. ”Øv, altså!” Jeg grinede, sammen, med hende. Jeg gik ind på mit værelse og fandt noget tøj, noget af det gamle. Jeg smed det i hovedet på hende, hun rejste sig og gik ud på badeværelset. Kort efter kunne jeg høre vandet blive tændt, da der var gået et stykke tid blev vandet slukket. Jeg gik ud i køkkenet og fandt to glas, jeg fyldte dem op og tog dem med ind i stuen. Jeg satte dem på bordet, jeg tog det ene op og nippede til vandet. Låsen blev drejet om og Molly kom ind i stuen, hendes hår hang ned af hendes velformede krop. Hun satte sig over for mig, hun tog det glas der stadig stod på bordet. Hun tog en tår. Da hun havde drukket halvdelen, satte hun glasset ned. Hun tog fat i hendes våde jakke, hun fandt nogle papirer frem. Hun viftede med dem og mit smil blegnede da jeg så hvad det var. Billetter til DEM! Og endda Backstage!! Det skal jeg fandeme ikke, jeg kiggede med et er-du-seriøs-blikket. Hun nikkede og tankerne vældede op i mig. ”NEJ! Jeg skal ikke se dem! ALDRIG!” Hendes smil blegnede, med et. Og jeg vidste hvad der nu ville ske, hun ville plage mig, indtil jeg gav op og sagde ja.

”Kom nu!!!” Nu har hun siddet og plaget mig længe, men jeg stadig ikke givet op. Tyve minutter er lang tid at sige nej til det, normalt kan jeg kun i ti minutter, men jeg er sikker i min sag og jeg vil ikke bukke under. ”Hvor er du nederen!!!” Plager hun, jeg vil ikke bukke under. ”Kom nuuuuu!” Jeg sukker, jeg vil ikke bukke under, men jeg kan ikke andet. Jeg vil ikke sårer hende og hun ved ikke hvorfor jeg hader dem. ”Okay! Men så må du ikke tale om dem!” Hun lavede en sur mine, men det ændrede sig til en glad mine. ”Hvornår er det?” Jeg håber der er lang tid til. ”Det er fredag.” OMFG! Og hun har første fortalt mig om dem før i dag? Det er freaking om to dage! ”Det mener du ikke!” Hun nikkede. Det var ærgerligt at det ikke var Harry der valgte at droppe ud, men Zayn. Det var Harrys skyld. Han ødelagde mit og Cathrines venskab, og mit liv.

Jeg rejste mig hurtigt og gik ind på mit værelse, jeg sparkede til skraldespanden og satte mig i min seng. Jeg faldt lidt ned og rejste mig derfra. Jeg gik ind i stuen til hende og smilte falsk til hende, men hun bemærkede det ikke. ”Hvorfor vil du ikke med?” Jeg kiggede på hende, jeg skulle til at fortælle hende det. ”Det får du at vide på et andet tidspunkt, efter koncerten.” Hun smilede, jeg havde også lige fortalt at jeg tog med. Molly rejser sig og går ind på værelse, og jeg vidste hvad hun ville. Finde tøj. Jeg rejste mig og gik ind, hun stod med den smukkeste af mine kjoler, i hånden. ”Nej! Den tager jeg ikke på!” Sagde jeg bestemt, kjolen havde jeg haft på til min kusines begravelse, den ville jeg ikke have på. Hun hang den igen ind i skabet og tog en anden ud. En anden smuk sort kjole, der sikkert også passede mig bedre. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på den anden. Tårerne kom, jeg havde prøvet at glemme det, min kusine havde altid været der for hende. Hun var som en søster, og hun var kun få år ældre end mig. Jeg kan stadig huske hvad der skete, det var derfor, jeg begyndte at spise ekstra meget i den periode. Dengang jeg kun lige havde hørt One Direction spille finalen i x-factor. To og et halvt år før jeg mødte dem for første gang. Da jeg var 12. Jeg mistede min bedste ven, der også var min kusine. Molly gik ud af hoveddøren, før jeg blev opslugt af et minde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...