Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28312Visninger
AA

13. "Oh." - kapitel 12

Sarah Andersson

20/3-16

12. “Her,” sagde Cara, og gav mig en kjole. “Den skal du have på til shootet,” sagde hun, og hentyd til, at jeg skulle gå ind og tage den på. “Tak,” sagde jeg, og gik ind i mit klæde rum, for at tage den på. “Tag den på her,” sagde Cara og kiggede sig omkring, der var alligevel ingen mennesker, så jeg gjorde som hun sagde. 

Jeg fik hurtigt taget mig eget tøj af, og taget kjolen på. “Den er god,” sagde Cara, og gik ind i rummet, hvor vi skulle have taget billederne. “Cara og Sarah,” sagde fotografen og gav os hånden. “Hvad hedder du?” sagde jeg og ruskede hans hånd blidt. “Carlo,” sagde han, og rettede Caras hår. 

“Min datter er kæmpe fans af jer. Vil I skrive en autograf til hende?” spurgte Carlo om, og fandt et papir og en kuglepind frem. Jeg nikkede svagt, og skrev mit navn på den lille lap papir. Jeg gav papiret videre til Cara, som også hurtigt fik skrevet en krusedulle af en autograf at være. “Værsgo,” sagde Cara og gav Carlo papiret. 

“Jeg har de vildeste ideér, om hvordan I skal stå,” sagde Carlo, og viftede med armene. Jeg kiggede over på Cara, som var ved at dø af grin over hans armbevægelser. Jeg mimede Caras navn, for at hun skulle stoppe med at grine. “Jeg henter lige nogle eksempler,” sagde Carlo og rendte ud af rummet.  

“Cara du kan da ikke grine af ham,” hviskede jeg bittert til Cara. “Det var sjovt,” konstaterede Cara, jeg rystede stille på hovedet. “Han er fotograf ikke en klovn,” sagde jeg og lagde armene over kors. “Hver nu ikke så sur,” jeg sukkede bare, og ventede på Carlo. 

Carlo kom gående tilbage til os, med en stak papir i sin hånd. “Her,” Carlo gav os nogle papir af andre modeller, som jeg ville gætte på han havde fotograferet. “I skal ikke stå præcist som dem, men noget som det,” sagde Carlo og tog papirerne igen. 

 

Efter vi havde taget en masse billeder havde Cara og jeg besluttede os for, at tage ned på den sædvandlige cafe. Egentlig havde jeg ikke arbejdet så meget på det seneste, da jeg hellere ville fokusere på Niall. Det var som om, alt var som i gamle dage, at vi var bedste venner igen. Dog vil vi aldrig blive det, det ville jeg ikke kunde tilgive mig selv for. Nok er Niall uskyldig, og sød, men han var ond mod mig - selvom det bliver svært ville jeg aldrig blive hans bedste ven igen, det ville jeg hellere ikke kunne tilgive mig selv for. 

“Sarah, hvad tænker du på?” jeg kiggede over på Cara som tog en tår af hendes kaffe. Jeg rystede stille på hovedet. “Fortid,” jeg sendte Cara et falsk smil, misforstå mig ikke, jeg elsker Cara, men jeg vil bare ikke have hun skal vide noget om min fortid. Jeg er endelig lige blevet accepteret, og det sidste jeg vil have er at folk dømmer mig på grund af min fortid. 

“Er du klar til et nyt shoot imorgen?” Cara kiggede over på mig, jeg kiggede på hende igen, og nikkede ihærdigt. “Selvfølgelig,” Cara sendte mig endnu et kort smil. “Kendall holder fest imorgen efter arbejde, og jeg lovede at invitere dig,” jeg havde egentlig lyst til en fest, så hvorfor takke nej til tilbuddet?

“Så, kommer du?” jeg nikkede hurtigt, tilbuddet var fristende, så hvorfor ikke? “Fedt, jeg skriver adressen til dig,” sagde Cara og tog endnu en tår af hendes kaffe. En fest hos Kendall, med alle de kendte mennesker, det lød rart. Alt for rart til at være sandt. 

Min telefon ringede, jeg kiggede undskyldende på Cara. “Jeg bliver nødt til at tage den,” undskyldte jeg, da jeg så det var Niall der ringede. Jeg tog hurtigt telefonen op til mit øre, og der gik ikke længe før jeg hørte Nialls vidunderlige stemme. 

