Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28357Visninger
AA

7. "Uhhm, Sarah Andersson." - kapitel 6

Niall Horan

1/3-16

6. “Vi skal lave noget i dag,” sagde Louis, mens han lagde armene over kors. “Glem det Louis, vi gider ikke,” sagde jeg, mens jeg rejste mig for sofaen, for at hente noget mad. “Niall, hvad skal du?” spurgte Liam om. “Mad,” sagde jeg, og forlod stuen.

Der var stort set intet mad i køleskabet, så jeg måtte nøjes med chips - igen. Jeg tog en pose chips ned fra skabet, og gik ind i stuen til drengene igen.

“Louis, tog du det sidste stykke pizza?” spurgte jeg om, mens jeg satte mig ned i sofaen. “Måske..” sagde Louis, og kiggede væk. “Jeg vidste det!” råbte jeg, og overfaldt ham. Han kunne da ikke tage det sidste stykke pizza.

“Drenge stop,” grinede Harry over fra hjørnet af. “Harry, han har taget det sidste stykke pizza. Hvordan vil du have jeg skal være rolig?” spurgte jeg om, og angreb Louis igen.

“Okay, okay, okay. Hvad skal jeg gøre for at du stopper med, at overfalde mig?” spurgte Louis langt om længe om. “Jeg vil have du skal hente mig en ny pizza,” sagde jeg og lagde armene over kors, mens jeg sendte ham et kækt smil.

“Niall, du kan få det bestilt hertil,” grinede Liam ind i vores samtale. “Nej Liam, han skal hente pizzaen til mig,” sagde jeg. “Og det skal være den me-” Louis afbrød mig; “Søde Niall, det kommer ikke til at ske.”

“Jamen, så er vi tilbage til, at jeg overfalder dig,” grinede jeg, og skulle til at overfalde Louis. “Fint. Jeg henter den skide pizza,” sukkede Louis. “Endelig, hører du efter hvad jeg siger,” sagde jeg og lagde armene tilfreds over kors.

“Hvor er mine chips?” spurgte jeg om, jeg gik efter smaskelyden og skrammlen af en pose. “Harry!” råbte jeg, og løb over til Harry, og hev posen ud af hånden på ham. “Hvad er det du læser?” spurgte jeg om, Harry sad og læste i et magasin.

“Gucci blad, se hvor lækker hun er!” sagde Harry og viste mig forsiden på magasinet. “Sarah,” hviskede jeg. Det var Sarah. Vent hvad, var hun blevet model? Umuligt. Altså jo hun skøn, pæn og lækker, men det kan umuligt være hende.

“Hey Harry, hvad hedder hun?” spurgte jeg om. “Uhhm, Sarah Andersson,” sagde Harry. Liam kiggede over på mig - han kendte jo godt til hende. Det var hende.

“Niall, jeg skal lige snakke med dig,” sagde Liam og rejste sig op fra sofaen. “Gangen?” spurgte jeg om, og rejste mig fra sofaen. Liam nikkede.

Vi gik sammen ud mod gangen, og standsede dag vi ankom til gangen. “Er det hende?” spurgte Liam om, jeg nikkede. “Niall, du har chancen for, at kontakte hende - gør det!” sagde Liam begejstret. “Liam, hun hader mig,” sagde jeg “glem det.”

“Enten gør du det, ellers gør jeg det,” sagde Liam, mens han lagde armene over kors. “Liam, hvad vil du have jeg skal skrive?” spurgte jeg om, mens jeg kløede mig i nakken. “Hvad med: Hej Sarah, det er Niall. Jeg har tænkt på dig, jeg er ked af det. Giv mig en chance mere,” sagde Liam, det lød faktisk godt.

“Niall, jeg skriver det nu. Enten giver du mig frivilligt din telefon, ellers tager jeg den fra dig,” sukkede Liam, og lagde armene over kors.

“Jeg skriver det selv Liam. Det er mere personligt,” sagde jeg og tog min telefon op af lommen. Jeg begyndte, at skrive. Det føltes helt automatisk, jeg skrev derud af uden, at tænke mig det mindste om.

Kære Sarah. Det er Niall, du ved nok godt hvem jeg er. Eller jeg håber ikke du har glemt mig - selvfølgelig har du ikke glemt mig, jeg har jo været en idiot. Jeg så dig på forsiden i Guccis magasin, jeg vidste det, du havde et modelansigt - det var jo det jeg sagde. Nu kommer undskyldningen. Jeg er super ked af, at jeg forlod dig, det var mit livs største fejltagelse. Jeg forlod dig, da du havde allermest brug for en ved din side, og det har jeg stadig ikke accepteret mig selv for den dag i dag. Jeg er ked af, at du tror jeg er sådan. Jeg var en kæmpe idiot, men jeg har simpelthen ikke haft nosser nok til, at kontakte dig, undskyld. Jeg ved ikke om du ved hvad jeg laver i dag, men jeg tænkte på vi måske kunne mødes en dag, og snakke om tingene? Og måske en dag, få redt trådene ud, og glemme alt hvad der er sket, selvom det nærmest er umuligt. Knus Niall.

“Må jeg se?” sagde Liam, og tog min telefon. Liam begyndte, at læse det igennem jeg havde skrevet. “Niall, det kan du ikke skrive,” sagde Liam, og gav mig min telefon tilbage.

“Hvorfor ikke?” spurgte jeg uforstående. “Du skal formulere dig bedre, bruge nogle bedre ord og sidst men ikke mindst, skriv en længere smører,” sagde Liam. “Liam nej. Hun ved ligesom jeg ikke har ændret mig så meget,” sagde jeg, og skulle til at sende beskeden, men jeg kunne ikke.

