WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36505Visninger
AA

17. 16 ✘ You're Done

Kapitel 16

 

You say you're done.

You're moving on.

 

Et irriterende opkald, vækkede mig sent på formiddagen. Irriteret rakte jeg ud efter telefonen, og så at det var Grace der ringede. ”Hallo?” sagde jeg døsigt, og med lukkede øjne.

 

”Du har virkelig noget du skal have forklaret!” nærmest råbte hun ind i telefonen, så mit morgenhoved ikke kunne klare det.

 

”Du aflyste vores venindeaften for at tage til en fest hos Louis, sammen med Harry, og ikke mindst Zayn. Synes du virkelig at de er vigtigere?!” Jeg svarede hende ikke.

 

”Hvis du virkelig er så ligeglad med vores venindeaftener, så bliv væk i aften. Jeg håber du er glad for det valg du tog!”

 

Med de ord lagde hun på. Jeg kastede telefonen fra mig, mens jeg prøvede at glemme hvad hun sagde. Jeg vidste udmærket hvor dumt det var at aflyse, især for at tage over til Louis. Selvfølgelig ville han fortælle sin bedsteveninde, hvorfor jeg ikke mødte op til hendes venindeaften.

 

Jeg vidste hvor dårlig stil det var, og jeg behøvede ikke nogen til at tvære det ud i mit ansigt.

 

Jeg blev nødt til at gøre det, jeg skulle have gjort til festen. Zayn skulle ignorere mig fra på mandag af, og lade mig fortsætte mit high school liv uden ham.

 

Alting med ham var så kompliceret, og jeg tilstræbte noget mere simpelt.

 

 

Jeg sendte en besked til Zayn, hvad han havde af planer i aften. Denne besked kunne sagtens misforstås, men jeg håbede at han ikke ville. Jeg havde brug for noget alvor fra ham.

 

Zayn: Drengene og jeg tager på Ocean. Kommer du?

 

Haven: Helt klart.

 

Jeg begyndte at gøre mig klar, til at tage i byen. Jeg ville ønske at Hannah eller Grace ville tage med mig, men jeg ville ikke spørge dem, efter jeg lige havde brændt dem af. Det virkede bare ikke okay, så jeg måtte i byen alene.

 

Jeg tog en hvid buksedragt på, med et par sølvstiletter der matchede mine smykker. Det tog mig ikke lang tid, før jeg var klar til at tage af sted. Jeg ville bare gerne have det overstået.

 

Jeg tog min fars bilnøgler, før jeg satte mig ud i hans sorte sportsvogn. Jeg kørte mod Ocean, med hvad der føltes som 100 knuder i maven. Mit bryst begyndte at trykke af nervøsitet, og mine fingre tappede på rattet, som en måde at komme ud med min angst.

 

Men da jeg parkerede bilen foran klubben, var jeg stadig ligeså nervøs, hvis ikke mere.

 

Jeg gik forbi dørmændene, der ikke bebyrdede dem selv, med at spørge efter min legitimation.

 

Før jeg kunne snakke med ham, måtte jeg have en enkelt drink. Jeg havde brug for den ekstra selvtillid, spiritus gav mig.

 

Jeg gik op i baren, og bestilte straks 1 Tom Collins. Bartenderen skænkede mig den, uden at sende mig et spørgende blik.

 

Jeg tog drinken, bundede den, og satte glasset tilbage på disken. Jeg kiggede rundt, for at se, om jeg kunne få øje på drengene. Mine øjne stoppede på et bord bagerst i klubben, hvor 4 drenge sad.

 

Selvsikkert gik jeg mod bordet, og den første jeg fik øjenkontakt med, var selvfølgelig Zayn. Mit blik var stift, og det lignede at det påvirkede ham.

 

Han kiggede en smule undrende på mig, før han sendte mig et smil. ”Hej drenge” jeg stoppede foran bordet, men jeg holdt om min ene arm i komfort. ”Haven!” hilste de – Næsten i kor.

