Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28403Visninger
AA

14. "At Kendall's." - kapitel 13

Niall Horan

21/3-16

13. “Hvorfor er Sarah her ikke?” spurgte Louis om da vi sad og spiste aftensmad. Jeg tyggede hurtigt af munden, jeg regnede med at ingen af drengene kendte svaret. “Hun er til fest hos Kendall Jenner,” sagde jeg og løftede øjenbryne et par gange. Jeg kiggede over på Harry som så fornærmet ud.

“Hvad så?” Louis kiggede over på Harry, som ikke så særlig glad ud. “Jeg var ikke inviteret,” hviskede han ned i maden, jeg tog ham venligt på skulderen. “Det er kun for modeller,” grinede jeg, Harry lyste op i et smil igen.

“En fest?” kommenterede Liam, jeg kiggede over på ham og tog en mundfuld spagetti ind i munden. “Er der noget galt?” Liam rystede på hovedet og tyggede af munden. “Hun virker ikke som typen der fester,” jeg grinede lavt. “Hun er genert når I er omkring hende.”

“Hvorfor?” sagde Louis med mad i munden, jeg rystede på hovedet. “Jeg ved det ikke, måske fordi I virker kække?” det var ikke meningen at lyde så sur på dem, det var jo trods alt bare den måde de var på. “Undskyld,” sagde Harry fornærmet.

“Det virker som om hun ikke kan lide os,” Louis kiggede en smule trist ned i sin spagetti. “Hun er for helvede på genert,” igen lød jeg ekstrem sur, hvilket ikke var meningen. Jeg syntes bare det var pisse irriterende at de ikke kunne forstå at hun var genert. Det mindste var hun jo ikke genert over for mig, hvilket var vigtigst.  

“Niall?” jeg kiggede smilende over på Harry, som så alvorlig ud. “Jeg så et billede, hvor dig og Sarah kyssede, hvad er I?” jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle sandheden, måske ville Sarah ikke have dem til at vide sandheden? “Kan I holde på en hemmelighed?” jeg kiggede rundt på dem, de nikkede alle sammen.

“Vi blev enige om, at vi ville være kærester,” jeg smilede stolt over det, jeg kunne ikke være mere stolt af at være Sarahs kæreste, og jeg håbede da hun havde det på samme måde som jeg.

“Tilykke,” puffede Harry til mig, jeg sendte ham et kæmpe smil. “Tak, men jeg ved ikke om vi er i offentligheden eller om jeg overhovedet må sige det til andre,” de nikkede forstående, de drenge forstår mig altid. “Hvis jeg var dig, ville jeg ringe til Maura og sige det,” sagde Liam, jeg rejste mig fra bordet og tog min telefon.

“Niall!” udbrød min mor, jeg smilte stille. Der var ikke noget bedere end min mors stemme. “Jeg har en nyhed,” sagde jeg stille, en fantastisk nyhed. “Jeg har set dig sammen med Sarah i flere magasiner,” sagde hun, inden jeg nåede at sige noget. Jeg fniste stille, hun var altid et skridt foran mig.

“Vi er blevet gode venner igen,” fniste jeg, min mor sukkede lettet. “I kyssede på det billede jeg så,” sagde min mor på en underlig måde, igen fniste jeg. Jeg har aldrig været god til at snakke om kærester, nok fordi jeg aldrig rigtig har haft nogle. “Vi er blevet kærester,” sagde jeg stille. Der var få sekunders stilhed, inden min mor skreg af glæde.

“Men mor ikke sig det til nogle. Ikke engang Greg,” sagde jeg, for jeg vidste at Greg ville sladre videre. Jeg kunne føle min mor nikke. “Selvfølgelig ikke. I må komme og besøge Irland snart,” jeg nikkede, men kom i tanke om at hun ikke kunne høre eller se det. “Ja.”

“Mor jeg må smutte, drengene og jeg skal holde filmaften,” sagde jeg begejstret. “Elsker dig, og pas på dig selv Niall-mus,” snøftede hun i telefonen - det gjorde hun altid. “Elsker også dig,” sagde jeg og lagde på.

“Hvordan tog mor Maura det?” jeg kiggede over på Harry som også stod i gangen sammen med mig. “Hun blev glad, og tilbød vi kunne komme hjem til Irland sammen,” smilede jeg.

“Hun må virkelig elske Sarah, jeg måtte næsten ikke en gang komme til Irland,” grinede Harry, det var rigtig nok min mor ville ikke have nogle af drengene til at komme hjem til os i Irland, men alligevel fik de til sidst lov.

