WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36505Visninger
AA

4. 3 ✘ Lights Are Off

Kapitel 3

 

It's really late.

You're getting close and the lights are off.

 

Jeg følte mig som en tikkende bombe, da jeg gik rundt på skolen. Jeg var så pokkers nervøs for at se Zayn, at det var helt latterligt.

 

Jeg vendte hele tiden mit hovedet fra venstre mod højre, for at se om han skulle være i nærheden. Bøgerne i min favn, var godt mast ind mod min krop, som jeg anspændt bevægede mig rundt.

 

”Haven. Er du okay?” jeg spærrede øjnene op, og da jeg snurrede rundt, stod Hannah foran mig. Hun så ret bekymret ud, selv om hun ikke havde grund til at være det. Jeg nikkede ivrigt ”Jeg har det fint.”

 

”Sikker? For du virker ret anspændt.”

 

Jeg nikkede endnu en gang. ”Jeg har det fint” forsikrede jeg hende. ”Okay.” sagde Hannah så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre det.

 

Hun var nu hurtig til at skifte emne. ”Jeg holder en venne-komsammen i aften, og jeg går ud fra at du kommer?” Hun formulerede det sidste som et spørgsmål.

 

”Jeg kommer” lovede jeg hende, med et lille smil.

 

Når Hannah mente venne-komsammen, var det nærmest som en fest. Hun havde så mange tætte venner, at vi ikke ville blive en lille forsamling i aften. Desuden elskede hun også at drikke, så hun plejede altid at bede os om at tage nogle drikkevarer med. Hver gang Hannah har holdt en venne-komsammen, var vi alle endt op fulde, og musikken overdøvede enhver stemme til sidst.

 

”Jeg overvejer at invitere Harry. Ville det være mærkeligt?” spurgte hun mig, med en sænket stemme. Jeg måtte nu ryste på hovedet ”Det synes jeg ikke.”

 

”Jeg tænker over det…” Hun så eftertænksom ud, før hun gik mod det klasselokale, hun nu skulle have time i.

 

Jeg kiggede mig kort rundt, for at sikre mig at Zayn ikke var i nærheden. Men det var han nu. Han stod og snakkede med Louis, og de så begge ud som om de havde det skide sjovt.

 

Jeg ville ikke have ham til at tage mig i, at stirre på ham igen. Så jeg skyndte mig at vende rundt, og gå mod klasseværelset.

 

 

Dagen i dag havde ikke været så slem. Jeg havde ikke udvekslet et ord med Zayn, hvilket passede mig fint. Jeg havde egentlig bare passet mig selv, og hængt lidt ud med Hannah og hendes venner.

 

Jeg var i gang med at gøre mig klar til Hannahs arrangement, hvilket også betød og jeg måtte drikke lidt inden jeg ankom.

 

Jeg havde snuppet en lille flaske vodka, fra mit fars alkoholskab. Han havde alt fra champagne til gin. Han drak sjælendt derfra, men hvis han gjorde, var det med hans kollegaer, og så sørgede han altid for at jeg aldrig var hjemme når ham og hans venner drak. Han synes ikke det var et godt budskab at sende, ved at vise, at alkohol bare kan drikkes i ny og næ.

 

Jeg blandede en drink til mig selv, med vodka og Sprite. Sprite brugte jeg stort set til at blande alle mine drinks med. Det var bare bedst.

 

Mens jeg tog nogle slurke ind i mellem, lagde sig make-up og fandt et outfit.

 

Jeg tog et par højtaljede lyse jeans på, samt en hvid croptop med en tegning af et tigerhoved. Jeg tilføjede nogle smykker, og før jeg gik ud af døren, huskede jeg at lægge vodkaen ned i min skuldertaske.

 

Jeg hev også lige en jakke ned fra knagerækken i gangen, før jeg låste døren efter mig.

 

 

Hannahs fest var ret hyggeligt at være med til. Vi sad egentlig bare og snakkede, og sippede til drinks.

