Det at flyve

Hun kunne mærke det, mærke den livsglæde som hun altid havde haft! Endnu en god dag skulle til at begynde, og smilet var allerede smurt henover læberne på hende. De første måneder i tiendeklasse var nu gået, og det føltes som en dans på røde roser, hun var så høj på livet! Dagene gik så hurtigt - hun havde aldrig oplevet livet sådan, det var fantastisk. Nyforelsket, veninder, oplevelser... Hun havde altid været glad, men aldrig på denne måde, hun var mere end lykkelig! Pludselig kom der et lille bump på vejen, nej der kom flere, og pludselig var de ikke så små mere...

1Likes
1Kommentarer
92Visninger
AA

6. Det at flyve.

Hun var ikke kommet hjem endnu, og af en eller anden grund begyndte han at blive bekymret. Han vidste godt, at der ingen grund var til det, for hun elskede at være alene, at kunne være sig selv. Hun skulle nok komme hjem, når hun var færdig med at få luftet tankerne, men efter alt det der var sket, havde han egentlig bare brug for at kunne svinge armene om hende, og vide hun var okay igen, at der ikke var noget at bekymre sig om mere. Han var ikke taget hjem til sig selv endnu, men lå bare oppe i hendes seng og ventede, for han ville lige nå at give hende et kram og kys som en afslutning på dagen. Hendes forældre kaldte ham ud til sig, for at tilbyde ham at spise med, hvilket han takkede ja til. Han havde endnu ikke været alene med hendes forældre, men det skulle der laves om på nu. De sagde ikke så meget til at starte med, indtil hendes far begyndte at spørge ind til ham. Samtalen blev pludselig meget nem at holde i gang, og det føltes naturligt. Emnet blev drejet om til hende, og forældrene havde brug for at vide, hvordan han havde det efter den situation, de lige havde stået i. Han indså, at han lige så godt kunne være ærlig overfor dem og forklarede dem, at han stadig var i en form for chok. Han havde aldrig været så bange før, og den uvished han havde gået med, da hun var indlagt, og han intet vidste, havde terpet ham for al hans energi, som han nu var ved at genetablerer. De fastslog, at han altid havde mulighed for at komme hjem til dem, at døren var åben, hvis han havde brug for at få besvaret spørgsmål eller bare komme ud med noget. Dette var den rareste aften, han havde haft længe, han glemte alle sine bekymringer og snakkede bare. Det eneste der manglede, var hende, men de respekterede alle, at hun havde brug for en dag alene. Der kom jo flere af sådanne dage, hvor hun kunne være med. Han fik lov til at overnatte hos dem, og efter maden gik han direkte i seng med et stort smil på læberne. Han vidste, at når han vågnede, ville hun ligge ved siden af ham.

  Han vågnede da klokken var fem, og hun var ikke ved siden af ham? Hvor var hun, og hvornår var hendes plan at komme hjem? Han gik ud i køkkenet og satte sig. Efter en halv time stod hendes forældre op, og de virkede ikke det mindste bekymret. De havde for et år siden oplevet det op til flere gange, så de kendte til det. Han kunne altså bare ikke klare det mere og bad om tilladelse til at køre ud og kigge efter hende. De kunne se bekymringen i hans øjne, så de gav ham lov, og han kørte med det samme. Han havde egentlig ikke nogen som helst idé om, hvor hun kunne være, men så fik han en tanke. Han kunne tjekke køreplanen for busserne fra dagen forinden, i det tidsrum hun tog afsted, og se hvor de havde kørt hen. En havde kørt til centeret, en anden til stranden og den sidste til en by ved navn Oplak. Han udelukkede den sidste med det samme, da han vidste, hun ikke kendte til byen, og fordi den var langt væk uden nogen attraktioner. Han valgte at køre hen til centeret, gik en runde inde og kørte rundt i området i nærheden. Han kunne med det samme konkludere, at hun ikke var der, og kørte derfefter til stranden. Han kørte langs vandkantet, frem og tilbage. Der var intet spor af hendes tilstedeværelse, så han gjorde klar til at køre hjem igen. Han kom i tanke om Oplak og slog byen navn op på nettet. Det ville tage ham to en halv time at køre dertil, men han besluttede sig for at gøre det. Grunden var at han læste sig frem til, at det var det højeste punkt inden for en radius af 100 kilometer. Det var det sted, hun havde snakket om med en klippe der gik 60 meter ned på den ene side. Det sted hun ikke havde set, men ønskede det så inderligt. Hun havde fortalt ham om stedet og beskrevet det så smukt, naturen omkring det og åen der gik gennem arealet. Han kørte med det samme, for nu var han pludselig sikker på, at hun var der.

  Hans hjerte begyndte at hamrer, og hans hænder blev svedige. Det var her, hun var, han var sikker. Han parkerede sin bil ved et stort birketræ, for han ville gå hende i møde. Mellem træerne kunne man se, at jorden stoppede brat ude ved en åbning. Da hen gik mod åbningen, så han en presenning og hendes taske. Han havde ret, hun var her. Han fortsatte med at gå, og stødte ikke på hende, det regnede han heller ikke med at gøre. Han indså det nu, hans hjerte stoppede med at galoperer og faldt til ro. Han gik ud til kanten og kiggede ned, en form for plet. Han vidste det, hun havde fået sit største ønske opfyldt, hun havde været ude og flyve..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...