Nede Mette's udkast historier

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Igang
Her vil jeg poste covers, trailers, previews og andre sager fra de historier i min udkast. Jeg skriver kun One Direction - og som regel er det Harry og Selena Gomez, der er hovedpersonenerne. x

3Likes
11Kommentarer
1697Visninger
AA

2. London Lights | Prolog

 

 Kære Harry,

 kan du huske første gang vi mødtes? Min første skoledag på Mallway High School, hvor du efter allerede 2 minutter, fortalte mig at jeg på ingen måde, skulle prøve at kontrollere dine personlige begreber og at jeg forresten lignede en stuepige fra Amerika. Jeg husker tydeligt den dag, for fra dét øjeblik, har jeg hadet dig. 

 Det var dengang, du havde det korte hår, som altid skræmte livet af mig, for af en eller anden grund mindede de mig om Medusa og hendes skrækkelige slangehår, som kunne få enhver til at miste livet - bogstaveligtalt. Så snart jeg fik øje på dine krøller, skyndte jeg mig at vende mig om, i håb om at du ikke lagde mærke til mig.

 Men du havde ret. Jeg lignede virkelig en stuepige fra det nordvestlige Amerika - og det gør jeg stadig, men takket være dig, har jeg lært at gå på kompromis med det. Det er derfor jeg skriver dette brev; fordi at du gav mig håbet tilbage. Og det vil jeg gerne takke dig for, for uden dig, ville jeg måske ikke være her den dag idag.

 

 Tænk så en gang mere: kan du huske anden gang vi mødtes? Det var min tredje dag på Mallway, og efter din pjækning 2. dag havde jeg ellers lige gået og håbet på at du var stoppet på skolen. Men det var blot bare en dårlig teori, for jeg nåede dårligt nok at træde ud af min mors bil, før du var klar til at klemme mig ind i det mindste skab på skolen. Du fortalte mig, at det blot bare var en leg: en leg, som gjaldt om at komme ud, men både du og jeg vidste, at det ikke var nogen leg.

 

 Nu, tænk en sidste gang: kan du huske sidste gang, vi mødtes? Dit hår var blevet længere og hang istedet for ned ad skuldrene på din røde skjorte, der var åben, efter min hånd havde begravet sig ind til din varme hud. Vi stod foran hoveddøren og var ved at tage aksked, velvidende om at vi ville se hinanden igen imorgen. Men det er det jeg altid har elsket ved os to. Vores forhold, var ligesom i en typisk teenagefilm - som du selv havde sagt - hvor det endnu bare var en historie hvor to personer bliver forelsket og indser at den umulige kærlighed, rent faktisk viser sig at være mulig.

 Som du nok husker, har jeg aldrig været typen, der tilgiver folk let, men jeg har tilgivet dig én gang før - og jeg kan gøre det igen. Men, der en ting du bliver nødt til at forstå, Harry.

 Og det er at, jeg ikke kan blive ved med at leve sådan her. Jeg tilgiver dig, men det undskylder dig ikke for hvad du gjorde.

 

 Jeg sætter dig fri, Harry. Og jeg håber at det forbliver sådan.

 

 xoxo Paige

________________________________________________________________________________________________

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...