WRONG ▹ Fictional Writing

Haven Lane har efterhånden kendt Zayn Malik i nogle år nu. I de år hun har kendt ham, har han aldrig haft en kæreste. Så hvad gør hun når Zayn lægger hans hænder på hende, og giver hende en smagsprøve på hvad det vil sige at være med ham. _____________________________________________________________________________________________________________ En fanfic hvor Zayn går på hans sidste år på high school med One Direction drengene. Jeg advarer på forhånd mod detaljerede scener.

61Likes
51Kommentarer
36659Visninger
AA

12. 11 ✘ Feels Right

Kapitel 11

 

Feels right,

when we take flight.

 

”Så det er her du bor.” Han trådte forsigtigt ind i gangen, hvor han var hurtig til at stille hans sko, under knagen med frakker. Jeg efterlignede hans handlinger, før vi gik dybere ind i huset. ”Kan jeg byde på noget? Tørstig? Sulten?” jeg stillede mig op af køkkenbordet.

 

”Nej tak.” svarede han meget beskedent. Han var overraskende høflig, for hvad jeg havde tænkt ham til at være. Jeg troede han ville være meget mere afslappet, og vade ind med sko på, for derefter at sætte sig op af bordet. Som faktisk er mere uhygiejnisk, end man lige går og tror.

 

Jeg fulgte ham med op på mit værelse, hvor her var helt ryddet op. Jeg kunne ikke lide når det rodede, så jeg var god til at holde det pænt. Han satte sig ned i sengens fodende, hvor jeg i stedet placerede mig oppe ved min hovedpude.

 

”Jeg havde aldrig forestillet mig dit værelse sådan her.” han sagde det med et lille grin, mens han kiggede rundt. ”Hvad skal det så betyde?” spurgte jeg fnisende.

 

Han kiggede tilbage på mig, med et lille glimt i øjet. ”Jeg troede bare ikke at det ville være så…” Han ledte efter et ord ”Pænt.” afsluttede han.

 

”Pænt?” grinte jeg. ”Troede du mit værelse ville være grimt?”

 

Han sendte mig et skævt, charmerende smil. ”Jeg troede bare at det ville være ekstremt farverigt, så man fik helt ondt i hovedet af at kigge rundt. Eller at du havde mange unødige ting og sager.”

 

”Siden hvornår er du blevet indretnings arkitekt?” Jeg kunne ikke gemme mit smil fra ham. Han svarede mig ikke, han sendte mig i stedet et lille kærligt smil. ”Det er simpelt.”

 

Jeg kiggede på ham med et skeptisk blik. ”Er det positivt designer Zayn?” Han grinte af min dårlige humor, hvilket jeg beundrede.

 

Han lagde sig på maven i sengen, med hovedet op mod mig. Han sendte mig et smil, før han svarede ”Det var ment som en kompliment, ja.”

 

Hans hoved rykkede sig tættere på mit, og jeg vidste præcist hvad han ledte efter. Hans næse traf min, da han lavt sagde ”Tak fordi du fik mig på andre tanker.”

 

Jeg vidste ikke helt hvilke tanker han gik og rodede med før, men jeg var glad for, at han fik vreden lagt på hylden. Jeg vidste egentlig ikke hvad der var sket, og han havde heller ikke ville fortælle det. Så det var nok bedst at lade ligge, medmindre han selv trak emnet op.

 

Hans læber lagde sig endelig mod mine, i et forsigtigt kys. Vores kys var rytmisk, og det virkede så naturligt, at have hans læber mod mine.

 

Der skulle ikke mere til, før han gav mig lyst til mere af ham. Jeg følte mig som en misbruger omkring ham, og han var mine stoffer. Han var min tilfredsstillelse og min udvej til omverdenen. Han var lige hvad jeg havde brug for.

 

Han trak sit sædvanlige kort, ved at gå direkte efter min hals. Hans læber flyttede sig fra min mund – til denne gang – venstre side af halsen. Det var forudsigeligt, at han ville kysse min hals. Det var hans kendetegn, når vi nød hinandens selvskab på denne måde.

 

Hans fingre trillede op og ned af siden på mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile over, hvordan han lige nu, behandlede mig som var jeg porcelæn.

