Revenge - Gammel Udgave

17-årige Miranda tager sammen med sin veninde, til One Direction koncert med backstage billetter. Men det er ikke første gang Mira, møder drengene og hun kan bestemt ikke lide dem mere. Hun bliver ved med at støde ind i Harry over alt, men hvad sker der når nogen får øjnene op for hendes talent for at danse? Og når hun bliver tilbudt et modeljob? Ja, det må tiden vise.

25Likes
8Kommentarer
13769Visninger
AA

15. Kapitel 14

Mandag d. 25 juli, 2016

Jeg rejste mig og gik hen til mit klædeskab. Jeg fandt en sportsbh, en løs halvgennemsigtig trøje og et par korte shorts. Måske en smule udfordrende. Jeg tog det i hånden og gik ud på badeværelset, jeg fandt et håndklæde og gik i bad. Da jeg var færdig gik jeg ud af badet og tørrede mig, før jeg klædte mig på. Jeg fandt min læderjakke og tog min mobil i lommen, da jeg kunne høre en bil dytte. Jeg gik hen til vinduet og kiggede ud, hvor en velkendt bil holdt. Jeg tog min taske og gik ud, jeg undrede mig over, hvorfor han holdt uden for. ”Vil du med?” jeg nikkede og satte mig ind i bilen. Han kørte og jeg kiggede stille på ham, hans ansigt holdt vågent øje med vejen. Jeg smilede og han bremsede bilen, han fandt en ledig parkeringsbås og kørte ind hvor han holdt. Jeg stog ud af bilen og gik hen mod studiet, jeg kiggede mig over skulderen og så Justin, der famlede med sine nøgler. Jeg smilede og gik ind på studiet, jeg gik ind i dansesalen og satte min taske. Jeg gik hen til Mia og Sofie, de stod og talte. De smilede til mig, hvilket mindede mig om, at jeg skulle snakke med Molly, der var lang tid siden sidst. ”Tak for at i kunne komme,” manden fra den anden dag var kommet ind og var begyndt at tale. Jeg kiggede ud i gangen, hvor Justin stod og betragtede de andre piger. Jeg lavede et ansigtsudtryk og han gengældte det. Jeg grinte kort lydløst og smilte. Jeg kiggede op på manden, der også var der sidste mandag. ”Vi har i dag en speciel gæst med, de to danse i har lært, er koreografier, fra Justin Biebers tour. Han tager afsted om nogle uger og har brug for flere dansere, så i har lært dansene og i har dermed muligheden for at komme med, som danser, hvis i er dygtige nok og har lyst.” Jeg løftede brynene, mens jeg kiggede på Justin, han trak på skuldrene. Jeg kiggede igen op på manden, der holdt øje med mig. Hvorfor vidste jeg ikke. ”Kan vi få dig herind Justin?” pigerne gispede og jeg klukkede. Justin trådte ind med øjnene på mig, jeg smilede og grinte. ”Godt at se jer tøser,” mit smil nåede fra det ene øre til det andet. Mia og Sofie hviskede lavt sammen. ”Skal vi ikke bare komme i gang?” manden klappede i hænderne og jeg gik hen på min plads forrest. Jeg kunne mærke både Justin og mandens blik på mig, musikken startede og jeg dansede. Tænkte trinene langt frem, hvad var det Justin havde sagt jeg kunne gøre? Når ja… Musikken stoppede og jeg stillede mig i slut positionen. Manden klappede i hænderne, og tog et papir og noget at skrive med frem. ”Om lidt hænger jeg denne seddel op, herpå står hvem der kan komme med hvis de vil, i andre er stadig gode, men ikke gode nok!” Jeg hører til anden kategori, det ved jeg.

 

Manden havde lige hængt sedlen op, alle var henne og tjekke hvad de var. Jeg snørrede langsomt min sko, jeg kunne høre at nogen satte sig ned over for mig. ”Du klarede det flot,” jeg smilede til ham og tog fat i den anden sko, der stadig lå på gulvet. ”Ikke god nok, jeg kan ligeså godt, lade være med at kigge, jeg ved allerede hvilken jeg er på!” Han kiggede på mig, ”hvilken er du på?” jeg sank en gang. ”Jeg kom ikke videre, det ved jeg.” Han rynkede brynene. ”Jeg synes du skal gå over og kigge,” jeg snørrede min sko færdig og rejste mig, jeg gik hen til væggen, der endelig var blevet fri. Jeg kiggede ud for mit billede, hvor to bokse var sat udfor. Den ene hed ikke god nok og den anden var god nok. Jeg kiggede, der var kryds i den øverste, den der hed god nok. Nedenunder var to bokse, Jeg vil gerne med og Jeg vil ikke med. Jeg tænkte kort, det ville være en god mulighed for mig. Jeg tog fat i kuglepinden, der slapt hang ned. Jeg satte kryds i den ene boks og gik fra rummet, jeg gik ud til vejen, hvor Justin holdt. ”Vil du med?” Jeg nikkede, men bed mig i læben, da jeg ikke vidste om det var den ene, eller andet jeg havde svaret på. Jeg gik hen til bilen og åbnede bildøren, jeg satte mig ind og spændte selen. Han startede bilen og stoppede op, ”vil du med ind?” spurgte jeg, han nikkede og smilede. Jeg trådte ud af bilen og gik hen mod opgangen. Jeg vendte mig om, da jeg havde låst den op. ”Kommer du?” han nikkede og kiggede rundt, sikkert for at sikre, at der ikke var skrigende fans. Han kom hen til mig og vi gik begge ind i opgangen.

