Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28351Visninger
AA

8. "Hi Niall." - kapitel 7

Sarah Andersson

1/3-16

7. “Sarah, du skal lige skrive under på denne her kontrakt,” sagde Robert, og gav mig en bunke papir, som var klipset sammen plus en kuglepen. “Hvad er det?” spurgte jeg om. “Det er bare en kontrakt om, at der står at du gerne vil arbejde sammen med Gucci i hele den her kollektion,” sagde Robert “skriv nu under,” tilføjede han hurtigt efter sig.

“Jeg læser den lige igennem,” sagde jeg, og satte mig ned ved et bord og læste den igennem. Der stod en masse ting som: Du må ikke være i gang med flere model selskaber end dette selskab, du må hverken reklamere eller andet for andre selskaber end Gucci. Der var virkelig mange regler, næsten alt for mange regler. Jeg er ikke god til at overholde regler.

“Skriver du snart under?” spurgte Robert utålmodigt om. “Nu,” sagde jeg og sendte ham et smil. Jeg skrev under på linjen, hvor mit navn skulle skulle stå; Sarah Andersson. “Hov,” sagde Robert. “Jeg glemte at sige noget,” tilføjede han, det var sikkert et eller andet fuldkommen dumt, og nu har jeg lige skrevet under på kontrakten. “Du skal arbejde sammen med Cara Delevingne,” sagde han. “Det er okay,” smilte jeg, Cara er smuk, og lige alt hvad jeg vil være.

“Tak for i dag,” sagde jeg, og tog min taske og så var jeg ellers på vej ud fra den store bygning, eller rettere Guccis hovedkontor. “Hey Sarah, vent lige,” sagde Robert, og kom løbende over mod mig. “Hvad så Robert? Det ligner ikke dig, at løbe,” jokede jeg. Jeg er typen der godt kan lide, at joke og især med Robert, fordi han kan tage det.

“Det er fordi, hvor bor du henne?” spurgte Robert om, jeg kiggede lidt skeptisk på ham.  “Æh, hvorfor?” spurgte jeg om, jeg er ikke lige typen der giver min adresse til Gud og hver mand. “Det lød faktisk ret klamt,” grinede han. “Nej, men det vi ville tilbyde dig er en lejlighed tæt på vores hovedkontor, så du ikke skal tænke på kørsel. Vi ved jo, du hverken har bil eller kørekort,” sagde Robert, mens han gik tættere på mig.

“Altså det lyder fristende, jeg bor vel også langt herfra,” sagde jeg, men jeg vidste nu ikke lige om jeg skulle sige ja til tilbuddet. “Det er gratis for dig, og du kan allerede flytte ind på mandag, hvis du vil,” sagde Robert, mandag, mandag. “Mandag som om en uge?” spurgte jeg om, mens jeg kløede mig på albuen. “Ja, vi kan jo tage hen og kigge på den nu?” spurgte Robert om.

“Ej, det har jeg fuldstændigt glemt, jeg har et møde om fem minutter,” sagde Robert en smule ophidset. “Det er okay, tænk ikke på det. Vi finder bare en anden dag,” sagde jeg høfligt, selvom jeg egentlig gerne ville i dag.

“Kathrin!” råbte Robert, og der kom straks en lille sky brunette løbende. “Ja, Hr,” sagde hun. Skulle man kalde Robert for Hr? “Kathrin, vil du ikke vise Cara, undskyld Sarah, lejlighed nummer 12?” spurgte Robert en smule strengt Kathrin om. “Jo Hr,” sagde hun meget forsigtigt, som om hun var bange for ham. “Husk papirerne, hvis hun vil have den,” sagde han og gik.

“Oh, når ja,” sagde Robert og vendte sig om. “Ja, du skal give svar med det samme - til Kathrin,” sagde Robert, og gik sin vej.