 

Jeg skubbede ham blidt, om på ryggen, før jeg satte mig over ham. Hans hænder greb min lænd, mens han med et ømt blik, kiggede op i mine øjne. Jeg lagde mine hænder på hans ribben, før jeg sank ned over ham, og gav ham et hurtigt kys.

 

Jeg havde hastigt rettet mig op igen, bare for at drille ham lidt. Han løftede sig op med overkroppen, for at få endnu en kys. Men jeg lagde mine hænder på hans bryst, for at få ham til at lægge sig ned igen.

 

Han lå nu under mig, mens han kun kunne drømme om, hvad mit næste træk ville være.

 

Mine hænder tog fat i blusekanten, før de trak den op til brystkassen. Jeg lænede mig ned over ham igen, for at anbringe et kys på hans muskuløse bryst.

 

Kyssene bevægede sig længere og længere ned af hans mave. Hans boxers kom nu i vejen for hans bare hud. Jeg så op på ham gennem mine øjenvipper, hvordan han iagttog hver en bevægelse jeg lavede.

 

Jeg sendte ham et overlegent smil, før jeg nippede til kanten af hans boxers. Nu hvor de var af vejen, ville de ikke længere komme i klemme mellem mine kys, jeg stadig ikke havde færdiggjort.

 

 

Jeg lå stadig i min seng, helt alene nu. Zayn var hurtigt ude af døren, da han havde fået hvad han ville. Jeg følte mig ligegyldig, hvilket jeg nok også var for ham. Hvis ikke han havde mig, havde han med garanti, fundet en der kunne erstatte mig.

 

Min dyne dækkede min næsten nøgne krop, som jeg lå og havde det dårligt med mig selv. Når jeg var sammen med ham, svævede jeg på lyserøde skyer. Men så snart han gik, så jeg ikke andet end torden og regn. Det var så sørgeligt, at jeg lå og tænkte på ham, mens han ikke anede mig en tanke.

 

Jeg havde brug for at blive distraheret. Jeg rejste mig fra sengen, før jeg gik direkte ud på toilettet, for at tage et langt bad. Jeg kunne ikke holde mig selv fra indimellem, at tørre min hånd, og se på min mobil, om han havde sendt mig en sms. Men det havde han ikke.

 

Grace havde til gengældt sendt en masse sms’er til mig, men jeg tænkte at det kunne vente til jeg var færdig i badet.

 

Det var sjovt hvordan jeg prioriterede Zayn, frem for min gode veninde.

 

Jeg prøvede at vaske mine problemer væk med sæben. Men da jeg trådte ud af badet, syntes de alle til stadig at være der.

 

Jeg bandt mig ind i et håndklæde, og det samme med mit hår. Jeg satte mig ud i aftensolen, på terrassen, og nu havde jeg tid til at se sms’erne.

 

Grace: Hvad skal du i aften?

Grace: Sig du ikke skal noget. Ocean har drinks til kun 3,95£ I aften!

Grace: Kom nu Haven, ikke så kedelig.

Grace: ???

 

Ocean var en natklub som stort set alle fra skolen kom på. Ikke nok med at den var tættest på skolen, dørmændene spurgte heller ikke om id. Lidt nederen ifølge mig, da jeg ikke gad at feste med de 14-årige der nu gik på skole med os. Men Ocean var bedre end ingen fest.

 

Jeg tænkte at det nok skulle blive sjovt. Desuden kunne jeg godt bruge, at blive afledt nogle timer. Så måtte jeg tage i skole med tømmermænd dagen efter. Det ville i hvert fald være det værd.

 

Haven: Hvad mener du med kedelig? Selvfølgelig er jeg på!

 

 

Jeg mødte Grace uden for natklubben, hvor hun stod og spejdede efter mig. ”Heey!” hilste hun. Hun virkede glad, men det skyldtes nok, at hun havde drukket hjemmefra.

 

Vi krammede, før vi stillede os i kø til indgangen. Køen var kort, og vi skulle måske max. Stå her i 4 minutter. Jeg kiggede ned af de lange gader, som var fuldkommen tomme for mennesker. Jeg kiggede frem i køen igen, og dér fik jeg mig noget af et chok.

