WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36687Visninger
AA

23. 22 ✘ I Can't

Kapitel 22

 

My heart can’t take it anymore.

 

Han svarede mig ikke. Han sad bare og stirrede på mig, og jeg kunne ikke lade være med at finde det en smule utrygt. Jeg sad her og græd foran ham, og han gjorde intet for at berolige mig. Men samtidig, hvis han prøvede at trække mig ind i et kram, ville jeg nok ikke kramme ham tilbage.

 

Hvorfor gjorde han det her mod mig? Hvorfor jagtede han mig, når jeg havde været så tydelig over for ham? Jeg havde brug for at han enten var her 100 procent, eller at han slet ikke var her. Det gjorde mig forvirret, den måde han hele tiden kom og gik på.

 

”Jeg gør det her for din skyld.” svarede han efter lidt tid, da han havde bakket ud af indkørslen. Han satte foden på speederen, og i et fornuftigt tempo, begyndte han at køre.

 

Jeg kiggede undrende og irriteret på ham ”Hvordan kan det her være for min skyld?”

 

Han kiggede over på mig et enkelt sekund, før hans øjne igen fandt vejen. ”Du kender ikke hele sandheden.”

 

”Hvad?” min stemme skulle have været selvsikker, men den knækkede og mit spørgsmål blev mere til et hvisk.

 

Jeg forstod ingenting. Det havde jeg vel aldrig gjort. Men på den anden side tror jeg ikke helt at han forstod mit spørgsmål. Han troede sikkert, at jeg spurgte indtil, hvorfor han hentede mig fra festen. Jeg ville vide det hele. Jeg ville have ham til at fortælle, hvorfor han hele tiden dukkede op, de samme steder som mig.

 

Zayn sukkede, mens han sad og tappede på rattet med hans pegefinger. Surt skældte jeg ham ud ”Hvordan skulle jeg kende sandheden, når alt du gør er at lyve for mig?”

 

Her blev stille mellem os, og bilens motor lød nu højere end hvad jeg lige havde lagt mærke til.

 

Han sagde ikke et ord, og det gjorde mig nærmest rasende. Han kom og hentede mig fra en fest, jeg ikke engang ville hjem fra. Han rev mig væk fra Harry, som heller ikke var mit eget valg. Han nærmest placerede mig i hans bil, for at jeg skulle høre på ham, men han sagde jo for helvede ingenting.

 

Jeg kiggede trættende over på ham, med hovedet lænet tilbage mod sædet. ”Fortæl mig noget der er sandt”

 

Han fugtede sine læber, mens han fokuserede på vejen. Der gik nogle sekunder, før han svarede ”Hvad vil du vide?”

 

Spørgsmål kom stormende i hovedet på mig, og endelig så jeg en lille smule håb hos ham. Alle de spørgsmål jeg havde haft i tankerne, ville nu blive besvaret.

 

Der gik kort tid, før jeg allerede havde første spørgsmål klar ”Hvad ville du helt præcist, den nat du kom forbi?”

 

Jeg kunne se på ham, at han fortrød at han havde lovet at svare mig på alle mine spørgsmål. Han så langt fra komfortabel ud, men jeg ville have svar.

 

”Jeg ville snakke med dig-” Han tog en dyb indånding ”Fortælle dig at jeg lå vågen, fordi jeg tænkte på dig.”

 

Jeg kunne ikke holde et lille smil inde. Men før han så det, gemte jeg det væk igen. Jeg ville ikke vise ham, hvilken effekt han havde på mig.

 

Det virkede uvirkeligt at Zayn havde ligget og tænkt på mig. Jeg troede ham nærmest ikke, selv om jeg gerne ville. Jeg ønskede inderligt, at kunne stole på hans ord, ligesom jeg ønskede, at han ville undlade løgnene.

 

Næste spørgsmål kom endnu hurtigere til mig. Det skabte en knude i min mave, og min hals snørede sig sammen. Jeg var mere usikker, end jeg nogensinde havde været.

