Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28293Visninger
AA

4. "Sarah, Sarah Andersson." - kapitel 3

Niall Horan

21/2-16

3. “Hold nu kæft Louis,” jeg slog blidt Louis på skulderen, igen kiggede han på en tilfældig kvindes røv. “Hvad? Kvinden havde sgu da en pisse god røv,” hans lamme latter fyldte hele bilen. Havde jeg egentlig fortalt hvad vi skulle? Næppe.  Anyways, drengene og jeg skal besøge nogle børn på hospitalet. Nogle af dem var fans, andre var knap så store fans, lad os bare sige det sådan.

“Om ti minutter, er vi der,” sagde Liam, mens han hurtigt kiggede bag til Louis og jeg, Liam kørte, Harry sad ved siden af og omme bag i, sad Louis og jeg. “Liam, hold øjne på vejen,” drillede Louis. “Lad dog manden være i fred,” blandede Harry sig, det gik først op for mig nu, at det var første gang, at Harry havde sagt noget under hele turen.

“Hvad gik der af, at vi havde pause?” spurgte Louis om igen. “Louis du spørger for meget,” sagde jeg, mens jeg rystede på hovedet. “Louis, vær nu sød. Hvis du har den indstilling, kan børnene mærke det, og planen om, at børnene skal møde deres idoler er ødelagt,” sagde Liam, mens han sukkede.

“Undskyld, men det var ikke min ide at vi skulle det her,” snerrede Louis, mens han lagde armene over kors. “Nu holder du kraftedeme op. De fans har gjort så meget for os, det mindste vi kan gøre er, at besøge dem i deres svære tider,” mine ord lød hårdere end meningen var.

“Jeg er ked af det Louis, men jeg tror altså Niall har fat i noget,” brød Harry ind, jeg sendte Harry et smil. Det var ikke fordi jeg var den klogeste, men når jeg endelig sagde noget klogt, gav de mig for det meste ret.

“Du har ret Niall. Vi bør gøre dette for fansene,” Louis sendte mig et opmuntrende smil, og jeg sendte ham hurtigt et igen.

“Hvor længe skal vi egentlig være derinde?” spurgte Harry nysgerrigt om. “Hvorfor har du nogle planer?” spurgte jeg interessant om, det var flere uger siden vi havde været samlet. Bare os fire. “Nah, jeg vil ikke rigtig kalde det for en aftale eller plan,” Harry kiggede bagud og sendte et lumsk smil til Louis og jeg.

“Ser du en dame for tiden?” sagde jeg, mens jeg sendte ham et mistænksom blik. “Joo, der er vel en dame i tankerne,” Harry blev rød i hovedet, og kiggede hurtig ud af forruden. “Hvem Harry? Jeg insistere på, at få det af vide,” sagde jeg, mens jeg lagde armene over kors. “Jeg skal da ikke lyve, hvis jeg siger jeg ikke ser noget til Kendall Jenner,” Harrys stemme lød en smule nervøs. “Tillykke din krøllede charmør,” sagde jeg, mens jeg hev fat i hans krøllede lokker.

“Hvad med dig Niall, ser du en pige for tiden?” blandede Liam sig ind i samtalen. Mit smil falmede en smule. “Hvad er der galt, Niall?” Louis aede min skulder. Mine tanker havnede på én bestemt pige. Pigen hedder Sarah Andersson.

Sarah Andersson var min bedste veninde, jeg brændte hende af. Jeg blev for hårdt såret, da hun fandt sammen med hendes daværende kæreste Austin. Jeg savner hende.

“Det er bare.. Kompliceret,” endte jeg ud i, at sige. “Du ved godt du kan snakke med os om alt, ikke Niall?” sagde Liam, mens han prøvede at fange min øjenkontakt i bakspejlet. “Jo..” tøvede jeg, drengene ved intet om Sarah.

“Vi er her,” sagde Liam, og slukkede for motoren. Jeg åbnede bildøren, og skulle til at gå ud. “Niall må jeg lige snakke med dig, under fire øjne?” spurgte Liam om. Jeg lukkede bildøren igen.

“Harry og Louis, vil I ikke lige melde vores ankomst?” spurgte Liam om, Louis nikkede hurtigt. Harry og Louis forlod bilen.

“Hvad sker der? Hver gang vi nævner begreber som: ‘Ser du en pige for tiden?’ eller ‘nogle piger i tankerne?’ falmer dine ellers så berømte Niall Horan smil. Hvorfor?” Liam kiggede bekymret på mig.

“.. Jeg ved det ikke rigtigt..” tøvede jeg, jeg vidste ikke, om jeg skulle fortælle sandheden til Liam. Jeg har jo aldrig nævnt et ord om Sarah.

“Niall, vi har kendt hinanden i så lang tid, c’mon fortæl mig det dog.”

“Okay,” min konklusion blev hurtigt, at jeg ville fortælle det til Liam. “Okay, før x-factor og alt startede, havde jeg en bedste veninde. Hun hedder Sarah, Sarah Andersson. Vi var uadskillelige, da vi begyndte at blive ældre voksede mine følelser for hende. Jeg endte med, at fortælle hende det på en dum måde, hun brændte mig af. Jeg blev så knust, at jeg også brændte hende af. Siden da, har vi aldrig skrevet, set, hørt eller snakket med hinanden. Jeg elskede hende,” en enkelt tåre faldt ned fra min kind.

“Søde Niall,” sagde Liam. “Lad os da for helvede finde hende Sarah,” fortsatte han. Jeg rystede hurtigt på hovedet. “Dum ide, hun hader mig,” sagde jeg. Tanken om, at hun hader mig gør ondt, rigtig ondt.