 

”Hvad?” spurgte Grace, der med det samme opfangede min reaktion. Mit blik var fæstnet på en fyr lige inden for døren, med sort hår og en anelse skægstubbe. Zayn stod lige inden for døren, i et helt sort outfit. Jeg havde lyst til at gå igen.

 

Han drejede hovedet ud mod indgangen, og jeg pustede lettet ud. Det viste sig ikke at være Zayn, men bare mig der var paranoid. ”Jeg troede Zayn var her.” forklarede jeg mod Graces øre.

 

”Aha, så du har endelig besluttet dig for at undgå ham?” Jeg sank en klump. Jeg havde lige været sammen med ham i dag, og så spørger hun om et spørgsmål, der modsiger det totalt. ”Noget i den stil.” svarede jeg ligegyldigt. Selv om det langt fra var det.

 

Endelig var dem i køen foran os, gået ind i klubben. Grace tog min hånd, før hun førte mig med op i baren. ”To Mojitos” bestilte Grace, eftersom vi nærmest altid startede ud med dem. Bartenderen nikkede, hvorefter han gik i gang med at blande vores drinks.

 

Musikken herinde var høj, og de mange mennesker fik temperaturen til at stige. Her var varmt, heldigvis ikke lummert. Jeg kiggede rundt, men jeg syntes ikke at kunne se nogle kendte ansigter.

 

Grace tog vores drinks, for derefter at føre os ned til et ledigt bord. Her var ikke mange borde i forhold til hvor mange mennesker her kom, men de fleste brugte tiden på dansegulvet. Vi slog os ned, hvorefter vi begyndte at drikke.

 

Det gik stærkt. Vi nåede ikke at udveksle mange ord, før vi havde brug for en ny drink hver. Grace hentede to Strawberry Margeritas, og de røg lige så hurtigt ned som de første drinks. Derefter gik vi videre til Tom Collins, Daiquri, Kyota, Baileys, Sambuca, og nu til de perfekte marridt. Shots.

 

Shots var noget af det bedste, samt det værste at drikke. Bedste fordi du hurtigt blev fuld af det, og når du blev fuld, fik du det meget federe. Værste fordi de lige pludselig ville ramme dig, og slå dig helt ud.

 

Vi sad med 3 shots hver, da en gruppe drenge afbrød os. Jeg syntes at have set dem på skolen før, men jeg kunne ikke lige placere dem.

 

”Hey piger. Må vi slå os ned?” Jeg kiggede over på Grace, der nikkede og lavede mere plads til dem. De sagde deres navne, men alkohollen i mit blod, fik mig til at overhøre dem. Jeg gad ikke spørge efter dem igen, jeg lod bare som om jeg hørte det.

 

Drengene viste jeg faktisk at være cool. De købte ind i mellem drinks til os, samtidig med at de dansede med til musikken. Så meget dans man kunne kalde det, når de nu sad ned.

 

Vi skålede, før vi kørte endnu et par shots ned. Vi havde det meget sjovt med dem, men morskaben blev hurtigt stoppet.

 

Et par hænder lagde sig på bordet, hvilket fik os alle til at kigge. Jeg kiggede direkte ind i et sæt brune øjne, som jeg udmærket godt vidste hvem tilhørte. Zayn.

 

Bag ham stod Harry og Liam, med drinks i hånden. Zayn kiggede skiftevis på drengene. ”Så drenge, så er festen slut for jer i aften.” Zayn skulle ikke andet end at sende dem et dominerende blik, før de rejste sig og gik.

 

Zayn satte sig ind ved siden af mig, mens Liam og Harry tog plads ved siden af Grace. Jeg kiggede irriteret på Zayn. ”Hvad skulle det til for?”

 

Han svarede mig ikke, han placerede i stedet en drink foran mig, og det samme med Grace. ”Har i en god aften indtil videre piger?” spurgte Liam, som helt klart prøvede at løfte stemningen.

 

Når jeg var fuld, var jeg egentlig ret konfliktsky, så jeg lod episoden passere. ”Super god” svarede jeg optimistisk, før jeg tog en tår, af hvad der måtte være rom og cola.

