WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36741Visninger
AA

8. 7 ✘ You

Kapitel 7

 

I just want the simple things.

I just want you.

 

Det var mørkt herude, men jeg lod mig ikke skræmme af det. Jeg bankede bare 2 gange på døren, og ventede ellers på, at der var en der gad at åbne. Døren gik op, og i dørkammen stod Jackson. Han havde et klistret smil på læben, hvilket gjorde mig en anelse fortumlet. ”Hvad laver du her så sent?” spurgte han, mens han stadig lod mig stå på dørtrinnet.

 

”Jeg vil bare afleverer Harrys bluse.” Jeg viste ham blusen, og han udstødte straks et grin. Han fik dog hurtigt stoppet sig selv, og derefter trådte han til siden. ”Kom ind søde.” Jeg trådte ind i hytten, med Jacksons blik i min nakke.

 

Jeg kiggede rundt i hytten, men Harry var ikke i syne. Jeg vendte mig om, hvor Jackson var trådt nærmere. Han kiggede ned i mine hænder. ”Hvorfor har du Harrys bluse, hvis jeg må spørge?”

 

”Vi var ovre i Louis’ hytte tidligere og så…” jeg blev afbrudt af døren til toilettet der gik op. Harry kom gående ud, mens han tørrede sine hænder færdigt. Han kiggede direkte på Jackson, før han kastede håndklædet han havde i hænderne, i hovedet på ham. ”Lad hende være.” Harrys stemme var lille, men bestemt, og Jackson gjorde hvad han var blevet bedt om.

 

Jeg rakte hans bluse frem mod ham. ”Jeg ville bare lige aflevere den tilbage. Tak for lån.” Det sidste sagde jeg med et grinagtigt smil. Harry fnyste, da han også fandt episoden hos Louis ret morsom. Han tog imod blusen, før han kastede den over på hans seng.

 

Jeg var på vej til at gå, da døren igen gik op. Zayn trådte ind af døren, og fik sig vidst lidt af en overraskelse, da han så mig.

 

”Hvad laver du her?” spurgte han striks. Hans attitude stank her for tiden, og jeg havde ingen idé om hvorfor. Hans kommentar var heller ikke særlig respektfuld, så nu, fortjente han virkelig min attitude. ”Slap af, jeg går nu.” Jeg gik forbi ham og mod døren, men han hev fat i mit håndled. Jeg vendte mig mod ham. ”Du bliver virkelig nødt til at lade være med det der.” jeg kiggede ned mod hans hånd, der havde grebet mit håndled. Det var vildt irriterende, at han med ét tag, kunne få magt over min krop.

 

Han slap mit håndled. ”Det er jeg ked af.” Det lød oprigtigt, men det gjorde de fleste ting han sagde. Jeg havde ingen chance for at vide, hvornår han ikke var sandfærdig. Jeg måtte vel bare gætte mig frem.

 

Jeg gik videre mod døren, da han endnu en gang stoppede mig. Denne gang kun ved hjælp af hans stemme. ”Please bliv Haven.” Jeg kiggede forbløffet på ham. Jeg skulle til at svare, da Harry brød ind. ”Ditchede Alexandra dig da?” Han sagde det med humor, men det var knap så sjovt for mig.

 

Zayn kiggede irriteret på Harry, før han svarede ham igen ”Du ved udmærket godt hvor svært hun har det for tiden!”

 

Men det havde jeg ingen anelse om. Det virkede som om, hun havde et skønt liv. Hvad havde hun af problemer?

 

Harry holdt mund, og Zayn kiggede tilbage på mig. ”Jeg er ked af ikke at have snakket med dig i dag, eller i går. Alexandra har det bare ikke så godt for tiden. Jeg har kendt hende så længe, og jeg bliver nødt til at være der for hende.” Jeg nikkede, da det vel var forståeligt.

 

”Jeg tror alligevel det er bedst hvis jeg går i seng nu. Klokken er 22 om 2 min. Og jeg vil ikke have flere problemer med mr. Horan.”

 

Zayn kiggede ned i jorden, og fugtede kort sine læber. Han løftede hagen igen, og hans brune øjne fangede mine ”Selvfølgelig.”

 

Lige da jeg havde lukket mig ud af hytten, kunne jeg høre Zayn råbe ”HVAD FANDEN SKULLE DET TIL FOR?!” Hele lejren kunne nok høre det, så højt skrålede han. Men jeg gik bare mod min hytte, så jeg kunne nå at være inde til tiden. Hvem vidste hvilke konsekvenser, Niall mere kunne komme op med.

