Endless Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Den 23 årige Sarah Andersson, var engang bedste venner med den verdensberømte Niall Horan fra One Direction. Sarah er ensom, er ikke kommet videre siden folkeskolen - ingen uddannelse. Men da Sarah får et tilbud, om at blive model kan hun umuligt sige nej. Da hendes karriere begynder, at starte får den irske charmør øje på hende igen. Kærlighed blomster mellem dem, og ligesom det går allerbedst for dem, sker noget meget uventet..

74Likes
66Kommentarer
28360Visninger
AA

12. "A date?" - kapitel 11

Sarah Andersson

19/3-16

11. “Niall, hvor er resten af drengene, egentlig?” spurgte jeg om, og kiggede mig omkring. Drengene havde ikke været her hele dagen, jeg blev en smule bekymret om, hvad der var sket med dem. “Rolig nu. De er i Dinsey World,” sagde Niall roligt. Jeg kiggede over på Niall og nikkede stille. 

“Sarah?” jeg kiggede over på Niall og nikkede, Niall så en smule nervøs ud, hvilket fik mit humør til, at dale en smule. “Skal vi ikke tage ud, at spise i aften?” spurgte han nervøst om, jeg bed mig lidt i læben. Jeg ville hellere end gerne, ud at spise med Niall. “Jo,” sagde jeg og sendte Niall et kæmpe smil. “Men Niall,” sagde jeg en smule flovt. “Jeg har ikke noget at tage på,” nærmest hviskede jeg. “Vent lige,” sagde Niall, og rejste sig fra sofaen og gik op af trapperne. 

Jeg var stadig en smule ked af det, efter hende pigen kaldte mig for grim i går. Men nu, hvor jeg er model, må jeg jo nok lære at der er mange andre der vil kalde mig for grim. Nu er det jo heller ikke fordi jeg er sådan vanvittig flot. Jeg følte jeg havde gjort Niall til grin, ved at græde ude foran butikken, hvor alle paparazzier kunne få en masse klamme billeder, og fremstille Niall som en idiot. Jeg følte mig til grin, og jeg var mindst af alt også meget flov. 

“Kig,” sagde Niall, jeg kiggede over mod Niall, som holdte en brun papkasse i hånden. “Her,” sagde Niall og nærmede sig mig. “Skal jeg tage den?” spurgte jeg en smule dumt om. “Ja,” grinede Niall. Jeg tog stille i mod papkassen, den var lidt tung, men alligevel ikke særlig tung. “Åben den nu,” sagde Niall, og satte sig i sofaen ved siden af mig. 

Jeg åbnede papkassen, det første der mødte mit syn var noget rødt stof. Jeg tog det røde stof op, det viste sig at være noget helt fantastisk; Den røde kjole fra igår. “Nej Niall,” sagde jeg med det samme, jeg kunne ikke tage imod den. “Jo, tag den på,” tikkede Niall mig om. “Niall jeg kan jo ikke tage imod den, den har jo været mega dyr,” sagde jeg, og skulle til at ligge den ned i papkassen igen. 

“Sarah, tag den nu på. Jeg har mange penge, den var ikke dyr,” sagde Niall til mig, jeg kiggede på kjolen og fik øje på prisskiltet. “Nej, den kostede: Femogtres,” sagde jeg og skulle til at lukke papkassen sammen igen. “Gør mig en tjeneste; Tag den på, i det mindste,” bad Niall mig om. “Nej,” sagde jeg og sendte Niall et lumsk smil. “Det skal være en overraskelse til i aften,” sagde jeg og rejste mig fra sofaen. 

“Tager du hjem, nu?” spurgte Niall forvirret om, jeg nikkede stille. “Jeg skal lige i bad, og gøre mig klar,” sagde jeg og gik ud i gangen med papkassen. “Jamen, jeg henter dig klokken seks,” sagde Niall. Jeg kiggede på klokken, den var seksten, toogtredive. “Syv,” rettede jeg Niall. “Okay så klokken syv,” sagde Niall, jeg sendte ham et smil fordi han gav sig for min skyld. “Vi ses,” sagde jeg og, gik ud af Nialls dør. 