 

”Hvad siger i til nogle druklege?” foreslog Harry med et kækt smil. ”Okay” svarede Grace, og satte sin drink, efter at have taget en kæmpe tår. ”Hvad for en?” spurgte hun.

 

”Konsekvens.” fastslog Harry. ”Sandhed eller konsekvens?” spurgte Grace der ikke var med. Harry rystede på hovedet. ”Sandhed er for kedeligt. Konsekvens.”

 

Liam sendte Grace et smil ”Hvorfor starter du ikke?” Grace kiggede direkte på Harry. ”Få hende pigens nummer.” hun pegede diskret mod en pige, klædt i en lang, hvid, blondekjole. ”Hun kunne godt trænge til at løsne lidt op.” Grace sendte et tilfreds smil til Harry, der sukkede før han rejste sig fra bordet.

 

Vi gloede alle sammen efter ham, der gik over til pigen i blondekjolen, der lignede en 14 – 15 årig. Han lod tilfældigt sin hånd snitte hendes, hvilket fik hende til at vende sig mod ham. Jeg tvivlede på hvor tilfældigt det var.

 

Han lænede sig mod hendes øre, hvorefter de begyndte at snakke. Hans hånd havde lagt sig på hendes arm, og det lignede på hende, at hun aldrig havde haft en bedre aften. Kun nogle minutter efter de havde snakket, begyndte hun at nikke ivrigt.

 

Hun tog hans telefon, og skrev hendes nummer ind. Han gav hendes arm et lille glem, som nok var ment som et ’tak’ fordi han måtte få hendes nummer. Derefter kom han tilbage til bordet, med et gnavent ansigt. ”Nu tror den 1. Års elev, at jeg vil ringe til hende.” vrissede han.

 

Zayn begyndte at grine ”Går hun på skolen?” Harry måtte desværre nikke. Jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine.

 

”Min tur” Harry afbrød vores grin. ”Zayn-” han kiggede direkte og en anelse intenst på ham. Men Zayn sad klar, på hvad han nu ville bede ham om at gøre. ”Hvorfor går du ikke ud og får hendes nummer” Harry nikkede mod en mørkhåret pige, i en stram sort buksedragt.

 

”Hun ser godt ud!” Udbrød Liam storsmilende. Derefter sendte han mig et blik ”Hun ligner lidt dig.”

 

”Du kan ikke sige nej Zayn. Jeg var så sød at finde en, der var din type.” Harry smilede skævt. Zayn kiggede stift tilbage på Harry. ”Jeg har ikke nogen type.” Harry svarede flabet ”Selvfølgelig har du ikke det.” Det skulle helt klart tages ironisk.

 

Jeg kunne ikke lade være med, at smile lidt over at jeg var Zayns type. Noget jeg så ikke forstod, var hvorfor han så kunne lide Alexandra? Hun var min præcise modsætning.

 

Vi stirrede nu efter Zayn, der gik målrettet mod pigen. Som Harrys kontrast, lagde han sin hånd på hendes arm, for at vise hans interesse. Hun kiggede på ham med et smil, hvor deres samtale herefter begyndte.

 

Hun var selvsikker, og lod hendes hænder lægge sig mod hans atletiske mave. Jeg tænkte på mig selv, og hvordan jeg plejede at lægge mine hænder på ham. Jeg blev rettere sagt jaloux, ved at kigge på det hun havde lige nu. Hun havde Zayn.

 

Selv om hun var selvsikker, måske en tak mere klæbende. Lod hun sig ikke slå ud af de afvisninger hun fik af ham. Hendes hænder fandt hele tiden hans mave, selv om han kærligt og drillende flyttede dem væk.

 

Det tog lidt længere tid, før Zayn kom tilbage med hendes nummer på telefonen. ”Hvad hed hun?” spurgte Liam nysgerrigt.

 

Zayn kiggede forvirret på ham. ”Amber. Her, vil du have hendes nummer?” Han skubbede telefonen mod Liam, som straks gik i gang med at taste det ind. ”Vil du ikke have det?” spurgte han undrende.

 

Zayn rystede blot på hovedet, før jeg overværede hvordan han slettede tallene. ”Hun var jo lækker!” Liam lod slet ikke til at forstå det, hvilket jeg nok heller ikke kunne.

