Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28431Visninger
AA

18. "I want you to rock me." - kapitel 16

Niall Horan

25/3-16

16. “Så du siger, du er i familie med en Nanna Andersson?” jeg kiggede over på Sarah, som nikkede langsomt, mens hun bed sig tænksomt i læben. “Ja.”

“Så det første vi skal lave, er en prøve, på dig, for at se om du lyver,” grinede damen, som hed Anne, ligesom Harrys mor. “Hvorfor mener du, egentlig du er i familie med Nanna?” spurgte Anne om, mens hun tog håndgel på hendes hænder.

“Jo, jeg havde den her drøm, som faktisk viste sig at være et flashback, fra da jeg var tolv år. Vi skulle hente Nanna i lufthavnen, men vi nåede det aldrig, da vi kørte galt. Jeg har tabt en masse hukommelse, men lægerne sagde jeg ville få den tilbage løbet af årene. Jeg kan huske alt fra min barndom nu, og jeg er sikker på det ikke bare var en drøm,” forklarede Sarah, jeg vidste ikke de skulle ud og hente Sarahs søster, det havde hun aldrig fortalt noget om, men jeg husker dog da hun var på hospitalet.  

“Jeg kommer tilbage med nogle DNA test, og så skriver jeg en mail til Nanna, om at hun skal have taget en DNA test også,” Sarah nikkede langsomt, og en smule nervøst.

Anne kom tilbage med et lille glas, jeg troede man skulle have taget blodprøver, osv. Det tror jeg også, at Sarah troede man skulle eftersom den lille rynke hun lavede i panden.

“Så Sarah, jeg vil bare have dig til at spytte i den her,” Sarah tog i mod glasset, og skulle til at spytte i den, inden hun kom med endnu et spørgsmål. “Hvor meget skal jeg spytte til?” spurgte hun om, mens hun holdte glasset op. “Bare til den sorte streg,” forklarede Anne, og satte sig ned på stolen overfor os.

Sarah gik i gang med at spytte ned i glasset, og så også en smule irriteret ud, over hvor meget spyt hun skulle bruge, men hun måtte yde for at kunne få resultatet. “Det er meget spyt,” grinede Anne, og jeg nikkede mig hurtigt enig i Anne.

“Her,” sagde Sarah da hun endelig var blevet færdig med at spytte i glasset. Anne tog hurtigt imod glasset, og satte låg på det.

“Om to uger får du svar,” Anne gav Sarah hånden, og derefter mig. Jeg sendte hende et taknemmeligt smil, og rejste mig fra stolen - det samme gjorde Sarah. “Tak for nu,” sagde Sarah, inden hun gik ud af døren, med mig som efterfølger.

“Om to uger, Niall,” Sarah kiggede over på mig, mens hun humpede med sine krykker. Jeg nikkede stille til Sarah. “Hvorfor har du aldrig fortalt mig, at du havde en lillesøster?” spurgte jeg om, mens jeg kiggede ned på mine fødder.

“Jeg ville overraske dig, men.. men så nåede vi aldrig at hente hende. Det er altså først nu, at jeg kommer i tanke om det,” undskyldte Sarah, jeg kiggede hurtigt over på Sarah og sendte hende et kæmpe smil, hun måtte bare ikke tro, at vi var uvenner.

“Du er egentlig ret uheldig,” påpegede jeg, Sarah har faktisk altid været uheldig, nu hvor jeg tænker over det. “Hvad mener du?” sagde Sarah, mens der igen kom den lille rynke i hendes pande. “Din fod, et trafikuheld, en brækket arm, et brækket kraveben og to forstuvet fødder,” grinede jeg, og Sarah grinte hurtigt med.

“Du har ret Niall,” jeg åbnede døren for Sarah, så vi kunne komme ud herfra, og videre. “Har du egentlig sagt til din chef, at du ikke kan komme på arbejde i lang tid?” spurgte jeg om, og pegede ned på Sarahs fod.

Sarah rystede hurtigt på hovedet, mens hun sank en klump. “Det har jeg glemt,” nærmest hviskede hun, jeg vidste nemlig godt, hvor stor en respekt hun har for ham. “Skal jeg?” spurgte jeg om, mens jeg løftede et øjenbryn. Jeg mener jeg vil jo gøre alt for Sarah, og jeg mener ALT.

“Det går nok ikke,” sagde Sarah rystende på hovedet. “Selvom jeg gerne ville have du kunne gøre det,” grinede Sarah, for sikkert at lette nervøsiteten i hendes mave.

