WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36743Visninger
AA

20. 19 ✘ Wide Awake

Kapitel 19

 

While I'm wide awake,

she's no trouble sleeping.

 

Mine forældre var som sædvanlig ikke hjemme. De arbejdede begge i samme firma, og nogle ting kunne bare ikke vente med at bare ordnet. De kom oftest hjem mellem 21 og 01, hvis de ikke valgte at overnatte på hotellet 5 minutter derfra.

 

Det gjorde ikke mig noget. Jeg nød at være alene hjemme, selv om her somme tider var ensomt.

 

Jeg havde prøvet ikke at skænke Zayn en tanke, men han ville bare ikke hoppe ud af mit hoved. Jeg var træt af at græde over ham, og føle mig flov på grund af at jeg kunne lide ham. Jeg ville ikke længere føle mig ynkelig. Han kunne prøve så meget han ville, jeg var for alvor færdig.

 

Jeg stod i køkkenet og var i gang med at lave pizza. Jeg ville spise sorgerne væk, mens jeg ville distrahere mig selv med en film.

 

Pizzaen havde været i ovnen i et stykke tid, og den så næsten færdig ud. Jeg satte mig ned og gav mig til at vente nogle minutter længere, da det bankede på døren.

 

Jeg havde på fornemmelsen at det ikke var Grace, og det ville undre mig hvis det var Hannah. Nysgerrigt bevægede jeg mig ud i gangen. Jeg hev ned i dørhåndtaget og på dørtrinnet stod Harry.

 

Jeg sendte ham et lille smil. ”Hey, hvad laver du her?”

 

Han gengældte mit bedrøvelige smil, før han svarede ”Du forsvandt efter skænderiet. Jeg tænkte at du ikke var helt okay, så jeg ville bare tjekke op på dig.”

 

”Tak, men jeg har det fint.”

 

Jeg beundrede hans omsorgsfulde tanker. Jeg stod og pillede lidt ved døren, mens jeg i mig selv takkede ham for at møde op. Det var pænt af ham, at kigge forbi.

 

Han stod med hænderne foldet bag ryggen, og svajede frem og tilbage som tavsheden overtog os. Det blev en smule akavet, men Harry var mester i at fjerne den følelse.

 

”Så… Hvad laver du?” spurgte han stille, mens hans blidt så ind i mine øjne. Hans betagende øjne, fik det til at stikke i min mave. Det var ubehageligt, men jeg ignorerede det.

 

Jeg kiggede mig over skulderen og mod køkkenet, mens jeg svarede ”Jeg laver pizza.”

 

Jeg så tilbage i hans øjne, som igen bragte stik tilbage i min mave. Han nikkede, mens her igen blev stille i mellem os.

 

Jeg brød dog tavsheden, ved at invitere ham indenfor. ”Har du lyst til at komme ind?”

 

Han sendte mig et charmerende smil, der demonstrerede et perfekt smil. ”Gerne.”

 

Jeg trådte til siden, og lod ham komme indenfor. Han kom af med hans overtøj i gangen, før han fulgte efter mig ud i køkkenet.

 

Han satte sig på en af spisebordsstolene, mens jeg gik over og slukkede ovnen. Pizzaen så nu færdig ud, og jeg så frem til at spise mine følelser væk.

 

Med nogle grydelapper, hev jeg bagepladen ud, og satte den på komfuret. Jeg begyndte at vifte med den ene grydelap over pizzaen, da jeg tænkte at det hermed ville gå hurtigere, med at køle pizzaen af.

 

”Er du sikker på at du er okay?” Jeg kiggede om på Harry. ”Du virker lidt… rundt på gulvet”

 

Jeg fniste lidt af ham, før jeg forsikrede ham om, at alt var fint. ”Jeg har det fint.”

 

Der blev stille nogle sekunder, før han snakkede igen. ”Jeg kan høre at du lyver.”

 

Jeg vendte mig direkte mod ham, mens jeg så dybt ind i hans øjne. Han havde luret mig, og hvor var det irriterende. Det ville være lettere hvis jeg kunne bilde ham ind, at jeg aldrig havde været bedre.

