Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28431Visninger
AA

10. "Tell more about X-factor." - kapitel 9

Sarah Andersson

4/3-16

9. “Det her er Sarah,” introducerede Niall mig, for One Direction. “Dig kender jeg godt,” sagde ham med krøllerne, han hedder vist Harry, men jeg var langt fra sikker. “Virkelig, hvorfra?” spurgte jeg en smule forvirret om. “Gucci-pigen,” sagde han, og der gik det op for mig, at jeg jo var blevet model.

“Når ja, det havde jeg helt glemt,” grinede jeg. “Det her er Louis, her har vi Liam og Harry,” sagde Niall, mens han pegede på hver og en. “Hej,” sagde jeg og sendte dem et akavet vink. “Sarah, stå dog ikke der. Sæt dig dog ned,” sagde ham Louis, jeg gjorde som han sagde og satte mig ned. “Hvorfor så langt fra mig?” spurgte han om “kom dog over ved siden af mig, jeg bider ikke,” tilføjede han grinende. Jeg gjorde som han sagde, og satte mig forsigtigt over ved siden af ham. 

“Hvorfra kender du så Niall?” spurgte han interessant om. “Jo, vi var bedste venner som små,” sagde jeg og sendte ham et akavet smil. “Hvorfor ikke nu? Blev I uvenner?” spurgte Louis om, jeg havde virkelig ikke lyst til at sige sandheden, det ville være synd for Niall. “Vi blev ældre, og tiden gik. Vi mistede kontakten,” sagde jeg og kiggede over på Niall, som så rimelig lettet ud.

“Var du venner med Niall, da han var med i X-factor?” spurgte Louis om, X-factor? Har Niall været med i X-factor? “Nej, dog ikke,” sagde jeg en smule genert om. “Lad mig vise dig rundt,” sagde Harry og rejste sig fra sofaen, jeg rejste mig også en smule langsomt op. 

“Kom her Sarah, jeg bider virkelig ikke,” sagde Harry, og ventede på mig. “Det håber jeg da ikke,” sagde jeg meget lavt, jeg hviskede næsten. “Okay, lad os gå op af trapperne,” sagde Harry og skulle til, at gå op af trapperne, men jeg lod mærke til, at der var afspærring på en dør. “Hvad er der galt der?” spurgte jeg en smule nysgerrigt om. “Der skal være elevator,” sagde Harry og gik op af trappen. 

“Bor I alle sammen her?” spurgte jeg om, mens jeg gik op af trappen. “Ja,” sagde Harry og ventede på mig. “Der er virkelig stort,” sagde jeg og kiggede fascinerede omkring. “Sig ikke du ikke selv er vant til det, jeg mener du er model for Gucci,” sagde Harry og åbnede døren ind til et værelse. “Jeg er lige blevet det, min lejlighed er på størrelse med jeres stue,” sagde jeg en smule genert. “Jaja,” grinede Harry ironisk. “Det er altså rigtigt, men på mandag flytter jeg til en større lejlighed,” sagde jeg en smule fornærmet, fordi Harry ikke ville tro på mig. 

“Her er Nialls værelse,” sagde Harry og viste mig Nialls værelse. Der var stort, virkelig stort, men også rodet. Der var mange guitarer og sko over det hele. “Der er virkelig stort,” sagde jeg igen, jeg holdte mig lige for munden da jeg sagde det. 

“Hvad skete der mellem dig og Niall?” spurgte Harry om, mens han lagde armene over kors. “Hvad mener du?” spurgte jeg om, og skød uden jeg vidste det et øjenbryn i vejret. “Jeg ved godt, at I ikke voksede fra hinanden,” sagde Harry bestemt. “Vi blev lidt uvenner,” sagde jeg og kiggede ned i gulvet. “Lad os snakke om det, det kan vi gøre inde på mit værelse,” sagde Harry og gik over til hans værelse. 

