WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36505Visninger
AA

9. 8 ✘ Girltalk

Kapitel 8

 

When you're talking to your girls,

do you talk about me?

 

Jeg vidste ikke helt hvad jeg nu skulle sige. Zayn var åbenbart ikke den romantiske type. Sådan var han bare ikke. Hans ord fik mig til at undre mig. ”Hvordan er du så?” Jeg kiggede ham dybt i øjnene. Først prøvede han at undvige mine brune øjne, men derefter overgav han sig. ”Jeg er typen der smadrer idioter der kommer for tæt på min pige.”

 

Jeg rynkede min pande, mens mit blik spurgte om han virkelig mente det. Han grinte nervøst ”Det var en joke.” Jeg nikkede, før mit blik blødte op igen. Jeg ville have det ret mærkeligt, hvis Zayn virkelig var den mere fysiske type, på det punkt.

 

Alle eleverne havde efterhånden samlet sig på mødestedet. Niall stod med en krydsliste, og krydsede os af som vi kom. Da alle var ankommet råbte han ”Så er der afgang mod stationen.” Zayn samlede begge tasker op, før han begyndte at gå. Jeg fulgte med ved hans side, mens jeg så om jeg kunne få øje på Grace.

 

Jeg kunne umiddelbart ikke se hende, men jeg var sikker på at hun gik sammen med Louis. De to brugte altid virkelig meget tid sammen.

 

Jeg kunne ikke få dagen i går ud af hovedet. Jeg tænkte hele tiden på Harrys og mit kys, og hans reaktion bagefter. Jeg tænkte på da Zayn sagde at Alexandra havde det svært, og jeg tænkte på Zayn der stod foran min hytte midt om natten, med en trøje i armene.

 

Jeg havde en helt masse spørgsmål til hele dagen i går, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle formulere dem, så det ikke lød som om jeg ville snage.

 

”Dig og Alexandra. I er gode venner ikke?” spurgte jeg ud af det blå, bare for at starte en samtale. Da ordene havde forladt min mund, lød det hele lidt akavet. Zayn rynkede panden, før han svarede ”Jo, hvorfor?”

 

Jeg trak på skulderen ”Som du selv sagde, har i brugt meget tid sammen.” Jeg følte det var tid til at holde mund, men det var lidt for sent nu. Samtalen var allerede i gang.

 

Zayn kiggede på mig ud af øjenkrogen ”Du er ikke jaloux vel, for-” han nåede ikke at færdiggøre sig selv, før jeg afbrød ham ”Zayn-” sagde jeg roligt. ”Jeg vil bare gerne vide noget om dig. Jeg føler ikke at jeg kender dig.”

 

”Jeg vil også gerne vide noget om dig så-” han kiggede mere irriteret på mig, og jeg fortrød nu at jeg ikke bare havde gået i stilhed med ham. ”Hvad?” nærmest mumlede jeg. ”Kysser Harry godt?”

 

Jeg ændrede mit blik, som spurgte ham, og han virkelig mente det spørgsmål. Han kiggede ned mod jorden igen, og derefter frem på togstationen, der nu var endnu tættere på. ”Er du seriøs?” spurgte jeg, da jeg fandt spørgsmålet ret latterligt.

 

”Ja.” svarede han kort. ”Okay…” mumlede jeg, før jeg svarede ham. ”Harry kysser godt.” Jeg kiggede stift frem, og lod tavsheden opsluge os.

 

Jeg tænkte dagen ville blive hyggelig, men det hele blev bare så akavet, og jeg havde lyst til at gå min vej. Alligevel blev jeg ved hans side. Jeg vidste vel ikke hvem jeg ellers skulle gå over til, og jeg gad ikke gå alene. Så var Zayn trods alt ikke så slem.

 

Det føltes også som om, at jo længere vi gik, jo mindre anspændt blev stemningen. Når vi var ved stationen, ville vi forhåbentlig ikke, finde situationen kejtet mere.

 

 

Vi sad sammen i toget, og det var som om vi begge var okay igen. Det var kun os to der sad sammen, selv om der var 2 ledige pladser over for os.

 

Jeg mærkede Zayns næse mod mit hår, og hans varme åndedræt mod min hovedbund. ”Undskyld for det tidligere” mumlede han mod mit hår, før han kyssede mig på håret. ”Jeg undskylder også.” jeg drejede min krop mod ham, så jeg bedre kunne fange hans øjne.