“Lad os gå ind i stuen,” sagde Harry og gik ind i stuen, jeg fulgte hurtigt efter Harry og satte mig i sofaen. “Vi skal se Saw,” sagde Louis og skar en grimasse, jeg hadede Saw, og vi skulle se den hver gang vi skulle se film, det var forfærdeligt.

 

“Hvis I vil have mig undskyldt, så vil jeg op og gå i seng,” jeg rejste mig hurtigt fra sofaen, uden at vente på svar fra drengene. “Kom nu Niall, du går glip af filmen,” Louis klappede på pladsen ved siden af ham, jeg rystede på hovedet. “Jeg skal være sammen med Sarah imorgen, så nej,” jeg skulle til at gå ud i gangen da jeg hørte Harry sige: “Der er vidst en der er blevet kæreste kedelig,” jeg valgte bare at ignorere det og gå ovenpå.

Jeg gik i seng med det samme, jeg orkede ikke engang at børste tænder, så jeg lod hver. Jeg tog langsomt tøjet af, da jeg lå i sengen. Da jeg fik tøjet af kunne jeg endelig koncentrere mig om, at slappe af. Sarah havde været i min hjerne hele dagen, hun var sikkert i gang med at kysse med alle mulige drenge. Det håbede jeg virkelig ikke, vi havde lige bekræftet at vi var kærester. Jeg burde slappe af, og lade Sarah tage til fest, uden jeg ville pylre om hende og tro hun kysser med nogle.

Jeg lukkede stille mine øjne i. Jeg var egentlig overhovedet ikke træt, men jeg ville bare gerne væk fra filmen. Jeg hadede den film, og det vidste drengene udmærket godt, at de så bliver ved med at afspille den forstår jeg ikke, nok for at drille mig. Til tider kunne jeg blive træt af drengene selvom jeg elskede dem af hele mit hjerte. De var og er mit liv. Hvis jeg slet ikke havde været til audition på x-factor, havde jeg sikkert været inde for golf branchen. Gud, hvor jeg egentlig savner golf, jeg må tage Sarah med ud og spille golf en dag.

 

“Niall!” jeg åbnede langsomt øjne, og mumlede et ‘ja’. “Kendall har ringet!” jeg kiggede over på Harry som stod over i døren. “Tillykke,” jeg vendte mig rundt og skulle til at sove videre, men de ville bare ikke lade mig sove i fred. For helvede da også.

“Sarah er kommet til skade,” jeg åbnede øjne op hurtigt og rejste mig fra sengen. “Hvad?” jeg stirrede længe på Harry. “Hun blev for fuld og faldt ned af trapperne. Ud i bilen, så forklare jeg senere,” jeg skyndte mig at tage nogle bukser og en trøje på.

Jeg løb ned af trappen, og gik ud af døren. Jeg løb ned til bilen, hvor Louis, Liam og Harry sad. Så de var der alle sammen? Så måtte det være vigtigt. Jeg satte mig ind ved siden af Harry.

“Forklar,” jeg lukkede bildøren i og tog selen på. Jeg kunne høre Liam starte bilen op. “Hun blev for fuld, og faldt ned af en trappe. De ville kalde en ambulance, men hun insisterede på at hun hellere ville have dig til at komme, og der intet var galt,” forklarede Harry, jeg lyste op i et smil, da hun hellere ville have mig - selvom hun er fuld.

“Hvor slog hun sig henne?” spurgte jeg, en anelse for seriøst om. “Benet,” blandede Louis sig, jeg nikkede stille.

“Kør hurtigere!” råbte jeg til Liam, han kørte som en gammel mand. Sig mig, var han bange for at køre galt? “Slap af Niall, vi må ikke køre hurtigere,” tyssede Harry på mig, jeg rystede Harry af mig. “Regler er til for at brydes,” hviskede jeg stille.

“Niall vi er der om to minutter,” jeg kiggede op på Liam som kiggede strengt på mig. Jeg nikkede flovt, jeg blev en anelse for ivrig efter at se hende. “Jeg er bekymret,” hviskede jeg, det var faktisk ikke meningen at de skulle høre mig, men det gjorde de åbenbart. “Det skal nok gå,” jeg kiggede over på Harry, som lagde sin hånd på min skulder. Jeg sendte ham et venligt smil.