 

Jeg sendte dem et smil, før jeg nu rettede mit blik mod Zayn igen. ”Må jeg låne Zayn et kort øjeblik?” Hans blik var forvirret – Alligevel satte han ikke spørgsmålstegn ved det.

 

”Selvfølgelig.” svarede Liam for hans venner. Zayn rejste sig fra bordet, før han fulgte med mig. Jeg gik ud mod dametoilettet, hvor der næsten ingen kø var. Klokken var ikke mere end 9 om aftenen, så stedet var på ingen måde fyldt.

 

Jeg trak Zayn med ind på et af dametoiletterne, før jeg låste døren. Han sendte mig et kækt smil, før han lænede sig mod mig. Han gik ind for et kys, men det var slet ikke hvad jeg havde i tankerne.

 

Han pressede hans læber mod mine, også selv om jeg havde lagt et pres på hans bryst, med mine hænder. ”Zayn.” mumlede jeg mod hans læber, mens jeg prøvede at skubbe hårdere.

 

Han flyttede hans læber til min hals, hvorefter han begyndte at kysse mig fra kæben til kravebenet, og tilbage igen. ”Zayn, jeg har brug for at du lytter til mig.” bad jeg, så roligt jeg kunne. Men hans kys påvirkede mig, og jeg vidste ikke hvor længe jeg kunne holde kontrollen.

 

”Jeg lytter” brummede han mod min hals. ”Zayn, stop nu.” prøvede jeg igen, men han lyttede slet ikke.

 

Han lagde hans hænder på mine hofter, og nu fandt jeg virkelig mig selv frem. For det var som om han ændrede mig, hver gang jeg var omkring ham.

 

Jeg skubbede ham hårdt tilbage, før jeg råbte ”Zayn!”

 

Det fik ham til at kigge helt forskrækket på mig, som om han ikke lige havde set det komme.

 

Frustration samlede sig i mig, mens at tristheden også fandt sin vej frem. Det var som om, at jeg først nu indså, hvordan han havde behandlet mig. Jeg betød ikke noget for ham, hvilket jeg burde have forstået for lang tid siden.

 

Mine øjne blev en smule våde, og et par tårer forlod mine øjenkroge.

 

”Zayn det er ikke fair! Kan du ikke se hvordan du leger rundt med mig?”

 

Han svarede mig ikke. Han stod bare og så på mig, som var jeg transformeret til et uhyre.

 

”Jeg er pisse ligeglad med vores aftale, den er brudt!”

 

Jeg prøvede at berolige mig selv, og det hjalp en smule. Imens jeg fokuserede på at bevare roen, gav jeg ham plads til at tale… Hvis han ville.

 

Men her var kun stilhed i mellem os.

 

Mere behersket, fortsatte jeg mig selv.

 

”Næste gang vi støder på hinanden, skal du opføre dig præcis som du har gjort de sidste par år.”

 

Jeg vendte mig om mod døren, og låste låsen op igen. Jeg kiggede mig over skulderen, for at se en målløs Zayn.

 

”Glem alt hvad der er sket, de sidste par uger.”

 

Jeg trak ned i dørhåndtaget.

 

”Jeg er færdig.”

 

 

Da jeg satte mig ind i bilen igen, troede jeg at jeg ville blive lettet. Men jeg var alt andet end det. Jeg var frustreret og ked af det, og jeg havde lyst til at køre ud til et øde hotel, hvor jeg kunne overnatte nogle døgn.

 

Men jeg kunne ikke flygte fra mine problemer. Jeg blev nødt til at se Zayn igen i morgen, da vi begge havde mødepligt.

 

Jeg sad lænet tilbage i sædet, mens jeg løb igennem episoden. Det var noget jeg havde tendens til, når jeg var oprørt eller ukomfortabel.

 

Jeg fattede ikke hvordan jeg kunne sidde her, med tårer ned af kinderne, røvrendt af Zayn og hans forbandede attitude, og stadig føle at det hele var min skyld.

 

Jeg slog hårdt mod rattet, så det gav et højt dyt fra sig. Nogle folk omkring kiggede underligt på mig, men jeg havde ikke overskud til at reagere på det.