“Så send den,” sukkede Liam, og lagde armene over kors. “Jeg kan ikke,” sagde jeg, og prøvede på at trykke send. Det var som om, at min tommelfinger ikke kunne trykke på send knappen. “Hvad mener du?” spurgte Liam underligt om. “Min finger vil ikke trykke på send,” sagde jeg frustreret. “Det er jo latterligt, så giv den til mig. Så sender jeg den,” sagde Liam, jeg gjorde hurtigt som Liam sagde og gav ham min telefon.

“Så er den sendt,” sagde Liam, og gav mig min telefon. “Lad os gå tilbage til de andre,” sagde Liam opmuntrende, og klappede mig på skulderen. Liam forlod mig alene i gangen og gik ind i stuen til de andre.

“Lort,” hviskede jeg for mig selv, med sammenbidte tænder.  Da jeg havde stået lidt tid i gangen for mig selv, gik jeg ud til de andre.

“Hvad så Niallermus, hvilken pizza skal du have?” spurgte Louis om. “Uhh, jeg skal sgu da have en mozzarella pizza,” sagde jeg, og satte mig ned i sofaen.

“Så, hvad snakkede I om?” spurgte Harry interessant om, og lagde magasinet fra sig. “Ikke noget,” sagde jeg en smule fjernt om. “Men lad mig lige se det der blad,” sagde jeg og tog bladet fra bordet.

“Det er egentlig noget virkelig grimt tøj,” sagde jeg, fordi Sarah havde en grim blomstrede jumpsuit på. “Hey Niall. Jeg havde noget der mindede om den jumpsuit på til AMA,” sagde Harry og lagde armene over kors. “Den var smuk til dig,” prøvede jeg, at redde den. “Meget morsomt,” sagde Harry skuffet, jeg kunne ikke rigtig fornemme om det var for sjov, eller om han rent faktisk mente det.

“Jamen så smutter jeg ned og henter pizza,” sagde Louis og rejste sig fra sofaen. “Helt alene,” tilføjede han på vej ud mod hoveddøren. “Hvis jeg dør så ses vi jo ikke igen,”

“Jeg ville gerne tage med, men du ved. Rygter med Larry, det går jo nok ikke,” sagde Harry, en smule såret. Det har taget hårdt på både Louis og Harry, da de jo er bedste venner.

“Jeg ville også gerne, men så er det jo ikke rigtig nogen straf,” tilføjede jeg. Det skulle jo være en straf for Louis, for at tage det sidste stykke pizza.

“Liaaaaam,” sagde Louis, og smilte sukkersødt til Liam. “Fint, jeg tager med,” sukkede Liam, og rejste sig fra sofaen.

“Ses,” sagde Liam, og lukkede døren efter dem. “Hende der Sarah for Gucci kollektionen, hun er fandme lækker,” sagde Harry, mens han tog bladet igen. “Nej Harry, ikke tag hende,” sagde jeg automatisk.

“Hvad mener du?” spurgte Harry om. “Det er jo ikke sådan så, hun er din. Jeg mener du har da aldrig mødt hende,” tilføjede Harry. “Og det er lige præcis det jeg mener, hun kan være en idiot,” forsøgte jeg, at redde den.

“Easy nu Niall, jeg har da ikke tænkt mig, at tage hende. Jeg har jo Kendall,” grinte Harry, det er rigtigt, jeg glemte at Harry så en del til Kendall Jenner.

“Men hvorfor sagde du så, at du syntes at Sarah var pæn? Er det ikke tarveligt overfor Kendall?” spurgte jeg en smule nysgerrigt om. “Slap nu af, hun er lækker, men Kendall er for lækker til at være et menneske,” konkluderede Harry med sig selv.

“Niall, hver ærlig. Hvad var det dig og Liam snakkede om?” spurgte Harry om. “Harry, det var ikke noget,” sukkede jeg. Det var dog utroligt, at han ikke kunne forstå jeg ikke ville snakke om det.

“Niall! Omg altså. Vi kan for helvede snakke ud om alt!” slog Harry ud med armene. “Og jeg siger det ikke var noget, styr dig!” sagde jeg, men jeg fortrød det lige med det samme, at jeg sagde det.

“Det handler om hende der Sarah, gør det ikke?” spurgte Harry om, jeg bed mig læben. “Nej,” hviskede jeg “nej, det gør det ikke,” sagde jeg.

“Undskyld Niall, jeg ville bare gerne vide sandheden,” sagde Harry undskyldende. “Det går nok, jeg var også rimelig tarvelig, så undskyld,” undskylde jeg også.

“Det glade pizzabud, er her!” råbte Louis. “Det tog ikke lang tid,” sagde jeg, “det tog kun fem minutter, umuligt,” sagde jeg og kiggede på klokken. “Louis, jeg sagde han ikke købte den,” grinede Liam.

“LIAM!” råbte Louis “du skulle ikke have sagt det!” tilføjede Louis, og hoppede op på Liam. “Louis fik pizzabudet til at komme to gader længere nede,” grinede Liam.

“Louis! Det kommer til at koste!” sagde jeg med sammenbidte tænder, men samtidig kom jeg til at grine. “Lad os nu glemme det, og få noget mad,” sagde Harry og tog pizzabakkerne og gik ud i køkkenet.

Jeg tjekkede min telefon inden jeg gik ud i køkkenet, for at se om Sarah havde svaret, men det havde hun ikke..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...