 

Jeg lænede mig frem mod ham, mens mine øjne skiftede fokus, fra hans mørke øjne, til hans læber. Han lænede sig også selv en smule ned mod mig, men denne gang, lod han mig kysse ham. Jeg vidste ikke om folk kiggede på os lige nu, eller om de ville gøre det, når mine læber ramte hans.

 

Det jeg var mest nervøs for, var hvis Grace så det her. Zayn og jeg, der opførerede os som kærester. Jeg strakte mig det sidste stykke op mod ham, hvorefter mine læber ramte hans. Kysset var blidt og enkelt, da jeg ikke ville tiltrække for meget opmærksomhed.

 

Jeg rykkede mig langsomt væk igen, mens mine øjne kiggede ind i hans. Jeg satte mig tilbage i sædet, før jeg kiggede mig omkring om nogen så det. Et par elever sad og kiggede, men da jeg tog dem i at stirre, vendte de hovedet væk.

 

Helt uventet, kom Harry og Alexandra dumpende. De smed sig i sæderne over for os, med kæmpe smil på læben. ”Hej venner!” udbrød Harry med et fjoget grin. Zayn og jeg kiggede begge forvirret på hinanden, før vi begge hilste igen ”Hej.”

 

”Har i haft en god tur?” spurgte Harry derefter. ”Øh ja.” svarede jeg, stadig meget konfus over hvad der skete her. ”Hvad med dig Zayn?” spurgte Harry, da Zayn ikke gad at svare. Alexandra begyndte at grine ”Ja hvad med dig Zayn? Kan du huske for lidt under 12 timer siden hvor du sagde godnat til mig, mens du fortalte hvor meget du savnede at bruge tid med mig?”

 

Åh, nu vidste jeg hvad de var ude på. De stillede Zayn i dårligt lys, og de ville have mig til at blive sur på ham, over at han flirtede med Alexandra. Det var så tydeligt.

 

Han sagde stadig ingenting. ”Hvis du ikke kan huske det, kyssede vi også. Er der en klokke der ringer nu?” spurgte hun en smule surt. Jeg kiggede på Zayn, der rullede øjne af hende.

 

Zayn var en rimelig stor idiot, efter det han havde gjort inden for de sidste 24 timer. Men Alexandra var lige så slemme. Det var da for barnligt at de ikke bare hev fat i mig, og fortalte hvad Zayn havde gjort.

 

Selv om jeg troede jeg ville blive sur på ham, mærkede jeg slet ikke nogen vrede. Jeg sad bare og kiggede køligt på dem. De forventede vel en reaktion fra os, og det var derfor de ikke fik nogen. Jeg løftede bare det ene øjenbryn, mens jeg spekulerede på om de var færdige.

 

Zayn sad og kiggede ud mod vinduet, og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at han var blevet flov. Men det var der ingen grund til at blive. Jeg lagde min hånd oven på hans, mens mine fingre flettede sig ind i hans. Han kiggede ned på vores hænder, før han også lukkede sine fingre om mine.

 

Jeg kiggede op på Alexandra og Harry, der nærmest sad og måbede. Den reaktion havde de nok ikke forventet. ”Det er jo for sygt det her.” sagde Alexandra lavt, før hun dramatisk rejste sig og gik.

 

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes kommentar. Det så Harry så, og så lignede det, at han prøvede at greje mig. Hans pande trak sig sammen, mens hans øjne blev mere seriøse. Han kunne prøve så meget han ville, på at finde ud af hvad jeg tænkte. Men han var ikke synsk, så han ville ikke kunne finde ud af det, medmindre jeg fortalte ham det.

 

Han rejste sig så også, for derefter at sætte sig sammen med Alexandra igen. Zayn kiggede på mig, med hans bløde øjne. ”Er du virkelig fuldkommen ligeglad?” spurgte han dæmpet. Jeg nikkede ”Fuldstændig.”

 

 

Toget stoppede endelig på Liverpool Street. I stedet for at skulle tage en bus tilbage til skolen, ville vores forældre komme og hente os her. Jeg stod og kiggede efter min mor og far, da Zayn trådte hen til mig. ”Tak for en god tur.” takkede han, før han trak mig ind i et kram. ”Selv tak” svarede jeg midt i krammet.

 

Vi slap hinanden, hvorefter han gik over for at kramme Louis. Jeg kiggede samme retning, hvor jeg også fik øje på Grace. ”Haven!” mit blik flyttede sig over på mine forældre, der kom gående med armene ude. Jeg fik et kæmpe kram, og selv om det var lidt pinligt, var det godt at se dem igen. Selv om jeg kun havde været væk i 3 dage.