“Det er jo endnu større,” sagde jeg, der var virkelig flot - og slet ikke rodet. “Sid ned,” sagde Harry og satte sig i hans seng. “Hvordan blev I uvenner?” spurgte Harry om, da jeg havde sat mig i hans seng. “Jeg.. Jo.. Kærligheden, kom i mellem os,” tøvede jeg, jeg kunne mærke tårerne presse på. “Det gør mig virkelig ondt, hvem afbrød kontakten,” spurgte Harry om. 

“Skal vi ikke gå nedenunder?” spurgte jeg om, da jeg kunne mærke det gjorde alt for ondt, til jeg ville snakke om det. “God ide,” sagde Harry, og rejste sig fra sengen, han kunne nok også mærke, hvor ondt det gjorde på mig. 

Vi gik sammen nedenunder, hvor jeg kunne høre drengene snakke om mig. Jeg hørte kun lige de nævnte mit navn, før Harry og jeg kom og afbrød dem. 

“Fik I to turtelduer snakket sammen?” grinede Louis, og kastede en pude i hovedet på Harry. “Hold kæft Louis, bare fordi jeg kan score en pige,” sagde Harry flabet, og kastede puden tilbage på Louis. 

“Hey du har Kendall,” råbte Niall op fra hans telefon. “Og, som jeg sagde før: Sarah er smuk, og Kendall er for smuk,” sagde Harry og kiggede over på mig. “Hvem Kendall?” spurgte jeg nysgerrigt om. “Jenner, hvis du ikke kender dem ved jeg ikke -” jeg afbrød Liam: “Jeg kender hende godt.”

“At kende er et forkert kromosom,” sagde Louis, og lagde armene over kors. “Kromosomer er noget der er i celler,” grinede jeg. “Du mener begreb,” grinede jeg videre, Liam og Niall var også begyndt at grine. 

“Ja okay, men så er det et forkert begreb,” sagde Louis. Harry satte sig ned i sofaen, og jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Niall. “Ja, men jeg har mødt Kendall,” sagde jeg, og kiggede Louis i øjne. “Når, sådan fan billeder?” blandede Harry sig. “Nej,” sagde jeg kort og bestemt.

“Når ja, vi glemmer jo hele tiden Sarah er model,” sagde Liam og kiggede over mod mig. “Ja, men det var sådan et kort møde,” sagde jeg. “Det ser ellers stort ud, prøv og se Kendalls instagram,” sagde Harry, og viste den til Louis, Liam og Niall. 

“Hvad er klokken?” spurgte jeg om, og kiggede efter et ur. “Atten,” sagde Louis hurtigt. “Jeg må smutte,” sagde jeg og rejste mig fra sofaen. “Hvorfor?” spurgte Niall, langsomt om. “Jeg skal hjem og lave aftensmad, og handle ind,” sagde jeg og gik ud i gangen, efterfulgt af Niall. 

“Hey, Sarah. Du kan spise her!” råbte Liam inde fra stuen, jeg kom gående ud af gangen. “Er I sikre? Jeg vil virkelig ikke være påtrængende,” sagde jeg stille, jeg hader virkelig de typer der er påtrængende, det kan ødelægge hele min dag. “Vi er hundrede,” sagde Niall hurtigt. 

“Tusind tak,” takkede jeg, og satte mig i sofaen igen, Niall gjorde det samme. “Truth or dare!” råbte Louis - “på Louis-metoden!” tilføjede han endnu mere begejstret. “Nej, Louis!” råbte Harry af Louis. “Hvad synes du Sarah, kom nu,” tikkede Louis om. Jeg kiggede hen på de andre drenge som skar grimasser. “Okay.”

“Jaaaay!” råbte Louis, og puttede armene i vejret. “Hvad går det ud på?” spurgte jeg om. “Hvis du ikke svarer rigtigt på sandheden, finder Louis aka. mig på en konsekvens,” sagde Louis og lagde armene over kors. “Og hvordan kan du så se, om man taler sandt?” spurgte jeg om, og løftede mit ene øjenbryn. “Det kan jeg bare se.”

“Nej nej nej,” blandede Liam sig. “Han er ligeglad, om han kan se om du lyver eller ej, finder han på en konsekvens, alligevel,” tilføjede Liam. “Sarah, nu er du fanget på ordet,” sagde Louis og satte sig ned på gulvet. “Kom her ned!” kommanderede Louis. 

