WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36507Visninger
AA

14. 13 ✘ WRONG

Kapitel 13

 

You’re looking in the wrong place,

for my love.

 

Skolen blev ikke lige frem lettere, for hver dag jeg mødte op. Jeg ville ønske at det var det samme som de sidste par år, men dette her år ville blive helt anderledes. Det var mit sidste år, og jeg skulle nok have forventet flere problematikker. Selvfølgelig var det ikke bare endnu et år. Det var det sidste år.

 

Jeg sad ude i skolegården på en bænk, sammen med Hannah og Grace. Solen skinnede denne formiddag, hvilket nok også var grunden, til at de fleste elever rendte rundt udendørs.

 

Nede på boldbanerne, løb Harry, Louis og Zayn og spillede fodbold. De nød nok også den lune temperatur.

 

Grace så at jeg kiggede ned af bakken på drengene, så hun lod sin finger røre mit lår, så hun fik min opmærksomhed. ”Går det bedre med dig og Zayn?” Hendes stemme var blid og skrøbelig, og det var lang tid siden, at Grace havde taget så meget hensyn. Især når hun snakkede om en person, hun ikke brød sig om.

 

Jeg sendte hende et lille smil. ”Vi har ikke snakket sammen siden den aften på natklubben.” Selv om det kun var 2 dage, føltes det stadig mærkeligt. Jeg havde lyst til at snakke med ham dagen lang, og bruge mere tid med ham her i skolen.

 

Vi opførte os nærmest som om vi ikke kendte hinanden. Men lige så snart vi var til fest, eller bare havde drukket en smule, føltes det som om vi var noget mere officielt – som kærester.

 

Hannah blandede sig også i samtalen nu. ”Jeg beklager at jeg pressede mig på i går.” Jeg kiggede kort på hende, før mine øjne fandt mine fødder mere spændende.

 

”Du skal ikke undskylde. Jeg var bare lidt træt.” forklarede jeg. Langsomt forsvandt jeg ind i min egen verden igen. Jeg tog imod de tanker jeg normalt skubbede væk – tanker om ham.

 

Zayn og jeg havde lavet en aftale. Vi aftalte at der ikke var nogen følelser i de handlinger vi lavede omkring hinanden, så hvorfor følte jeg så stadig alt? Jeg mærkede glæde, omsorg, spænding omkring ham. Mærkede han virkelig ingenting?

 

Når vi kyssede, sansede jeg lidenskab, kærlig, og ikke mindst sommerfugle i maven. Var jeg alene om de følelser? Når jeg var omkring ham, og mærkede alt, hvor han intet mærkede, var det så forkert af mig?

 

Jeg kiggede op, og så Hannah og Grace sidde og kigge uroligt på mig. ”Er der noget du ikke fortæller os?” spurgte Grace, som bekymrende. Jeg tvivlede på om jeg skulle sige det højt, for jeg vidste hvor svært det ville være for mig at sige.

 

Jeg åbnede munden, men ingen ord kom ud. Jeg nåede ikke videre, før Hannah nærmest stjal mine ord. ”Kan du lide ham?”

 

Hendes spørgsmål var et ja-eller-nej spørgsmål, alligevel sagde jeg ingen af delene. Genert svarede jeg ”Jeg vil ikke kunne lide ham.”

 

Hannah blev mere ivrig efter at få et håndgribeligt svar. ”Men det kan du?” Jeg tøvede før jeg konkret svarede ”Ja.”

 

Deres øjne udspilede sig en smule, og det lod til at komme bag på dem. Enten det at jeg kunne lide ham, eller det at jeg sad her og indrømmede det.

 

Jeg kiggede usikkert på mine bedste veninder ”Er det forkert af mig?” Ifølge aftalen ville det vel være forkert.

 

Jeg kiggede på Grace der ikke så ud som om hun havde tænkt sig at svare. Det var nu hendes tur, til at kigge væk fra mig. Det virkede som om hun var skuffet over mig, så nu følte jeg mig endnu mere forkert.

 

”Selvfølgelig er det ikke forkert. Du vælger jo ikke selv hvem du forelsker dig i.” svarede Hannah opmuntrende. Hun havde et lille smil på læben, der gav mig mere tillid til hendes ord.

 

Som jeg troede Grace ikke ville sige noget, gjorde hun det. ”Så du er forelsket I Zayn?-” Hun rejste sig op, og stirrede ned på mig, med et dømmende blik. ”Han har behandlet dig som lort!” hun havde hævet stemmen, og jeg var bange for at nogen ville høre hende.

 

Jeg kiggede mig omkring, for at se om nogen lyttede, og samme sekund kom Liam gående forbi. Han gik i et raskt tempo, med øjnene i jorden. Han havde et skævt smil på læben, men sagde ikke et ord da han passerede os.

 

Jeg kiggede først på Grace, som bare tog sig til hendes store mund. Derefter over på Hannah, der stirrede efter Liam. ”Tror I han hørte det?” spurgte Hannah forsigtigt. Grace gav sig til langsomt at nikke, mens jeg bare tav.

 

Jeg sad som frosset til bænken – jeg rykkede mig ikke en millimeter. Jeg sad bare og stirrede ud i luften. Hvis Liam vidste det, ville Zayn også vide det, lige så snart at Liam trådte ind på fodboldbanen.

 

Selv om jeg gerne ville, kunne jeg ikke være vred på Grace. Jeg var mere sur på mig selv, og de følelser jeg havde.

 

Grace kiggede undskyldende på mig. ”Det er jeg virkelig ked af Haven.” undskyldte hun, men jeg sagde stadig ikke noget. Klokken ringede ind, og vi var nødsaget til at gå til time. ”Jeg ordner det hele. Jeg snakker med Liam efter timen, og beder ham holde det for sig selv.”