Jeg gik med faste skridt hjemad. Jeg skulle skynde mig, jeg ville gøre ekstra meget ud af det, nu hvor jeg skulle ud og spise med Niall. Vejret var blevet rigtig dårligt, og det var begyndt, at regne en smule. Men jeg holdte stadig hovedet oppe, for Niall havde inviteret mig ud, at spise - det gjorde mig super glad. Uanset, hvor meget jeg hadede det, så var jeg måske ved at får følelser for Niall - måske var de aldrig forsvundet? I hvert fald, var jeg overhovedet ikke sur på Niall mere, jeg ville nok have gjort det samme som ham, hvis jeg var ligeså forelsket i ham - og det var jeg jo. 

“Undskyld!” jeg kiggede mig tilbage, og en pige løb efter mig. “Er du ikke Sarah Andersson?” spurgte hun om, jeg nikkede stille. “Kan jeg få din autograf og et billede med dig?” spurgte hun sødt om. “Hvad mener du?” spurgte jeg en smule uforstående om. “Er du ikke Gucci pigen?” spurgte hun en smule akavet om. “Jo, jeg glemmer det af og til,” grinede jeg. Pigen gav mig et stykke papir, og en kuglepen, jeg skrev hurtigt under på den. Pigen tog sin telefon op, og tog et selfie med mig. “Tusind tak,” sagde hun, og skulle til at gå sin vej. “Det er mig der siger tak,” hviskede jeg, men højt nok, til at hun kunne høre det, hun sendte mig et kort smil og gik sin vej. 

Jeg fortsatte ned af Londons nu våde og poetiske gader. Jeg havde lige skrevet min allerførste autograf, jeg blev helt glad ved tanken om det. Jeg ville umiddelbart tænke, at den første autograf glemmer man ikke lige. 

Jeg kom til de genkendelige boligblokke; Inkluderede min lejlighedsblok. Jeg gik op i opgangen til min lejlighed. Noget var anerledes, der var kommet et skilt. Jeg gik over til skiltet for at læse det. 

Der er ombygning lige midlertidigt. Her skal være en reception, vi takker for deres tålmodighed. Inden længe vil alt være fikset. Hvis du vil vide mere om det, så tjek vores hjemmeside. Tak. 

Da jeg havde læst skiltet gik jeg op til min lejlighed. Jeg låste mig ind, og smed mine sko af. Jeg kunne ikke forstille mig, at der skulle være en reception, men der kan man bare se. Jeg gik ud på badeværelset og kiggede mig lidt i spejlet. “Hvorfor er du så grim?” spurgte jeg mig selv om. Jeg kiggede hurtigt væk fra spejlet igen, da jeg ikke kunne lide det syn jeg mødte. 

Jeg tog mit tøj af, og gik ind i badet. Jeg tændte for vandet, i starten var det iskoldt, og slet ikke fristende, men senere hen blev vandet dejlig varmt, og her ville jeg bare stå i evigheder. Jeg tog en klat shampo i mit hår, og fik det til at skumme. Jeg kunne mærke shampoen trænge igennem mine øjenlåg, og en i mine øjne. Da shampoen fra mit hår var skyllet ud, åbnede jeg stille øjne, jeg kunne mærke shampoen i mine øjne, og et par tårer faldt ned fra mine øjne. 

Jeg kom igen til at tænke på, hvor pinlig jeg var overfor Niall. Jeg havde bare stået som en eller anden tudeprinsesse og bare grædt. Han inviterede mig sikkert kun ud og spise, fordi han har medlidenhed med mig, fordi jeg er grim. Tænk han overhovedet gider mig, hvis jeg var ham, havde jeg ikke spildt min tid på en idiot som mig. Jeg havde jo også spillet herre kostbar i starten, og han vil mig endda stadig, jeg fatter det virkelig ikke. 

Jeg slukkede vandet, og trådte ud af bruseren. “Pis,” mumlede jeg for mig selv, jeg havde glemt et håndklæde. Jeg gik igennem min lejlighed, helt våd, kun for at hente et latterligt håndklæde. Jeg kom til min skuffe, og tog et lilla håndklæde med blomster på, ud. Jeg tog det rundt om min nøgne krop, og gik ud på badeværelset igen. 