 

Jeg trådte ind i hytten, hvor Zoe var gået til ro. Graces seng var dog tom, og det samme var badeværelset. Hun kom forhåbentlig snart, så hun ikke ville få ballade. Jeg tænkte jeg ville vente på hende, så jeg sad i min seng, og håbede at hun snart ville træde ind af døren.

 

Da klokken var halv 11, kom hun endelig hjem. ”Hvor har du været?” spurgte jeg, en anelse bekymret for, at en af lærerne ville have givet hende en skideballe. ”Bare hos Louis.” svarede hun neutralt, før hun skiftede til nattøj, og hoppede ind under dynen.

 

”Du kender reglerne.” sagde jeg lavt til hende, før jeg slukkede lyset. ”Jeg laver mine egne regler.” svarede hun køligt tilbage. ”Det ved jeg.” Sagde jeg med et lille grin.

 

”Jeg var bare nervøs for, at du ville blive snuppet af lærerne.”

 

”Nix.” var alt hun havde at sige.

 

Der var stille et øjeblik, men så snakkede hun igen. ”Reglerne siger også, at man ikke må besøge sin bolleven i løbet af natten.”

 

Jeg spærrede øjnene op, da jeg virkelig havde håbet, at hun ikke vidste noget om det. Hun behøvede ikke at vide, at jeg havde besøgt Zayn midt om natten. Men det gjorde hun åbenbart. Jeg svarede hende ikke tilbage, jeg lukkede bare øjnene, og lod som om jeg sov.

 

 

Jeg vågnede midt om natten, og frøs helt ufatteligt meget. Jeg klamrede dynen ind til mig, før jeg tog et hurtigt kig på klokken. Den var lidt over 1. Jeg tog dynen omkring mig, før jeg gik over til den radiator, der hang på trævæggen. Jeg prøvede at skrue på den, men der skete ikke noget.

 

Jeg lagde mig tilbage i sengen og prøvede at sove, men det var simpelthen for koldt. Jeg tog min telefon op, og så at jeg havde fået en besked på Texter. Det var fra Hannah der spurgte om jeg kunne sove. Jeg svarede hende hurtigt tilbage, at det kunne jeg ikke. Men hun svarede ikke igen, så hun var nok faldet i søvn i mellemtiden.

 

Jeg så at Zayn stadig var online, så jeg skrev en besked til ham.

 

Haven: Hvordan tænder man for radiatoren, jeg fryser som én i helvede.

 

Der gik ikke lang tid før jeg kunne se, at han havde set min besked. Men han svarede ikke. Jeg lagde min telefon fra mig igen da jeg ikke gad vente på respons. Jeg skulle til at lægge mig helt ned under dynen igen, da det still bankede på døren. I chok, satte jeg mig nærmest op igen. Jeg bandt min dyne omkring mig, før jeg listede på træbrædderne, hen til døren. Det knirkede, men Grace og Zoe, lod ikke til at høre det.

 

Jeg åbnede døren, og så Zayn stå på terassen. Han havde et par natbukser på, og en tyk hættetrøje. ”Hva-” jeg skulle til at spørge ham hvad han lavede her, men han var hurtig til at tysse på mig. Jeg lod ham komme ind et øjeblik, hvor han herefter rakte mig en af hans trøjer.

 

Jeg smed dynen, hvorefter jeg tog den på. Det var meget betænksomt af ham, selv om jeg nok selv havde en trøje jeg kunne tage på. Men Zayns var bedre – uden tvivl.

 

Han lagde hans hænder mod min hals, hvorefter han lænede sig tættere mod mig. Mine arme viklede sig rundt om hans liv, mens jeg sendte ham et genert smil. Hans pande lagde sig mod min, hvorefter han lavt hviskede ”Radiatoren virker ikke.”

 

Hans læber nippede til mine i et blidt kys, som jeg ikke kunne modstå. Som jeg ikke ville modstå. Sommerfuglene i min mave begyndte at blafre, og varmen steg op til mine kinder.

 

Vi rykkede begge tilbage samtidig, og vores øjne mødtes. ”Godnat” hviskede han, med en lettere hæs stemme. ”Godnat.” svarede jeg tilbage, og lige så hurtigt som han kom, var han gået igen.