“Vi er der om et minut,” sagde Liam venligt, jeg sendte ham et taknemmeligt smil, jeg husker den gang Sarah var fuld for første gang. Hun bliver lidt for kærlig når hun er fuld, så jeg håber ikke hun har klamret sig til dem alle.

“Sarah, er du sikker på, at du skal have mere?” hun nikkede ihærdigt og tog endnu et shot. “Sarah du er ikke vant til at drikke,” jeg kiggede strengt på hende, men hun rullede bare sine øjne af mig. “Hav det lidt sj-sjovt, Niall,” stammede hun sig frem. “Stop nu!” råbte jeg.

“Slap af Niall, du er ikke Sarahs mor,” jeg kiggede ovre til min venstre side, hvor Louise stod. Jeg rullede med øjne, hvor jeg egentlig hader den pige, hun er forfærdelig irriterende. “Og?” sagde jeg flabet, hun rullede med øjne. “Hun bliver aldrig din,” grinede hun. Jeg havde sådan lyst til at give hende en lussing, det gjorde jeg også mentalt.

“Kys mig!” jeg kiggede over på Sarah som havde alkohol rundt om munden. “Du vil fortryde det i morgen,” mumlede jeg, jeg havde virkelig lyst til at kysse hende, men hun ville hade mig for det når hun blev ædru. Men selvfølgelig jeg kunne også sige at jeg var fuld? “Hold kæft, og gør det!” Sarah tog fat om hovedet på mig og gav mig et kys, jeg prøvede at trække mig tilbage, men jeg kunne ikke. Jeg ville jo gerne kysse hende. Åh Gud hvor hun ville hade mig for at jeg ikke stoppede hende.

Hun var sur på mig i flere uger, det gjorde ondt, for jeg prøvede at stoppe hende. Det føltes bare så rigtigt i øjeblikket. Men det var det åbenbart ikke. Hvorfor skulle Louise også sladre? Hun var så irriterende, gad vide hvad hun var blevet til i dag. Nok ingenting, hun var da alt for dum til at kunne få sig en uddannelse. Men hun kunne jo have forandret sig, jeg håber da alligevel hun har det godt i dag. Nok hader jeg hende, men jeg ønsker jo alle det bedste, også hende, ja.

“Niall,” jeg kiggede til min venstre side, hvor Harry havde åbnet døren. Så vi var her? Jeg sprang hurtigt ud af bilen, og løb ind i huset. Huset var stort, større end vores hus, hvilket var ualmindeligt, nu hvor vores bør være større nu hvor vi er fire, og hun kun er en. Men nu ved jeg ikke om hun bor sammen med sin søster, eller familie?

“Undskyld, hvad skal du?” jeg kiggede tilbage, hvor en stor mand stod. Åh Gud, det havde jeg ikke tid til. “Min kæres- veninde er kommet til skade,” jeg tog mig mentalt til hovedet, jeg havde næsten afsløret det.

“Det er okay Robin, det er sandt,” jeg kiggede til min højre side, hvor Kendall stod. Ham Robin gav hurtigt slip på mig igen, jeg skyndte mig at løbe over til Kendall. “Hvor er hun?” spurgte jeg bekymret om.

“Her,” Kendall åbnede døren ind til et værelse, hvor Sarah lå i sengen. “Du skal nok bruge nogle til at hjælpe dig,” jeg nikkede hurtigt og så drengene var bag mig. Jeg skyndte mig ind til Sarah, da jeg kom tættere på, så jeg hun græd og svedte. Åh Gud, hvor var det synd for hende.

“Niall,” hviskede hun, jeg kunne stadig lugte lugten af alkohol. Men sagen var at hun ikke var særlig fuld. Ikke så fuld som hun var dengang. “Sarah,” jeg aede stille hendes hår, endnu en tåre faldte ned fra hendes svedige kind. “Det gør ondt,” hviskede hun, jeg nikkede stille. “Det kan jeg se, jeg løfter dig ud i bilen. Så kører vi på hospitalet, om du vil eller ej,” sagde jeg, og tog stille fat under hende.

“Louis,” hviskede hun da hun fik øje på Louis. “Hej Sarah,” sagde Louis akavet, han havde aldrig været god til situationer som dem her. “Jeg kan godt lide dig, og resten af drengene,” Sarah kiggede over på Louis som smilte til hende, de troede jo hun hadede dem. “Vi kan også lide dig,” Louis gik hen og aede hendes hår - ligesom jeg gjorde.

Vi kom gående ud i bilen, jeg lagde hende ind på sædet i midten. Harry sad ved siden af hende, og det gjorde jeg også. Jeg spændte Sarah fast, og bagefter spændte jeg mig selv fast.