Da jeg havde tørret min krop, tog jeg håndklædet op i mit hår, for at tørre det nemmere. Jeg tog mit undertøj på, først mine g-strenge og efter min bh, som faktisk var rød. Jeg gik ind på mit værelse, og tog makeup på. Jeg ville ikke tage vanvittig meget makeup på, for jeg kan huske Niall altid sagde han ville have en naturlig pige. Så jeg endte med kun at tage: Bronzer, concealer, mascara, tegne bryn op og lidt pudder. 

Tænk, at jeg retter mig efter Niall. Jeg har hadet den dreng i jeg ved ikke hvor mange år, og det gør jeg vel stadig? Men inderst inde, tror jeg faktisk at jeg en forelsket i ham. Jeg fatter det ikke, jeg har gået og sagt til Jasmin jeg hader ham. 

“Fuck,” hviskede jeg. Jeg havde helt glemt Jasmin, bare fordi mit liv var blevet spændene, men model venner og One Direction. Men sidst vi snakkede sammen var hun så sur, og kunne slet ikke sætte sig i mine sko - hun havde gjort det samme, hvis hun var mig. 

Jeg tog mit håndklæde af mit hår, og redte det igennem, med min børste. Da jeg havde redt mit hår igennem gik jeg ned i køkkenet og fandt den kjole frem som jeg havde fået af Niall. Jeg kiggede stille på den, og tog den så hurtigt på. 

Jeg gik op på mit værelse igen, og kiggede mig i spejlet. Den passede mig godt, den så ikke dårlig ud på mig. Jeg tog min telefon frem og kiggede på klokken: Seks,  halvtreds. Jeg tog min taske med mig, og puttede min telefon ned i den, og tog så mine røde stilletter på. 

Jeg satte mig i sofaen og tændte for tv’et. Lige nu var tv’et på MTV. 

“Jeg er jeres vært Caroline Charles, og du ser MTV. Den irske berømthed Niall Horan, blev spottet med en pige igår. Vi har nu fundet ud af, at pigen er: Sarah Andersson. Sarah Andersson er model for Gucci. Den irske charmør har smeltet hjertet på den britiske Sarah. Se med efter pausen,” sagde værten som åbenbart hed Caroline. 

Jeg sad bare og smilede lidt, ved tanken om, at være Nialls kæreste. Han har smeltet mit hjerte, ja. Jeg er virkelig ikke stolt over, at jeg gerne vil være Nialls kæreste, men man må vel følge sit hjerte, og det gør jeg; Det har min mor altid fortalt mig. 

Jeg kunne høre et par bank på døren. Jeg skyndte mig ud til døren, for jeg vidste, at det kun kunne være Niall, min Niall. Jeg åbnede døren, og der stod han iført i jakkesæt. “Wow,” sagde jeg, han så virkelig godt ud - og så var han også rimelig lækker i jakkesæt. “Det er mig der bør sige wow,” sagde Niall, og kiggede på min kjole, jeg blev en smule genert og rødmede lidt. 

“Skal vi?” spurgte Niall om, jeg nikkede og gik ud af lejligheden, og låste den efter mig. “Jeg læser der skal være reception her,” sagde Niall til mig, jeg nikkede stille. “Ja,” sagde jeg og åbnede døren, så vinden mødte vores ansigter. “Kom,” sagde Niall, og gik til den anden side end vi rigtig skulle. “Vi tager bilen,” grinede Niall, og åbnede bildøren for mig. “Tak,” sagde jeg. 

“Lad os køre afsted,” sagde Niall da han satte sig ind i bilen, Niall startede motoren op. “Niall?” spurgte jeg genert om, jeg vidste ikke lige, hvorfor jeg blev så genert. “Ja?” sagde Niall og kiggede over på mig. “Hvad er det her?” spurgte jeg om, med hensyn til at vi skulle ud at spise i aften. “Lige hvad du syntes det skal være,” sagde Niall, mens han koncentrede sig om at køre. “En date?” spurgte jeg endnu mere genert om. 

“Det lyder som en date,” sagde Niall, og kiggede over på mig med et smil, jeg sendte også Niall et smil. Så var det jo en date med Niall. “Så er det en date,” sagde jeg og kiggede ud af ruden med et smil. Jeg kiggede over på Niall, som også sad og smilte lidt. Så måske var han også forelsket i mig? Nej umuligt. Han er verdenskendt, han kan vælge hvem som helts han vil, det ville jo aldrig blive mig. Latterlig tanke. 

