Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28354Visninger
AA

11. "You're ugly." - kapitel 10

Niall Horan

18/3-16

10. Jeg havde søgt og søgt på nettet, det føltes som om min mave hele tiden kilder. På nettet står der, at det er et typisk tegn på, at man er forelsket i nogen, umuligt. Men der står stadig på nettet, at man kan blive forelsket ved første øjenkontakt; Kærlighed ved første blik. Problemet er bare, at jeg har kendt Sarah i mange år, så det kunne ikke være kærlighed ved første blik. Sarah og jeg havde også været sammen de sidste to uger, hver eneste evige dag. 

Jeg bankede stille på døren, Sarah og jeg havde aftalt, hjemme ved Sarah. “Hej Niall,” sagde Sarah, glad. Jeg kunne mærke min mave kilde endnu mere, måske var følelserne for Sarah aldrig forsvundet? “Hej Sarah,” sagde jeg og gav hende et kram. 

“Kom indenfor,” sagde hun, og gjorde plads til mig. Hendes lejlighed var pænt stor, meget luftig og så var det i Londons nye gader. “Her er skønt,” sagde jeg til Sarah. “Så skulle du se min gamle lejlighed, der var virkelig grimt og småt,” grinede Sarah. “Skal du have noget at drikke?” spurgte hun om, og gik ud i køkkenet. Jeg fulgte efter Sarah ud i køkkenet. “Hvad har du?” spurgte jeg om. Sarah åbnede køleskabet, “sodavand, alkohol, vand og mælk,” svarede hun. “Jeg tager noget cola, hvis du har det,” sagde jeg, jeg kunne virkelig godt bruge en tår cola. 

“Selvfølgelig har jeg cola,” sagde Sarah, og tog to dåser cola. “Her,” sagde hun og gav mig en dåse. “Mange tak,” sagde jeg og åbnede colaen, og tog en tår. “Skal vi gå ind i stuen?” spurgte Sarah om, og gik ind mod stuen. “Ja,” hviskede jeg stille, og fulgte efter hende. “Slå dig ned,” sagde Sarah, og satte sig i sofaen, jeg satte mig også i sofaen - ved siden af hende, faktisk. 

“Har du nogen kæreste?” spurgte jeg om, jeg tog mig hurtigt til munden, det var ikke meningen at spørge hende så lige til. “Nej,” grinede Sarah af mig. “Du kan bare spørge om lige hvad du vil, har du en kæreste?” spurgte Sarah om, og tog en tår af hendes cola. “Nej, jeg har været single lige siden, vi to gik fra hinanden - altså mistede kontakten. Jeg har aldrig haft en kæreste,” sagde jeg en smule trist. “Det skal du ikke være ked af, efter Austin og jeg slog op, har jeg heller aldrig haft en kæreste,” sagde Sarah og satte hendes dåse på sofabordet. 

“Hvordan gik det med Austin?” spurgte jeg om, det var Austins skyld, at vi ikke havde snakket sammen i så mange år. “Han var en idiot, han var mig utro - og så med to piger,” sukkede Sarah irriteret. “Det er jeg ked af, at høre. En som ikke behandler dig ordentlig er virkelig en idiot,” sagde jeg og sendte Sarah et smil. “Niall,” grinede Sarah. “Hvad?” spurgte jeg forvirrede om. “Du behandlede mig også dårligt, husker du?” grinede Sarah, det havde jeg helt glemt, og det ville jeg gerne glemme. 

“Skal vi ikke lave noget?” spurgte Sarah om, det var også lidt kedeligt i mængden, bare og sidde her og glo - det havde vi gjort de sidste to uger, dog var det hjemme hos mig, men stadig. “Jo,” sagde jeg og rejste mig fra sofaen. “Vi kan shoppe!” hvinede Sarah op, jeg sukkede lidt, men nikkede så eftersom jeg godt kunne bruge nogle nye bukser. 

