Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28405Visninger
AA

9. "Sarah!" - kapitel 8

Niall Horan

2/3-16

8. Jeg var på vej ned på cafeen, som Sarah og jeg havde aftalt, at mødes på. Jeg kendte ikke til den cafe, så den måtte være meget ukendelig - ikke at jeg kender alle cafeer i London, men næsten. Jeg er super glad for, at Sarah giver mig endnu en chance - eller i hvert fald vil tale ud om hændelserne der var sket før hen.

Jeg tog min telefon op af lommen, den var to minutter i seksten. Jeg havde travlt. Jeg kiggede på den adresse Sarah havde sendt til mig, efter Sarahs guide skulle jeg ned af denne her sidegade som jeg stod ved nu. Jeg gik ned af sidegaden, og ganske rigtig var der en meget lille cafe i sidegadens krog.

Jeg gik ind af døren til den lille hyggelige cafe, og satte mig i det ene hjørne af cafeén. Der var hyggeligt her, og der var ikke særlig mange mennesker. “Hej,” jeg kiggede til min venstre side, hvor to piger stod - jeg håbede lige det var Sarah, men nej.

“Er du ikke Niall Horan?” spurgte den ene pige, meget genert om. “Jo, det er jeg,” sagde jeg og sendte begge pigerne et smil. “Kan vi få et billede med dig?” spurgte den anden pige om. “Selvfølgelig da,” sagde jeg, og tog pigens telefon. Vi tog et selfie sammen, det blev faktisk rigtig godt. “Tak,” sagde den generte pige. “Det var så lidt,” sagde jeg, og pigerne gik igen deres vej.

Jeg tog min telefon op af lommen, og gik på instagram. Klokken var fem minutter over seksten, da jeg kendte Sarah, var hun altid typen der kom til tiden, så det undrede mig lidt hun ikke var kommet endnu - måske havde hun ændret sig meget?

Der var ikke rigtigt noget spændende på instagram, så jeg gik hurtigt ud af instagram igen. “Du har siddet her i noget tid nu, hvis du skal have noget, kan du komme op til kassen. Okay?” sagde en ekspedient høfligt til mig, jeg nikkede. “Ja, men jeg venter på en ven,” sagde jeg, og sendte hende et taknemmeligt smil.

“Det er løgn!” udbrød hun, jeg kiggede bagud. “Hvad er det?” sagde jeg, da jeg ikke kunne få øje på det. “Du er Niall Horan!” hvinede hun, jeg nikkede stille, mens jeg smilede. “Jeg ville spørge om et billede, men jeg kan blive fyret af det. Så nej,” sagde hun og gik tilbage til kassen.

“Jeg kan jo også bare tage et billede, og smide det på instagram. Så har det jo været på min ordrer, “ sagde jeg og tog min telefon op. “Mener du det?” spurgte hun om, og gik over mod mig. “Ja,” sagde jeg og gik ind på kameraet.

Vi tog et selfie, og jeg lagde det på instagram med teksten: Always nice to meet fans, love you.  Klokken var blevet meget mere siden sidst - kvart over seksten. Var det overhovedet det rigtige sted? Måske ville hun ikke mødes med mig? Måske narrede hun mig? Jeg aftalte dog med mig selv, at jeg ville trække den fem minutter ellers ville jeg gå.

Jeg kiggede ud i den endeløse tid. Hvordan kunne det være, at hun kom for sent? Jeg havde alligevel ikke fortjent, at snakke med hende. Hun narrede mig jo nok, og ville slet ikke komme - det var min teori, lige på tidspunktet. Hvorfor kontaktede jeg hende egentlig heller ikke efter, alt det? Jeg mener hun fik en kæreste, og hvad så? Jeg kan bare huske vreden inde i mig, jeg følte mig svigtet. Kærligheden skulle aldrig være kommet i mellem os, jeg skulle aldrig havde sagt det til hende, jeg skulle bare lade som om at vi var, hvad vi altid havde været - bedste venner.

“Niall!” råbte Sarah, mens hun grinede. “Kom med mig op i den,” sagde jeg og pegede op på en forlystelse i disney land. “Nej, det kan jeg da ikke,” sagde Sarah, mens hun stoppede med at grine. “Så bliver jeg vel nødt til at gøre det igen,” grinede jeg og skulle til at kilde Sarah igen. “Fint!” sagde Sarah fornærmet for sjovt. “Jeg tager med dig, men det koster fandme,” sagde Sarah.

Vi gik op til forlystelsen, og der var overraskende nok næsten ingen kø. “Hvis du bliver bange, så hold i min hånd,” sagde jeg og sendte Sarah et skævt smil. “Nej, det er ikke nødvendigt. Jeg er en stærk pige,” sagde Sarah, mens hun viste mig sine muskler. Jeg blev lige friendzoned af Sarah, det gjorde ondt. Jeg prøvede i det mindste på, at vise til hende, at jeg kunne lide hende. Jeg har prøvet, at vise hende at jeg er vild med hende, i lang tid nu. Hemmeligheden er, at jeg har været vild med hende, lige siden vi var ti år.