“Sarah?” jeg kiggede over på Niall, som også kiggede over på mig. “Du er virkelig smuk,” sagde han, jeg sendte ham et smil og kiggede ud af ruden igen. Han mente sikkert ikke engang at jeg er smuk, han har sikkert medlidenhed med mig. “Og jeg mener det,” tilføjede han, jeg kiggede over på Niall igen. “Hvordan vidste du det?” spurgte jeg om, jeg mener hvordan vidste han, at jeg ikke troede på det. “Sarah, du har ikke ændret dig så meget,” sagde Niall, jeg sendte ham et skævt smil og kiggede ud af ruden igen. 

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte bare at hver gang jeg kiggede på Niall fik jeg sommerfugle i maven, men jeg mener jeg er jo blevet forelsket i ham vold hurtigt. Eller er det normalt at blive forelsket i en så hurtigt? Det tror jeg virkelig ikke. Er der noget galt med mig? Højest sandsynligt. 

“Vi er her,” sagde Niall, og stoppede motoren. Jeg gik ud af bilen, og så vi stod foran en gourmet restaurant. “Niall,” sagde jeg chokerede da han kom op ved min side. “Du trænger til god mad,” sagde Niall, og gik ind på restauranten efterfulgt af mig. 

“Hej hr,” sagde tjeneren, jeg sendte hende et lille smil. “Et bor til Niall Horan,” sagde Niall, tjeneren tog et menukort med og fandt et bor til to. “Værsgo,” sagde hun, og gjorde plads til Niall og jeg. 

“Hvad skal du have?” spurgte Niall om, efter vi havde siddet i lidt tid, og kiggede i menukortene. “Jeg tænker, bare en salat,” sagde jeg, og lagde menukortet fra mig. “Hold op Sarah, vi er på gourmet restaurant. Du skal da have noget andet end salat,” sagde Niall og tog mit kort op igen, og gav mig. Jeg tog i mod kortet, hvis jeg skulle være ærlig havde jeg heller ikke særlig meget lyst til salat. 

“Men Niall, hvis Robert ser jeg spiser usundt, slår han mig ihjel,” hviskede jeg til Niall. Niall kiggede sig stille omkring og så over på mig igen. “Han er her ikke, du må godt spise usundt, bare lige i dag,” sagde Niall, jeg nikkede stille og kiggede ned i menukortet igen. Der var mange forskellige retter, alt for mange. Det var en alt for stor beslutning. 

“Jeg skal have en bøf,” sagde Niall og kiggede over på mig, han ventede sikkert på at jeg ville sige hvad jeg skulle have. “Jeg skal også have en bøf,” sagde jeg og lagde kortet på bordet, igen. Niall tog armen i vejret, for at vise vi gerne ville bestille. Det varede ikke andet end to minutter og en ny ung tjener kom ned til vores bord. 

“Vi skal have to bøffer,” sagde Niall, og sendte tjeneren et smil - selv dette smil gjorde ondt i mit hjerte. “Hvordan skal den være?” spurgte tjeneren om, mens hun noterede bestillingen ned. “Medium,” sagde jeg. “Det samme,” sagde Niall hurtigt, tjeneren nikkede og noterede ned igen. “Hvad skal I have, og drikke?” spurgte tjeneren irriteret om. “Jeg skal have va-“ sagde jeg, men Niall afbrød mig. “Vi skal have to mellem colaer,” sagde Niall og sendte mig et smil. “Er du sikker? Lige meget,” sagde tjeneren og tog kortene med sig, og gik.  

“Hun var sur,” grinede jeg, Niall nikkede lidt. “Niall, jeg sagde jeg ville have vand,” grinede jeg. “Du har godt af lidt cola,” sagde Niall og kiggede på min mave, af ren refleks sugede jeg maven ind. “Du behøves ikke suge maven ind, det gør alligevel ingen forskel,” grinede Niall af mig. “Det var af refleks,” grinede jeg. 

“Hvad skal du imorgen?” spurgte Niall om, efter få minutters stilhed. “Jeg skal på arbejde,” sukkede jeg, jeg kan godt lide mit arbejde, men alligevel ikke. “Kan du ikke komme hjem til mig bagefter?” spurgte Niall om, jeg nikkede stille. “Hvad syntes du egentlig om drengene?” spurgte Niall om. “Louis, Liam og Harry?” spurgte jeg dumt om, selvfølgelig var det dem, hvem skulle det ellers være? “Ja.”

