Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28427Visninger
AA

5. "Are you a model?" - kapitel 4

Sarah Andersson

23/2-16

4. Jeg var på vej ned, på mit nye job. Det var måske ikke et luksus job, men pengene er jo gode gode nok når man engang fik dem.

Min vagt i dag var fra sytten til fireogtyve. Det ville blive en meget lang dag, jeg er ikke van til at arbejde, og især ikke til klokken fireogtyve om natten. Problemet her var, at jeg ikke er den type der er særlig meget engageret i at arbejde. 

Jeg tog min telefon op af lommen, og kiggede på klokken. seksten otteoghalvtreds, allerede en god start. Jeg ville sikkert komme for sent, for der er fem minutters gå gang hen til Leon herfra, og jeg har kun to minutter. 

Jeg begyndte stille og roligt, at løbe. Min skulder ramte en tilfældig person, min røv gled hårdt ned på den barer asfalt. “Undskyld,” sagde jeg, mens jeg hurtigt rejste mig op. Jeg løb ihærdigt videre mod Leon. 

Jeg slog dørene op til Leon, og løb om bagved. “Er du den nye?” jeg kiggede forskrækket op og så en mørkhåret fyr. Jeg nikkede stille. 

“Det er måske ikke så godt, at du kommer for sent på din første dag,” sagde han og kiggede op på uret, jeg kiggede også hurtigt op på uret. Den var tre minutter over sytten.

“Jeg hedder Ben,” smilede han og gav mig hånden, jeg tog i mod den “Sarah,” sagde jeg og gav slip. “Ved du hvad du skal?” spurgte Ben om, jeg rystede stille på hovedet. 

“Her,” sagde han, og kastede et forklæde i hovedet på mig. Jeg tog forklædet på. “Jeg regner ud, at jeg skal lære dig op,” jeg kiggede over på Ben, som gik ud mod kassen. 

“Du kan starte med at tørre border af,” sagde Ben og gav mig en spand med vand og karklude. Jeg tog i mod den og gik ned mod de urene border.

Børn skreg, mens forældre tyssede på dem. Det var det rene mareridt at være her. Jeg ville hjem, jeg hader allerede nu at være her. 

“Undskyld mig, kan du tørre vores bord af. Der er bræk udover det hele,” sagde en, jeg vil skyde på en nybagt mor. Jeg nikkede, og satte kurs mod det ulækre bord. 

“Må jeg lige forstyrre dig, igen?” spurgte hun om. “Ja,” sagde jeg og kiggede over på hende, igen. “Ved du hvad en stor menu koster?” hun kiggede nervøst på mig. “Der må jeg desværre skuffe, jeg er ny her,” undskyldte jeg. 

Jeg begyndte og tørre det bræksmurte bord af. Jeg fik kvalme flere gange, og for det ikke skulle være løgn var jeg også ved at kaste op et par gange. 

“Tak,” sagde damen, da jeg havde tørt bordet af. “Du kalder bare hvis det skulle være en anden gang,” sagde jeg og forlod bordet, jeg mente slet ikke et ord af det jeg sagde. Hun skulle i hvert fald ikke kalde en anden gang.

Klokken var ved, at nærme sig fireogtyve - jeg ville snart få fri, endelig. Men der var lige et par stykker tilbage i resturanten. 

“Du er vel nok smuk,” jeg kiggede hen til siden, hvor en gammel skummel mand snakkede til mig. “Tak,” sagde jeg, mens jeg svuppede gulvet. 

“Er du model?” spurgte han om, jeg fandt ham virkelig væmmelig. “Nej, det er jeg dog ikke,” sagde jeg, mens jeg dyppede kosten i vandet. 

“Det burde du virkelig blive,” sagde han, jeg følte mig virkelig utryk ved ham. “Tak, men nej,” sagde jeg og begyndte at svuppe gulvet. “Hvorfor ikke?” spurgte han om, han spurgte virkelig om meget. 

“Jeg er aldrig blevet spurgt af nogle der har styr på sådan noget, og så er jeg heller ikke særlig køn,” sagde jeg, jeg stoppede med at svuppe, for at vente på et svar fra ham.

“Jeg kommer fra et model selvskab, jeg vil gerne tilbyde dig en prøve fotografering,” jeg kiggede skeptisk på ham. “Mener du det? Altså det er jo bare mig,” sagde jeg, han startede med at grine. “Jeg arbejde med alle de største modeller, de sagde nøjagtig det samme som dig da de blev tilbudt det.”

“Hvad siger du så?” spurgte han om, mens han tog et kort op af hans lomme. “En prøve fotografering, skader vel ikke,” sagde jeg, og tog i mod hans kort.   

“Hvornår kan du?” spurgte han om, og tog en blok frem. “Imorgen har jeg fri, men det er ret tideligt,” insisterede jeg på. “Nej, imorgen er godt,” sagde han, og skrev det ned på sin blok. 

“Dit navn?” jeg stammede lidt, “Sarah Andersson,” sagde jeg en smule nervøst. “Fantastisk, jeg kan allerede mærke du bliver en af de næste store navne. Adressen står på det kort jeg har udleveret til dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...