 

 

Da jeg vågnede, frøs jeg heldigvis ikke. Zayns trøje varmede mig, og jeg havde ikke lyst til at tage den af. Jeg skiftede derfor bare fra mine natbukser, til nogle skinny jeans. Klokken var lidt i otte, og snart var der morgenmad.

 

Jeg tog mine sko på, før jeg traskede ned mod caféen. Vinden var kold, og det var sådan her, at jeg havde set august måned. Blæsende, kølig og vanter ville være passende.

 

Det gav et set i mig, da en hånd pludselig tog min. Jeg kiggede på ejeren af hånden, som var ingen anden end Zayn. ”Good morning beautiful.” hilste han smilende. ”Hvad er der med dig i dag?” spurgte jeg grinende, da han virkede forbavsende glad.

 

”Ingenting.” han kunne dog ikke skjule hans kæmpe smil. ”Hvad er det?” spurgte jeg ivrigt. Jeg ville vide hvad han tænkte på. Jeg sukkede før han svarede ”Det er et stykke tid siden at vi har brugt tid sammen, så indtil vi er hjemme-” Han lænede hans hoved mod min øre ”Er du min.” Han lagde et kys mod min tænding, som kun kunne bringe et smil frem på mine læber.

 

Vi fulgtes ind i morgenmadscaféen, hvor en masse blikke blev rettet mod os. Måske var det fordi vi holdt i hånd, og folk var så pokkers nysgerrig. Men jeg kunne ikke tillade mig, at finde det irriterende. For jeg var mindst lige så nysgerrig selv.

 

Vi gik op i buffeten, hvor Zayn havde insisteret på at holde begge tallerkner. Det betød så, at jeg måtte øse mad op, på hans tallerken også. Han var særligt vild med røræggen og kyllingestrimlerne, hvor jeg foretrak yoghurt med müsli. Men da vi faldt over chokoladecroissanterne, kunne vi ikke efterlade dem uberørt.

 

Zayn førte an ned til et bord bagerst i rummet, hvor ingen havde valgt at sætte sig. Vi satte os ned over for hinanden, hvorefter vi begyndte at spise.

 

Mr. Horan rejste sig op fra lærerbordet hvor ham og mrs. Parry sad. ”Godmorgen!” råbte han, så vi alle gav ham vores opmærksomhed.

 

”Efter morgenmad, vil jeg bede jer alle om at gå ned i jeres hytter, og pakke jeres ting. Vi skal nå toget 10:25, så vi har en smule travlt, for jeg ved hvordan teenagehjerner virker på dette tidspunkt af dagen. Husk alle jeres ejendele, og så vil jeg gerne takke for en rigtig dejlig tur med jer unger.”

 

 

Da jeg havde pakket mine ting, gik jeg ud foran hytten. Lidt efter kom Zayn gående med hans taske over skulderen. ”Har du det hele?” spurgte han med et smil. ”Det tror jeg.” svarede jeg, og før jeg vidste af det, tog han min taske og begyndte at gå. ”Kommer du?” han kiggede sig en enkelt gang over skulderen. Jeg gav mig til at indhente ham, men der var kun et par skridt op til ham.

 

”Skal jeg ikke tage min taske?” spurgte jeg insisterende. Han var hurtig til at ryste på hovedet. ”Det er ikke så tungt.” kom det beskedent fra ham.

 

”Er du sikker på at jeg ikke skal tage min taske?” spurgte jeg igen, da jeg havde det lidt dårligt med, at han gik og slæbte det hele. Han rettede hans blik mod mig. ”Du skal ikke tage din taske. Nu prøver jeg lige at gøre noget sødt og romantisk.” Mine ører satte spørgsmålstegn ved romantisk. Han kiggede frem ad igen.

 

”Hvad er romantisk ved at bære mine poser. Jeg mener… Der er så mange andre ting du kunne gøre” min stemme var selvsikker, men meget blid.

 

”Jeg kommer aldrig til at overraske dig med en kærlighedssang foran dit vindue.” svarede han, for at sætte romantikken på spidsen. ”Sådan er jeg bare ikke.” tilføjede han efter lidt. Derefter smed han taskerne, på det sted, Niall sagde vi skulle mødes. ”Så du må nøjes med at jeg bærer din taske for dig.”

 

 

Jeg håber at i får et indtryk af Zayn, og hvordan han er – selv om han måske kan være svær at greje. Tak til jer der læser med! Jeg sætter virkelig pris på det. Håber I alle får en god nats søvn. xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...