“De er vel meget søde, hvorfor da?” spurgte jeg om. “De tror ikke, at du kan lide dem,” sagde Niall “Sarah, jeg vil have du skal være ærlig, kan du virkelig lide dem?” spurgte Niall om igen. “Ja Niall, jeg kan virkelig godt lide dem,” sagde jeg seriøst, jeg syntes faktisk at de var helt vildt søde. “Hvad så med mig?” spurgte Niall om, og sendte et kæmpe smil. “Du er fantastisk,” sagde jeg. 

“Værsgo,” sagde tjeneren, og gav os hver en cola, og mad. “Tak,” sagde jeg og sendte hende et smil. “Det ser godt ud,” sagde Niall og kiggede på hende. Heldigvis sagde han ikke: Du ser godt ud. Tjeneren gik igen. “Kan du godt spise den?” spurgte Niall om, jeg grinede lidt. “Ja,” portionen var virkelig lille, men det er det vel altid når det er gourmet?

Jeg tog en bid af bøffen, den var fantastisk, stegt perfekt. “Den er virkelig god,” sagde jeg og tog endnu en bid. “Så var det godt du ikke tog salaten alligevel,” grinede Niall af mig, jeg sendte ham et irriteret smil. “Hey! Du skal ikke være irriteret på mig,” grinede Niall igen. “Det er jeg da heller ikke,” sagde jeg ironisk. Jeg tog en kartoffel der hørte til bøffen, der var ikke mange kartofler, det var ovenstegte kartofler. “Fuck det smager godt,” sagde jeg en anelse for højt, alle i lokalet kiggede på mig, jeg tog hurtigt min hånd op til min mund.

“Undskyld,” sagde jeg flovt, og jeg var sikkert også helt rød i hovedet. “Det var sjovt,” grinede Niall, med mad i munden. Igen kiggede alle over på os igen, men denne gang på Niall. “Det er sjovt,” grinede jeg, men ikke med mad i munden, det klarer Niall fint selv. “Ja, haha,” sagde Niall ironisk. Jeg kiggede på Niall, det var som om jeg ikke kunne fjerne mine øjne fra Niall. Det var også som om, Niall bare blev flottere og flottere for hvert minut, jeg kan ikke forklare hvordan. 

“Hvad er der?” sagde Niall, jeg blinkede et par gange med øjne for at komme ud af min staver. “Ikke noget,” sagde jeg stille, og tog en bid af min bøf, som der næsten ikke var mere tilbage af. “Jo, hvorfor kiggede du på mig?” spurgte Niall om, skulle han blive ved med at køre rundt i det? “Syntes bare du er flot,” sagde jeg måske en smule for ærligt. “Mener du det?” spurgte Niall chokerede om, jeg nikkede stille. “Du er også flot,” sagde Niall, og kiggede mig ind i øjne. 

“Skal vi ikke skride herfra?” hviskede Niall til mig, jeg nikkede stille. “Man får alligevel heller intet mad for pengene,” hviskede jeg til Niall. Niall viftede med sin hånd igen, og igen varede det ikke andet end to minutter og den sure tjener kom ned til os. “Vi er færdige,” sagde Niall, tjeneren nikkede irriteret. “Jeg finder lige kvitteringen,” sagde hun og gik ud efter kvitteringen. 

“Her,” sagde hun og gav Niall en kvittering, og en kortautomat. “Jeg betaler kontant,” sagde Niall og gav hende nogle pengesedler, jeg kunne ikke lige gennemskue hvor mange penge. “Tak,” sagde hun og gik. Niall krøllede kvitteringen sammen og lagde den på hans tallerken. “Skal vi?” spurgte Niall om, jeg nikkede.

Vi rejste os begge fra bordet, og gik ud af restauranten. “Jeg er sulten,” var det første Niall sagde da vi kom ud, jeg begyndte at grine lidt. “Det er jeg også,” sagde jeg. “Vi tager Mcdonalds drive in,” sagde Niall og satte sig ind i bilen, jeg gjordet det samme som Niall. “Jeg er virkelig virkelig virkelig sulten,” sagde Niall og startede motoren.  