 

”Hun går på skolen. Så der kan du også finde hende.” Zayns stemme snakkede som om det var ligegyldigt. Jeg forstod ham ikke lige nu, hvorfor ville han ikke have en smuk piges nummer?

 

”Går hun på 4 år?” blev Liam ved. ”3 år” rettede Zayn ham. ”Så det er fordi du er til ældre kvinder?” jokede Liam ironisk. Zayn lod til at blive lidt træt at det, så han gav Liam hans konsekvens. ”Hvorfor bunder du ikke din drink.” Liam skulede til Zayn, men gjorde det derefter. ”Og du kan også tage min.” Liam bundede endnu en rom og cola.

 

Liam kiggede derefter på Grace. ”Gå ud og få en valgfri fyrs nummer” Grace smilede taknemligt, for at hun selv kunne vælge. Hun fik hurtigt øje på en ældre fyr, med mørkebrunt hår og mild skægstubbe.

 

Vi sad og ventede på at hun ville komme tilbage, men det gjorde hun ikke. Lidt efter fik jeg en besked fra hende.

 

Grace: Kommer ikke tilbage foreløbig.

 

Jeg viste beskeden til drengene, og vi grinte alle en lille smule af det. Jeg kiggede tilbage på hende og fyren, som stod og grinede, hyggede sig, og langsomt forsvandt længere og længere væk.

 

Liam så over på mig. ”Hvad skal vi så finde af konsekvens til dig?” Zayn og Harry kiggede nu også på mig, men med et blink i øjet. Jeg vidste ikke hvad de havde i tankerne, men ud fra deres blikke, kunne det blive ret så akavet.

 

”Jeg vil se hvordan i piger scorer” sagde Harry, som om han aldrig havde set det før. ”Få ham idiotens nummer.” Harry pegede på en fyr, der lignede ham Grace forsvandt med. De kunne være brødre, men chancen for at de var det, var nok meget lille.

 

”Okay” sukkede jeg, eftersom jeg ikke rigtig var vild med legen. Men jeg spillede bare med, og gjorde som de bad. Nu havde de trods alt også fået en konsekvens hver.

 

Jeg gik over til fyren, der stod oppe i baren. Jeg ville ikke være alt for direkte, så i stedet for bare at snakke med ham, pressede jeg mig ind ved siden af ham. Min albue ramte hans, hvilket fik ham til at sende mig et blik.

 

”Hey” sagde han med et kækt smil. ”Hey” hilste jeg igen, med et smil der blottede mine tænder. ”Må jeg byde på en drink?”

 

Jeg besluttede mig for at være ærlig med ham ”Jeg tror jeg har drukket nok i aften.” Han grinte kort af mig, før han derefter sagde ”Jeg er Freddie.” Jeg sendte ham et lille smil ”Haven.”

 

”Har du så lyst til at danse?” Jeg havde allermest lyst til at sige nej, men hvis jeg skulle have hans nummer, måtte jeg bare gøre det. ”Klart” svarede jeg friskt, før han tog min hånd, og førte mig ud på dansegulvet.

 

Jeg kiggede over på drengene, der sad og fulgte hver en bevægelse vi lavede. På en måde var det betryggende at have dem med i byen, men på den anden side mærkeligt. Jeg skulle score foran dem, hvilket jeg ikke var så vild med.

 

Jeg gav Freddie lidt af min opmærksomhed igen. Vi dansede i takt til musikken, mens han bevægede sig tættere og tættere på mig. Hans hænder lagde sig på mine hofter, hvor de fratog mig en del af min frihed.

 

Jeg tog fat i hans hænder, og prøvede at fjerne dem, men han havde et fast tag på min krop. Det var ubehageligt at stå sammen med ham, for jeg følte mig ærlig talt ikke særlig tilpas.

 

Hans hænder gled ned om røven på mig, hvor hans tag blev endnu hårdere. Jeg prøvede ivrigt at rive hans hænder væk, og det hjalp da heller ikke at jeg bad ham om det. ”Flyt dine hænder.”