 

Hulkende krøb frem, og selv om jeg gerne ville køre væk herfra, følte jeg ikke, at jeg var i stand til det.

 

Jeg følte mig bare ikke sikker.

 

Uventet lød et par bank på ruden. Jeg vendte straks hovedet, for at se Harry stå bøjet for at kunne se ind. Jeg satte nøglen i bilen, før jeg trykkede på knappen der rullede vinduet ned.

 

”Du virkede ikke helt okay, da du forlod klubben.” konstaterede han. Jeg havde lyst til at fyre en ironisk joke af, men i stedet sendte jeg ham bare et træt blik.

 

Han stod tavs et par sekunder, før han snakkede igen.

 

”Hvad skete der mellem jer?”

 

Jeg sukkede før jeg så roligt som muligt svarede ham ”Jeg gjorde hvad jeg skulle have gjort for længe siden.”

 

”Jeg kan ikke mere.” klynkede jeg.

 

”Fortæl mig hvad du har brug for.” hans øjne fordybede sig i mine, hvilket gjorde det svære for mig, at sige hvad jeg ville.

 

”Jeg har brug for at du også ignorere mig.”

 

Han kiggede overrasket på mig, før han rynkede panden. ”Hvorfor?” hans stemme virkede oprørt.

 

Sandheden var, at når han var venner med Zayn, ville jeg ikke kunne tænke på andet når vi var sammen. Han havde været så god til at få mine tanker væk fra ham, men efter i nat, havde jeg bare brug for, at alt var ved det gamle.

 

”Du minder mig om Zayn.” næsten hviskede jeg.

 

Hans ansigtsudtryk ændrede sig markant. ”Jeg minder dig om Zayn?” gentog han, og jeg nikkede let.

 

”Hvad fanden mener du med det? Jeg bekymre mig om dig, jeg udnytter dig ikke. Hvis vi var sammen, ville jeg aldrig tænke på at være sammen med en anden, og så mener du at jeg minder dig om Zayn?!”

 

”Nej Harry, ik-”

 

”Ved du hvad, gør hvad du vil. Hvis du tror jeg er som Zayn, så kan jeg lige så godt opføre mig som ham. Gør hvad der passer dig, jeg er ligeglad”

 

Vred gik han tilbage mod klubben, og forsvandt ind i mørket.

 

Endnu flere tårer trillede nu ned af mine kinder. Denne her aften kunne umuligt blive værre.

 

 

Jeg kørte bilen mod Graces hus. Jeg havde brug for at snakke med hende, og ikke mindst Hannah.

 

Jeg parkerede bilen, før jeg med våde kinder, stillede mig på dørmåtten. Jeg trykkede på klokken, som med det samme, sendte en irriterende lyd igennem huset.

 

Jeg hørte fodtrin på den anden side af døren, og kort tid efter, stod Grace i sin pyjamas med et undrende blik.

 

Hannah dukkede kort tid efter, op bag hende. ”Hvad er der dog sket?” spurgte hun bekymret, bag Graces ryg.

 

Jeg tog en dyb indånding, før jeg slog ud med armene ”Jeg gjorde det. Jeg gjorde det I bad mig om. Zayn vil ikke længere være noget i skal høre på.”

 

”Hvad gjorde du?” spurgte Hannah, stadig forundret.

 

”Jeg brød aftalen.”

 

 

Hvad synes I om at hun endelig sagde fra over for Zayn? Og hvad med Harry. Var det dumt sagt af hende? I skal være velkomne til at dele jeres meninger J  Tusind tak for de 40 likes og knap 60 favoriseringer. Det er virkelig dejligt at I stadig vil læse med, selv om jeg ikke skrev noget i omtrent 5 dage. Jeg ønsker virkelig ikke at denne historie skal gå død, så hvis I har det på samme måde, ville jeg blive virkelig glad, hvis I gav historien et like. Men kun hvis I synes den fortjener det, ikke for min skyld. Håber I alle får en god dag. xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...