 

”Zayn-” min stemme var lille, ”gør du det kun fordi du vil have sex med mig?”

 

Han spærrede øjnene op, og bremsede straks bilen. Heldigvis var der ingen hverken foran, eller bag os. Han kiggede foruroliget på mig, og jeg følte at jeg havde gjort noget forkert.

 

”Er det det du tror?” næsten snerrede han. Jeg kunne ikke andet end at trække på skulderen. Ærlig talt vidste jeg ikke hvad jeg troede.

 

”Jeg gør det af alle andre grunde end det. At lære dig at kende, var det bedste der kunne ske. Du er meget mere end et kønt udseende.”

 

Han så ivrig ud, som om han virkelig ville have mig til at forstå hvad han sagde – jeg prøvede. Måske var jeg helt forkert på den. Hvad hvis Zayn bare var forelsket? Han behøvede jo ikke at have en bagtanke?

 

Var jeg forelsket? I ham? Hvad med Harry?

 

Endnu flere spørgsmål, men desværre kunne han ikke besvare dem alle. Jeg turde heller ikke stille ham dem. Jeg følte allerede at jeg vidste mere end jeg burde.

 

Jeg smilede til ham. Jeg var ligeglad med at vise ham, hvad han gjorde ved mig. Han var oprigtig, autentisk, han var ham selv.

 

Det var som en lettelse, da han forsigtigt lagde hans hånd oven på min. Han strøg hans tommelfinger over min håndryg et par gange, før han tog den til sig igen.

 

Varmen forsvandt, og kulde mødte mig igen. Men det gjorde ikke noget, for jeg vidste at han var her. Her var koldt, men han var her.

 

”Der er en ting jeg bliver nødt til at vide.” afbrød jeg mine tanker. ”Okay” mumlede han, og afventede mig.

 

Jeg lagde hovedet en anelse på skrå, mens jeg undrende spurgte ”Hvorfor kan dig og Grace ikke lide hinanden?”

 

Jeg havde tænkt over det nogle gange, for hver gang jeg bragte deres navne op for hinanden, var det som om at stemningen skiftede.

 

Zayns ansigtsudtryk blev også anstrengt, og han lignede en der gerne ville skifte emne. Det ville jeg dog ikke give ham lov til. Hans reaktion bevidste, at det var et rigtig godt spørgsmål jeg havde stilt.

 

”Jeg vil ikke ødelægge noget mellem jer” han kiggede forsigtigt på mig. Jeg havde lyst til at sige, at han ikke skulle være nervøs for det. Grace havde allerede ødelagt vores venskab, og jeg havde på fornemmelse, at det her ville skubbe os længere fra hinanden.

 

”Jeg vil heller ikke ødelægge noget hos dig.” Fortsatte han stille. ”Jeg ønsker på ingen måde, at du tror jeg stadig er den fyr.” han sukkede, før han fortalte videre.

 

”Det skete, da vi kom tilbage efter sommerferien, efter vores første år på high school-” Han skævede til mig ”så det er 2 år siden.”

 

Jeg lyttede nysgerrigt med, da jeg ville høre hele historien om dem.

 

”Grace hang meget ud med Louis, og det samme gjorde jeg. En aften Louis holdt fest, kom vi begge, og vi var hurtige til at hælde alkohol i hinanden. Vi klikkede umiddelbart meget godt, så vi snakkede sammen – og drak – hele aftenen nærmest.”

 

Jeg bed mig i læben, mens jeg prøvede at holde mine følelser inde. Jeg havde en idé om hvor det her førte hen.

 

”Da vi var fulde-” Zayn stoppede sig selv, og så dybt ind i mine øjne. Jeg kunne genkende noget i dem. Vi var begge ukomfortable.

 

Han kiggede stift frem på vejen igen ”Jeg kan ikke.” Hans hånd gned sig hen over hans lette skægstubbe, før han placerede den på hans hage, med to fingre over hans læber.