 

Hannah tilsluttede sig Grace og jeg, der sad i sofaen og stenede. ”Se her” Hannah viste både Grace og jeg hendes telefon.

 

Det var en besked fra Harry, der spurgte om han måtte tage Louis, Liam og Zayn med. ”Skal jeg bare skrive ja?” spurgte hun. Jeg svarede hende ikke, jeg sad og tænkte på hvad der ville ske, når jeg fik øjenkontakt med Zayn.

 

Jeg hørte dog at Grace bad Hannah, om at lade Harry tage hans venner med, og lige så hurtigt som Hannah kom, var hun væk igen.

 

Hvis drengene kom, hvilket de gjorde, skulle jeg være mere påvirket. Hvis jeg skulle overleve at se Zayn i øjnene, skulle jeg have nogle vodka shots.

 

Ærlig talt vidste jeg ikke helt hvorfor jeg var så bange for at se ham igen. Det var nok bare det uventede der skræmte mig. Jeg havde jo ingen idé om, hvordan han ville reagere når han så mig.

 

Jeg drak og drak, og drak og drak. Lige indtil at det bankede på døren. De andre hørte det vidst ikke på grund af musikken, så jeg puffede til Grace ved min side.

 

”Jeg tror det banker på. Tjek lige.” Grace rejste sig, og gik hen til hoveddøren. Jeg sad og kiggede på endnu et vodkashot, da jeg hørte drengenes stemmer. De lod også til at være påvirket.

 

Trangen til at kigge hen på dem blev stor, men i stedet tog jeg shottet i min hånd, og førte det op til munden. Jeg sank væsken, før jeg slog glasset mod bordet igen.

 

Jeg kiggede op, og uheldigvis fik jeg øjenkontakt med Zayn, der stod ved døren ved siden af Harry.

 

Han sendte mig et smil, før ham og drengene kom nærmere. De smed sig i sofaerne, og selvfølgelig satte Zayn sig lige over for mig. Nu ville det blive umuligt, at undgå hans blik. Nu måtte jeg bare virke selvsikker, og komplet ligeglad.

 

Vi var ikke lige så mange som til Harrys fest, slet ikke. Men her var alligevel nogle stykker rundt omkring.

 

Hannah, Grace og jeg sad rundt om sofabordet, sammen med de 4 drenge. Drengene blandede deres egne drinks, mens jeg hældte vodka i endnu et shotglas. Det var nok en dum idé at drikke rent vodka, men nu var jeg så langt ude, at jeg ikke havde nogen fornuft længere.

 

Jeg var ligeglad med om jeg fik tømmermænd i morgen, eller om mine forældre blev sure over hvor sent jeg ville være hjemme. Ligeglad med hvordan jeg skulle få min motorcykel hjem, og ligeglad med om Zayn ville holde hans blik på mig hele aftenen. Det betød bare ikke noget længere.

 

”SKÅl!” råbte Louis, og vi løftede alle vores glas. På under 10 sekunder, havde vi alle bundet vores genstand. Det var let nok for mig, eftersom mit glas var ret lille. Men de andre sad med krus, hvor der kunne være en større mængde alkohol i.

 

Jeg havde efterhånden drukket ret meget. Det hele blev mere utydeligt, og det slørrede for mine øjne ind i mellem. Nu fattede jeg endelig, at jeg ikke skulle drikke mere. Min krop kunne bare ikke klare en drink mere.

 

Jeg kunne også mærke på mig selv, at jeg ville have godt af noget frisk luft. Så jeg rejste mig fra bordet, og vaklede ud i haven.

 

Jeg satte mig ned på græsset, ligeglad med om mine jeans ville blive grønne. I rastløshed begyndte jeg at sidde og rive græsset op. Jeg stoppede dog, da jeg hørte hans stemme bag mig.

 

”Du undgår mig.”

 

Jeg rullede øjne af ham, da jeg ikke var i humør til at snakke om det.

 

Han satte sig ned på græsset ved siden af mig, mens han ventede på mit svar.

 

”Nej jeg gør ej.” prøvede jeg, men jeg kunne godt høre hvor svagt det lød. Han havde jo fuldkommen ret.