“Hvad så Sarah?” spurgte Harry om, jeg kunne mærke Liam starte motoren, der var ikke særlig langt til hospitalet. “Jeg har ondt i foden,” græd hun, jeg fik det vildt dårligt, jeg tog fat om hendes hånd, og nussede den. “Det skal nok gå,” Harry kiggede hende ind i øjne, flirtede han med hende?

“Hvornår er vi der?” Sarah kiggede grædende op på Liam, som kørte bilen. “To minutter,” han sendte et kort smil til Sarah. Jeg kiggede over på Sarah, som havde mascara i hele ansigtet. Hun var smuk selvom hun var grim, hvis det giver mening. Hvis jeg havde grædt så meget ville jeg ligne et fugleskræmsel.

“Niall,” hviskede hun, jeg kiggede over på hende, hun lagde sit hoved på mit bryst. “Jeg elsker dig,” mit smil voksede, nu hvor hun var fuld kunne jeg vide at hun mente det. “Kys mig,” jeg kiggede tvivlende på hende, hun lugtede af alkohol og kunne brække sig hvert øjeblik. “Du er fuld.”

“Liam, skynd dig lidt,” jeg kiggede op på Liam, som kiggede bagud på os. “Slap af Niall, jeg kan blive stoppet af politiet,” jeg rullede med øjne, hvad var chancerne for at han ville blive stoppet? De var meget små. “Bare skynd dig,” jeg kiggede over på Sarah, som svedte og rystede, det gjorde hun ikke før. “Liam hun ryster og sveder!” jeg gik i panik, jeg har aldrig opdaget noget lignende. “Det er alkoholen,” blandede Harry sig.

“Vi er her,” sagde Liam langt om længe og slukkede motoren. Jeg gik rejste mig op og tog fat

om Sarah, og gik hen mod indgangen. “Skynd dig,” hulkede Sarah, i det hun sagde det begyndte jeg og løbe. Jeg åbnede døren ind til hospitalet og gik hen til disken, hvor en kvinde sad med en bog og en kop kaffe.

“Hvad er problemet?” hun lagde sin bog fra sig og kiggede over på mig. “Hun var til en fest og slog sin fod,”  jeg kiggede ned på Sarahs fod.

“Der kommer nogle om lidt, med en seng,” jeg kiggede på Sarah som begyndte at ryste igen. Jeg vendte mig om og så drengene komme gående ind af døren, Louis sendte mig et opmuntrende smil, hvilket ikke hjalp meget. “Undskyld,” jeg kiggede over på damen ved disken igen, og nikkede.

“Hvad er hendes navn?” hun fandt en blok og kuglepen frem. “Sarah Andersson,” jeg kiggede på Sarah, som rystede endnu mere. “Intet mellemnavn?” spurgte hun om, jeg ryste stille på hovedet. “Kan de ikke skynde sig?” jeg trampede stille i gulvet, der måtte og skulle være et eller andet mere galt, siden hun rystede.

“De er her,” sagde damen og pegede over mod en gang, jeg gik dem hurtigt i møde. “Bare lig hende ned,” sagde den ene mand, jeg gjorde som han sagde og lagde Sarah ned på sengen. “Vi tager hende herfra,” sagde den anden mand og skulle til at køre væk med Sarah.

“Jeg vil have Niall med,” hviskede hun, jeg kiggede tikkende op på manden, men han rystede på hovedet. “Det er ikke så godt,” de kørte hurtigt væk med Sarah, og en angst inde i min krop voksede.

Jeg gik tilbage til drengene, som så spørgende ud. Jeg rystede blot på hovedet og satte mig ned på en af stolene ved receptionen. “Hvad så?” jeg kiggede over på Louis, som tog mig til skulderen, jeg sendte ham bare et uskyldigt smil. “Jeg venter her, I kan bare tage hjem,” foreslog jeg, det var jo ikke sikkert at drengene ville vente her sammen med mig.

“Det er okay Niall, vi er her alle sammen. Også fordi vi kan lide Sarah, men også fordi vi kan lide dig, og ved hvor meget hun betyder for dig,” jeg kiggede op på Liam, og sendte ham et taknemmeligt smil. “Tak Liam,” man vidste altid hvor man havde Liam.

***

Hej, jeg ved ikke om jeg skal lave flere synsvinkler fra Niall. Det er ret længe siden jeg har opdateret, undskyld.

Knus

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...