“Jeg er Sarah,” sagde jeg og gav Kathrin hånden. “Det ved jeg, og by the way så er jeg Kathrin. Ikke at du skal bruge det til noget,” sagde Kathrin og rystede min hånd. “Skal vi finde lejligheden?” spurgte jeg om, Kathrin nikkede hurtigt. “Jeg skal lige hente papirerne, ellers bliver Robe - jeg mente herren sur,” sagde hun og løb over for at finde nogle papir.

Kathrin kom hurtigt tilbage med en stak papir. “Hvorfor kalder du ham Hr?” spurgte jeg om, fordi det gjorde jeg jo ikke. Jeg synes egentlig også det var underligt hun gjorde det. “Ser du, der er jer modeller der er højt oppe, og så er der os assistenter som er de laveste her, så vi bliver behandlet som skrald,” sagde Kathrin, mens vi gik ud af døren, og kom ud i Londons gader.

“Det er da ikke fair,” sagde jeg, mens jeg tænkte over hvor stor en dæmon Robert egentlig var. “Det er jeg vant til. Han behandler jer modeller som gude,” sagde Kathrin, mens vi gik på fortovet. “Ej undskyld, det var jo ikke fordi jeg mener I ikke er gude, for det er I,” undskyldte Kathrin.

“Det går nok Kathrin. Vi er bare mennesker ligesom dig, og alle andre. Vi er ikke så specielle, faktisk syntes jeg du er hundrede gange smukkere end mange af de modeller der er i dag,” sagde jeg, da jeg mente hvert et ord af det jeg sagde. “Faktisk ikke, så betragter jeg mig ikke selv som en model.”

“Det forstår jeg virkelig ikke, du er virkelig køn,” sagde Kathrin, hun var virkelig flink. “Undskyld herren siger -” jeg afbrød Kathrin. “Du behøves ikke sige herren, han hedder Robert, han er ingen Gud,” sagde jeg og sendte Kathrin et stort smil. “Ifølge ham selv, så er han,” grinede Kathrin. “Sandt,” grinede jeg med.

“Hvad var du var ved at sige, jeg afbrød dig. Det er jeg ked af,” undskyldte jeg, da det jo ikke er okay, at afbryde andre mennesker når de snakker. “Når ja, det jeg ville sige er, at herr - Robert siger jeg ikke må snakke for meget med jer,” sagde Kathrin, mens hun kiggede ned i jorden.

“Hov, vi skal dreje her,” sagde Kathrin. Vi drejede ned af en lille sidegade, og der var de største huse eller lejligheder jeg nogensinde havde set.

“Du kan snakke lige så tosset med mig som du vil,” sagde jeg til Kathrin, jeg havde virkelig ondt af hende. “Tak søde Sarah, du er den første model der nogensinde har været så sød overfor mig,” sagde Kathrin og sendte mig et taknemmeligt smil.

“Vi er her,” sagde Kathrin og gik ind i en stor bygning, jeg fulgte efter Kathrin. Der var virkelig stort, flot og stilet. Vi gik op af nogle trapper, da vi kom til døren, hvor der stod: 12.

“Her er det,” sagde Kathrin og låste døren op. Der var allerede virkelig stort, sådan stuen var på størrelse med hele min lejlighed.

Kathrin havde vist mig lidt rundt. Lejligheden var fantastisk, der var kæmpe køkken, kæmpe toilet, jacuzzi, pool indenfor, kæmpe stue, fem værelser og walk in closet.

“Hvad siger du? Skal du have lejligheden?” spurgte Kathrin om, mens hun gav mig papirerne. “Jeg skal lige læse dem igennem,” sagde jeg, for der kunne stå alt mulig lort i den kontrakt. Der stod ikke rigtig noget, som var noget lort.

“Jeg tager den,” sagde jeg og skrev under på den. “Det bliver He - Robert glad for,” sagde Kathrin og sendte mig et smil. “Hvorfor gør han det?” spurgte jeg om, han kunne jo egentlig være ligeglad. “Han kan bare godt lide, at holde styr på, hvor hans modeller er henne,” sagde Kathrin.

“Ej vel?” spurgte jeg en smule frustreret om, nu var det jo for sent. Jeg havde lige skrevet under på den skide kontrakt. “Desværre, nu er du advaret.”