 

”Hvorfor har jeg så ikke set dig hele dagen?” spurgte han, udelukkende for at irritere mig. Han ville have mig til at give ham ret.

 

”Skolen er stor” løj jeg. Han grinte lidt af mig ”Nej den er ej.”

 

Jeg indså at jeg bare måtte give ham hvad han ville have. ”Okay, jeg undgår dig” min stemme var modvillig.

 

”Eller… Jeg undgik dig” rettede jeg mig selv, hvilket fik ham til at grine lidt mere af mig. Ikke ondskabsfuldt, men nærmere kærligt.

 

”Det er på grund af hvad der skete i går aftes ikke?” han sendte mig et klemt smil da jeg nikkede. Jeg kiggede ned i jorden, hvilket hjalp på min svimmelhed.

 

Stilheden overtog os nogle sekunder, uden at en akavet stemning blandede sig.

 

”Fortrød du det?” spurgte han roligt, men selvsikkert. Jeg kiggede op på ham, før jeg sendte ham et flirtende smil ”Slet ikke.”

 

Mit svar fik et smil til at brede sig på hans læber. ”Heller ikke jeg. Tværtimod, har jeg lyst til at gøre det igen.”

 

Mit hjerte begyndte at banke hårdere mod min brystkasse, som hans ord forlod hans mund. Jeg havde det præcist som ham, jeg havde lyst til at gøre det igen. Stædigheden i mig voksede sig større – Jeg ville gøre det igen.

 

”Så lad os gøre det” jeg rettede min ryg, mens jeg så på ham med et kækt smil. Jeg kunne se på hans ansigtsudtryk hvordan han overvejede det.

 

”Nej, det er en dum idé. Du er fuld, og det vil jeg ikke udnytte.”

 

Jeg rullede øjne af hans omsorgsfulde tankegang. Den kunne jeg ikke bruge til noget lige nu.

 

”Vil du så i det mindste følge mig ind på Hannahs værelse. Jeg har virkelig brug for at ligge ned” Jeg sendte ham et bedende blik.

 

”Selvfølgelig” svarede han hurtigt, før han rejste sig. Han tog mine hænder, og hjalp mig på benene. Det begyndte at svimle lidt mere, men da jeg havde fået et par sekunder, blev det bedre.

 

Zayn støttede mig i min ene arm, mens vi gik tilbage ind i stuen. Vi modtog en masse blikke, jeg ikke rigtig kunne læse. Især Harrys blik, var umuligt at tyde.

 

”Jeg hjælper lige Haven i seng. Hun har brug for at ligge ned” forklarede Zayn, og derefter kiggede folk væk igen. Jeg diagerede Zayn ind på Hannahs værelse, der lå i den anden ende af huset.

 

Zayn åbnede døren til det mørke værelse, hvorefter han hjalp mig hen til sengen. Jeg satte mig ned på sengekanten, og tog mig lige lidt tid til at samle mig selv.

 

Zayn gik mod døren, hvor lyskontakten også sad. Han trykkede på den, men mine øjne brød sig slet ikke om det skarpe lys. ”Sluk lyset igen” snerrede jeg, hvilket Zayn bare fniste af, før han trykkede på kontakten igen.

 

”Har du alt hvad du skal bruge?” Han lagde hans hånd på dørhåndtaget, og var på vej til at gå igen.

 

”Ikke helt” svarede jeg koldt, før jeg kom på benene igen.

 

Zayn kom straks over og støttede mig, selv om jeg ikke havde brug for det. Han var bare beskyttende, men det var ikke hvad jeg ville have lige nu.

 

Mine fingre gled ind under hans åbne skjorte, og nev fat i hans hvide t-shirt. Jeg trak ham tættere på mig, og han drejede hovedet væk, nok for at modstå den stemning jeg var i gang med at skabe.

 

Med hans hoved drejet mod venstre, gav det mig kæmpe frihed, til at mærke hans hud mod mine læber. Jeg gled langsomt mine fingre ind under det stykke tøj han havde på, og ned over hans skulder.