“Vi tager min bil,” sagde jeg og gik ud i gangen. “Er du i bil, det troede jeg ikke,” sagde Sarah undrende. “Ja, det er jeg faktisk,” sagde jeg og tog mine sko på. “Men, har du kørekort?” spurgte Sarah en smule forvirret om. “Ja, har du ikke?” grinede jeg, selvfølgelig havde jeg kørekort, det ville jeg også væde med, at Sarah havde. “Nej, jeg havde jo intet job, intet job, ingen penge,” forklarede Sarah, jeg glemmer hele tiden at Sarah engang var fattig. 

Vi kom ned til min bil, jeg satte mig på føresædet og Sarah satte sig ved siden af på passagersædet. “Kan du huske dengang, hvor vi kom til at smadre en bil,” grinede Sarah, vi kom til at smadre en bil, vi klatrede på den, fordi vi troede den var til skråt, men det fandt vi ud af den ikke var da ejeren kom. “Alt for godt, vi endte nærmest på politistationen,” grinede jeg, politiet kom, men Sarah og jeg flygtede fra politiet, og de fandt os aldrig. 

Jeg startede motoren, og kørte ud mod vejen. “Kan du egentlig huske dengang, hvor vi fandt en pistol i skole skoven?” spurgte jeg om, jeg kan huske vi var helt vilde da vi fandt den. “Ja, det værste var, at vi var stolte af det, og fortalte det til alle,” grinede Sarah, hendes grin var fantastisk og savnet. “Ja, og så var den en splatterpistol,” grinede jeg, Sarah og jeg troede det var en pistol der var blevet brugt til et mord, men senere hen fandt vi ud af, at det var nogle af drengene fra vores klasses pistol. De drillede os resten af skoleåret med det, det var pinligt. 

“De kaldte os også for kærester,” sagde Sarah og kiggede over på mig, jeg smilte lidt ved tanken om, at blive hendes kæreste. “Du var ikke den værste at blive sat sammen med,” sagde jeg. “I lige måde, men jeg valgte Austin. Niall jeg var for helvede forelsket i dig dengang,” sagde Sarah, hun tog sig hurtigt til munden, nok fordi hun synes jeg ikke skulle vide det. “Det er okay Sarah, jeg var også forelsket i dig,” sagde jeg, mens jeg fokuserede på at køre. 

“Hvad skete der egentlig med Ashley og Sofie?” spurgte jeg om, for jeg kunne huske Ashley, Sofie, Jasmin og Sarah var firekløveren på skolen, alle så op til dem. Så var jeg og en der hedder Oliver, også en del af den - tøsernes ven. “De skred for Jasmin og jeg, fordi vi ikke var berømte og succesfulde,” sagde Sarah mens hun kiggede ud af ruden. “Men det er okay,” sagde Sarah og kiggede mig i øjne. Min mave begyndte, at kilde igen. 

“Hvad med Oliver?” spurgte Sarah om. “Oliver skred fra mig på grund af berømmelsen, han ville ikke være kendt,” grinede jeg, da jeg syntes det var en lam undskyldning. “Han kunne jo bare undlade, at blive set med dig offentlige steder,” sagde Sarah. “Han kunne sikkert ikke lide mig,” hviskede jeg, men jeg tror dog stadig, at Sarah hørte mig. “Jo han kunne, Niall du er fantastisk,” sagde Sarah, hvilket fik et smil frem på mine læber. 

“Men i din besked, sagde du at du ikke kunne tilgive mig,” sagde jeg en smule nedtrykt. “Niall, jeg troede berømmelsen var steget dig til hovedet, og så har jeg virkelig savnet dig,” sagde Sarah, mens hun kiggede ud af vinduet, som om hun ikke ville kigge på mig. “Jeg forstår det ikke,” sagde jeg og kiggede over på Sarah. “Hvad mener du?” spurgte Sarah om, og kiggede over på mig. “Hvis jeg var dig, ville jeg ikke have tilgivet mig,” sagde jeg en smule trist. “Jeg havde bare, virkelig savnet dig,” sagde Sarah og sendte mig et smil. 