 

Men der ville det være for sent. Jeg kunne løbe ned på fodboldbanen og tigge Liam om at holde hans mund. Men jeg ville ikke være i tide – han ville allerede have fortalt det, og det ville også kun ydmyge mig mere.

 

Der var intet jeg kunne gøre.

 

 

De sidste par timer af skoledagen, havde jeg undgået Zayn. Heldigvis var jeg heller ikke stødt ind i mig endnu. Men på et tidspunkt, måtte jeg se ham i øjnene.

 

Den sidste time jeg manglede var Geografi, og nu kommer det tidspunkt, hvor jeg må se ham i øjnene. Jeg ville bare ønske, at det ikke kom så tidligt.

 

Min plads var ved siden af Grace, og som sædvanligt, var vi de første i klassen. Det var udelukkende på grund af de gode pladser, vi ville sikre os.

 

Grace lænede sig frem mod mit bord, for at hviske noget til mig. Men vi var de eneste i klassen, så det havde hun egentlig ikke behøvet.

 

”Jeg har snakket med Liam.” informerede hun mig om, og i et øjeblik lød det som om at der var håb. Jeg ønskede at Zayn ikke skulle vide, at jeg brød vores aftale.

 

”Han havde allerede snakket med Zayn… Jeg er helt oprigtigt ked af det. Jeg skulle bare have holdt min mund.” Jeg sendte hende et lille nik, da jeg ikke gad at formulere et ordentligt svar til hende.

 

Resten af klassen kom stille og rolig gående ind i lokalet. Zoe kom efterfulgt af Jackson, efterfulgt af Zayn.

 

Han kom gående ind i hans lyse jeans, hvide t-shirt, samt hans kendte læderjakke, han havde smørret længere op af armene.

 

Hans øjne mødte mine, og jeg mærkede straks hvordan min mave slog knuder. Hans øjne sagde ikke noget om hvordan han havde det. Hans blik var stift, og fuldkommen ulæseligt for mig. Mine øjne sagde dog nok. Jeg var flov og usikker på mig selv, og jeg vidste at han kunne læse det på mig.

 

Jeg troede at han ville gå direkte mod hans plads, i stedet stillede han sig foran min. Hans arme støttede sig på mit bord, mens han kiggede ned på mig. Jeg følte mig så lille under hans øjekast. Mit hjerte begyndte at banke hårdere mod mit bryst, da nervøsiteten steg.

 

Hans blik blev mere læseligt som han spurgte ”Kan vi snakke sammen inden du går hjem?”

 

Jeg kiggede dybt ind i hans betagende øjne, som viste en gnist af usikkerhed. Jeg kunne pludselig reflektere til dem. Efter at havde nikket et par gange, fandt han en ledig plads forrest i klassen.

 

Hvad ville han sige til mig? Ville han sige at jeg var en idiot, og jeg ikke kunne have de følelser for ham. Eller ville han være mere forstående og sige at han ville se over dem. Måske skyldtes usikkerheden jeg så, at han ville sige at hvad jeg følte var gengældt? Men nej, det var bare drømmetænkning. Det var det altid når det handlede om ham.

 

Hvorfor var han så egoistisk, at fylde mine tanker med håb for os begge?

 

 

Da klokken ringede ud, begyndte mit hjerte at galoppere derud af. Jeg bad Grace om ikke at vente på mig, mens jeg blev siddende på min plads. Zayn blev også siddende, og langsomt var der færre og færre elever i klassen. Til sidst var det kun mig og ham.

 

Han rejste sig fra sin plads, før han satte sig på en stol foran mit bord. Han havde vendt stolen den forkerte vej, og sad hermed, med maven mod ryglænet.

 

Ingen af os sagde noget til at starte med. Jeg ventede bare på han begyndte, eftersom det var ham der ville snakke med mig. Så hvorfor var han nu så usikker?

 

”Du er en fantastisk pige Haven.” sagde han pludselig ud af det blå. Jeg spærrede øjnene op, mens jeg tænkte på, om samtalen førte der hen jeg gerne ville have den. Jeg ville gerne høre at hans følelser var gengældte.

 

”Det sidste jeg vil er at såre dig.” hans blik blev mere intenst, samtidig med kejtet. Han tog en dyb indånding, før jeg afsluttede sig selv.

 

”Men hvis aftalen ikke fungerer for dig, bliver du nødt til at fortælle mig det.”

 

Skuffelse ramte mig, og jeg måtte vende mit blik ned i bordet, for at samle mig selv. Mine øjne var dog hurtigt rettet mod hans igen.

 

Jeg sendte ham et smil, før jeg svarede ham ”Jeg har det fint med den.” Min stemme hævede sig en anelse, men forhåbentlig lagde han ikke mærke til det.

 

”Ingen følelser.” sukkede jeg, med et smil på læben. Mon han kunne se hvor forfalsket det var?

 

Han kiggede skuende på mig, og det ville ikke undre mig, hvis han ikke troede på hvad jeg sagde.

 

”Okay.” hans stemme var nu munter, og han gengældte mit smil.

 

Noget jeg ikke fattede var hvordan han kunne tro på hvad jeg sagde. Liam havde sagt at jeg var forelsket i ham, og jeg var dårlig til at lyve. Så hvorfor stolede han på mig?

 

 

Beklager det lidt kortere kapitel, men jeg følte ikke at det skulle være længere. Jeg tænkte at det kunne blive forvirrende, med de ting der snart kommer til at ske. Noget jeg vil høre jer om, er om I kunne tænke jer et kapitel fra Zayns synsvinkel, på et tidspunkt, eller om I kan lide, ikke at vide hvad der foregår i hans hoved? Håber I får en dejlig aften, og tak fordi I læser med. xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...