WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36662Visninger
AA

10. 9 ✘ Strobe Lights

Kapitel 9

 

I be checking for you long time,

you look good under the strobe light.

 

”Jeg tror altså stadig ikke at det er en god idé” jeg var meget skeptisk. Hele dagen havde Hannah forsøgt at få mig med til endnu en af hendes fester. Men jeg var bare ikke lige i humøret. Hele den her Zayn diskussion var trættende. Bare at tænke på ham, gjorde mig udmattet.

 

”Jeg ved ikke. Jeg er bare ikke i humøret til fest.” fortalte jeg hende ærligt. ”Du er nødt til det! Dig og Harry er begyndt at snakke sammen, og nu kan du måske lægge et godt ord ind for mig, uden at det kommer til at virke mærkeligt.” peb hun i den anden side af røret.

 

”Jeg overvejer det.” afsluttede jeg hende. ”Okay. Skriv når du ved besked.” bad hun, før hun lagde på. Jeg smed min telefon i sengen, før jeg begyndte at gå frem og tilbage på mit værelse. Jeg nåede ikke at gå særlig meget, før telefonen ringede igen.

 

”Ringer du også for at plage mig om at komme til Hannahs fest?” spurgte jeg døsigt. Grace grinede ”Kom nu, jeg har brug for min drukmakker.”

 

”Harry kommer, og hvis han kommer, gør hans venner også.” Det var 100 at Harry ikke ville komme, uden hans venner. ”Og hvad så, det er den perfekte mulighed” Grace lød optimistisk.

 

”Hvordan det?” min stemme var uforstående. ”Du kan endelig vise Zayn, at han ikke længere sidder bag rattet. Det gør du nu.” Jeg lo lidt af Grace. Men hun havde en pointe. ”Jeg kommer.” svarede jeg selvsikkert. ”YES!” råbte Grace i den anden side af røret. ”Jeg skaffer noget tequila til os!” og så lagde hun også på.

 

Pointen ved at komme var ikke bare at ignorere Zayn, og få ham til at te sig som jeg ville have ham til. Planen var, at se så skide godt ud, at han ikke ville kunne holde hænderne for sig selv. Men jeg ville afvise ham - hver eneste gang han prøvede.

 

Efter et langt bad, tørrede jeg min krop, samt mit hår. Jeg redte det, og lod det ellers tørre, mens jeg begyndte at lægge en smokey make-up. Der var ikke noget mere frækt, end en fejlfri smokey eye.

 

Da jeg havde brugt en lille time på min make-up, kunne jeg endelig gå videre til mit hår. Jeg besluttede mig ikke at gøre det helt vilde ved det. Jeg ville se godt ud, men jeg ville ikke ligne en der prøvede for meget.

 

Jeg glattede bølgerne i mit hår ud, så det var helt glat. Jeg huskede at lave min midterskilning til venstre side, mens jeg lod håret på venstre side lægge ned over min skulder, mens håret på højre side lå bag min skulder.

 

Jeg gik over til mit skab, hvor jeg kiggede efter noget vovet at tage på. Jeg var ligeglad hvor ukomfortabelt tøjet ville være, jeg ville bare gennemføre min plan. Jeg ville vise Zayn, at jeg ikke var til at hundse med.

 

Jeg fandt en kort sort kjole, der ville være meget passende. Den sad stramt til tøjet, og var forholdsvis nedringende. Et par bånd snoet sig som et kryds over mit bryst, og jeg ville bogstaveligtalt, give et trofæ, til ham der kunne holde øjenkontakten med mig.

 

Klokken var halv 12, da jeg var på vej derover. Det var for længst blevet mørkt, og gadelygterne lyste hele vejen over til Hannah. Hun boede ikke så langt fra mig, så jeg kunne gå over til hende, på 20 minutter.

 

Musikken blev højere og højere, jo tættere på jeg kom. Der gik ikke lang tid, før jeg gik ned af fortovet, der førte forbi hendes hus. Ude foran huset stod en drengegruppe, jeg umiddelbart ikke kunne kende ansigterne på. Men da jeg kom nærmere, så jeg præcis hvem de var.

 

Harry, Louis, Liam og Zayn. Jeg kunne ikke lade være med at smile. De gjorde det så let for mig, ved at stå uden for festen, hvor ingen andre end jeg, kunne distrahere dem. Jeg gemte mit smil, ved at kigge ned i jorden. Jeg gik ned af fliserne mod hoveddøren, mens jeg en enkel gang, kørte en hånd igennem mit glatte hår.