Vi gik alle sammen ned på gulvet til Louis. “Fordi, jeg er den mest ansvarlige, starter jeg,” sagde Louis. “For du er jo den mest ansvarlige,” hviskede Liam lavt, for sig selv. 

“Mmmh. Haaaaryy, truth or dare?” sagde Louis lumsk til Harry. “Du ved det altid er truth,” sagde Harry og rullede øjne. “Mand dig op,” sagde Louis, mens han rakkede tunge af Harry. 

“Ikke for noget, kan vi ikke lave noget andet? Truth or dare, er så traditionelt,” sagde Niall og lagde armene over kors. “Jeg er enig med Niall,” sagde jeg, jeg er heller ikke til truth or dare, Louis-metoden lød bare lidt sjovt, men nej. 

“Jeg var ellers lige ved, at synes om dig, Sarah,” sukkede Louis, og kiggede bebrejdende på Niall. “Jeg er ked af det,” sagde jeg ironisk, og kiggede over på Niall. “Jeg havde ellers de bedste konsekvenser,” sukkede Harry. “Og de omhandler Niall,” tilføjede Harry lumsk. 

“Sarah, har du noget vi kan lave?” sukkede Liam. “Desværre,” sagde jeg - “mit liv er virkelig kedeligt,” tilføjede jeg en smule trist. “Når ja Sarah, hvad skete dig med dig efter folkeskolen?” spurgte Niall nysgerrigt om. Nu skulle de høre en lang roman, fuck det. 

“Well, da mine forældre døde, kom jeg i plejefamilie - i elleve forskellige faktisk,” sagde jeg, jeg kiggede rundt på drengene for, at se om de lyttede - det gjorde de. “Fortsæt,” sagde Liam, og ventede på mere. “Da jeg fyldte atten, skulle jeg klare mig selv. Jeg kom aldrig videre efter folkeskolen, først her for en uges tid siden søgte jeg job hos Leon, og så mødte jeg en mand fra Gucci,” sagde jeg, og åndede lettet ud. “Hvad med jer?”

“Jamen, vi gik til solo audition til X-factor, og fordi vores stemmer ikke var stærke nok alene, blev vi sat sammen som et band,” forklarede Liam mig, jeg nikkede forståeligt. “Tænk, at man tørrer at gå til audition, jeg tørrer knap nok søge om arbejde,” sagde jeg en smule genert. “Når man hører man synger godt, af mere end halvtreds forskellige begynder man, at tro på det,” sagde Liam, og grinede lidt ved de sidste ord. 

“Fortæl mere om X-factor!” sagde jeg. “Hvad vil du vide?” grinede Liam. “Det ved jeg ikke rigtigt. Hvad har du at fortælle?” spurgte jeg nysgerrigt om. “Jeg kan måske fortælle om vores fans?” spurgte Liam om. “Ja!” sagde jeg begejstret. 

“Vores Directioner,” tilføjede Niall ind i samtalen, jeg havde helt glemt de andre var der. “Der er de helt vildt søde, og så er der bare dem der er fan af halvdelen af bandet,” sagde Liam, en smule irriteret ved det sidste. “Hvad skal det mene?” spurgte jeg om, og skød det ene øjenbryn i vejret. “Der var nogle fans engang, der havde et banner oppe, hvor der stod jeg ikke fortjente at være i One Direction,” sagde Niall en smule trist. 

“Det kaldes ikke for fans, men haters,” sagde jeg, med en lille smule vrede i min stemme. “Præcis, Niall blev også ret ked af det,” sagde Liam, jeg kiggede over på Niall, som rejste sig fra gulvet. “Hvad skal du Niall?” spurgte jeg usikkert om. “Bare lige op på mit værelse,” sagde Niall, og sendte et falsk smil. Jeg kender det falske smil, jeg hader det. 

Niall, gik ud af stuen. “Jeg går lige op til ham,” sagde Louis og skulle til at rejse sig. “Nej,” afbrød jeg ham. “Må jeg ikke nok?” spurgte jeg om, og bed mig i læben. “Jo, jo. Bare gå op til ham,” sagde Louis usikkert. “Tak,” sagde jeg, og rejste mig fra gulvet og gik over mod trappen.

