Revenge - Gammel Udgave

17-årige Miranda tager sammen med sin veninde, til One Direction koncert med backstage billetter. Men det er ikke første gang Mira, møder drengene og hun kan bestemt ikke lide dem mere. Hun bliver ved med at støde ind i Harry over alt, men hvad sker der når nogen får øjnene op for hendes talent for at danse? Og når hun bliver tilbudt et modeljob? Ja, det må tiden vise.

25Likes
8Kommentarer
13797Visninger
AA

16. Kapitel 15

Tirsdag d. 26 juli, 2016

En banken på døren vækkede mig, fra min drømmeløse søvn. Jeg rejste mig, jeg gik let over gulvet. Jeg gik ud i gangen, hvor jeg tog fat om dørhåndtaget og låsen. Jeg åbnede døren, jeg fik et chok, da jeg ikke havde tænkt det var ham. ”Hvad laver du her?” han stirrede ind i mine øjne. ”Hvad har du gjort? Harry er helt ude af den!” Jeg trak på skuldrene. Han ville have noget at vide, koste hvad det vil. ”Han fik at vide, hvorfor jeg ikke kunne lide ham i starten,” han kiggede på mig. ”Hvad taler du om?” Flot Harry, kunne du ikke fortælle dine venner, hvorfor jeg droppede dig? Jeg lukkede øjnene, lagde hovedet tilbage og åbnede igen. ”Det var ikke første gang, jeg mødte jer, vil du ikke ind og sidde ned?” han nikkede og vi gik mod stuen. Jeg satte mig i sofaen med benene bøjet og armene rundt om. ”Jeg mødte jer for tre år siden,” jeg tog fat i billedet, der stadig lå fremme. Jeg gav ham det og han fik store øjne. ”Da vi skulle til at gå, glemte jeg min mobil og gik lydløst ind igen. Lige da Harry sagde det, da han var færdig åbnede jeg døren og smækkede den, så i troede, jeg kun lige var kommet igen. Jeg trådte ind i rummet, tog min mobil og gik ud til bilen. Da jeg kom hjem, løb tårerne ned af kinderne på mig, jeg gik direkte i seng, uden at tage mit tøj af.” Han lavede store øjne, ”hørte du det?” jeg nikkede og en enkel tårer fandt vej, ned over min kind. ”Men han skal bare komme videre, jeg tager alligevel afsted om nogle uger!” Han kiggede på mig, jeg rullede øjne. ”Jeg skal danse på Justin Biebers turné,” han løftede brynene. ”Savner du ham?” jeg bed mig i læben, gjorde jeg egentlig det? Ja, det gør jeg. Jeg nikkede, han smilede. ”Jeg synes du skal tage med mig, i passer så godt sammen.” Jeg smilede. ”Jeg vil gerne tage med,” han smilede stort og rejste sig. Jeg rejste mig og vi gik ud i gangen, jeg tog hurtigt mine sko på, men kom i tanke om mit tøj. ”Jeg går lige ind og skifter.” han nikkede og jeg smuttede forbi ham. Jeg fandt en hvid kjole og tog den på, før jeg hurtigt tog fat om min computer og åbnede den. Jeg skrev min kode og den gik ind, jeg var stadig ikke gået ud af youtube. Jeg kiggede på afspilnings tallet. Næsten halvtreds tusinde havde set den, mens der kun var få dislikes og en masse likes. Jeg smilede og lukkede computeren, uden at kigge på kommentarerne. Jeg gik smilende ud i gangen, ”skal vi tage af sted?” han nikkede og gik ud af døren. Vi kom ned til hans bil og vi satte os ind i hver sin side. Han begyndte at køre, han stoppede først, da vi var foran et velkendt hus.