 

Mine læber placerede et kys på hans skulder, som straks fik ham til at reagere. Jeg fortsatte mine kys op langs hans hals, og som afslutning nippede jeg til hans øreflip med mine tænder.

 

”Haven” sukkede han lavt, og jeg vidste hvilke ord han kæmpede med. Han ville bede mig om at stoppe, selv om han inderst inde gerne ville.

 

Jeg var ligeglad med at jeg var fuld, så det burde han også være. Han havde jo også fået noget at drikke.

 

Hans hænder lagde sig på min talje, og med et minimalt pres, prøvede han at få mig til at stoppe. ”Haven, det her er ikke en god idé.” Det var langt fra troværdigt.

 

Jeg hviskede mod hans øre, mens jeg sikrede mig, at mine læber ville strejfe hans øreflip, i det jeg talte. ”Hvis du vil have mig til at stoppe. Må du være mere overbevisende.”

 

Mere skulle der ikke til, før han nåede grænsen. I en heftig bevægelse, skred hans hånd fra min talje, ned om min røv. Hans tag var fast, hvilket udløste et suk mod hans øre.

 

Før han nåede at gøre mere, mumlede jeg igen mod hans øre. ”Var det alt?” jeg snakkede langsomt, og sørgede for at han hørte hvert et ord. Jeg havde ikke tænkt mig, at gentage mig selv.

 

Han blev nok en smule provokeret af mig, men det var også hvad jeg gik efter. Jeg ville have ham til at smide hans beherskelse.

 

Jeg fjernede hans hænder fra mig, før jeg skubbede ham ned i sengen. Jeg lagde mig hen over ham, og kiggede direkte ind i hans mørke øjne. Hans hænder lagde sig om min talje igen, mens han sendte mig et lille kækt smil.

 

Jeg gengældte smilet, da jeg indså at han endelig havde givet efter.

 

Jeg sænkede mig ned mod ham, så jeg kunne mærke hans bryst mod mit. Vores læber var millimeter fra hinandens. Jeg prøvede at fjerne de sidste millimeter, men Zayn kom mig i forkøbet med noget ret uventet.

 

Han skubbede mig ned af ham, hvor han herefter placerede et ben på hver side af mig.

 

Jeg rakte mine hænder mod hans t-shirt - for at tage den af – men han gennede dem væk. Han lod mig ligge under ham, mens han solgte sig selv.

 

Han trak t-shirten op over hovedet, mens hans kække blik ikke forlod mig et eneste sekund.

 

Han sænkede hovedet mod min mave, som min top ikke dækkede fuldt ud. Han anbragte et kort kys, mens han så op på mig igennem hans lange øjenvipper.

 

Hans kys bevægede sig længere op mod blusekanten, og da blusen lå i vejen for hans kys, greb han fat i siderne, og trak den op over min krop.

 

Hans kys fortsatte op af min krop, forbi min bh, op langs halsen, og til sidst var han millimeter fra mine læber igen.

 

Jeg kunne ikke klare det længere, jeg blev nødt til at mærke hans læber mod mine. Jeg søgte ivrigt efter et kys, men han trak sig tilbage.

 

”Der er nogen der er utålmodig” sagde han med hans bløde stemme og kække smil.

 

Han fandt mine hænder, før han flettede sine fingre ind i mine. Hårdt placerede han vores flettede fingre over mit hoved, og han gjorde det umuligt for mig, at rykke mine læber mod hans.

 

Hans læber undveg mine, kun for at bringe irritation frem i mig. Han fortsatte derefter hans kys, hele vejen ned af min krop igen, mens han stramt holdt vores hænder over mit hoved.

 

Det var det jeg elskede ved at ligge her med Zayn. Han vidste præcist hvad han lavede.

 

 

Alarmen på min telefon ringede, og gnavent satte jeg mig op på den ene side. Jeg gad virkelig ikke vågne, jeg havde sovet så godt.