 

Støttende lagde jeg min hånd på hans skulder ”Zayn-”

 

Men før jeg kunne nå at sige mere, afbrød han mig ”Nej!”

 

Jeg kunne ikke tyde om hans stemme var fyldt med vrede eller sorg. Han rystede min hånd af hans skulder, før han drejede sig helt mod ruden.

 

Det eneste jeg kunne se, var hans refleksion i bilruden. Han så presset ud, og det bekymrede mig. Jeg havde aldrig set ham sådan her.

 

”Bare fortæl mig det.” min stemme var blid, men det hjalp ham ikke. ”Nej” mumlede han, mens han rystede på hovedet.

 

Han hev i dørhåndtaget, og i en hurtig bevægelse, hoppede han ud af bilen. Han smækkede hårdt døren i, så det næsten rungede i bilen.

 

Hele situationen gjorde mig ret forvildet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige eller gøre, for jeg kunne vel ikke bare sidde her?

 

Tårer pressede sig på, da stemningen var blevet gejlet op til det. Der var ikke en specifik ting, der fik tårerne til at trille ned af mine kinder. Det var bare hele aftenen, der rent ud sagt, havde været for meget.

 

Jeg sprang ud af bilen, mens jeg samlede al mit mod. Jeg kiggede rundt, og fik hurtigt øje på Zayns læderjakke, der bevægede sig ned af vejen.

 

Jeg løb midt ud på vejen, mens jeg så lige frem mod ham. ”Zayn!” kaldte jeg. Han reagerede ikke, så jeg skruede mit temperament en tak op. ”Du går ikke fra mig!” skreg jeg.

 

Han stoppede langsomt op. ”Du efterlader mig ikke her.” råbte jeg mere dæmpet. Jeg gik et par meter længere mod ham, men stoppede så op. Han vendte sig rundt, mens jeg betragtede hans trætte øjne, lygtepælen lyste op.

 

”Hvad vil du have mig til at sige?” snerrede han, mens han kom brasende mod mig. Han stoppede først, da hans skosnuder ramte mine. ”At jeg udnyttede din veninde for sex? At jeg var pisse ligeglad med hende, og hvad hun følte? At jeg ville have hende mere end dig.”

 

Det vibrerede i hele min krop. Til dels på grund af kulden, men også på grund af at jeg ikke følte mig tryg. Jeg havde haft mit mod, men nu havde Zayn taget det fra mig.

 

Det var også ubehageligt og forkert at vide, at Zayn havde været mere interesseret i Grace, end han havde været i mig. Vi havde været til fester sammen, og han havde altid snakket med Grace, men aldrig med mig.

 

”Det er så ironisk-” fnøs han. ”For nu vil jeg have dig.”

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Det var jo 2 år siden, så alle parter burde have kommet sig over det. Alligevel fyldte det noget hos mig.

 

”Fald ned Zayn.” bad jeg blidt. Før vi kunne snakke om det her, blev han nødt til at komme ned på jorden igen. Han var jo helt ude af den.

 

”Hvordan kan du være så rolig?!” jeg kunne se at han intet forstod. Hans hænder lagde sig i hans hår, mens han prøvede at komme ud med desperationen. ”Jeg fucking udnyttede din bedsteveninde.”

 

Det var selvfølgelig ikke rart at få at vide, men jeg måtte tage mig sammen. En af os blev i hvert fald nødt til at bevare jordforbindelsen.

 

”Udnyttede du mig?” spurgte jeg halv i frygt for, at han ville svare ja.

 

Han svarede mig ikke med ord, han rystede i stedet på hovedet. Sten løftede sig fra mine skuldre, men jeg lod ham ikke se min lempelse.