Vi gik hen af stien op til huset. Louis åbnede døren og bad mig stille mig udenfor. ”Harry, kommer du ikke og hjælper? Jeg har været ude og handle,” jeg kunne høre et højt suk. Jeg tog en af vare poserne op, han løj ikke engang. Trin kom nærmere og en skikkelse kom ned for foden af trappen. Harry tog fat i en af poserne, uden at lægge mærke til mig. Han gik ud i køkkenet, jeg trådte ind i huset, da han forsvandt ud i køkkenet. Jeg gik med lette skridt ud i køkkenet, hvor Harry skramlede. Jeg satte posen og gik hen bag ham, han havde stadig ikke opdaget, han ikke var alene. Jeg tog mine hænder op foran hans ansigt, ”lad være Louis,” jeg smilede. ”Hvad skal jeg lade være med?” spurgte Louis ude fra gangen. Jeg grinte lydløst. ”Det er ikke Louis,” sagde jeg med en spinkel stemme og fjernede mine hænder. Han vendte sig, ”jeg er ked af det, Harry!” han begyndte at smile lidt. ”Mira!” han snoede armene om mig og jeg lagde armene om hans hals. ”Jeg har savnet dig,” hviskede jeg i hans øre. Hans øjne funklede, jeg smilede. Jeg lagde panden mod hans. Jeg kiggede på hans læber og bemærkede han også gjorde det. Hans læber kunne mærkes på mine og jeg smilede. ”Hvad laver du her?” jeg bed mig i læben, var han ikke glad for at se mig? ”Louis er en fantastisk ven,” jeg kiggede ud i gangen, hvor Louis stod. Han havde et lille smil på læberne, samtidig med at han tog sin mobil op af lommen. Harry lagde panden mod min. Han trak sig stille væk og begyndte igen på at lægge varer på plads. ”Kom,” han tog fat i min hånd og trak mig med hen mod trappen op til. Han tog mig med ind på hans værelse. ”Jeg er ked af det Mira, det var ikke meningen, at du skulle høre det dengang. Men du er vokset fra det, det kan man nemt se!” Jeg kiggede ned i jorden. ”Du gav mig anoreksi,” han kiggede på mig, efter han havde løftet min hage op. ”Undskyld!” Jeg lagde armene om ham, ”jeg bebrejdede dig, du vidste ikke engang hvorfor jeg var tyk. Det var jeg ikke som tolv-årig! Det er ikke din skyld, jeg er glad for at du gav mig det, ellers var det ikke sikkert, at jeg stod her. Og så havde jeg aldrig blevet tynd igen, jeg brugte maden som en trøste,” jeg kunne se, han gerne vill spørge til det. ”Min kusine, der var som en søster for mig, døde  da jeg var tolv, jeg var med i ulykken, sammen med hendes familie.” Han tog armene om mig og holdt mig ind til ham, en tårer fandt vej til mit øje og den løb ned over min kind. Han kyssede en af dem væk, mens han med en finger kørte hen over min kind.

 

Fredag d. 29 juli, 2016

Jeg tog fat i min computer og førte den ned i mit skød. Jeg åbnede den og indtastede min kode, den åbnede og jeg gik ind på google. Jeg gik på Facebook, ingen spændende ting. Andet end at min status var blevet opdateret fra single, til i et forhold med Harry Styles. Jeg gik på Youtube, der var virkelig mange der havde set min video. Min mobil begyndte at ringe, ”har du set det helt nye på youtube?” jeg tænkte kort. ”Det tror jeg ikke,” hun holdt en kort pause. ”Jeg sender dig et link!” jeg bed mig i læben. ”Okay, vi ses!” vi lagde på og jeg modtog et link fra hende, jeg trykkede på det og kom ind på min sang. Jeg søgte på Miracle og en masse videoer kom frem, jeg trykkede ind på en af dem. En mand sad og talte om mig i tredje person. ”Vi har nu startet søgningen efter den unge pige, der har kaldt sig selv Miracle. Hun lagde Mandag en sang op på youtube og den er siden da blevet en internet sensation, allerede dagen efter var seertallet oppe på halvtreds tusinde!” jeg lagde mit hoved mod væggen, var det virkelig så vildt? Jeg gik ind på min mail, jeg fandt Modest mail, det var dem der ledte efter mig. Hej mit navn er Miranda, det er mig der har uploadet videoen på internettet. Jeg vil gerne tage imod jeres tilbud om at få min egen karierre, men først om nogle måneder, da jeg skal danse på Justin Biebers turné. Jeg satte computeren ved siden af mig, jeg rejste mig og gik ud i køkkenet. Jeg tog et glas og gik på facebook. Der var kommet kommentarer til billedet. Tillykke, Harry og Mira! Beskeden overraskede mig, eftersom den kom fra Justin. Jeg trykkede synes godt om og trykkede svar. Tak og vi ses snart (: De fire drenge havde også skrevet og en masse flere jeg ikke kendte.

 