 

”Hvad vil du have mig til at sige?” jeg kom til at snerre lidt af ham, selv om det ikke var meningen. Jeg var nok bare lidt træt af hele dramaet.

 

”Nej, jeg har det ikke fint, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er mit problem, og jeg vil ikke hælde alle mine problematikker over på dig.”

 

Jeg vendte mig mod pizzaen igen, før jeg begyndte at skære den i stykker.

 

”Men jeg vil gerne være der for dig. Det kan jeg bare ikke, hvis jeg skal gætte mig til hvad du mener, hver gang du lyver”

 

Jeg lagde kniven fra mig, mens jeg lyttede til Harrys bløde stemme. Han var helt rolig, selv om jeg pludselig var irriteret og gnaven.

 

Jeg puttede pizzaen op på tallerknerne, før jeg placerede en tallerken foran Harry. Jeg satte mig over for ham, mens jeg genert så på ham.

 

Han kunne høre hver gang jeg løj, så nu gav jeg ham sandheden. ”Jeg er flov over alt der er sket mellem Zayn og jeg. Selv om det føltes sådan, var det ikke ægte.”

 

Mit humør svingede fra trist til muggen, til rolig, til nu vred.

 

”Men jeg hader ham også for at lege sådan rundt med mig. Jeg ville ønske at han kunne være i mit sted, så han kunne mærke hvordan det rigtigt føles.”

 

Harry foldede hans hænder over bordet, og hans øjne direkte mod mig, indikerede at han lyttede til mig.

 

Han sikrerede sig at jeg var færdig med at tale, før han tog ordet. ”Zayn har ikke altid været sådan dér.”

 

Mit humør skiftede til roligt igen. Jeg rynkede panden ”Hvordan?”

 

”Ligeglad.” svarede han kort.

 

Han fortsatte efter en lille kunstpause. ”Dem der ikke bekymre sig, bekymrede sig først for meget.”

 

Jeg blev lidt skeptisk ”Det lyder ikke som Zayn.” Når man hørte udsagnsordet bekymrende, var den første man tænkte på ikke just Zayn.

 

 ”Det gør det nemlig ikke.” Harry gjorde sig enig med mig.

 

”Hvad ændrede ham?” spurgte jeg interesseret.

 

Han svarede med få ord ”En pige.”

 

Det sagde ikke meget, men hvor meget vidste Harry også om det?

 

”Hvad skete der?” fortsatte jeg.

 

Han trak på skuldrene ”Det må du spørge Zayn om.”

 

Det satte tankerne i gang hos mig. Jeg havde en trang inden i mig, til at vide hvad der var sket. Men samtidig kunne jeg ikke tillade mig, at stikke næsen i det. Det ragede mig jo ikke.

 

Jeg måtte beherske mig selv, og mine spørgsmål, derfor begyndte jeg at spise min pizza. På den måde, kunne jeg lukke munden på mig selv.

 

Da vi begge var færdige med at spise, var jeg endnu trættere. Klokken var kun 8, men det gjorde ingen forskel på min energibeholdning.

 

”Du ser træt ud.” bemærkede Harry, mens han satte tallerknerne ind i opvaskemaskinen. Jeg nikkede, før et gab fløj ud af min mund. ”Det er jeg også.”

 

Han lukkede opvaskemaskinen, før han stillede sig med fronten mod mig. ”Jeg skal nok tage hjem, så du kan få sovet så.”

 

Jeg gabte endnu en gang, men nu nikkede jeg ikke. Jeg gjorde det stik modsatte. ”Du må gerne blive-” Jeg ville gerne have ham til at blive, for jeg nød hans selvskab. ”Vi kunne se en film?” foreslog jeg.

 

Han smilede endnu en gang. ”Det lyder godt.”

 

”Kom.” bad jeg over skulderen, som jeg løb ind på mit værelse. Jeg kunne ikke vente, med at smie mig i sengen.

