Ny by, ny mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2016
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Færdig
Bidrag til musikkonkurrencen, valgmulighed 1- baseret på Skyscraper af Demi Lovato, Signe og hendes forældre er så tit flyttet, at hun ikke længere ved hvem hun er. Hun prøver altid at passe ind. At være normal. Normalt bor de ikke det samme sted mere end to måneder, hvilket gør, at Signe er indelukket og venneløs. Hun prøver ikke engang på at få nye venner, hun ved af erfaring, at hun bliver revet fra dem med det samme. En dag beslutter Signe, at hun vil finde sig selv. Men hvordan? Nu hvor ikke engang kender sig selv. Det hele bliver endnu mere vanskeligt da den populære pige i klassen finder ud af, at Signe er et godt og nemt offer for hendes mobberier...

4Likes
0Kommentarer
321Visninger
AA

2. D. 08/08-16

Kære dagbog,
i dag var det første dag på den nye skole. Intet nyt. Den er som alle andre. Grå og ensartet. Alle har deres klikker og tilholdssteder. Men jeg tror jeg skal starte fra starten af:

Jeg vågnede i morges lidt for sent. Jeg spiste morgenmad og tog nogle almindelige, løse bukser og en let t-shirt. Vejret var gråt og er det stadig, men det var varmt og lummert. Mor kørte mig i skole. Far var allerede på hans nye arbejde, og mor var på vej derhen. Fra i morgen skal jeg gå. Der er ikke så langt, kun omkring 300 meter. 
Da jeg ankom, gik jeg direkte hen til en af lærene, og spurgte om vej til 7.c. Jeg gik som anvist, og kom ind i det grå klasseværelse. Jeg var en af de sidste, og fik en masse nysgerrige blikke tilsendt. Specielt af én gruppe piger. De så temmelig snobbede ud, og gav mig elevator blikket, for derefter at fnyse af mig og vende ryggen til mig.

Den mest snobbede af dem, jeg kender ikke hendes navn og vil heller ikke vide det, satte sig straks og snakkede lavmælt med de andre. Hendes 'backup', som jeg kalder dem, der altid sværmer om hende og ser hende som deres store idol, rykkede tættere på hende og begyndte nogen gange at fnise og kigge over på mig med dømmende blikke. Jeg tror, de bagtalte mig.

Ellers var der en gruppe drenge, der sad med deres mobiler, iPads og computere og spillede. De så temmelig optagede ud af det, for nogen gange råbte de op over et eller andet på deres skærm. Der var også nogle andre spredte grupper, der sad og snakkede.

På hver plads var der et navneskilt, og jeg satte mig ved det bord med mit navn på. Ved siden af mig stod navnet Frederik. Han viste sig at være ok. Han er en af gamer-drengene, som jeg kalder dem i mit hoved. Jeg er glad for, at jeg sidder ved siden af ham, for han er indtil videre stille og ikke dum, så han spørger ikke hele tiden mig eller lærene om hjælp, hvilket forstyrrer mig. 

I frikvarteret sad jeg på en bænk i enden af skolegården, og kunne se ud over hele skolegården. Der er temmelig mange elever på skolen. I min klasse er vi, hvis jeg har talt rigtigt, 29 elever. Alle årgange er delt op, hvilket er noget af en forandring. På de fleste andre skoler har der jo kun været en, og i meget få tilfælde to klasser. Dagen har slæbt sig afsted.

Jeg har fået en stor bunke bøger i dag. Og allerede har jeg en del lektier. Jeg overvejer at lave dem, for jeg har ikke noget bedre at give mig til. Men jeg orker det ikke. Mor kalder, der er sikkert mad. Så nu skal jeg sikkert fortælle den sædvanlige snak. At alt er gået godt, at klassen er god, at jeg allerede har venner og så videre. Det bliver et helvede. Vi ses!
Din Signe



 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...