Jeg holdte ind på en ledig parkeringsplads, ved det center jeg havde besluttet vi skulle ind i. “Sarah,” sagde jeg. “Mm,” sagde Sarah og kiggede over på mig. “Der er jo nok nogle der kan genkende mig, så der er sikkert også paparazzier så der vil sikkert være billeder over alt ad os,” sagde jeg, Sarah nikkede forståeligt. “Alt for, at være sammen med dig,” sagde Sarah og steg ud af bilen.  Jeg sad lidt alene i bilen, og bare smilede af det som Sarah sagde. 

Sarah åbnede bildøren. “Hvaaa, kommer du?” spurgte Sarah om, mens hun grinede. Jeg nikkede og steg ud af bilen. “Hvad skal du så have?” spurgte jeg Sarah om, da vi var kommet ind i indkøbscenteret. “Der er så mange ting jeg skal have,” sagde Sarah, og gik ind i den første butik. “Det bliver en lang dag,” hviskede jeg for mig selv, og gik ind i butikken. 

“Niall, tror du den her vil klæde mig?” spurgte Sarah mig om. Hun holdte en rød - virkelig flot - kjole op foran sig. “Ja! Prøv den dog!” sagde jeg. “Jeg ved ikke rigtigt,” sagde Sarah og hængte kjolen tilbage. “Syntes du ikke den var flot,” spurgte jeg en smule uforstående om. “Jo, men Niall jeg skal ikke noget. Det eneste jeg skal, er at arbejde,” grinede Sarah. “Prøv den nu, for min skyld,” tikkede jeg Sarah om. “Nej.”

“Niall, jeg prøver lige den her,” sagde Sarah og smuttede ind i en af de små båse af et omklædningsrum at være. Jeg gik med faste skridt tilbage til den sexede røde kjole, som Sarah havde hængt tilbage. Jeg kiggede størrelserne igennem, og fandt det jeg ville gætte på var hendes størrelse - ekstra small. Jeg tog kjolen op i mine hænder, og kiggede lidt på de røde syninger. Jeg gik op til kassen, med den røde kjole, og lagde kjolen på den hvide disk. 

“Den der?” spurgte kassedamen, en smule dumt. Det var ikke for sjovt jeg lagde den op på disken, for at tage den væk igen, men jeg nøjes med et enkelt og almindeligt svar; “Ja.” Hun bippede hurtigt den røde smukke kjole ind. “Femogtres pund,” sagde kvinden. Prisen kom bag på mig, jeg troede den var billigere, men det gjorde ikke noget, jeg havde råd til det - uden at lyde arrogant. 

“Kan du sende den privat til mig? Det er en gave til hende jeg har med,” sagde jeg og hentyd til, at hun skulle skynde sig, inden Sarah ville komme. “Jo, selvfølgelig. Skriv din adresse under her, men det kommer til at koste tyve pund mere,” sagde hun, og gav mig en lap papir, jeg skrev under på den lille lap sølle papir. “Her,” sagde jeg og skulle til at vende ryggen til damen. “Du mangler altså, at betale,” sagde kassedamen flabet. Jeg vendte mig om i en rolig bevægelse og fandt hundrede pund op, af min nykøbte læderpung.  “Behold resten,” sagde jeg, og gik over til prøverummet, hvor Sarah klædte om i. 

“Niall!” råbte Sarah inde fra det lille prøverum. “Jeg er lige her,” sagde jeg en anelse højt, for at trænge igennem det lille stykke tæppe der lukkede båsen sammen. “Hvad syntes du?” spurgte Sarah om, og trak tæppede fra. Hun havde en virkelig flot sort bluse på med blonder i toppen, og så var den ikke særlig nedringet. “Den er virkelig skøn til dig,” sagde jeg, og lagde mærke til smilet der voksede på Sarahs mund. “Tak,” sagde Sarah, og trak tæppet for, så jeg kun kunne se hendes skinneben og fødder.  

“Det er løgn!” råbte en pige som lige var trådt ind i butikken, pigen var virkelig spinkel af sin bygning at være. “Du er jo Niall, fra One Direction,” sagde pigen og kom nærmere mod mig, jeg sendte hende et kæmpe smil. “Hvad laver du egentlig her?” spurgte hun en smule mistroisk om. “Jeg er her med min veninde, hun ville gerne shoppe,” sagde jeg og grinede lidt. “Er hun din kæreste?” fortsatte hun, mens hun kiggede rundt i den lille hyggelige butik. “Nej, dog ikke,” sagde jeg selvom jeg ville ønske jeg kunne sige det modsatte. 

