Det at flyve

Hun kunne mærke det, mærke den livsglæde som hun altid havde haft! Endnu en god dag skulle til at begynde, og smilet var allerede smurt henover læberne på hende. De første måneder i tiendeklasse var nu gået, og det føltes som en dans på røde roser, hun var så høj på livet! Dagene gik så hurtigt - hun havde aldrig oplevet livet sådan, det var fantastisk. Nyforelsket, veninder, oplevelser... Hun havde altid været glad, men aldrig på denne måde, hun var mere end lykkelig! Pludselig kom der et lille bump på vejen, nej der kom flere, og pludselig var de ikke så små mere...

1Likes
1Kommentarer
96Visninger
AA

1. Det var ikke noget, men alligevel meget.

Han var hendes første kæreste. Det var første gang hun oplevede denne forfærdelige, men så fantastiske følelse. Det var første gang, hun var oprigtigt forelsket, og hun kunne ikke få nok af det. Det havde gået som en leg mellem dem, men pludselig kom det første lille bump, og sådan en lille ting gjorde mere ondt end forventet. Hun følte sig så forrådt, og hun det var det eneste hun kunne sige til ham. Det var ikke meningen, hun skulle have fundet ud af det, så hun kunne ikke fortælle ham, at hun vidste det og virkelig udtrykke sine følelser. Måske var det ikke en stor ting? Han havde jo bare fortalt deres fælles veninde, at de havde kysset for første gang. Han var vel bare hurtigere, end hun selv var? Det gjorde hende så ked af det, og hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op, for hun kunne godt se, at det ikke var en stor ting, men det at hun IKKE måtte vide det gjorde ondt. Hun fandt kun ud af det på grund af hendes tætte forhold til veninden, der ikke kunne spille overrasket og lyve overfor hende, da hun fortalte om kysset. 

   Hun kunne ikke skjule, at der var noget galt, da hun snakkede med ham efterfølgende. Hun råbte i telefonen og var så tæt på at brude sammen, men han havde hverken set eller hørt hende græde, og det skulle ikke ske i sådan en situation. Hun var splittet, for hun var så glad for ham, så glad med ham, men hvis sådanne ting allerede skulle ske, var det måske bedst bare at stoppe og sige tak for denne gang? De snakkede så længe, men hun fik aldrig taget sig sammen, og hun kunne vel godt sige, at han vandt denne gang, for hun gav ham en chance til, uden at han overhovedet vidste, at han havde været på kanten til at blive smidt ud? Hun synes, at han var det største svin og mere til, men samtidig også den dejligste fyr der fandtes på denne jord. Hun måtte tage sig sammen og glemme det, det var sådan noget der skulle ske i et forhold? Også i et nyt, ikke?

  Efter dette var der en masse ved hende, der ændrede sig, som om der var blevet prikket hul på noget, hun altid havde båret inde med. Hun blev slået ud af det mindste ting, var ked af det og sur. Hun lagde selv mærke til det, og gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe sig selv. Hun prøvede at være positiv, når der kom noget i vejen, som hun altid havde kunne. Samtidig var hun stadig den glade pige, men det hele var blevet så forvirrende. Det gjorde så ondt, det der skete nu, for hun følte sig magtesløs, og hun kunne mærke hvordan hun dannede en ny person og ændrede sig. Hun blev til to... Den glade og den ked af det. Hun fandt overskuddet til det, og begyndte at søge på nettet - hvad det kunne skyldes, hvad det kunne være og hvad der kunne gøres ved det. Hver gang hun fandt symptomer, der lignede hendes, handlede det om at være depressiv eller maniodepressiv, men samtidig passede intet til hende. Hun endte inde på en side, der beskrev præcis, hvordan hun havde det. Der stod det var en fase i livet, hvor man er ved at finde ud af, hvem man er. Dette gjorde, at hun kunne trække vejret igen, det skulle nok gå over..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...