 

”Der kan du bare se.” Jeg lagde min hånd mod hans hals. Nussende strøg jeg min tommelfinger op og ned, og jeg kunne se at det påvirkede ham. ”Zayn” Han kiggede ned på mig. ”Du er ikke så forfærdelig, som du tænker dig selv som.”

 

Jeg trak min hånd til mig igen.

 

”Jeg derimod.” jeg stoppede mig selv. Hvad jeg skulle til at fortælle ham nu, ville ikke gå let. Men jeg følte at han burde vide det – det ville føles rigtigt.

 

Han så med opmærksomme øjne på mig. ”Jeg…” Det tog sin tid, før jeg kunne fuldføre sætningen. ”Jeg gjorde præcist det samme med Harry.”

 

Han så helt forvirret ud nu, nok nærmere chokeret. Det kom rigtigt bag på ham – det kunne jeg se. ”Har du haft…?” Han kom ikke videre med sætningen. Det var nok for svært for ham, at formulere.

 

”Ja” svarede jeg kort, før jeg så ned i jorden. Jeg kunne ikke se på ham længere, da skyldfølelse berusede mig.

 

”Se på mig” bad han, og langsomt var han faldet ned på jorden igen. Nu var det ham der havde jordforbindelsen.

 

Jeg kiggede langsomt op på ham, men han så slet ikke bortskræmt ud længere.

 

”Han er din bedsteven” pointerede jeg. ”Hun er din bedsteveninde.”

 

Jeg spekulerede på Zayns og min fælles interesse – at udnytte andre mennesker. Det var så forkert, men det var vel bare vores realitet. Vi var blot teenagere… Var det så forkert?

 

Men det føltes mærkeligt at Zayn og Grace havde haft sex. Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig ham og Grace sammen. Det gav mig kvalme. Mon han tænkte det samme om Harry og jeg.

 

Jeg så anstrengt op på ham ”Hvad gør vi? Vi kommer ingen vegne.”

 

Han kiggede skarpt ind i mine øjne. ”Hør-” bad han, hvor han efterfulgt fugtede hans læber. ”Jeg er ligeglad med hvad du har gjort, for jeg ved, at jeg nok har gjort noget der er værre. Ingen af os kan ændre på hvad fanden vi har været rodet ud i.”

 

Jeg gav ham ret. Fortid var fortid, også selv om Harry og jeg var sammen for under 1 time siden. Det vidste Zayn godt nok ikke, så jeg var latterlig at kalde det fortid.

 

”Jeg vil have dig mere end nogen anden.” Han så blidt på mig. ”Der er ingen andre.” Jeg smilede af hans ord.

 

Han lagde hans arme om mit liv, og trak mig ind til ham. Mine hænder lagde sig mod hans hals, mens vores læber snittede hinandens. Hvor var vi langt ude. Vi havde haft sex med hinandens tætteste - alligevel var vi ligeglade. Vi var egocentrerede og tænkte kun på os selv – men det føltes okay.

 

”Hvad vil du så kalde os?” spurgte jeg en anelse fortumlet, over denne her vildledende samtale.

 

Han gengældte mit smil fra før. ”Jeg vil have lov til at kalde dig Haven Lane, min kæreste.”

 

Mit smil voksede sig større, da det lød godt i mine ører. ”Og jeg vil have lov til at kalde dig Zayn Malik, min kæreste.”

 

Han blottede hans hvide tænder, før han lænede sig det sidste stykke ind, og placerede hans læber på mine.

 

Det føltes rart og trygt og alle mine bekymringer var svævet væk. Selv om de helt sikkert ville vende tilbage, på et eller andet tidspunkt.

 

 

Det kapitel tog da godt nok også sin tid. Undskyld, undskyld, undskyld, fordi der er gået så lang tid. Men skolen optager meget af min tid, og det kan være svært at nå at skrive for mig. Jeg prøver at få det til at hænge sammen, men det er ret svært. Btw hvad synes I om Zayn og Haven afprøver det at være kærester? Tror I de kan fungere sammen? God nat. xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...