 

Da smilet var forsvundet, kiggede jeg op igen. Jeg fik en kort øjenkontakt med Liam, der først nu opfangede at det var mig. Han puffede til Louis og Harry med albuen, da han stod imellem de to drenge. De 3 drenge begyndte at glo på mig, mens jeg bare holdt mit blik rettet mod hoveddøren.

 

Til sidst vendte Zayn sig også om, og begyndte at stirre. Jeg havde aldrig set ham stirre på den måde, hvilket allerede fra start, gav point til mig. Jeg ignorerede deres grådige blikke, som det jeg nærmest stod foran dem. ”Wow Hav-” begyndte Zayn, men han afsluttede sig selv, da jeg bare gik lige forbi ham og ind af døren.

 

Jeg lukkede døren bag mig, og blev stående et par sekunder. De andre drenge grinte hånligt af ham, hvilket gav mig et kækt smil på læben. Zayn Malik havde kun set en knivspids af Haven Lane.

 

Jeg gik helt ind til festen, og både fordi jeg kom sent, og så ud som jeg gjorde, kiggede drengene tørstigt efter mig. Jeg fandt hurtigt Grace i køkkenet, der var i gang med at blande sig selv en drink. ”Hey!” kaldte jeg festligt, før jeg gav hende et kram.

 

”Haven?!” hun kiggede forvirret på mig. ”Hvem ser du sådan ud for?” hun smilte stort. Jeg nåede ikke at svare, før hun selv gættede sig frem til det. ”Oh, det skal nok blive sjovt.” hun smilte endnu større, før hun rakte mig en drink. ”Her. Drik. Det bliver en lang aften.” jeg tog glædeligt imod den, før jeg bundede den stærke drik.

 

Jeg kunne ikke holde en grimasse inde, der fortalte lidt om, hvor heftig den drink var. Grace smågrinte af mig, før hun forlod køkkenet. Jeg lavede mig hurtigt endnu en drink, med det alkohol der nu stod fremme. Derefter skuede jeg rundt, hvor man tydeligt kunne se, hvor gang i festen her var.

 

Mange af Hannahs veninder var her. De var sådan nogle piger, som ikke gik nogle steder uden hinanden. De hang sammen i en lang kæde, og det var nok derfor, ingen drenge prøvede at score dem. Det kender jeg også for mig selv, jeg har ikke lyst til at stå og flirte med en fyr, foran 4 – 5 af hans venner.

 

Over ved spisebordet blev der taget shots, mens der også blev danset på bordet. Folk her i aften var også hamrende liderlige, for uanset hvor man kiggede, blev der råsnavet. Lidt upassende at kigge på, så mine øjne fandt bægeret i mine hænder.

 

”Så du står her og gemmer dig” Jeg havde regnet med at se Zayn, men faktisk var det Harry der kom. ”Kald det hvad du vil” svarede jeg tilbage med et lille fnys. ”Okay… Hvad er der med dig i dag?” spurgte han med et smil.

 

”Hvis jeg fortæller dig det, ved Zayn det også lige pludselig.” jeg undveg hans øjne, der prøvede at fange mine. ”Kig på mig” bad han roligt. Jeg kiggede ind i hans klare grønne øjne. ”Jeg fortæller ham intet.”

 

Jeg følte at jeg kunne stole på ham, så jeg fortalte hvad jeg havde i sinde. ”Jeg anede ikke at Zayn stadig havde følelser for Alexandra, og jeg vidste heller ikke at han havde kysset hende. Det føles som en leg for ham, hvor han bestemmer hvad der skal ske. Nu vil jeg vise ham, at det ikke er tilfældet.”

 

Jeg kiggede selvsikkert ind i Harrys øjne, efter jeg have fortalt hele min plan. Han kneb let øjnene sammen ”Det virker en smule barnligt at lege med ham på den måde, men du har fuldkommen ret. Han fortjener at få lidt modstand, og vide at tingene ikke altid kører efter hans hoved. Så hvis du får brug for noget, så er jeg der.”

 

Jeg fik et lille smil, som jeg hurtigt sendte tilbage igen. ”Hvordan syntes du ellers turen var?” spurgte jeg, for at starte en samtale igen. Han grinte ”Jeg er glad for at være hjemme.”