Jeg ved ikke, hvad der gik af mig. Havde jeg tilgivet Niall? Umuligt, jeg har kun kendt ham i tre små dage. Jeg er jo i princippet stadig sur på ham. Så hvad laver jeg her? Her hos Niall, og hvorfor er jeg på vej op til ham? Hvorfor?

Jeg nåede døren til Nialls værelse, jeg bankede stille på døren. “Må jeg komme ind?” spurgte jeg lavt om. “Ne.. Ja,” sagde Niall, jeg åbnede stille døren op. “Det er okay, hvis jeg skal gå,” sagde jeg og skulle til at forlade Niall. “Nej, bliv endelig,” sagde Niall, jeg vendte mig om, og gik over mod Niall og satte mig i hans seng. 

“Hvad er der galt?” spurgte jeg om, og skulle til at nusse Niall på ryggen, men jeg tog hurtigt min hånd tilbage inden den nåede at røre Niall. “Ikke noget,” mumlede Niall ned i sin pude. “Niall, jeg kan jo se der er noget galt. Vi har ikke snakket med hinanden i mange år nu, men jeg kan stadig se og mærke der er noget galt,” sagde jeg og lagde mig ned ved siden af Niall. 

“Fint,” sagde Niall, og vendte hovedet mod mig, så vil lå og kiggede på hinanden - som i en kærlighedsfilm. Ad, hvad er det for en tanke? Føj. 

“Nogen gange, når man tænker tingene igennem, så føler man, at man ikke er god nok,” sagde Niall, og kiggede mig dybt i øjne. Min mave begyndte at kilde en lille smule. “Niall, du er verdenskendt. Seriøst, du har milioner af piger der støtter dig,” sagde jeg, for at opmuntre Niall, og jeg mente det egentlig også. Hvis jeg havde fans, ville jeg ikke være i tvivl om, at jeg var god nok. 

“Ja, men jeg har også tusindvis af haters,” sagde Niall og lukkede øjne i, han åbnede dem efter få sekunder igen. “Ja, og? Niall det er kun tusinde, vi snakker om milioner af fans,” sagde jeg, og sendte Niall et opmuntrende smil.

“Hvor har du været i alle de år?” spurgte Niall om, og fjernede en tot hår fra mit ansigt, og bagefter nussede han min kind. “Hvorfor kontaktede du mig aldrig?” hviskede jeg, og tog fat om Nialls hånd der nussede min kind, for at nusse hans hånd. “Jeg var bange,” sagde han stille. Jeg skulle til, at kysse Niall, men jeg blev afbrudt. 

Døren til værelset blev åbnet voldsomt op. “Kommer I snart ned?” sagde Louis barnligt, jeg rejste mig hurtigt fra sengen, og det samme gjorde Niall. “Ja,” sagde jeg og gik ud af værelset, efterfulgt af Niall. 

Vi gik ned af trapperne i tavshed, og ankom til stuen. “Hvad tror I så de laver, de ligger i sengen, og skulle sikkert til, at have en hård omgang sex,” sagde Louis, til de andre drenge. 

“Ej okay,” sagde jeg og satte mig mig i sofaen, ved siden af Harry. “Vi snakkede bare,” sagde jeg og kiggede over på Niall, som nikkede. “Der blev Niall lige friendzoned!” råbte Louis op, jeg kiggede over på Niall, som bare rystede på hovedet. 

Bare lige for at få det på den rene, så er jeg ikke forelsket i Niall eller noget som helst. Jeg prøvede bare, at hjælpe Niall som jeg havde gjort før i tiden. Well, det kan godt være min mave kildede, men jeg var sikkert bare sulten - det er jeg nemlig hele tiden, så jeg kender følelsen. Niall føler heller ikke det samme som mig, vi er bare to venner der er blevet genforenet - igen. Jeg hader stadig mig selv, for at jeg svarede Niall, og at jeg ville møde med ham, men han er bare så sød. Så måske burde jeg ikke hade mig selv for det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...