 

Jeg kastede mig over på sengen, så jeg fyldte den hele. Men da jeg hørte Harrys fodtrin, samlede jeg mig selv, så han også kunne være der.

 

Jeg puttede mig ind under dynen, mens jeg betragtede Harry tage hans hættetrøje af, som han havde taget ud over en hvid t-shirt.

 

Han lagde sig med ind under dynen, og jeg hev min computer frem. ”Hvad skal vi se?” spurgte jeg, og Harry overtog hurtigt computeren.

 

”Har du set Mad Max?” Han viste mig et billede af filmcoveret. Jeg rystede på hovedet. ”Den er du næsten nødt til at se så.”

 

Han satte straks filmen i gang, mens jeg lagde mig tilrette.

 

Vi sad med computeren halvt på mit ben, halvt på hans. Jeg kiggede meget opslugt på skærmen, mens Harry virkede lidt mere distræt.

 

 

Jeg åbnede øjnene, efter åbenbart at være faldet i søvn. Filmen viste rulletekster, så jeg lukkede computeren i.

 

Jeg kiggede over på Harry, der nærmest sad op og sov. Jeg tænkte at det ville være synd at vække ham, og bede ham om at tage hjem, så jeg lod ham ligge.

 

Telefonen tog jeg i min hånd, for at se klokkeslettet. Klokken var kvart i 12, hvilket ville sige, at mine forældre var hjemme. De ville dog forlade huset igen klokken 7. Jeg nåede nærmest aldrig at se dem.

 

Jeg så at en masse beskeder var poppet ind. Det var fra Zayn, men som sagt gad jeg ikke mere. Uden at læse en eneste, slettede jeg alle 4.

 

Her var blevet ret varmt på værelset, så jeg gik over og åbnede et vindue. Jeg kiggede om på Harry, jeg heldigvis ikke havde vækket.

 

Han sov tungt, så jeg så mit snit til at skifte til nattøj.

 

Jeg skiftede til en kort hvid t-shirt, og et par hvide og sorte natshorts. Jeg kiggede mig flere gange over skulderen, for at se om Harry skulle være vågen. Men han var faldet i en dyb søvn.

 

Jeg satte mit hår op i en knold, før jeg forlod værelset. Jeg havde brug for noget at drikke, da der virkelig var blevet varmt under dynen. Også selv om, vi ikke lå klods op af hinanden.

 

Jeg fyldte et glas med vand, før jeg lænede mig op af køkkenbordet, og lod mit blik vende sig mod vejen. Et par regndråber havde lagt sig på vinduet, og jeg sukkede for mig selv velvidende om, at efteråret rigtig var landet.

 

Mine øjne skuede ud i mørket, hvor det eneste lys kom fra gadelygterne. En mand i hættetrøje gik igennem lyset fra lygtepælen, før han drejede mod mit hus.

 

Jeg undrede mig over hvor han skulle hen, og hvorfor han skulle herover. Jeg var også lidt bange for at det var en indbrudstyv, så jeg løb ud i gangen og låste hoveddøren.

 

Et par bank ramte døren, hvilket fik mig til at råbe ”Hvem er det?”

 

Der gik lidt tid, før personen svarede ”Zayn.”

 

Jeg sukkede idet jeg åbnede døren ”Hvad vil du?”

 

Jeg krydsede mine arme, mens jeg blokerede dørkammen. Jeg ønskede ikke flere gæster, og slet ikke en ubuden gæst som Zayn.

 

”Jeg kunne ikke sove.” svarede han, som om det var mit problem.

 

”Gå hjem Zayn” snerrede jeg, før jeg prøvede at smække døren i hovedet på ham. Men hans hånd lod mig ikke gøre det.

 

Jeg stirrede på hånden på in dør, før jeg kiggede tilbage på Zayn.

 

”Du forstår det ikke Haven” forsøgte han, men så irriteret som jeg var, afbrød jeg ham. ”Nej jeg forstår det ikke Zayn. Hvorfor er du her hvis du alligevel er skide ligeglad med mig?”

 

Han stod tavs og kiggede på mig, og det irriterede mig, hvordan han ikke bare kunne sige hvad han ville.