Jeg tog min telefon op, og kiggede på klokken. Den var femogtyve over seksten. Jeg tog mine ting og pakkede dem sammen, hun kom ikke. Jeg tog min jakke over mig, og gik ud af døren. Jeg kunne mærke en tåre falde ned af min kind, jeg blev lige afvist af Sarah. Hun ville ikke se mig. Jeg kunne mærke endnu en tåre, jeg tørrede den hurtigt væk igen.

“Niall!” jeg kiggede foran mig. Foran mig, stod hun. Hende jeg har været forelsket i siden jeg var ti, men jeg ved dog ikke om jeg stadig er forelsket i hende. Men hun er her! “Jeg er super ked af jeg kom for sent, vi var forsinket på jobbet,” undskyldte Sarah. “Det er okay, du er her nu,” sagde jeg, og gav Sarah et kram. Det var rigtig akavet, for jeg vidste ikke om jeg skulle give Sarah et kram.

“Lad os gå hen til caféen,” sagde Sarah, og trak sig fra krammet. “Ja,” sagde jeg, og sendte Sarah et smil. “Det er godt at se dig, igen,” tilføjede jeg, Sarah så guddommelig ud, hun er pænere end jeg huskede hende. “I lige måde Niall, du er virkelig blevet køn. Ikke at du ikke var det før, men du er virkelig blevet mere køn,” sagde Sarah, og åbnede døren ind til cafeen. “Det er du virkelig også blevet,” sagde jeg.

Vi satte os på det bord jeg sad ved før. “Hvordan er det så, at være med i One Direction?” spurgte Sarah interessant om, jeg kunne godt mærke hun ikke var hundrede procent engageret i det. “Det er meget fedt, men hvordan er det så, at være model?” spurgte jeg en smule nysgerrigt om, faktisk, så var jeg rigtigt interesserede i det.

“Det er fedt, rigtig meget,” sagde hun, og sendte mig et smil. “Men Niall, hvordan kunne du kontakte mig over besked? Altså hvor henne fandt du mit nummer?” spurgte Sarah om, mens hun kløede sig i håret. “Sarah, jeg fandt det på nettet. Det var ikke særlig svært,” grinede jeg en smule.

“Når okay,” sagde Sarah. Der var en smule akavet stemning over os. Men der var også gået jeg ved ikke, hvor mange år, hvor vi ikke har snakket. “Skal jeg hente noget, at drikke?” spurgte Sarah om. “Jo tak, jeg skal bare have en sort kaffe,” sagde jeg og gav Sarah nogle penge. “Det er lige meget,” sagde Sarah og undlod at tage imod pengene.

Det var en lille smule akavet, men jeg tror bare, at vi først skal ind i stemningen. Jeg husker det nemlig aldrig som akavet, da vi var sammen som små. Jeg tog min telefon op for at kigge på klokken. Den var femogtredive.

“Her,” sagde Sarah, da hun kom tilbage. “Det tog virkelig ikke lang tid, tak,” sagde jeg og tog en tår af kaffen. Jeg skar en lille grimasse, da jeg ikke er typen der drikker kaffe. “Niall, det er okay. Du kan ikke lide kaffe, jeg henter noget kakao til dig,” grinede Sarah, fordi hun vidste jeg hadede kaffe.

“Nej Sarah, det er okay, jeg drikker bare kaffe,” sagde jeg og grinede. “Jeg husker dengang, hvor ham manden fra starbucks gav dig kaffe i stedet for kakao, det var så sjovt fordi du havde ikke snakket om andet end kakao hele dagen,” grinede Sarah, jeg begyndte også selv, at grine af historien. “Og så betalte jeg endda et pund mere, for kaffen,” grinede jeg.

“Kan du ikke også huske dengang, hvor vi var i Tyskland og skulle have noget mad. Hvor vi endte ud i, at få grisehaler og grisehoveder?” grinede jeg, Sarah og jeg havde oplevet meget sammen. “Jo, men det var i det mindste ikke mig der snakkede med ekspedienten,” grinede Sarah op. “Når nej, men hvad er tysk dog for et sprog?” grinede jeg. “Du var heller ikke lige den bedste i skolen,” sagde Sarah, mens hun sendte mig et smil.

“Sarah, undskyld,” sagde jeg. “For, at du gav mig F i tysk med vores gode fremlæggelse?” spurgte Sarah om, mens hun grinede af den. “Ja, men nej. Undskyld for, at jeg aldrig skrev, ringede eller noget til dig,” sagde jeg og fik en kæmpe skam over mig. “Det gjorde du også, du skrev nu,” sagde Sarah opmuntrende. “Hver nu ikke fjollet, du var jo skide sur på mig,” sagde jeg, og kiggede ned i min sorte kaffe.