En mail poppede op, jeg gik ind og kiggede. Tre måneder? –Modest Management Jeg smilede og oprettede en ny mail, det siger vi, jeg sørger for jeg er hjemme til den 12 November, hvis tourén ikke er slut. Jeg trykkede på send og den var sendt. Jeg bed mig i læben og tog mobilen op af lommen. Jeg gik ind på Justins kontakt. Hvornår slutter tourén? Jeg sendte den og lagde min mobil ved siden af mig, jeg gik ind på min Mail hvor jeg igen havde fået svar. Jeg trykkede på den. Det lyder godt, kan vi mødes inden i skal afsted? Måske få udgivet Human profecionelt, hvis der er tid til det. Jeg skulle afsted om to uger. Jeg har to uger… :) Jeg sendte beskeden og gik ind på twitter. En masse havde twettet om Harry og jeg, om at vi var søde sammen, men nogle havde også skrevet dumme beskeder, sikkert fordi de var jaloux. Min mobil vibrerede og jeg tog den op, 27 oktober, hvorfor? Jeg smilede og lagde min mobil fra mig. Jeg gik ind på min mail, har du skrevet flere sange? End human? Jeg tog fat i mit hæfte, med sange. Jeg havde en jeg kunne bruge. Jeg har flere… Jeg satte min computer og rejste mig, jeg gik ud i køkkenet, jeg fandt et stykke brød og ristede det. Jeg tog noget smør på og tog en bid. Jeg tog en tallerken og satte mig ind i sengen, efter at have fundet et glas appelsin juice. Jeg havde igen fået svar. Fint, har vi en aftale? Skal vi sige mandag? Jeg kiggede kort på min kallender. Det passer perfekt, vi ses der. –Miracle Jeg lukkede min computer og gik hen til mit tøjskab, jeg fandt et par sports tights og en top. Jeg tog det på og skrev til Molly, har du tid? Jeg sendte den og tog sko på, jeg lagde mobilen i lommen, men bemærkede hun hurtigt skrev. Ja, kommer du hjem til mig? Jeg smilede. Self, vi ses om lidt, jeg er på gåben. Jeg tog min læderjakke og begyndte at gå, små dråber ramte min hud. Jeg løftede hovedet og kiggede op i luften, de små dråber ramte mig. Jeg gik stille hen mod hende og bankede på døren, den blev hurtigt åbnet. Hun stod smilende i døråbningen, ”har du fået kæreste på siden du er så glad?” hun grinede og trådte til side. Jeg gik ind, ”hvad synes du om videoen?” jeg kiggede på hende. ”Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg sige at det er mig og det gætter jeg på jeg skal…” hun rynkede brynene. ”Kan du overhovedet synge?” jeg nikkede. ”Trofæet der ikke var fra dans, var fra en talentkonkurrence, jeg var til som 12 årig eller noget i den stil. Jeg sang whitehorse.” Hun kiggede underligt på mig. ”Hvorfor skulle jeg lyve for dig?” hun trak på skuldrende. Jeg satte mig ind i sofaen, hun satte sig over for mig. ”Glæder du dig?” jeg kiggede på hende, vendte hovedet væk og lagde blikket på hende igen. ”Til hvad?” jeg var ikke sikker på hvad hun mente. ”Til tournéen,” hun skulle selv med, som makeup artist. Jeg nikkede. ”Hvad skal du så lave før?” jeg bed mig i læben, jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle aftalen med modest. ”Jeg skal ind og indspille.” hun kiggede på mig, ”fedt,” jeg smilede og kiggede mig rundt. Hun havde ryddet op, jeg smilede. ”Nå hvad hedder han så?” hun kiggede på mig og bed sig i læben. ”Damon,” hun tog fat i en tot hår og snoede den om sin finger, mens hun kiggede ned i jorden. Mit blik blev stift, Damon Brooks, hvorfor lige ham. Jeg lukkede mine øjne, tog en dyb indåning og åbnede igen. ”Okay,” hun vidste godt jeg ikke kunne fordrage Damon, men hvornår er de begyndt at snakke sammen. ”Hvornår begyndte du at se ham?” Hun kiggede med et hårdt blik på mig. ”Vi stødte ind i hinanden for nogle uger siden, men du har ikke haft tid, til at snakke sammen. Jeg har ikke haft mulighed for at sige, at jeg så ham!” Min skyld? Var det min skyld? Det er da hende, der ikke har haft tid. ”Min skyld? Du har sku da heller ikke haft tid til mig! Du skulle noget andet, men du ville ikke fortælle hvad!” Jeg klemte mine øjne sammen, da jeg rejste mig og gik ud i gangen. Jeg tog mine sko på, jeg tog fat i hoveddøren og åbnede den. Jeg gik ud og smækkede den, vi skændtes aldrig. Jeg begyndte at gå, jeg gav tårerne frit løb, da jeg nåede til bænken i parken. Jeg satte mig på den, med benene trukket indtil mig. Jeg lagde min kind, på det ene knæ. Jeg kiggede mod den store sø, de larmende krager stjal maden fra ænderne, der roligt svømmede rundt. Maden, der blev smidt i af den lille pige og hendes mor. Jeg smilede over synet, en mand kom gående hen af stien, hen mod den lille pige og moderen. Den lille pige kiggede op og begyndte at løbe hen mod ham. Han tog hende op og svang hende rundt. Jeg tog min finger op til mit øje, jeg fjernede tåreren der var på vej til at ryge ned af min kind. Jeg rejste mig og gik hen af vejen, hjem ad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...