WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36840Visninger
AA

13. 12 ✘ Mess

Kapitel 12

 

She likes when I’m messy,

and I like when she's undressing.

 

Vi sad i Liams bil, på vej hjem fra festen. Liam havde drukket lidt for meget til at køre, så Zayn havde taget rattet. I Liams bil var der plads til syv, så Grace og jeg havde været så heldige, at kunne køre med.

 

Jeg sad og hvilede mit hoved op mod ruden, mens jeg mærkede hvordan hele verdenen, nærmest vendte op og ned.

 

Her var stille, men selv om jeg var træt, havde jeg lyst til at snakke. Det var grunden til, at jeg fyrede en ironisk kommentar af. ”Det var jo også en rigtig sjov leg.” Jeg kunne se på drengene at de havde svært ved at sluge deres grin, og indvendigt takkede jeg dem, for ikke at finde episoden alt for humoristisk.

 

”Jeg vidste han var en idiot” mumlede Harry på forsædet. ”Hvorfor fanden skulle jeg så gå over og få hans nummer?” jamrede jeg. Han svarede ikke, han skiftede i stedet emnet. ”Fik du så hans nummer?”

 

Jeg kunne se på rudens refleksion, at han sad og skjulte et smil mellem hans fingre. Ligesom ham, undlod jeg at svare. Jeg hviskede i stedet til mig selv ”Dick.” selv om jeg ikke mente det.

 

Han hørte det åbenbart, for derefter begyndte han at sidde og fnise på forsædet.

 

Jeg kiggede på sædet foran mig, hvor Zayn sad og koncentrerede sig om de andre bilister. Han så i hvert fald meget observerende ud, som han sad og så ud af ruden.

 

Jeg lagde min hånd på hans skulder, og selv om jeg havde regnet med en reaktion – bare den mindste – sad han bom stille. ”Er du okay? Du har været stille hele vejen?”

 

”Jeg har det fint.” Hans suk fik mig til at betvivle ham. Jeg tog min hånd til mig igen, og lagde den i stedet i mit skød.

 

Jeg lukkede øjnene i, og lige da jeg gjorde det. Så jeg ham for mig igen. Alkohollen i mit blod, simulerede Freddie og Zayn. Freddie der var krænkende, og Zayn der slog sin knytnæve mod hans ansigt.

 

Da Zayns knytnæve ramte Freddies tænding, vågnede jeg med et sæt. Jeg havde det ubehageligt, og jeg var også en smule forskræmt.

 

Jeg havde troet at jeg ville håndtere en slåskamp bedre. Jeg havde i hvert fald troet, at jeg ville være mere nede på jorden. Men at stå og se på, gjorde mig forskrækket, og utryg.

 

”Er du okay?” spurgte Liam, der havde stukket hovedet mellem sæderne. Jeg kiggede tilbage på ham. ”Vær ærlig.”

 

Jeg trak på skulderen, mens jeg hvilede mit blik i mine hænder. Det virkede som svar nok for ham. Han trak sig tilbage fra Graces og mit sæde. Jeg kiggede ud af forruden, og derefter op i bakspejlet, hvor mine øjne mødte Zayns.

 

De flyttede sig hurtigt tilbage på vejen, mens mine røg ned på mine håndflader igen.

 

Der gik ikke mange minutter, før Zayn trak håndbremsen ved mit hus. ”Vi er her nu” informerede han mig om, hvis jeg nu skulle have siddet og sovet. Jeg spændte selen op, før jeg hoppede ud af bilen. ”Tak for liftet” takkede jeg, før jeg gik op mod huset.

 

Kulden ramte mig idet jeg gik op mod hoveddøren. Jeg tror at scenariet til festen gjorde mig paranoid, for jeg havde en følelse af at nogen kiggede på mig, og jeg vidste ikke fra hvor. Jeg kiggede mod højre, og derefter venstre. Men der var ingen i syne.

 

Jeg gik og rodede med min pung, hvor jeg skulle finde en lille husnøgle i. Men den var sværere at finde, end jeg troede. Jeg fandt den endelig, men da jeg skulle til at stikke den mod nøglehullet, lagde en hånd sig på min skulder. I chok, vendte jeg mig om, samtidig med at jeg tabte nøglen.

 

Jeg kiggede på personen foran mig, som heldigvis bare var Zayn. Jeg havde aldrig været gladere for at se ham. ”Beklager. Det var ikke min mening at skræmme dig.” undskyldte han. Som sagt var jeg glad for at det bare var ham, og spritten fik mig til at blive lidt gladere, end jeg nok egentlig var.

 

Jeg tog fat i hans mørkeblå jakke, hvorefter jeg trak ham ind i et kram. Jeg bandt min arme om ham, mens mit hoved lå mod hans bryst.

 

Han tøvede lidt med at lægge hans arme om mig, men gjorde det derefter. Hans ene hånd holdt mig tæt ind til ham, mens den anden hånd, gav sig til at nusse mit hår. ”Hvor er jeg glad for, at jeg var der i aftes.”

