Kaos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2016
  • Opdateret: 30 jun. 2016
  • Status: Igang
Mit bidrag til musik-konkurrencen. Inspireret af sangen "run" af Daughter.

0Likes
0Kommentarer
128Visninger

1. Regn

Stilhed.

 

Og så alarmen.

 

Jeg åbnede øjnene og kiggede ud af vinduet, hvor regndråberne langsomt flød ned ad ruden. Trykkede på det gamle vækkeur med min højre hånd, mens jeg med den venstre fandt min mobil frem. Jeg havde lagt den under hovedpuden. Klokken var 02:00.

 

Ding!

 

Lyden af en ny sms. Jeg skyndte mig at sætte min telefon på lydløs, og håbede på, at min mor ikke var vågnet af lyden i værelset ved siden af. Lejligheden var gammel og knirkende - og væggene var så tynde, at de ikke blokerede for selv de mindste lyde, som f.eks. lyden af en sms.

"Jeg står udenfor," stod der på skærmen, efterfulgt af en emoji der lignede Edvard Munchs "skriget."

Beskeden var fra Martin. Ved siden af mig stod den røde, lille kuffert som jeg havde pakket den pågældende aften. Jeg kiggede kort ind gennem sprækken fra døren, som stod på klem, og betragtede min mor, som lå pakket godt ind i dynen, intetanende om at hendes datter ikke ville være der til morgenmaden den næste dag. Det var en underligt ambivalent følelse. På én gang havde jeg lyst til at række fuck til hende på vejen ud, og på den anden side havde jeg lyst til at give hende et kys. I stedet betragtede jeg hende bare i et par sekunder, inden jeg løftede min kuffert op ad ryggen, åbnede vinduet og klatrede ned.

 

Ned til Martin - med sit våde, tjavsede hår og gennemblødte tøj, kæmperygsæk og trætte rande under øjnene. Man kunne se det hvide ovenover hans iris. "Er du okay?" hviskede jeg. Der duftede af regnvejr og græs. Han nikkede, gav mig et kys og krammede mig hårdt, og det føltes som om, vi havde savnet hinanden meget, meget længe.

 

Og pludselig blev stilheden afbrudt af lyden fra et vindue, der blev åbnet.

 

- "Fuck"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...