”Hvorfor kunne du ikke lige hytteturen?” jeg udstødte også et lille grin.

 

”Jeg er forelsket i byen.” han smilte charmerende, og blottede sine hvide tænder for mig. ”Skoven er ikke lige mig.” fortsatte han med en lav stemme.

 

Han begyndte at gå mod døren, da jeg stoppede ham. ”Vent. Harry?” Han drejede rundt, så han så på mig igen. ”Til teambuilding. Hvad gik det ud på?” Han trådte frem mod mig igen, hvorefter han lagde sin hånd under min hage. Han kiggede dominerende ind i mine øjne, før han svarede ”Du er ikke den eneste der kan lege små barnlige lege.”

 

Han bakkede et par skridt, før han forlod køkkenet igen. Mine øjne lå stadig i dørkammen, selv om han var forsvundet. Hvad gik det ud på? Selv om jeg var forvirret, kunne jeg ikke lade være med at smile af ham. Harry var charmerende, og det kunne jeg ikke modsige.

 

Jeg tog endnu en tår af min drink. Før jeg kiggede ud mod gangen endnu en gang. I dørkammen stod Zayn nu, med krydsede arme og et fjoget smil. Jeg så væk fra ham igen.

 

Han gik tættere på mig, og stillede sig helt op af mig. Han så ind i mine brune øjne, mens han havde et kækt smil på læben. Jeg undlod at sige noget til ham. Han måtte snakke til mig, hvis han ville noget.

 

Hans hånd strøg mit hår om bag mit øre, for derefter at lade den ligge mod min kind. Hans varme hånd, lunede min kind, og selv om jeg ikke ville indrømme det, var det faktisk ret rart.

 

Med en blid stemme startede han endelig ”Vil du fortælle mig hvad jeg har gjort?”

 

Jeg svarede ham stadig ikke. Jeg låste i stedet min hånd om hans håndled, før jeg fjernede den fra min kind. Jeg huskede at jeg skulle ignorere ham, og få ham til at vide, at han ikke var i kontrol længere. Jeg bankede i stedet mit glas mod hans mave, som han hurtigt tog i hånden. Derefter forlod jeg køkkenet, for at finde Hannah et sted.

 

Jeg kiggede i stort set alle rum, men hun var ingen steder at se. Derefter kiggede jeg ude i hendes have, som var ret så stor. Jeg så hende stå sammen med Grace bagerst i haven. Med lange skridt gik jeg ned til dem. De stoppede med at snakke da de så mig. ”Hey Haven!” hilste Hannah glad.

 

”Hey!” hilste jeg igen, før jeg gav hende te kram. ”Hvad snakker i to om?” spurgte jeg med et smil. Hannah tøvede først med at svare, men hun gjorde det til sidst ”Harry.” hun mumlede det nærmest.

 

”Jeg så at du snakkede med ham før. Sagde du noget godt om mig?” spurgte hun nysgerrigt. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hende. ”Beklager Hannah, men jeg vil gerne holde mig uden for dine crushes. Jeg føler ikke det er min forretning. Det er din.”

 

Hun så skuffet på mig, men jeg var ligeglad. Hvis hun kunne lide Harry og ville mere med ham, så måtte hun også selv sørge for at der skete noget.

 

Grace sendte mig et blik, der fik mig til at kigge mod havedøren. Zayn stod med en drink i hånden, og ventede sikkert på at jeg ville komme forbi ham. ”Hvordan går det med ikke at tale med ham?” spurgte Grace. ”Godt” svarede jeg optimistisk.

 

Hun trak let i den ene mundvig. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke du kan holde den. Han virker meget insisterende på at snakke med dig.”

 

Jeg sendte Grace et stædigt blik. ”Jeg kan, og jeg vil. Se selv.” Selvsikkert gik jeg op til havedøren, hvor Zayn også stod. Da jeg kom tættere på, sendte han mig et lille smil. Men det blev ikke gengældt. ”Haven, kan vi lige…” jeg lod ham ikke tale ud. Jeg sneg mig i stedet forbi ham, i den smalle døråbning, og videre ind til festen.

 

Jeg kunne sagtens ignorere Zayn. Han kunne prøve så meget han ville, men jeg overgav mig ikke. Selvglad gik jeg ind i stuen, og ud til de andre der stod og dansede. Jeg begyndte at danse med, sammen med blandt andet Liam, og hans gode ven Cameron.