 

Det eneste jeg kunne tænke var, at det samme var jeg. Selv om jeg ikke var vild med at han slog ham. Så var jeg inderligt glad for, at Zayn passede på mig, og forsvarede mig. Selvfølgelig med hjælp fra Harry og Liam.

 

”Hvor er de andre?” spurgte jeg lavt mod hans bryst. Han strøg mit hår et par gange ”Harry kører Grace hjem, og derefter Liam. Så henter Liam bilen hos Harry i morgen.”

 

Vi stod og krammede lidt længere, men jeg havde brug for at komme i seng nu. ”Please bliv.” bad jeg. ”Er dine forældre ikke hjemme? Jeg vil nødig vække dem.”

 

”De har spist middag hos min onkel. De overnatter derovre.”

 

”Okay.” nærmest hviskede han, før han løsnede sit greb om mig. ”Så lad os komme indenfor.”

 

Jeg trådte væk fra Zayn, hvorefter jeg samlede den tabte nøgle op. Jeg låste huset op, før jeg trådte ind i varmen, og tændte lyset. Zayn fulgte tæt efter, hvorefter han lukkede og låste døren bag sig.

 

Vi smed overtøjet, før vi gik ind på mit værelse. Jeg tændte sengelampen, lige før Zayn slukkede lampen i loftet. Et lille lys ved siden af sengen, var alt der lyste herinde.

 

Zayn lagde hans mørkeblå bomberjacket, hvorefter han smed hans hvide bluse, han havde indenunder. Han viste hans trænede mave frem, som jeg skuede på, ud af øjenkrogen. Han han sikkert lagt mærke til mit blik, men hvert blik jeg sendte ham, tilfredsstillede ham kun mere.

 

Jeg stod med mine hænder ved min talje, mens jeg hev og flåede i lynlåsen, der bare ikke ville åbne sig. Jeg prustede irriteret for mig selv, da jeg virkelig ikke gad at bøvle med noget nu.

 

Hans hænder fjernede mine, før han let trak ned i lynlåsen. Jeg hoppede ud af nederdelen, før han vendte mig om mod ham. Hans hænder greb fat i min sorte bluse, som han hjalp mig af med, ved at trække den over mit hoved.

 

Jeg sendte ham et kort blik, før han selv tog sine bukser af. Jeg lagde mig over i sengen, under dynen. Mens jeg sørgede for også at gøre plads til ham.

 

Kun iført boxers, tog han plads i min seng. Selv om her var nok plads, rykkede han sig alligevel over i min side. Jeg kiggede ind i hans mørkebrune øjne, før jeg sendte ham et træt smil.

 

Han gengældte mit smil, før han hviskede ”Vend dig om.” Det undrede mig, hvorfor han ville have mig til det, da jeg hellere end gerne, ville ligge og beundre hans betagende øjne. Men jeg gjorde som han bad mig om.

 

Jeg mærkede ham rykke tættere på mig, så jeg kunne føle hans mave mod min ryg. Hans arm lagde sig om mig, mens han endnu en gang, lod mig putte mig ind i hans arme. Hans ben flettede sig ind i mine, og selv om det var varmt at ligge så kompakt, ville jeg ikke flytte mig fra hans greb.

 

Jeg lå kun og ønskede, at han ikke ville slippe mig, før jeg bad ham. Men jeg vidste at det bare var et drømmebillede.

 

 

Jeg vågnede helt fugtig, og svedende. Natten havde været varm, i Zayns arme. Men jeg ville ikke ændre det. At vågne op svedig, var prisen værd, for at ligge i ske med Zayn.

 

Jeg vendte mig om, for at se, om Zayn stadig sov. Men da jeg så bag mig, var sengen tom. Hans tøj lå heller ikke og flød på gulvet længere. Kun mit.

 

Jeg kastede mig tilbage i sengen. Til dels fordi jeg stadig var træt, og også på grund af skuffelse. Inderligt havde jeg håbet, at jeg ville kunne se ham når jeg vågnede.

 

Klokken var lidt i syv, da min telefon begyndte at ringe. Men nu var jeg jo vågnet af heden, så alarmen blev hurtigt slukkede igen. Jeg sprang ud i badet, mens jeg løb natten igennem i mit hoved, igen og igen.

 

 

Jeg mødte Grace på gangen, på vej til Geografi. Vi tog vores sædvanlige pladser på baglinjen, som heldigvis ikke var blevet taget endnu.

 

Klassen var øde, hvilket gav os fri lejlighed, til at snakke om nattens hændelser. ”Lavede dig og Zayn noget?” var selvfølgelig Graces første spørgsmål. ”Vi puttede.” svarede jeg neutralt, og som om det ikke betød noget. Men det gjorde det.