“Hvor er du?” hans irske accent fyldt mit ene øre. Hvor er du. Fuck. Det havde jeg glemt, jeg skulle mødes med Niall efter arbejdet. “Sarah?” jeg rystede på hovedet. “Det er jeg ked af, det har jeg glemt. Jeg kommer nu,” undskyldte jeg, jeg rødmede en smule. “Det er okay, så ses vi vel.”

“Cara, jeg er virkelig ked af det, men jeg har en aftale med Niall. Jeg bliver nødt til at gå,” jeg rejste mig fra bordet, og tog mine ting med mig. “Vi ses imorgen,” sagde Cara, og rejste sig fra bordet. Vi gav hinanden et kort kram, inden jeg var ude af butikken og på vej over til Nialls lejlighed. 

 

Jeg bankede stille på døren, og få sekunder efter blev døren åbnet. Et bekendt ansigt dukkede op, men det var bare ikke Niall - det var Louis. “Hej Sarah,” jeg sendte et skævt smil til Louis - fedt, not. Nu kan jeg ikke snakke uafbrudt med Niall, fordi jeg er for genert når Louis er der. 

“Niall var bange for der var sket dig noget,” Harry kom grinende ind i gangen, så de alle sammen var her? “Cute,” sagde jeg, selvom det var meningen jeg ikke skulle sige det. Jeg rømmede mig kort; “Det er godt at se jer.”

“Tak,” sagde Louis en smule forvirret, jeg sendte ham et kæmpe smil. “Kom indenfor,” Nialls ansigt dukkede op, og gav mig sommerfugle i maven. Jeg gik hurtigt over til Niall og gav ham et kram. “Tak for krammet!” råbte Louis ironisk over fra døren, jeg kiggede over på ham og rullede øjne. 

“Kom ind til mig,” jeg kiggede over til Liam, som sad over i stuen og så tv. “Hej Liam,” jeg gik over til Liam, og satte mig ved siden af ham. “Var det godt på arbejdet?” jeg kiggede over på Liam, som stenede over på tv’et.

“Tjo..” jeg kiggede over på de andre drenge, som også havde sat sig i sofaen: Med det menes der at de satte sig ind i stuen i forskellige sofaer. “Sarah vil du sove her i nat,” jeg kiggede over på Louis, som blinkede til mig. 

“Jeg skal på arbejde imorgen tidlig,” beklagede jeg, det ville ellers have været hyggeligt må jeg nok erkende, men jeg skulle desværre tidligt op. “Det gør da ikke noget,” sagde Niall, og tog en tår af hans, te? 

“Niall jeg skal op klokken seks,” grinede jeg. Det var sødt af drengene at de tilbød mig, at sove her, men jeg skulle altså på arbejde klokken seks imorgentidlig og det er der sikkert ingen der ville kunne holde ud, og da slet ikke Niall når han ikke er et morgenmenneske. 

“Det er lige meget, så kører jeg dig på arbejde,” jeg kiggede over på Niall, som sendte mig et usikkert smil. Jeg nikkede stille, jeg kunne vel ligeså godt sove her, nu hvor de tilbød det. Jeg kan jo alligevel godt lide at være i deres selvskab, selvom drengene - bortset fra Niall - gjorde mig en smule genert.

“Sådan Sarah,” Liam klaskede mig på skulderen, jeg tog mig hurtigt til skulderen af ren refleks, ikke at det gjorde ondt, tværtimod. “Undskyld,” sagde Liam og kiggede fortrydende på mig. “Liam, det gjorde ikke ondt,” sagde jeg genert. 

Faktisk nu hvor jeg tænker over det, så den jeg er mest ‘bange’ for er Harry. Harry har altid været den mystiske, ikke at jeg tror han er en dårlig person, overhovedet, så tror jeg Harry er mega rar og god mod alle. Men der var bare et eller andet ved ham, det var nok den måde han observerede tingene på, der gjorde mig en smule genert. Jeg vil dog heller ikke kalde Harry for kærestepotentiale, overhovedet. Jeg håber, at en eller anden dag at Harry finder en kæreste, som behandler som han gerne vil have. 

“Sarah?” jeg kiggede over på Harry, det var først nu det gik op for mig, at jeg havde kigget på Harry hele tiden. Jeg blev en smule flov og var sikkert også rød i hovedet. Jeg kiggede væk fra Harry og over på Niall. Sig mig, var Niall jaloux?