 

Jeg lå hjemme i min lille tomme lejlighed, hvor der ingenting skete. Der var hverken nogen god udsigt eller nogle mennesker i nærheden. Det hele føltes så tomt, men samtidig surrealistisk om mindre end otte dage havde jeg en skinnende ny lejlighed.

Jeg tog min telefon op af lommen, jeg havde fået en del følgere på instagram, hvilket gjorde mig til den gladeste pige. Fra to hundrede og syv og tyve følgere til over de ti tusinde følgere.

Jeg havde fået to beskeder, en fra en ukendt afsender, og en fra Jasmin. Jeg havde fuldstændig glemt alt om Jasmin, den dårlige samvittighed flød ind over mig. Jasmin og jeg plejer ellers altid, at snakke sammen hver eneste evige dag. Jeg åbnede beskeden.

Hej Sarah. Husker du mig, Jasmin? Jeg har set du har fået travlt med dine model venner - hvilket også er fint. Egentlig så havde vi en aftale den dag. Men tak fordi du husker mig.

Det er rigtigt. Jeg havde fuldstændig glemt, at Jasmin og jeg skulle ud og bowle. Jeg var en kæmpe idiot, jeg følte mig bare så speciel når jeg var sammen med Cara og dem. Jeg ringede med det samme Jasmin op, hun fortjente virkelig den bedste undskyldning.

“Vi har ikke noget, at snakke om,” sagde Jasmin og lagde på. Tårerne begyndte, at trille ned af mine kinder, jeg havde det forfærdeligt. Jasmin var min aller bedste veninde, og så vælger jeg hende fra på den måde.

Jeg åbnede den anden besked jeg havde fået, jeg læste derud af. Da jeg havde læst halvdelen af beskeden, vidste jeg godt hvem det var. Niall Horan. Han havde endelig mandet sig op for mig, og sagt undskyld, men jeg vidste dog stadig ikke hvad jeg skulle svare. Jeg havde jo lyst til at møde ham, men jeg har stadig ikke tilgivet ham.

Efter et par minutters indre diskussion med mig selv, konkluderede jeg, at jeg gerne ville møde ham, selvom jeg ville hade mig selv for den beslutning.

Hej Niall. Det er Sarah, ja, du har virkelig været en idiot. Jeg ved dog stadig ikke om jeg kan tilgive dig, du betød også ret meget for mig. Men jeg har mistet alt for dig. Men jeg er dog stadig frisk på, at mødes med dig. Sarah.

Det var måske ikke lige det allersødeste jeg skrev til Niall, men jeg kunne dog stadig ikke bare lige tilgive ham på den måde, han skal også vide der er nogle konsekvenser. Der gik ikke mere end fem minutter, før der tikkede en ny besked ind.

Hej Sarah. Selvfølgelig har du mistet alt for mig, og jeg vil gøre alt for at du tilgiver mig igen. Jeg tænkte på om vi kunne mødes i morgen? Hvis det passer, hvad tid og hvorhenne?

Jeg læste Nialls besked igen og igen og igen. Jeg tog mig selv i at smile lidt for meget af det, og jeg hadede mig selv for det. Det var forfærdeligt. Jeg kunne ikke syntes godt om ham, jeg hader ham jo. Tænkt på alt hvad han har gjort overfor mig, han er en idiot.

Jo Niall, jeg kender denne her kaffebar. Jeg kan lige sende dig adressen, den kan vi godt mødes på i morgen måske klokken seksten? Der har jeg nemlig fri.

Jeg sendte beskeden til Niall, alligevel kunne jeg ikke lade hver med at smile uanset, hvor meget jeg hadede mig selv for det. Men jeg skulle møde Niall - igen!

Det lyder fremragende, du må meget gerne skrive adressen. Knus.

Jeg skrev hurtigt adressen til Niall, og sendte den. Jeg var helt vildt glad, men samtidig en smule trist. Jeg skulle møde Niall, men jeg var uvenner med min allerbedste veninde i hele verden, det gjorde ondt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...