“Nej Niall, du finder hende aldrig medmindre du tager kontakt til hende,” insisterede Liam, jeg rystede bare på hovedet. “Lad os tage diskussionen på et andet tidspunkt.”

“Hey boys,” sagde jeg, da jeg fik øje på drengene som snakkede med en receptionist. “Hvad så min blonde ven?” spurgte Louis om, jeg sendte ham et kækt smil og gik over til dem.

“Hvad snakkede dig og Liam om?” jeg skulle til at svare, men vi blev afbrudt - heldigvis.  “Børnestuen ligger på etage tre. Det er rummene et til tyve I skal besøge,” sagde receptionisten, og gav os en bunke papir. Vi gik over til elevatoren, og tastede tre ind.

“Godt drenge, hør her. I papirerne står der hvilken lidelse de forskellige børn har. Vi deler os op, Niall, du tager rum nummer 1 til fem. Louis, du tager fem til ti. Harry ti til femten, og jeg femten til tyve,” sagde Liam. “Lyder meget godt,” sagde jeg, og tog papirerne der tilhørte de stuer jeg skulle ind på.

Elevatoren gav en lyd fra sig, og vi var kommet til etage tre. “Ses drenge,” sagde jeg og bankede på døren der førte ind til rum et.

“Hej,” sagde jeg beskeden, og lukkede døren efter mig. “Niall,” en pige med kun kasse klippet hår sad i hospitalssengen. “Hvis jeg havde vidst du ville komme nu, havde jeg taget min paryk på,” sagde hun med et svagt smil. “Ved du hvad? Jeg syntes du er utrolig smuk,” sagde jeg, mens jeg satte mig på stolen ved siden af sengen.

“Hvor lang tid har du herinde?” sagde hun, mens hun kiggede op på klokken. “Lige så lang tid jeg vil, og du vil,” sagde jeg og tog hendes hånd.

Jeg ville skyde på hun var omkring de femten år, hun så hverken ung eller gammel ud.  Hun havde et smukt ansigt, og så nåede jeg lige at se hun hed Emily.

“Så hvad fejler du?” spurgte jeg om, mens jeg nussede hendes hånd. “Kræft,” sagde hun, mens hun kiggede ned på hendes hånd, som jeg nussede. “Men nok om mig, hvordan er det at være superstjerne,” spurgte hun begejstret om.

“Jo altså, der er de der fans der bare er sindssyge. Men jeg elsker dem stadig, de er søde, de er fantastiske og så støtter de os altid. Men alt har en mørk side, der er paparazzier overalt, de opdigter forfærdelige historier om os,” sagde jeg mens jeg gav slip på hendes hånd, for at rette mit hår. “- undskyld, du er sikkert ligeglad,”  tilføjede jeg.

“Nej, det er jeg virkelig ikke. Jeg har selv været til koncert med jer, det var fantastisk. Men det var også før jeg blev syg. Da jeg blev syg mistede jeg alle mine venner, og det eneste der holder mig oppe er jeres musik,” sagde Emily, mens hun fik tårer i øjne.

“Det med vennerne er jeg ked af, at høre. Jeg har også mistede nogle venner fordi kærligheden kom i mellem os,” svarede jeg hende. Både hendes historie og min historie gjorde virkelig ondt på mig.

“Vil du ikke godt fortælle om din historie?” spurgte hun mig om. Fordi Emily ikke virkede som typen der ville sladre, kunne jeg vel godt det. Jeg nikkede stille.

“- og dagen i dag, kan jeg ikke få fat på hende,” sagde jeg, mens en tåre trillede ned af min kind. Emily lod sig også mærke af historien, ved at kigge op i loftet for ikke at begynde at græde.

“Hvordan fandt du ud af du havde kræft?” spurgte jeg nysgerrigt om, “- hvis du selvfølgelig vil fortælle mig det,” tilføjede jeg hurtigt.

Hun nikkede stille; “Det startede med jeg tabte mig femten kilo, hvilket er meget på seks uger. Jeg havde en del synkebesvær, og hostede rigtig meget - uden jeg havde feber. Jeg blev så sendt til lægen, og efter fem måneders ventetid fandt de ud af jeg havde kræft. Jeg blev taget fra mine venner, og de har aldrig besøgt mig,” græd hun. Jeg havde det forfærdeligt, jeg havde lige fået Emily til at græde.

“Jeg er utrolig ked af det.. Min gamle bedste venindes far havde kræft, det var Sarahs far. Jeg efterlod hende lige da han skulle til at dø..” sagde jeg mens en tårer dannede sig ned af min kind.

“Du kunne da ikke efterlade hendes far da han var ved at dø.. Hun har sikkert ikke tilgivet dig dagen i dag. Kontakt hende, lov mig det..” sagde Emily. “Jeg lover,” nikkede jeg.

 

Efter en udmærket dag på hospitalet, var jeg endelig kommet hjem. Jeg havde snakket mest med Emily, og jeg havde endda også lovet hende, at jeg ville kontakte Sarah igen.

Jeg gik ind på instagram, og søgte på: Sarah Andersson. Sarah kom op som nummer to. Hendes instagram var meget detaljeret.

Jeg skulle til, at like hendes ene billede, men jeg kom i tanke om hvilken store overskrifter det ville tage, og hvis nu at Sarah slet ikke ville være kendt. Så jeg lod hver.

Hele natten lå jeg og tænkte på Emily og Sarah.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...