Vinterbarn

Sene torsdagstanker. Jeg er ikke sikker på jeg selv forstår meningen med mit oneshot, men måske en af jer kan finde betydning i mit ævl.

0Likes
0Kommentarer
33Visninger

1. Vinterbarn

Snefnuggene daler i et harmoniske tempo ned gennem de tætplacerede grantræer. En hvid dug har lagt sig over skovbunden, så flot, så flot. Et fnug lander på min næse, der hurtigt forsvinder igen, og efterlader den kold og våd - præcis som du efterlod mig.  Jeg vrikker med mine barre fødder, prøver at få liv i dem. Men dem har du dræbt, som du har dræbt en hver anden lemme på min krop. Men alligevel vender jeg altid tilbage til dig. Som om jeg er afhængig af din koldhed... 

Og du modtager mig med kolde kys, blot for at efterlade mig kold og livløs igen. Snefnuggene daler ikke længere blidt, istedet rammer de hårdt mit frosne ansigt, hiver i min hvide sommerkjole, overmander mig... Du fryser mig fast, nægter mig at komme videre. Jeg ligger mig ned og lader din kulde befamle min krop endnu en gang. Selvom jeg siger til mig selv, at dette er sidste gang, ved jeg, at jeg lyver for mig selv... Ligesom du bedst har lært mig det. 

Dine lænker af is lægger sig om min krop, jeg nyder bare din kulde mod min barre hud, der lægger sig som et par af hænder overalt på mig. Nyder kulden før den igen forsvinder, og efterlader mig koldt og våd som før...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...