“Må jeg spørge om noget?” jeg kiggede over på Liam, fordi jeg ville regne med at han var den mest loyale og troværdige af alle drengene. Misforstå mig ikke, men de andre drenge kunne godt virke flyvsk, mens Liam havde mere styr på det. 

“Selvfølgelig,” jeg kiggede ind i Liams øjne, jeg rystede hurtigt på hovedet og begyndte så; “Fortæl mig om Zayn,” jeg havde altid hørt om Zayn, men han skulle vidst være gået ud af bandet, men jeg er langt fra sikker.

“Kan du holde på en hemmelighed,” jeg kiggede over på Louis, og nikkede. “Vi må lave en bytter. Vi fortæller om Zayn, og du fortæller om din fortid,” foreslog Harry, jeg kiggede over på Harry, og mit hjerte sprang et slag over, da han nævnte min fortid. Jeg nikkede stille, det måtte jeg vel gøre, hvis jeg vil vide den ‘hemmelighed’ om Zayn.

“Zayn var altid glad for sit job, selvom han siger han ikke var. Man kunne se på ham, at han var glad for det han lavede, og for sine fans,” forklarede Liam, jeg nikkede stille. Men hvorfor ville han så gå ud af bandet, hvis han var glad for det?

“Men fordi hans udseende bare var en smule anderledes end os andre, havde vores management fyret Zayn,” afsluttede Niall, jeg åbnede min mund, det havde jeg alligevel ikke troet. “Men for Guds skyld, ikke sig det til nogle,” tilføjede Harry, jeg nikkede bekræftligende, jeg havde ikke nogle at fortælle det til - ikke engang Jasmin, for vi var ikke venner mere.

“Men hvis han var anderledes giver det ikke mening?” sagde jeg forvirret. “Hvad tænker du på?” jeg kiggede over på Louis som havde skudt det ene øjenbryn i vejret. “Jamen hvis det var fordi han ser anderledes ud, det gør Niall jo også?” jeg kiggede over på Niall, som kiggede ned i gulvet, mine ord havde umiddelbart ramt hårdere end jeg troede. 

“Der er en grund til vi skifter management,” tilføjede Liam, så de ville også fyre Niall? Det er jo forfærdeligt. Alle fansene måtte have haft det forfærdeligt da Zayn forlod bandet, og så var det oveni købet ikke hans eget valg. Idioter. 

“Nu er det din tur,” tilføjede Harry, mit smil falmede hurtigt. Jeg skulle fortælle dem om min fortid, Niall vidste ikke engang alt hvad jeg havde været igennem. Jeg havde kun kort fortalt ham, om alt hvad der var sket, men langt fra det hele. Jeg nikkede stille og tog en dyb indånding. 

“Min far havde kræft, han døde af kræft. Min mor kunne ikke klare, at min far var væk, så hun endte ud i en depression. I mens min mor havde hendes depression, cuttede jeg, meget. Heldigvis er næsten alle mine ar væk, jeg har kun få ar på mine hofter. Min mor døde af depressionen, eller det var så selvmord, men what ever, pointen er at hun døde,” jeg kiggede rundt i rummet, Nial vidste godt alt det, som jeg havde fortalt indtil videre på undtagelse af det med cutningen, men hey, havde han regnet med jeg ville sige: ‘Hej Niall, jeg har cuttet,’ lige da vi havde mødte hinanden, nej vel?

“Da min mor døde, kom jeg i en masse plejefamilier, hvilket jeg ikke kunne klare. Jeg begyndte kun at tænke negativt om livet, og ville egentlig gerne dø. Jeg tænkte så, at det ville være det letteste at begå selvmord, så det prøvede jeg på. Men min plejefamilie opdagede det, og jeg kom så på lukkede afdeling i ti måneder, hvilket er langt tid,” jeg kiggede over på Niall, som kiggede overraskende på mig. Tårerne trillede ned af mine kinder, men jeg var lige glad. Jeg havde det forfærdeligt fordi Niall ikke vidste noget om det. 

“Da jeg var kommet ud, røg jeg ind og ud af de forskellige plejefamilier, for den plejefamilie som jeg havde kunne åbenbart ikke lide mig. Det var da faktisk ingen der kunne, men så blev jeg atten, og så flyttede jeg ind i min egen lejlighed. Her er jeg i dag,” sagde jeg og smilede mens tårne flød ned af mine kinder. 

