Ny by, ny mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2016
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Færdig
Bidrag til musikkonkurrencen, valgmulighed 1- baseret på Skyscraper af Demi Lovato, Signe og hendes forældre er så tit flyttet, at hun ikke længere ved hvem hun er. Hun prøver altid at passe ind. At være normal. Normalt bor de ikke det samme sted mere end to måneder, hvilket gør, at Signe er indelukket og venneløs. Hun prøver ikke engang på at få nye venner, hun ved af erfaring, at hun bliver revet fra dem med det samme. En dag beslutter Signe, at hun vil finde sig selv. Men hvordan? Nu hvor ikke engang kender sig selv. Det hele bliver endnu mere vanskeligt da den populære pige i klassen finder ud af, at Signe er et godt og nemt offer for hendes mobberier...

4Likes
0Kommentarer
331Visninger
AA

3. D. 09/08-16

Kære dagbog,
i dag var forfærdelig. Snobberne, det er den gruppe piger der bagtalte mig i går, er begyndt at vise interesse for mig. Du tror måske det er godt. Men det er det ikke. De viser en ubehagelig interesse for mig. De stimlede sammen om mig i frikvarterene, og deres leder, Ane, viste specielt meget interesse. De talte pænt til mig, men deres kropssprog afviste mig totalt. De stod, som om de var møgbeskidte, og jeg var grunden til det. De holdt sig lidt væk fra mig, men prøvede stadig at komme tæt på mig. 

Efter skole gik Ane sammen med mig ud til vejen, hvor vores veje skiltes. Hun opførte sig som om jeg var hendes bedste veninde. Men på den anden side turde hun næsten ikke røre ved mig, som om jeg var giftig. Da vi skiltes gav hun mig et hurtigt og meget forsigtigt kram. Hun gik med ordene:
"Vi bliver nød til en dag at mødes efter skole!"
Hun gik med hurtige og store skridt væk, og tydeligt følte hun sig mindre ubehagelig for hvert skridt hun tog væk fra mig. Da hun var et par meter væk vendte hun sig og vinkede storsmilende til mig. Da hun havde vendt sig halvvejs rundt forsvandt smilet. Jeg kunne tydeligt se det. 

Lige inden jeg gik kom resten af snobberne ud af skolegården. De stod i en stor klynge med bøjede hoveder. De sendte mig giftige, afskyende og hadfulde blikke. Nogen af dem så ud til at misunde mig. Nok fordi jeg nu var Anes 'bedste veninde'. De fniste og gav mig lidt flere blikke. De snakkede sikkert om mig. Jeg hørte mit navn blive nævnt et par gange. Sammenhængen hørte jeg ikke. En af dem vendte sig og råbte, at vi ses i morgen. Inde i mit gav jeg dem fingeren. Men i virkeligheden smilte jeg bare og vendte mig for at gå. 

Jeg var alene hjemme. Derfor gik jeg hen til køleskabet og hentede en yoghurt og satte mig i sofaen og tændte vores tv. Der kom intet spændende. Det var bare sport, nyheder og lidt mere sport. Der kom en dokumentar, men den har jeg allerede set. Ellers var der lidt tegnefilm. Jeg valgte at se den. Men jeg har fortrudt det nu. Den var kedelig. Efter den stillede jeg skålen i køkkenet og traskede ind på mit værelse. 

Tjaaa.... Nu sidder jeg her og skriver. Jeg har igen i dag en stor bunke lektier. Desuden begyndte mor i går med den ide, at jeg skulle begynde til en fritidsaktivitet. Hun fik far med på ideen, så nu bliver jeg sikkert tvunget til at være med. Så længe det ikke er noget hvor jeg har mulighed for at møde nogen fra min klasse, er jeg glad. 

Jeg har jo en bunke lektier der venter på mig. Jeg endte op med at lave dem i går. Andet havde jeg ikke at give mig til. Temaet vi er omkring i matematik har jeg haft på en af de andre skoler, så det er nemt nok. Men jeg tror, at jeg begynder på lektierne nu. Vi ses jo snart!!
Din Signe (keder mig, har lavet lektierne, så tegner her i. Jeg må huske på at købe en ny papirblok) 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...