“Hende der tjenere hun var virkelig sur. Man skulle tro hun ikke havde fået løn i et år,” grinede jeg. “Ja, og hun virkede ligeglad med os,” grinede Niall, og kørte ned af vejen der førte til Mcdonalds. “Hvad skal du have?” spurgte Niall om, da vi kom til kortet ved drive in. “Bare vent og se,” sagde jeg, Niall kiggede underligt på mig, men kørte så videre til der hvor man skal bestille. 

“Velkommen til Mcdonalds, hvad kan jeg hjælpe med?” var det første standeren sagde, selvfølgelig var der en dame som snakkede. “Jeg skal bede om, oste sticks, en cheeseburger, pomesfritter, en mellem cola og løgringe,” sagde Niall, jeg kunne ikke rigtig beslutte mig så jeg sagde: “Jeg skal have det samme.”

“Så to pomesfritter, to mellem colaer, to cheeseburgers, to gange oste sticks og to gange løgringe?” spurgte hun om. “Ja,” sagde Niall. “Hver venlig og kør hen til betalingen,” sagde damen, Niall gjorde som hun sagde og kørte hen til betalingen. 

“Det bliver femten pund,” sagde damen, Niall tog en seddel op. “Desværre, vi tager ikke imod store sedler efter klokken tyve,” beklagede damen meget. “Det er okay, I kan beholde resten,” sagde Niall og gav hende sedlen. “Det kan vi ikke tage imod,” sagde damen og takkede pænt nej tak. “Det er okay, jeg kan ikke finde på at bruge dem på noget andet der er mere fornuftigt,” grinede Niall. “Bare behold dem,” tilføjede Niall. Efter lidt tid tog hun imod sedlen og sendte Niall et taknemligt smil. “Kør I frem til leveringen,” sagde hun og sendte os et smil. 

“Hun var mere glad for sit arbejde, end hende den anden,” sagde jeg til Niall. “Og så er det ikke engang løgn,” grinede Niall. “Nu er jeg også virkelig sulten,” sagde jeg. Duften af Mcdonalds fyldte begge mine næseborde. 

“Værsgo,” sagde damen, og gav Niall maden. Hun rørte ved hans arm, det kunne jeg ikke lide. “Mange tak,” sagde Niall og tog imod maden, Niall gav mig maden. Niall startede motoren og kørte sin vej, jeg tog nogle pomfritter. “Giv mig også lige en,” sagde Niall, jeg tog en pomfrit op, og gav Niall den. Jeg gav ham den faktisk så meningen at han skulle tage den med hånden, men han tog den med munden, hvilket ikke gjorde mig noget. 

“Niall, jeg bliver nødt til at tage hjem,” sagde jeg, da jeg så boligblokkende til min lejlighed. “Det er bare i orden,” sagde Niall, og kørte ned ad sidevejen. “Hvad med din mad?” spurgte Niall om, og holdte ind på parkeringspladsen. “Den tager jeg med, hvis det er i orden?” sagde jeg til Niall, Niall nikkede. “Det er i orden,” sagde Niall. “Jeg sender nogle penge for mad, når jeg komme op,” sagde jeg og skulle til at kramme Niall. “Lad hver med det,” sagde Niall. “Jeg giver,” tilføjede han. 

Jeg skulle til at give Niall et kram, men i stedet for et kram blev vores læber plantet på hinandens. Jeg tog rundt om Nialls ryg, og Niall gjorde det samme. Kysset blev udviklet, og Nialls tunge fandt sted i min. Efter to minutter, hvor vi sad og kyssede, var der nogle der råbte ude foran.

“Niall er det din kæreste?” råbte en. “Er det Sarah Andersson?” råbte en anden. Niall og jeg trak os forskrækket fra hinanden. Det var paparazzier “Pis,” hviskede Niall, med et smil på læben. Faktisk, uanset, hvor meget jeg nok bør hade denne her situation, elskede jeg den faktisk. “Vi ses,” hviskede jeg til Niall og tog min pose med mad. “Farvel,” hviskede Niall.

“Er det din nye kæreste?” råbte en mand, og de løb alle sammen over mod mig. “Er I bare venner, eller er I kærester?” råbte en anden. “Er Niall sød?” råbte en tredje. Jeg gik målrettet forbi dem, og ind i min lejlighedsblok. Jeg kunne stadig høre dem tage en masse billeder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...