 

Hannah havde sat en masse strobelys op, der ind i mellem ramte vores dans. Ellers var stuen mørk, og musikken fyldte ørene. Jeg elskede Hannahs fester, for der var altid gang i den. Idet jeg dansede rundt, lagde et par hænder sig på mig bagfra.

 

Jeg blev blidt skubbet ud af mennemængden, og ind på et værelse. Jeg vidste at det var Zayn, så jeg lod bare som ingenting. Men det var svært at lade som ingenting, når vi nu var de eneste to i et rum.

 

”Vil du fortælle mig hvad der foregår?” hans stemme var en anelse hård. Jeg satte mig bare i sengen, og ventede på at han ville gå igen. ”Hvorfor taler du ikke til mig?” prøvede han igen.

 

Han var tæt på at råbe nu ”Hvorfor ignorere du mig?” Jeg sad bare og smilede overlegent til ham, men til sidst fik han nok. Han greb mine håndled, for derefter at skubbe mig tilbage i sengen. Det kom bag på mig, men ikke nok til at jeg sagde en lyd.

 

Han lagde sig ind over mig, og hans læber sigtede mod mit øre. Hans læber strejfede min øreflip da han talte ”Sig hvis jeg skal stoppe.” Han trak sig en smule væk fra mig, så han kunne se ind i mine øjne. Men jeg sagde ikke noget. Både fordi jeg skulle ignorere ham, og også fordi jeg ikke havde lyst til at hans skulle holde op.

 

Lige nu, kunne han gøre præcis hvad der passede ham.

 

Han lænede sig ned mod min mund, nok for at teste om jeg ville kysse ham. Hans læber rørte knap nok mine, før han bevægede dem mod min hals. Han plantede et langt kys, der sendte gys igennem min krop. Som han kyssede mig videre ned af halsen, steg min lyst til ham.

 

Jeg vidste at jeg ikke ville komme til at stoppe ham, og jeg vidste at han heller ikke selv ville stoppe.

 

Hans hænder lagde sig på mine lår, og kravlede derefter op til kanten af min kjole. Han tog fat i kanten, og hev kjolen over mit hoved, og af. Han smilte tilfreds til mig, før han endnu en gang kyssede min hals.

 

Hans kys løb ned af mit kraveben, mit bryst og videre ned af maven på mig. De spredte en varme i mig, jeg i nogle dage havde eftersøgt.

 

Hans kys bevægede sig ned til min trussekant, og videre ned over dem. Det føltes som om jeg ikke kunne få luft, da han ramte et sårbart punkt. Min hånd greb med det samme hans hår, som det gjaldt at få oxygen tilbage i lungerne.

 

Han trak forsigtigt ned i min underdel, og sørgede for at de ikke ville komme i vejen senere. Han satte sig op, hvorefter han åbnede sine egne bukser. Hans boxers fik heller ikke lov, til at blive på.

 

Han lagde sig tilbage ind over mig, hvorefter han linet sig selv op. Med en lang flydende bevægelse, mærkede jeg ham mod mig. Nydelsen fik alle mine følelser til at vælde rundt i min krop, og jeg havde på en eller anden måde, brug for at udtrykke mig selv.

 

Mine hænder lå ved hans skulderblade, men da jeg mærkede et stik i min mave, rev mine negle sig ned af hans ryg. Han tog en dyb vejrtrækning, for derefter at lukke munden helt. Ingen måtte høre os, selv om musikken også hjalp med at dække over hvad vi lavede.

 

 

Da jeg vågnede i min egen seng, havde jeg ikke lige så mange tømmermænd som jeg havde troet jeg ville have. Jeg havde egentlig heller ikke drukket så meget. Bare et par få stærke drinks.

 

En kraftighovedpine skulle jeg dog ikke slippe for. Jeg stønnede træt, før jeg kastede benene ud over sengekanten. I mit nattøj traskede jeg ned i køkkenet, hvor min mor havde lagt en seddel.

 

Godmorgen

Din far og jeg er taget på museum i dag. Vi tænkte nok at du ikke ville med, så jeg undlod at vække dig. Vi spiser for resten også her i byen i aften, så du skal selv lave aftenmad.

Knus mor

 

Jeg prustede endnu en gang. Jeg havde ikke overskud til at lave mad, jeg havde ikke overskud til noget. Jeg gik straks i gang med at lave kaffe, da jeg mærkede trangen til koffein.