“Du var et kæmpe fjols, ja. Jeg er stadig en lille smule sur på dig, men det forhindre mig ikke i, ikke at snakke med dig. Jeg troede du var arrogant, og det har du slet ikke vist indtil videre,” sagde Sarah, og tog fat om min hånd som lå på bordet. Jeg kiggede Sarah i øjnene. “Undskyld,” sagde Sarah, og tog hurtigt hendes hånd væk fra min. “Det går nok,” sagde jeg, selvom jeg egentlig ville have hun skulle blive ved med, at holde min hånd.

“Hvordan har din far det? Er han gået bort?” spurgte jeg om, da jeg kunne huske da jeg forlod Sarah, at hendes far var ved at dø. “Han er død ja,” sagde Sarah, uden rigtigt at lyde ked af det. “Det gør mig virkelig ondt,” sagde jeg og tog en tår af den hæslige kaffe. “Det er fint nok, min mor er også død, inden du spørg,” sagde Sarah. Det føltes som om et lyn gik igennem mig, jeg havde det så dårligt.

“Hvordan? Det gør mig virkelig ondt,” sagde jeg, mens jeg kunne mærke jeg var tæt på, at græde - igen. “En depression, hun kunne ikke klare min far var væk. Plus så følte hun sig som verdens værste mor, fordi hun var alene mor,” sagde Sarah. En tårer trillede ned af hendes kind.

“Det er jeg virkelig ked af,” sagde jeg og tørrede tåren væk fra hendes kind. “Det går nok. Hvad med dig, hvordan står det til med dig og din familie?” spurgte Sarah om, mens hun sendte mig et falsk smil. Jeg kunne se det var et falsk smil, jeg kendte alt til det falske smil.

“Min familie har det godt. Min mor sagde hun savnede dig her den anden dag,” sagde jeg, min mor elskede virkelig Sarah, min mor mente at jeg og Sarah ville være det perfekte par. Det mente jeg også, men se hvordan det gik da jeg fortalte hende, at jeg var forelsket i hende. “Er det rigtigt? Jeg savner også Maura!” udbrød Sarah, Sarah har også altid været vild med min mor.

“Vi kunne jo altid tage hjem til mig, efter det her. Så kan du snakke med min mor igen,” sagde jeg, med hjem, mente jeg hjem til mine forældre. “Ja, det vil jeg virkelig gerne. Er du ikke flyttet hjemmefra endnu?” spurgte Sarah en smule usikkert om. “Jo,” grinte jeg. “Jeg mente hjem til mine forældre.”

“Skal du drikke resten af den der op?” spurgte Sarah om, mens hun pegede på min kaffekop. “Nej, den smager elendigt,” sagde jeg og grinede. “Vi kan gå nu, hvis det passer dig,” sagde jeg. “Det passer mig perfekt,” sagde Sarah, og rejste sig op fra stolen og pakkede sin taske sammen.

“Vi tager bare en taxa hjem,” sagde jeg, og tog min jakke over mig. “Det lyder meget godt,” sagde Sarah og sammen gik vi ud af cafeen og ud på fortovet, for at kalde en taxa.

 

Sarah og jeg var lige blevet sat af taxaen, og var ved mine forældres hus. “Niall, må jeg lige sige noget til dig inden vi går ind?” spurgte Sarah meget alvorligt om. “Ja, er du okay?” spurgte jeg om, jeg fik pludselig ondt i maven, for jeg havde på fornemmelsen det ikke var noget særlig godt. “Jeg var også forelsket i dig, ikke Austin. Det fandt jeg ud af,” sagde hun, og gik op mod hoveddøren.

Jeg blev på en måde ked af det, jeg kunne have fået Sarah, hvis jeg havde kontaktet hende noget før. Jeg gik op til Sarah og bankede på døren, der gik ikke andet end et minut før min mor åbnede døren.

“Sarah!” råbte min mor, da hun fik øje på Sarah. “Maura, godt at se dig,” sagde Sarah og skulle til at give min mor hånden. “Giv mig dog et kram i stedet,” sagde min mor, Sarah gav hende hurtigt et kram. Min mor var super pinlig.

De blev trukket for hinanden. “Niall, hej,” sagde hun og trak mig ind i et kram. “Hej mor,” grinede jeg. “Jeg håber det var okay jeg tog Sarah med,” sagde jeg, da vi var færdig med at kramme. “Selvfølgelig. Kom inden for begge to,” sagde min mor, og gjorde plads til os. Vi gik begge ind af døren.

“Lad os lige snakke lidt først,” sagde min mor, igen var hun super pinlig. “Ja, kan vi ikke nok, Niall?” spurgte Sarah om, jeg nikkede langsomt. Vi gik ind i køkkenet, og satte os ved spisebordet.

“Niall har altid fortalt, at I blev splittet på grund af Austin. Er det sandt Sarah?” sagde min mor, og kiggede over på mig. Jeg sendte min mor store øjne, selvfølgelig var det sandt, jeg havde jo ikke løjet over for hende. “Ja, det er sandt,” sagde Sarah.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...