 

”Vi har savnet dig så meget.” peb min mor, som var ekstra glad for at se mig. ”Der har været utroligt stille derhjemme” lo min far, som sikkert også inderst inde, var glad for at få mig hjem.

 

”Vi skal høre det hele i bilen!” min mor dansede nærmest hen til bilen, mens min far var mere fattet. Jeg kunne ikke gøre for, at ønske mig en anden mor lige nu. En mindre energifyldt mor. Jeg grinte kærligt af hende, før jeg satte mig ind på bagsædet af bilen. Min far tog min taske, mens mor var hurtig ved rattet.

 

Da vi var hjemme, havde mine forældre i bilen hørt om turen. De havde også spurgt mig hvad jeg savnede mest, og mit svar var: Kaffe, og min seng. De grinte og kaldte mig doven, men jeg sagde dem ikke imod.

 

Som jeg kom ind af døren smed jeg skoene, og løb op på værelset. Jeg skiftede mine lange bukser ud med nogle shorts, før jeg trak trøjen over hovedet. Jeg kiggede en ekstra gang på trøjen som var Zayns, og som jeg ikke havde fået afleveret. Det måtte jeg få gjort, på et tidspunkt.

 

Jeg gik ned og lavede mig en kop kaffe, før jeg hoppede direkte ind under dynen. Den havde jeg savnet.

 

Min telefon begyndte at ringe, og jeg måtte sætte den varme kaffe fra mig. Jeg kiggede på displayet, der viste at det var Grace der ville have fat i mig. ”Hej Grace.” hilste jeg.

 

”Haven!” Det lød alvorligt. ”Hannah og jeg kommer over nu, det er girlcode.” Hun sagde ikke engang farvel, hun lagde bare på.

 

Det efterlod mig helt forvildet, da jeg ikke havde en anelse om hvad der skete. Det var 100 år siden, at vi havde ringet og meldt girlcode, så det måtte virkelig være alvorligt.

 

Der gik ikke længe før min mor lukkede dem ind. De begge nærmest stormede ind på mit værelse. ”Hvad sker der?” spurgte jeg fortumlet. Kunne de ikke snart fortælle mig, hvad der skete?

 

De kastede sig over i min seng til mig, før Grace lagde ud. ”Virkelig Haven? Virkelig?”

 

Jeg kiggede over på Hannah der havde begravet sit ansigt i hendes hænder. ”Grace. Lad mig”

 

Grace gav ordet videre til Hannah. ”Det er angående Zayn.” jeg sukkede, det lød ikke lovende.

 

”Vi er begge blevet enige om at vi ikke synes at du skal hænge ud med Zayn på den måde.” prøvede Hannah blidt, men det gjorde mig egentlig bare sur. ”Nu er det ikke noget I bestemmer.” punkterede jeg.

 

Grace overtog igen ”Så det gør ingen forskel at han leger rundt med både Alexandra og dig, som hans små hunde? Hvor er din stolthed Haven? Kan du ikke se at han er komplet ligeglad med dig. Han vil have 1 ting, og det er sex. Han er ligeglad med dig, og så snart du afviser ham i sex, vil han gå tilbage til at ignorere dig.” Hun vidste præcist hvordan man trigge mig.

 

”Det passer jo ikke” min stemme var ikke særlig overbevisende. Jeg vidste vel godt selv, at det Zayn og jeg havde kun var sex.

 

”Er du virkelig okay med det? Hvorfor ikke finde en skøn fyr der respekterer dig og din krop?” fortsatte Grace. Forpulede veninde, hun havde jo ret igen. Jeg hadede når hun havde ret – hvilket hun altid havde.

 

”I vil have mig til at droppe ham så?” spurgte jeg en anelse mere forstående. Hannah nikkede, mens Grace rystede på hovedet. Både Hannah og jeg kiggede konfust på Grace. ”Du skal gøre det han har gjort mod dig i flere år. Du skal ignorere ham.”

 

 

Så bliver det spændende, om Haven virkelig kan ignorere Zayn. For hvad sker der, hvis han får hende i enerum? #Spoil

Jeg vil også gerne lige vise min taknemmelighed, for de 1000 visninger der er blevet rundet. TAK TAK TAK. Hvis I vil må I også meget gerne like eller kommentere. Det sætter jeg stor pris på! Men bare at I gider læse med, betyder en stor del. God dag til alle! xFW 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...