 

”Prøvede han på mere?” spurgte Grace, mens hun skulede til mig. Jeg rystede heftigt på hovedet ”Nej.”

 

”Det kan være han er ved at blive vild med dig.” Grace blinkede til mig, mens hun sendte mig et drilsk smil. Jeg orkede det dog ikke lige nu. Jeg havde ikke sovet mange timer, jeg havde haft en lang dag i skolen, og nu ville jeg bare gerne hjem og gemme mig.

 

Jeg ønskede at Grace havde ret. Det kunne let blive en bedre dag, hvis Zayn fortalte mig, at han godt kunne lide mig. Men det var kun en fantasi – det vidste jeg dog.

 

Jeg sendte Grace et døsigt blik. ”Hvis jeg virkelig betød noget for ham, ville han være der, når jeg vågnede.”

 

 Graces ansigt tog hurtig en forundret form. Hun skulle til at snakke videre, men elever strømmede langsomt ind i klassen. Vi kunne hviske, men jeg ville ikke risikere at de hørte noget. Når et handlede om Zayn, var det yderst privat. Ikke mange burde vide om os.

 

 

Efter timen gik jeg direkte over mod mit skab. Jeg kunne ikke mere. Jeg skulle bare hjem nu, og sove videre. Jeg var træt, jeg havde hovedpine, og så gjorde det også ondt, hvordan Zayn ikke havde snakket med mig i dag.

 

Men måske krævede jeg for meget? Jeg kunne vel også bare gå over og snakke med ham? Det var lige meget nu. Jeg var alligevel på vej hjem.

 

Hannah stoppede ved mit skab, på vej ud til skolegården. ”Hey, er du okay? Grace sagde at I var sent ude i går?” spurgte hun blidt.

 

Jeg skævede til hende ”Jeg er træt, og jeg var vitterligt intet overskud.”

 

”-Og så håbede jeg bare at Zayn ville tage initiativ til at snakke med mig.” fortsatte jeg, da jeg havde tjekket om han var i nærheden.

 

Hannah sendte mig et smil fuld af medlidenhed. Men jeg havde ikke brug for hendes medlidenhed, jeg havde brug for søvn.

 

Hun prøvede at muntre mig op ”Hvad hvis du går og venter på, at han snakker til dig, mens han venter på, at du snakker til ham?”

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare hende. Jeg var heller ikke rigtig i snakke humør, og det prøvede jeg at vise, ved hjælp af mit kropssprog.

 

”Jeg hørte han overnattede hos dig i nat” fortsatte hun. Grace han sikkert fortalt hende alt om aftenen. Det var fint, for så behøvede jeg ikke at gøre det.

 

Jeg kiggede træt og surt på Hannah, men hun ventede stadig på svar. ”Ja.” svarede jeg hende så.

 

”Kan du lide ham?” spurgte hun lavt. ”Det ved jeg ikke” mumlede jeg tilbage.

 

”Men du er da heller ikke sur på ham vel?”

 

”Det ved jeg ikke.”

 

”Men hvad er-”

 

”Jeg ved det ikke!”

 

Min stemme havde hævet sig, og mine øjne begyndte at blive våde. Jeg var i underskud af søvn, hvilket hun nok godt kunne mærke nu. Jeg følte jeg skulle til at græde, på grund af min beholdning af overskud, der stod i minus.

 

Hannah så forskrækket på mig, som om min reaktion kom bag på hende. Jeg fattede ikke, at hun ikke kunne læse mig. Det var ikke lige nu, jeg ville snakke om Zayn. Faktisk var det ikke ofte, jeg havde lyst til at dele mine tanker om ham.

 

Jeg havde intet imod at sige, om vi havde kysset, eller mere. Men hvad jeg følte for ham, havde jeg ikke brug for at udtrykke. Jeg vidste jo ikke engang selv, hvad jeg følte for ham.

 

Nærmest grædende, sagde jeg et par sidste ord til hende ” Jeg har så mange følelser på én gang. Jeg ved ikke hvad jeg skal føle.”

 

Elever på vej hjem, begyndte at kigge over på mig, som om de aldrig havde set tårer før. Med våde kinder, fangede mine øjne et par velkendte.

 

Zayn kom gående mod hans skab, med bøger i hænderne. Vi fik øjenkontakt, og hans blik blev hurtigt alvorligt, og ligesom Hannahs: fyldt med medlidenhed.

 

Jeg tørrede hurtigt mine kinder, før jeg søgte mod parkeringspladsen.

 

 

Jeg beklager at der ikke skete så meget i kapitlet, men jeg følte lige, at der var nogle tråde der skulle udredes mht. Natten på Ocean. Klokken er 02:12 og ligesom Haven, har jeg også brug for at sove. Næste kapitel bliver helt klart mere detaljeret, da Haven og Zayn lige har nogle ting og snakke om. Jeg siger ikke mere, da jeg ikke vil spoile for meget ;)) xFW

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...