Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28435Visninger
AA

17. "Nanna Andersson." - kapitel 15

Sarah Andersson

24/3-16

15. “Hey Niall,” kaldte jeg, Niall kom hurtigt løbende nedenunder. “Hvad er der?” spurgte han forpustet, jeg fniste stille da Niall var kommet ned.

“Vil du ikke sove her i nat?” spurgte jeg tøvende om, Niall åndede lettet ud, og lagde sig stille på sofaen. Jeg sov hjemme ved Niall, det vil så sige, jeg også sov hos de andre drenge. Jeg kan ikke rigtig klare mig selv her for tiden, så derfor er jeg glad for, at Niall og jeg har fået opbygget kontakten igen.

“Jeg elsker dig,” hviskede han ind i ørene på mig, mens jeg fik kuldegysninger på mine arme, bare af hans stemme. Jeg rejste mig langsomt op fra sofaen, og tændte for lyset.

“Niall, da jeg vågnede første gang sagde sygeplejersken, I ikke var der. Hvor var I?” spurgte jeg tøvende om, det kunne godt være Niall og jeg var kærester, men jeg blev lige nervøs hver gang, og hver gang steg sommerfuglene i maven på mig, det var som om der kommer flere og flere sommerfugle, hver gang jeg tænker på ham. Det lyder skørt, men hvis nogen har prøvet at være forelsket så ved de, hvad jeg snakker om.

“Gud ja!” råbte Niall, og rejste sig fra sofaen. Jeg kiggede forskrækket på ham, da jeg ikke vidste hvad han skulle. Var der noget galt?

Efter fem minutters tid, kom Niall tilbage i stuen til mig, med to poser i hænderne. “Her,” sagde Niall og gav mig poserne, jeg tøvede langsomt, inden jeg tog i mod poserne.

Jeg åbnede stille den første pose, og så der var chokolade i den, et smil voksede på mine læber. Jeg gik videre til den anden pose, og så den var fyldt med andet slik, lige siden Niall og jeg var helt små, har vi altid elsket slik. Jeg husker det tydeligt dengang, hvor min mor blev sur over, at vi havde spist det sidste chokolade.

“Sarah, hvor er det sidste chokolade?!” jeg kiggede over på Niall, mens jeg hurtigt kiggede ned mod køkkenet. “Niall, jeg sagde vi ikke skulle gøre det,” hviskede jeg med munden fuld af chokolade, Niall var ikke beder han havde havde chokolade i hele ansigtet.

“Du går med nedenunder,” hviskede jeg hårdt, mens jeg tørrede Nialls mund af, så han ikke havde chokolade rundt om munden, og fik os til at se endnu mere skyldige ud. “Hold nu op!” hviskede Niall hårdt of fjernede min hånd.

“Hov hov Horan, jeg har gjort det her for dig,” sagde jeg med en hentydning på det med chokoladen, Niall fnes hurtigt. “Jeg vil ikke have pigelus,” sagde han og lagde armene over kors.

“Sarah, kom herned, nu!” jeg tog fat i Nialls arm og løb med ham nedenunder. “Pigelus,” fnes Niall, da vi var kommet nedenunder til min mor.

“Jeg vidste det!” råbte min mor, og pegede på mig. Niall kiggede over på mig, og grinte ret meget i forhold til, hvor sur min mor var. “Sarah du har chokolade rundt om munden,” fnes Niall. Jeg kiggede over på Niall og vendte øjne af ham.

“Okay Sarah og Niall, kan I ikke smutte ned og hente mere chokolade, vi har gæster om en time, og jeg har ret travlt?” jeg kiggede på Niall som nikkede, jeg gik over i min mors pung og tog nogle penge op af dem.

“Tænker du på -” jeg afbrød Niall, mens jeg fniste “ja.” Jeg lagde poserne på sofaen, mens jeg lagde mig oven på Niall. “Det var sjovt,” hviskede vi begge i kor.

“Da vi var nede at købe gaver til dig, så vi en pige der lignede dig utrolig meget,” sagde Niall, mens han tog sin telefon op af lommen, jeg kiggede en smule underligt på ham. “Se,” Niall gav mig hans telefon, og jeg kunne se en pige på godt og vel maks seksten år, som faktisk lignede mig en smule.

“Det er lidt skræmmende,” sagde jeg og kiggede på hendes navn. “Nanna Andersson, jeg hedder Andersson,” hviskede jeg, mens jeg zoomede ind på billedet.

“Vi må få det undersøgt,” hviskede Niall ind i øret på mig, mens han tog hans telefon fra mig, og lagde den på sofabordet. “Ja,” hviskede jeg ind i Nialls arme, mens jeg lukkede øjne stille i.

“Har du stadig ondt i din fod?” jeg rystede langsomt på hovedet, selvom det dog gjorde lidt ondt, så ville jeg ikke have, at Niall skulle ynke over mig. Jeg lukkede denne gang for alvor mine øjne i, og denne gang skulle Niall ikke forstyrre mig.

 

“Glæder du dig?” jeg kiggede over på min mor, og nikkede heftigt. “Sig lige hvad vi skal ind i kameraet, tak,” kommanderede min mor med mig. “Det er femte gang nu, men lige meget,” rullede jeg med øjne.

“Vi er på vej ud i lufthavnene, hvor vi skal hente min søster,” skreg jeg af glæde. Det var ikke bare hvilken som helst søster, men min biologiske søster, mine forældre har aldrig sagt noget om en søster, før min tolv års fødselsdag.

“Hvad hedder hun?” spurgte jeg om, da min mor havde slukket kameraet, min mor kiggede om på mig med et smil på læben. “Nanna.”

Nanna, det lød så bekendt, men alligevel langt fra bekendt. Jeg måtte have hørt det navn før, men hvor vidste jeg bare ikke.

 

Jeg vågnede op med et sæt. Jeg kiggede hurtigt til min venstre side, og så Niall ligge og sove. Jeg ruskede hurtigt i ham.

“Det er hende,” hviskede jeg, da han vågnede. Niall gnubbede sig i øjne og kiggede forvirret på mig. “Hvem er hende?”

“Nanna, Nanna er min søster,” jeg satte mig hurtigt op i sofaen, Niall gjorde forvirret det samme. “Sarah, sov nu. Du drømmer,” Niall trak mig ned i sengen igen, men jeg rejste mig hurtigt op, mens jeg skar en grimasse med mit ansigt.

“Jeg skal finde ud af, hvor hende Nanna bor,” jeg satte mig for enden af sofaen, og tog mine krykker op, for at rejse mig fra sengen. “Tag en DNA test først,” sagde Niall og rejste sig fra sengen, sammen med mig.

“God ide, skal du med?” spurgte jeg om. “Ja, det vil jeg gerne,” Niall sendte mig et smil, der fik min mave til at slå i tusinde sommerfugle. Det kan ikke beskrives, hvordan det føltes, det var ganske enkelt bedre end ord - better than words.

--

Hey

Jeg får bare lyst til hele tiden at opdatere, det fortjener I. Men nu må vi lige se, hvor tit jeg kommer til at opdatere med henblik på skolen, men jeg regner da med at publicere et kapitel minimum en gang om ugen.

Knus

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...