 

Jeg fik slukket alarmen, og jeg tænkte på om Zayn også var blevet vækket af den. Jeg vendte mig rundt, men der lå ingen i sengen.

 

Selv om jeg var fuld, huskede jeg tydeligt hvordan jeg faldt i søvn, med mit hoved puttet mod hans brystkasse.

 

Jeg havde ingen idé om hvornår han havde forladt huset, eller om Hannah havde taget ham på fersk gerning.

 

På en måde ville jeg ønske at han stadig var her; Lå og sov ved min side, og jeg ville nusse hans arm, mens jeg drillende ville puste ham let mod øret, for at vække ham. Han ville først være morgensur, men derefter ville han smile og med hans hæse stemme sige ’Godmorgen.’

 

Jeg indså hvor forkert det var, at drømmetænke om ham på den måde. Jeg skubbede tankerne væk, før jeg tog tøj på.

 

Jeg gik ned i køkkenet hvor Hannah sad og spiste morgenmad. Hun havde ristet noget toastbrød, og lavede os begge en kop kaffe. Hannah var altid i så god tid om morgenen, og derfor elskede jeg at vågne op her. Det føltes som om hendes friske sind smittede af på mig.

 

”Godmorgen” hilste hun, med toastbrød i munden. ”Godmorgen” sagde jeg træt, før jeg smed mig ned på en stol, og drak en stor tår kaffe.

 

”Har du tænkt dig at fortælle hvad der skete, eller skal jeg gætte mig frem til det?” Hannah kiggede alvorligt på mig. Jeg blev helt nervøs og spærrede øjnene op. Mente hun det med Zayn? Eller at jeg drak for meget? Eller at jeg bare lige pludselig sov i hende seng?

 

Jeg tøvede før jeg svarede ”Jeg drak mig for fuld, og så faldt jeg bare i søvn.” Det var jo egentlig rigtigt nok.

 

Hannah rystede på hovedet af mig med et smil. ”Nu mente jeg det med at jeg måtte vække Zayn. Som lå i min seng. Og sov. Uden tøj på.”

 

Jeg kunne ikke lade være med at grine af den måde hun sagde det på. ”Hvad har du lavet Haven?” grinte hun med.

 

Jeg stoppede min latter, ved at skylle ned med noget mere kaffe. ”Okay. Du må ikke sige det her til nogen.” jeg kiggede på Hannah med store øjne, der skulle få hende til at forstå det seriøse.

 

”Vi havde sex.” sagde jeg, mens jeg ventede på Hannahs reaktion. Hun begyndte bare at smile helt vildt. ”For anden gang.” tilføjede jeg efter lidt. Nu begyndte hun at grine igen.

 

”Hvorfor har du ikke sagt noget før?” smilte hun. ”Det skete første gang for 2 dage siden, så det er ret nyt. Det er ikke noget jeg har holdt hemmeligt i 100 år” overdrev jeg.

 

Der gik lidt tid, hvor vi sad og spiste. Jeg kunne ikke begge ting på 1 gang.

 

”Hvad er I så?” spurgte Hannah efter hun havde sunket sin sidste bid. Jeg trak på skulderen ”Det ved jeg ikke.”

 

”Ved du det ikke?” gentog Hannah forundret.

 

Men hvad skulle jeg sige? Jeg anede jo ikke hvordan man ville kategorisere Zayn og jeg.

 

 

Da jeg mødte i skole, var jeg ikke nær så bange for at se Zayn. Faktisk var jeg helt afslappet, og klar til at se ham i øjnene.

 

Jeg ved ikke hvad der var anderledes. Måske hjalp det at jeg indrømmede over for ham, at jeg undgik ham på grund af vores første gang.

 

Den første gang er også altid mere akavet, end gang nummer to.

 

Måske var det fordi, at det ikke kun skete 1 gang. Nu ved vi begge, at vi finder hinanden attraktive. Men jeg ved det ikke helt, for at være oprigtig. Jeg kan kun komme med nogle gæt, til hvorfor tingene er anderledes nu. I hvert fald fra min side af.