 

Jeg fandt min mobil frem, hvor en helt masse ubesvarede opkald lå. De fleste var fra Hannah, men også et par stykker fra Grace. De ville sikkert gerne vide hvor jeg var henne. Efter jeg forsvandt med Zayn, havde de ikke hørt noget til mig. For dem – var jeg bare væk lige pludselig.

 

Men jeg var så træt at jeg gik hjem, og jeg fulgtes med Cameron, som åbenbart boede 5 minutter fra mig. Han var en rigtig flink fyr, og jeg huskede hvordan jeg hele vejen hjem, undrede mig over hvorfor han ikke havde en kæreste.

 

Mens jeg ventede på kaffen, ringede jeg Hannah op. Hun var hurtig til at tage den. ”Haven?! Hvor fanden blev du af i går? Jeg ledte efter dig hele aftenen, og folk sagde at du bare var gået. Gik du hjem alene? Hvorfor sagde du ikke noget?” Hun bombaderede mig med spørgsmål, mit hoved ikke var klar til at besvare. Jeg havde først brug for noget koffein.

 

”Godmorgen” sagde jeg bare, og hun fnyste højlydt af mig. ”Har du set hvad klokken er?”

 

Jeg tog telefonen væk fra øret, for at se, at klokken var 17:27. Jeg tog mobilen op til øret igen. ”Nå.” svarede jeg træt.

 

”Hør Hannah, mine forældre er ikke hjemme i aften, så jeg tænkte på om du havde lyst til at komme over og spise sammen med mig?”

 

Med hendes lyse energiske stemme, svarede hun ”Gerne!” Jeg smilte mod mobilen ”Perfekt.” Jeg tog telefonen væk fra øret, før jeg lagde på.

 

 

Der var ikke noget bedre end pizza, når man er vågnet op efter en fest. Hverken Hannah eller jeg gad at lave mad selv, så vi havde bestilt en pizza og endda fået den leveret til døren. Ingen af os gad at gå den ene kilometer, der nu var ned til pizzariaet.

 

”Jeg skal fortælle dig noget” startede Hannah ud med et kæmpe smil. Jeg kunne læse på hendes blik, at det havde noget at gøre med en fyr. Jeg smilte af tanken om, at det måske var hende og Harry der havde kysset eller noget i den stil.

 

”Harry indrømmede at han på 1.år havde et crush på mig.” Hendes smil var vokset, selv om jeg troede at det var umuligt. Jeg sendte hende et lille smil. ”Det er nogle år siden nu.”

 

Jeg kunne ærlig talt ikke se, hvorfor hun var så meget oppe og køre over det. Det var 2 år siden, og nu havde de begge forandret sig.

 

”Jeg ved det-” Hannah skruede lidt ned for energiniveauet igen. ”Men hvis han har kunnet lide mig før, så betyder det vel at jeg er hans type?” Jeg nikkede ”Det gør det vel.”

 

Der blev stille igen, og vi spiste videre af vores pizza. Jeg tyggede færdigt, før jeg begyndte at snakke igen. ”Jeg vil ikke have at du bliver skuffet. Hvis det ikke fungerer med dig og Harry.” der var lidt medlidenhed i mit blik, men Hannah virkede ret sikker på sig selv. ”Bare rolig, det gør jeg ikke.”

 

Stilheden overtog os endnu en gang, mens jeg sad og tænkte på, om jeg skulle sige det. Skulle jeg sige at Grace havde ret, og at jeg ikke kunne holde mig væk fra Zayn. Skulle jeg fortælle hende hvad vi lavede den nat? Og hvor let det havde været for Zayn, at få styringen tilbage?

 

De havde ret til at vide sandheden, både hende og Grace. Så jeg gjorde mig klar på hendes reaktion. ”Hannah?” Hendes blik blev seriøst, da hun kunne høre alvoren i min stemme. ”Der er noget jeg er nødt til at fortælle dig…”

 

 

Hvordan tror I at Hannah vil tage det? Og hvad med Grace? Jeg skrev med lidt flere detaljer end jeg plejer, og jeg vil meget gerne høre jer, om i synes det fungere bedre/værre eller om der skal mere beskrivelse på? Husk at I også meget gerne må kommentere og like, hvis I kan lide historien. Fortsat god aften. xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...