 

Jeg låste døren til min lejlighed op og vi trådte ind. Min hvide lejlighed kom til syne, jeg smilede for mig selv og gik ud i køkkenet. ”Vil du have noget at drikke,” han rystede på hovedet. Jeg tog et glas og satte det ind under vandhanen. Jeg tog det op til munden og satte læberne på kanten, før jeg tog en tår. Jeg kørte en hånd igennem mit hår og satte mig op på køkkenbordet. ”Hvad svarede du så?” jeg tog en indånding. ”Ja,” han smilede, så hans mundviger gik fra den ene ende af hans hoved til den anden. ”Må jeg se resten af lejligheden?” jeg nikkede og satte glasset. Jeg tog ham i hånden og trak ham med, jeg gik ned af gangen med ham i hælene. Jeg stoppede op ved badeværelset og åbnede døren, ”det er badeværelset.” Jeg begyndte at gå videre, jeg stoppede op og åbnede døren. ”Det er mit værelse, han gik ind i rummet og kiggede rundt. Han gik hen til min reol. Han kørte fingrene over trofæerne, jeg havde stående. ”Har du vundet dem alle på grund af dansen?” jeg rystede stille på hovedet og stillede mig ved siden af ham. Hans fingre stoppede ved trofæet, han læste kort på det. ”En talent konkurrence, hvad lavede du?” Jeg pillede ved min trøje, men sagde ingenting. ”Jeg vil ikke snakke om det,” jeg bed mig i læben og kiggede ind i hans varme brune øjne. Han nikkede blot og satte trofæet ned, jeg gik ud fra mit værelse og han fulgte efter. Jeg gik ind i stuen, jeg satte mig i sofaen og bemærkede, at en tårer trillede ned over min kind. ”Undskyld,” jeg kiggede på Justin og rystede på hovedet. ”Det er ikke din skyld,” jeg smilede lidt til ham. ”Jeg må nok også hellere komme hjem,” Jeg smilede falskt og rejste mig, jeg fulgte med ham ud i gangen. Hvor han kort krammede mig og derefter gik. Jeg satte mig hen i vinduet, jeg kiggede ud, mens de tunge regndråber stille faldt igennem luften. Jeg rejste mig og gik hen af gangen, jeg åbnede lemmen og tog trappen ned. Jeg kravlede langsomt op og tændte for lyskontakten. Jeg lod mine fingre glide hen over de støvede ting. Da den ramte det jeg skulle bruge, tog jeg det i hånden. En kasse i den ene og en anden, i den anden hånd. Jeg gik hen til lemmen og lagde stille, den lange kasse halvt på jorden. Jeg kravlede med den ene hånd på kassen og den anden på stigen, ned igen. Jeg tog en dyb indånding, jeg fik lagt stigen på plads og lukkede lågen. Jeg tog kasserne i hænderne og gik ind på mit værelse. Jeg åbnede den lange kasse og den flotte hvide guitar kom til syne, jeg pustede stille på den. Støvet hvivlede rundt om mig, jeg åbnede den anden kasse. Jeg tog kameraret op, før stativet fik den samme tur. Jeg satte kameraret i og rodede videre i kassen. Jeg tog den lyseblå paryk op, jeg satte den på plads og tog fat i den lille makeup æske. Jeg tog fat i spejlet, jeg lagde et lag lyseblåt makeup, der passede til parykken. Jeg gik hen i skabet, hvor jeg fandt en lyseblå kjole. Jeg tog den på og kiggede mig i vægspejlet. Man kunne ikke genkende mig længere. Jeg satte mig ned i min seng, foran den hvide væg. Jeg tændte kameraret. ”Hej, jeg er Miracle,” Jeg lænede mig tilbage, med guitaren i armene.

 

I can hold my breath
I can bite my tongue
I can stay awake for days
If that's what you want
Be your number one

I can fake a smile
I can force a laugh
I can dance and play the part
If that's what you ask
Give you all I am

I can do it
I can do it
I can do it

But I'm only human
And I bleed when I fall down
I'm only human
And I crash and I break down
Your words in my head, knives in my heart
You build me up and then I fall apart
'Cause I'm only human

I can turn it on
Be a good machine
I can hold the weight of worlds
If that's what you need
Be your everything

I can do it
I can do it
I'll get through it

But I'm only human
And I bleed when I fall down
I'm only human
And I crash and I break down
Your words in my head, knives in my heart
You build me up and then I fall apart
'Cause I'm only human

I'm only human
I'm only human
Just a little human

I can take so much
'Til I've had enough

'Cause I'm only human
And I bleed when I fall down
I'm only human
And I crash and I break down
Your words in my head, knives in my heart
You build me up and then I fall apart
'Cause I'm only human

 

Jeg smilede kort til kameraret, før jeg slukkede for videoen. Jeg tog fat i min computer, jeg satte kameraret til computeren og lagde videoen over. Jeg gik ind og lavede en ny account. MiracleMusic@Gmail.com, jeg lavede en kode og loggede derefter ind. Jeg trykkede på upload og jeg slap filen, der hvor jeg skulle. Men jeg ændrede det til at kontoen var privat, så ingen vidste hvilken konto det var. Den begyndte at uploade og jeg skrev kort en titel. Human, By Miracle. Det var en sang, jeg selv havde skrevet. Jeg kiggede på computeren, der stadig uploadede. Da den var færdig, begyndte den at behandle sangen. Jeg smilede, da jeg kunne se den endelig var gennemført. Jeg blinkede, en lille tårer tittede frem, mens jeg så videoen. Jeg tog parykken af og fjernede makeuppen, jeg ikke længere skulle bruge. Jeg tog kjolen af og fandt mit nattøj frem. Jeg tog det på og lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...