 

”Har du glemt noget? Er det fordi du mangler penge? Du får en 20’er hvis du går.”

 

Han fnøs let af mig, som svar på at det ikke var det, det handlede om.

 

”Jeg er træt Zayn.” fortalte jeg ham, og så på ham med et døsigt blik.

 

Han sukkede ”Jeg skal nok gøre det hurtigt, så du kan komme i seng igen.”

 

”Det er ikke det jeg mener.” snerrede jeg. ”Jeg er træt af det her-” jeg kastede med armene. ”Jeg er træt af dig der ikke kan finde ud af hvad du vil. Du siger at du intet føler for mig, men hvorfor står du så på mit dørtrin klokken 12 om natten?”

 

Han sagde ikke noget, og det gjorde jeg heller ikke. Vi stod bare og kiggede på hinanden, som det efterhånden blev akavet.

 

Ingen af os sagde noget, der var dog en anden person der uforudset talte.

 

”Hvad sker der her?” Harry dukkede op bag mig, i hans t-shirt og sorte jeans, samt uglet hår og træt udtryk.

 

Zayns blik var forvirret nu. ”Det kunne jeg spørge jer om” hans mine var sur, hvilket jeg ikke kunne forstå. Hvorfor var han sur over at Harry var her?

 

”Harry er her for at holde mig med selvskab.” forklarede jeg ham.

 

Vi stod alle 3 i tavshed, indtil jeg valgte at bryde den igen.

 

”Var der andet eller?” lød det snerpet fra mig.

 

Zayn sendte et tydeligt forfalsket smil. ”Nix.”

 

Idet han trådte tilbage fra døren, lukkede jeg den i. Jeg vendte mig om mod Harry. ”Jeg regner med at du bliver og sover?”

 

”Hvis her er plads” svarede han genert. Jeg sendte ham et smil. ”Selvfølgelig.”

 

Vi gik begge op på værelset igen, der nu var blevet luftet lidt ud.

 

”Hvad lavede han her?” spurgte Harry undrende. Jeg tænkte det samme som ham. Hvad ville han?

 

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at Zayn alligevel havde nogle klemte følelser for mig. Men det kunne jeg ikke bruge til noget, medmindre han fortalte mig om dem.

 

Jeg kunne ikke gå og vente på, at han kunne fortælle mig, hvordan han havde det med mig. Jeg havde brug for, at han var konkret – hvilket var alt andet end hvad han var.

 

Jeg trak på skulderen ”Aner det ikke.”

 

Jeg var ærlig, for jeg havde absolut ingen idé, om hvad fanden han lavede her om natten.

 

Jeg lagde mig tilbage i sengen, og ind under dynen. Harry blev dog stående, hvilket gjorde mig en anelse forundret.

 

”Vil du have mig til at sove på sofaen?” spurgte han høfligt. ”For det har jeg intet imod, det kan jeg sagtens, jeg vil ikke være til besvær.”

 

Jeg grinte lidt, da jeg fandt ham latterlig. ”Læg dig nu bare her.” jeg klappede på sengen. Jeg fik et lille smil fra ham, før han trak hans t-shirt over hovedet, og gav mig frit udsyn til hans overkrop. Han var en del mere bredskuldret end Zayn, men havde dog ikke lige så mange mavemuskler som ham.

 

Derefter trak han hans bukser ned, hvilket efterlod ham kun i boxers. Derefter lagde han sig tilbage ind under dynen.

 

Jeg vendte mig på siden, så jeg kunne kigge direkte på Harry. ”Godnat.” mumlede jeg. ”Godnat.”

 

 

Da jeg vågnede sov Harry stadigvæk. Det var en underlig følelse at vågne op ved siden af ham. Jeg havde troet det ville føles bedre, men det føltes ret ligegyldigt. Det betød intet, hvorimod det ville betyde alt, hvis Zayn vågnede ved min side.

 

Jeg var så pokkers forelsket i ham, og jeg kunne ikke slippe det. Jeg kunne kun lade som om, at han var ingenting for mig.