 

Jeg gik ned af gangen, og stoppede ved mit skab. Jeg smed mine biologi bøger ind, før jeg hev fysik bøgerne ud.

 

Jeg lukkede skabet, og gik videre ned af gangen, til fysiklokalet.

 

Jeg fik et chok - da jeg ud af det blå – mærkede en hånd tage fat i min arm. Jeg kiggede forvirret på personen, der selvfølgelig viste sig at være Zayn.

 

”Hvad laver du?” spurgte jeg forvirret, da han førte mig væk fra de andre elever.

 

”Vi skal snakke” svarede han kort, før han stoppede på en helt tom strækning.

 

”Hvad er så vigtigt, at du holder mig fra fysik?” spurgte jeg i et normalt toneleje. Hans øjne var forvirret, og jeg kunne se på ham, at han havde svært ved at koncentrere sig.

 

”Det var virkelig dumt, det vi gjorde” han kørte en hånd i gennem håret.

 

Han havde ret, men selv om det var dumt, ville jeg gøre det igen, og igen, og igen.

 

”Jeg troede ikke at du fortrød det?” jeg kiggede konfust på ham. Han begyndte straks at ryste på hovedet ”Det gør jeg heller ikke. Men jeg vil ikke være en nar over for dig.” skyldfølelse ramte ham, og jeg vidste ikke hvorfor.

 

”Hvorfor ville du være en nar over for mig?” jeg forstod ham ikke lige nu.

 

”Fordi jeg ikke er klar til at have en kæreste, og jeg burde have sagt det, før jeg lagde op til noget” han tog en dyb indånding.

 

Flere spørgsmål forlod min mund ”Hvem siger at vi skal være kærester?”

 

Zayn kiggede undrende på mig. Som om han havde forventet, at jeg ville blive totalt forelsket i ham, efter vi havde været sammen 2 gange.

 

”Så du er ikke sur på mig?”

 

”Nej?!” forsikrede jeg ham om, med et smil.

 

”Men vi kan ikke gøre det igen” sagde han selvsikkert. Jeg begyndte at gå tilbage mod klasseværelset, og Zayn fulgte med.

 

”Og hvorfor så ikke det?” spurgte jeg flabet.

 

”Fordi jeg ikke vil såre dig.”

 

Nu gjorde han det tåbelige igen, hvor han pludselig ville beskytte mig. Men det skulle han ikke. Jeg havde brug for ham, men på et andet plan.

 

”Du sårer mig lige nu, ved at sige at du ikke vil have sex med mig igen.” jokede jeg, med en neutral stemme. Han fnøs bag mig, og jeg smilte da jeg hørte at han også fandt det en smule sjovt.

 

Han greb min arm, hvilket fik mig til at stoppe.

 

”Så du vil gøre det igen?” han kiggede roligt på mig, og med et lille skævt smil.

 

”Helt sikkert.” jeg gengældte hans smil.

 

”Men så er vi nødt til at lave en aftale.” Nu blev han alvorlig igen.

 

”Okay.” Jeg ventede på hvad vores aftale skulle gå ud på.

 

”Ingen følelser.” hans øjne kiggede behageligt ind i mine.

 

Aftalen lød godt i mine øre. Det var bedre end at skulle beherske mig, når jeg var omkring ham. Han havde en evne, der fik mig til at smide hæmningerne. Han påvirkede mig, på en meget elskværdig måde, der gav mig tryghed samt tørst.

 

”Ingen følelser” jeg gjorde mig enig, før jeg rakte hånden frem mod ham. Han tog den, og vi låste hermed aftalen. Ingen følelser.

 

 

Jeg har haft nogle hårde dage. Jeg har nemlig ikke sovet så godt her for tiden, men åbenbart får jeg mere lyst til at skrive, når jeg er meget træt. Ret mærkeligt, men jeg er glad for at have lysten til at skrive. Tak til jer der læste dette kapitel, jeg håber i har mod på mere. Ris og ros modtages med åbne arme, så skriv hellere end gerne en kommentar. Men kun hvis I har noget på hjertet selvfølgelig. xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...