 

”Hvad er der i vejen?” spurgte han flabet. ”Gør det nu!”

 

Hans tag blev kun hårdere, og hans selvskab gjorde mig nervøs. Det var lang tid siden, at jeg havde prøvet noget lignende. Jeg kiggede over på drengene, hvor deres blikke også var blevet mere seriøse.

 

Da de så mit bedende blik, rejste de sig alle sammen, og maste sig igennem menneskerne på dansegulvet. En hånd blev lagt på Freddies kraveben, som derefter skubbede ham fra mig. Et par arme blev lagt om mine skuldre, og straks kiggede jeg på personen.

 

Harry stod, og nærmest… beskyttede mig. Jeg lukkede mine hænder om hans arme, mens jeg lod mig selv falde ned på jorden igen. Han sendte mig et lille smil, som jeg straks gengældte. Hvor var jeg taknemmelig for de drenge lige nu.

 

”Find Grace, vi smutter nu” sagde Harry til Liam, der straks forsvandt ud for at finde hende.

 

Jeg kiggede frem på Zayn, der så ud til at have større problemer. ”Hvad laver du?!” råbte Freddie truende af Zayn. Han tog det dog stille og roligt, og svarede mere høfligt tilbage ”Du kan da se at hun ikke bryder sig om det.”

 

”Oh ja? For jeg tror hun var vild med, hvordan jeg tog på hendes lille, stramme krop.” Kuldegysninger sendte sig igennem min krop, da han objektiviserede mig. Han var ikke bare en idiot, som Harry havde forudset, han var dissideret upassende.

 

Som jeg fik mine kuldegysninger, strammede grebet sig en smule om mig. Ikke barskt, men kærligt og trygt. Det var rart hvordan Harry havde puttet mig ind i hans arme.

 

”Hvis du er klog skrider du nu” advarede Zayn. Hans stemme var knap så rolig mere. Den var irritabel, og det lød som om han snart havde fået nok. Freddie blev nærgående, og skubbede en gang til Zayn. ”Hvad vil du gøre ved det?”

 

Zayn grinte hånligt og gentog ham ”Hvad jeg vil gøre ved det?”

 

Komplet uforudsigeligt, svingede Zayn hans knytnæve, direkte mod Freddies tænding. Slaget var hårdt, og Freddie faldt direkte til jorden. Men det var klart, han havde ramt tændingen. Hvis han havde slået hårdt nok, ville han være bevidstløs nogle sekunder, måske endda minutter. Ellers ville han rejse sig om et øjeblik, med en kæmpe hovedpine.

 

Zayn vendte sig mod mig, og så straks mit chokerede ansigtsudtryk. Han lagde sin hånd på min arm, hvorefter han kiggede undskyldende ind i mine øjne.

 

”Okay jeg løj. Jeg er den type fyr, der smadrer idioter der kommer for tæt på min pige.”

 

Min mave begyndte at slå knuder, og jeg vidste præcist hvorfor. Zayn havde kaldt mig hans pige, og jeg var helt vild med at høre ham sige det.

 

Mine øjne blev mere milde, og jeg måtte ligne en dybt forelsket teenage pige lige nu. Hvilket jeg måske også var.

 

Han betød virkelig noget for mig, og jeg ville bare ønske, at jeg betød bare en smule for ham.

 

Jeg blev hevet ud af tankerne, da Grace og Liam dukkede op bag ved os. ”Lad os smutte” Zayn gav min arm et klem, før han førte os alle sammen ud af klubben, i et raskt tempo.

 

 

Kapitlet blev lidt længere, end hvad jeg havde tænkt det til. Jeg havde sådan glædet mig til at skrive slutningen, da jeg følte at den scene var højdepunktet i kapitlet. Tak til jer der har læst dette kapitel, jeg nyder virkelig at skrive denne her historie, så jeg håber også at I finder historien spændende eller interessant. Hvis I har lyst, skal i være velkomne til at smide en kommentar. Det er simpelthen noget af det bedste ;)) xFW (Jeg bliver også lige nødt til specifikt at takke Sine K. Jeg tror ikke du har nogen anelse om, hvor glad jeg blev for din kommentar! Tusind tak! Du er simpelthen for skøn!).

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...