 

Jeg skubbede blidt til Harry, så han døsigt åbnede øjnene. ”Hvad?” mumlede han træt. ”Vi skal i skole.” forklarede jeg ham.

 

Han stønnede træt, før han kastede benene ud over sengen. Han iklædte sig straks tøjet fra i går, mens jeg gik over og ledte i mit skab.

 

Da han havde fået bukser på, mærkede jeg hans kropsvarme mod min ryg, som jeg stod og kiggede ind i det hvide skab.

 

”Tag den her på.” han hev en hvid croptop ud af mit skab. Han holdt den op mod mig, men jeg tog den hurtigt fra ham. ”Ved du hvor koldt det bliver?” grinede jeg, før jeg foldede den sammen igen.

 

”Hm…” mumlede han, mens jeg lod ham lede videre.

 

Hans øjne gled rundt i mit skab, før han trak noget nyt ud.

 

”Hvad så med den her?” nu trak han en sort Adidas t-shirt ud, med et stort hvidt logo. Jeg tog imod den, før jeg spekulerede på, om jeg kunne skifte her.

 

Jeg tænkte ikke videre over det, før jeg tog min natbluse af, og smed den på gulvet. Harry observerede mig straks, hvilket sendte et grinagtigt smil over mine læber.

 

”Du stirrer” grinte jeg, da hans øjne lå på min bh. Han kiggede tilbage i mine øjne. ”Der er intet jeg ikke har set før.” han formede et kækt smil.

 

Jeg kiggede undrende på ham, mens jeg prøvede at tænke tilbage, til hvornår han skulle have set mig i bh.

 

Han genkendte mit blik, før han forklarede ”Festen. Juiceuheldet.”

 

Jeg ønskede at han ikke havde nævnt det. Jeg ville bare glemme det.

 

”Mind mig ikke om det” bad jeg flovt, før jeg trak den rene t-shirt over mit hoved.

 

Da vi begge havde fået tøj på, og spist morgenmad, var det tid til at køre.

 

Harry tog sin bil som stod parkeret ved fortovet, mens jeg foretrak min motorcykel.

 

Vi mødte hinanden igen på skolens parkeringsplads, før vi gik mod vores skabe.

 

Da Harry havde hentet hans løbetøj, kom han over til mit skab.

 

”Skal vi gå?” spurgte han, eftersom vi begge skulle til idræt. ”Lad os.” jeg sendte ham et smil, før jeg smækkede skabslågen i igen.

 

Samtidig med at vi gik, var Harry helt stille. Det var usædvanligt for ham, at han ikke sagde et eneste ord. Ind i mellem kunne der sagtens være stille i mellem os, men ikke så lang tid som nu.

 

Zayn kom gående imod os, og jeg prøvede at holde øjnene fra ham. Men det var svært. Jeg havde en kæmpe lyst, til at se over på ham.

 

Harry holdt sig dog ikke tilbage, han stirrede som en sindssyg. ”Jeg kommer om lidt.” sagde han pludselig. ”Hvad er der?” spurgte jeg undrende, da jeg gik mod Zayn.

 

”Der er lige noget jeg skal gøre.” sagde han, som om det skulle opklare hvad han skulle.

 

Jeg betragtede ham, lægge en arm om Zayns skuldre, og føre ham med ind af en dør. Det ville virke mindre mærkeligt, hvis det ikke var pedellens skab, han havde hevet Zayn med ind i.

 

Med forsigtige skridt trådte jeg mod døren, så jeg kunne aflytte deres samtale.

 

Det her virkede simpelthen for underligt.

 

 

Hvad tror I Zayn og Harry har gang i? Hvis I har et bud, er i velkomne til at skrive i kommentaren, ellers kommer der snart et nyt kapitel :)) I næste kapitel kan jeg også love noget (måske) uventet, for nogle af jer. Så vil jeg også lige spørge jer om i også har set traileren, eller om i bare har læst resumeet. Og var det traileren eller resumeet, der fik jer til at læse historien til at starte med? xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...