Vi gik ind i min bil, mig på førersædet, og Sarah på passagersædet. “Skal vi tage hjem, eller er der noget du vil?” spurgte jeg om, mens jeg startede motoren. “For at være ærlig har jeg ret ondt i foden, og vil egentlig bare gerne hjem,” sagde Sarah, mens hun kiggede ud af ruden. Hvis jeg kender Sarah ret, græder hun nok. Ikke at hun græder tit, for det gør hun næsten aldrig, men de få gange hun græder, kigger hun væk.

“Har du lyst til noget?” spurgte jeg om, mens jeg fokuserede på vejen. Jeg var så inderligt bange for at ende ud i et trafikuheld, det har jeg altid været. “Faktisk, så ja,” Sarah drejede ansigtet mod mig, med tårer ned fra sine kinder, jeg nikkede hurtigt, og ventede på svar.

“Jeg har virkelig lyst til noget is,” jeg kiggede over på Sarah, som igen kiggede ud af vinduet. “Is skal du få,” sagde jeg og fandt min telefon frem, jeg kiggede dog stadig på vejen, jeg var meget nervøs omkring det her. Jeg ringede Louis op, og satte ham på medhør, og lagde min telefon i kopholderen, så jeg ikke skulle tænke på, at holde min telefon.

“Det er Louis,” sagde Louis, mens en latter kunne høres i baggrunden, det var sikkert Harry der grinte af Liam, det er det tit. “Louis, kan du ikke købe noget is?” spurgte jeg bedende om, men som jeg kender Louis gider han ikke, hvis det er til mig.

“Nej, er du ikke ude og køre? Så kunne du jo lige smutte ind og hente noget is,” grinede Louis, tilsyneladende af hans kommentar, fordi at Louis aldrig plejer at være så spydig. “Det er til Sarah, hun har ondt i foden og magter ikke mere.”

“Nåååå,” sagde Louis, mens han fortrød hvad han havde sagt. Det er nok derfor Louis er så sød, han fortryder altid hvad han har sagt to sekunder efter. “Hey, Harry og Liam vi skal ned og købe is!” råbte Louis til Harry og Liam.

“Tak Louis,” sagde jeg, mens jeg kiggede over på Sarah, som stadig kiggede ud af ruden. Jeg tændte radioen, for at Sarah skulle få det bedre.

“Og her kommer One Direction, med den bedste sang til dato, ifølge mig: Temporary fix,sagde radio damen, et lille smil sneg sig ind over mine læber. Sarah kiggede over på mig, da Temporary fix begyndt at spille.

“Niall, er det ikke dig der har skrevet den?” snøftede hun, jeg nikkede hurtigt og skruede ned for musikken, fordi jeg kunne mærke det var et dårligt tidspunkt at høre musik på. “Please skru op,” sagde Sarah, mens hun skruede op, fordi jeg ikke registrerede hun sagde det til mig.  

“Jeg elsker den her sang,” grinede Sarah, mens hun nynnede med på den. “Det er jeg glad for at høre,” sagde jeg stolt, jeg var ret glad for det, da det jo var mig der havde skrevet sangen. “Er du klar?” hviskede Sarah, fordi omkvædet ville komme om lidt, jeg nikkede hurtigt.

You can call me when you're lonely, when you can't sleep I'll be your temporary fix. You control me, even if it's just tonight!” skrålede vi op, på trods af at Sarah havde ondt i sin fod, var hun utroligt glad.

“Niall, det er faktisk min yndlingssang,” sagde Sarah, mens hun kiggede på mig, og jeg kiggede ligeså på hende, jeg havde virkelig lyst til at kysse hende. Jeg kiggede hurtigt tilbage på vejen igen, fordi jeg var bange for at vi skulle køre galt, det ville jeg virkelig ikke risikere skulle ske.

“Ved du hvad hvilken sang jeg mere kan lide?” jeg kiggede over på Sarah og rystede på hovedet. “Rock me,” hviskede hun. “Jeg har sådan en følelse når jeg er sammen med dig og der kan jeg referere til sangen,” sagde Sarah, mens hun kiggede ud af ruden igen.

“Hvad er det du kan referere til?” jeg kiggede skræmt over på hende, det plejer ikke at ligne Sarah, hun pranker mig helt sikkert, det skulle ikke engang undre mig, hvis hun gjorde. “I want you to rock me,” sagde Sarah.

Jeg kiggede over på Sarah, som kiggede på mig, og der brød vi ud i grin. Sarah lavede selvfølgelig skuespil, men hvor jeg dog bare håbede at hun ville rocke mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...