“Jeg er færdig,” sagde Sarah, og kom ud i sit eget tøj. “Så du er veninden?” sagde pigen mistroisk, jeg kiggede over på Sarah, som bare nikkede. “Du er virkelig grim. Godt det ikke er mig der skal se på dig hver dag,” sagde pigen og skulle til at vende sig om. “Hey!” råbte jeg til pigen, hun vendte irriteret om, og gav mig et irriteret blik. “Sarah er faktisk model, og så er hun super smuk,” sagde jeg og kiggede irriteret på pigen. “Jaja, hun er jo bare pisse grim - og sikkert fod model, for hendes ansigt er for grimt,” sagde pigen snobbet og kiggede over på Sarah, som ikke så specialt glad ud. “Nu stopper du lige, hun er model for Gucci. Sikke dog en forfærdelig måde du er overfor andre mennesker på,” sagde jeg og tog trøjen ud af Sarahs hånd og gik op mod kassen, for at betale.

Jeg fik betalt for trøjen, og gik ud af butikken, sammen med Sarah. “Er du okay?” spurgte jeg om, og aede Sarahs kind. “Jeg har det fint,” sagde Sarah, og snøftede en gang. “Nej, du har ej. Kom her,” sagde jeg og gav Sarah et ordentlig kram. “Er jeg virkelig så grim?” snøftede Sarah ind i min trøje. “Nej, du er den kønneste pige jeg nogensinde har set,” sagde jeg og nussede Sarah på ryggen. 

“Niall!” råbte en mand. Jeg kunne høre klikkende, det var paparazzier. “Sarah, der er paparazzier, skal vi tage hjem?” hviskede jeg ind i Sarahs øre. “Ja,” hviskede hun stille, efterfulgt af et hulk. “Er det en ny dame?” råbte en anden mand, jeg kiggede stille hen på manden. “Kan vi ikke få noget privatliv, bare lige i dag?” spurgte jeg høfligt om. “Så svar ærligt: Er hun din kæreste?” spurgte manden om, jeg sukkede lidt og kiggede irriteret på ham. “Nej, hun er en veninde,” sagde jeg.

Jeg tog Sarah rundt om armen, og fulgte hende ud til bilen, hvor jeg satte hende ind i bilen. Jeg tog selen og bandt den rundt om hende. “Tak,” snøftede hun. Jeg smækkede døren i, og gik over til den anden side, og satte mig ind i føresædet. “Lad os komme hjem,” sagde jeg og startede motoren. 

“Niall?” spurgte Sarah om, jeg kiggede hen på hende og nikkede. “Er jeg virkelig så grim?” spurgte hun om, jeg kiggede hurtigt på vejen, og så tilbage på hende. “Nej. Det er ikke for sjovt du er blevet model, og især ikke for Gucci. Jeg mener tøsen er jaloux på dig, du er pæn, har en flot krop og så er du den sødeste pige jeg kender,” sagde jeg, uden jeg vidste, hvor den lange smører kom fra. “Tak Niall, jeg elsker dig,” sagde Sarah og sendte mig et stort smil. Jeg kunne mærke min mave kilde igen. 

“Sarah?” jeg kiggede over på Sarah, og efter to sekunders ventetid fik jeg Sarahs opmærksomhed. “Ja?” sagde hun. “Der var jo paparazzier, så der kommer nok til at stå noget om, at vi er kærester,” sagde jeg en smule usikkert. “Det gør ikke noget, det har jeg det faktisk fint med,” sagde hun en smule genert. Smilet på mine læber voksede sig hurtigt større. 

“Det var som om, jeg vidste, at du ville blive kendt,” sagde Sarah ud i det blå. “Hvad mener du?” spurgte jeg en forvirrende om. “Jeg har bare altid vidst det,” sagde Sarah og kiggede ud af ruden. Jeg kunne mærke, hvor meget mine følelser for Sarah var vokset - men problemet er bare, at jeg ved hun inderst inde hader mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...