“Wow,” sagde Harry og kiggede op på mig, jeg sendte ham et falsk smil. “Det havde jeg ingen ide om,” tilføjede ham, jeg sendte ham endnu et falsk smil. “Det er også svært at vide,” jeg kiggede over på Niall, som så ligeså overrasket ud som resten af drengen.

“Er det okay, hvis jeg går op på dit værelse og tager en lille lur?” spurgte jeg Niall om, han nikkede hurtigt. “Lang da på arbejde,” sagde jeg inden han nåede at spørge.

Jeg gik op Nialls værelse og tog mit tøj af, så jeg kun lå i g-strenge og bh. Jeg havde det sindsygt dårligt med, at jeg ikke havde fortalt noget til Niall, men alligevel tror jeg også sagtens at han kunne forstå det. 

“Må jeg komme ind?” jeg kiggede over på Niall som stod i døren, jeg nikkede stille. “Selvfølgelig,” jeg skulle til at rejse mig op, men kom i tanke om, at jeg kun var iført undertøj. Niall kom over til mig og satte sig i sengen. 

“Jeg kom for at snakke,” jeg kiggede over på Niall og sendte ham et stille smil. Han ville sikkert snakke om alt, hvad der var sket. Eller endnu værre, at han ikke ville snakke med mig, fordi jeg ikke havde sagt noget til ham om, alt der var sket efter alle de år. Men helt ærligt, havde han regnet med, at jeg ville fortælle ham det hele? Det kan han da ikke bare gøre.

“Før du siger noget, så undskyld for at jeg ikke havde fortalt dig noget,” jeg undskyldte alligevel, jeg ville ikke risikere at miste Niall, ikke igen. Jeg havde lige fundet ham igen, og så ville jeg ikke sige farvel til ham. 

“Ikke om det, men det med bilen i går,” et flashback dannede sig i mit hoved af det der skete i går. Vores kys. Selvom jeg ville hade mig selv for at sige det, føltes det så perfekt, at kysse Niall. Hans læber var så bløde, at det stadig føltes som om, at de var klistret fast på mine læber. 

“Oh,” var det eneste jeg kunne sige. På en eller anden måde føltes det så underligt, at Niall ville snakke om det, jeg troede egentlig bare, at han ville lade det ligge, men åbenbart ikke. “Jeg kunne godt lide det,” jeg kiggede på Niall som sendte mig et smil, men jeg ignorere det. Nialls smil falmede, i stedet for at svare ham, tog jeg fat om hans hoved og gav ham et kys. Vores tunger blev indblandet, og kysset varede i lang tid. Jeg trak mig forsigtigt tilbage og sendte Niall et smil. 

“Det kunne jeg også,” hviskede jeg, Nialls smil blev endnu større, hvilket fik mit hjerte til at banke hurtigere. Af en eller anden grund, føltes stemningen en del akavet. “Må jeg?” Niall pegede på dynen, jeg løftede den stille, uden at man kunne se mit undertøj. Niall kravlede ind under dynen.

“Hvad er vi så?” jeg lagde mit hoved på Nialls bryst. “Kærester?” spurgte Niall om, jeg kiggede op på ham og sendte ham et stort smil. “Jeg elsker min nye kæreste,” hviskede jeg for mig selv, uanset hvor meget jeg hadede mig selv for det, elsker jeg at være Nialls nye kæreste. 

“Jeg ville twitte om det, men jeg har ikke selv magten over min twitter,” sagde Niall og kyssede mig på hovedet. “Hvad?” jeg rejste mig op, og kiggede på Niall. Man kunne se min bh, men det var vel lige meget, det var bare Niall. 

“De har kontrollen over vores sociale medier,” hviskede Niall, jeg lagde mig ned på Nialls bryst igen. Jeg valgte ikke at kommentere på sagen da jeg ikke havde noget at sige. 

***

Hej alle sammen, jeg ville lige undskylde for, at jeg har været meget offline et par dage, men jeg er lige startede i 9. klasse (i mandags) hvilket er rimelig hårdt allerede nu, men jeg håber I har haft en god skole start, folk starter vel allerede i skole i dag, I guess?

Knus 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...