If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54465Visninger
AA

9. Kapitel 8 - Det min søster

Jeg havde nu ligget i snart en time og snakket med Melanie om alt mellem himmel og jord. Hun var nu skøn. Jeg fjerne hurtigt min mobil fra øret, da jeg hørte for døren gå op.

“Mellemus, jeg bliver nødt til at gå nu…” Sagde jeg hurtigt og lagde på. Jeg hørte nogle høje grin, som nærmede sig óg jeg frøs til is. Jeg kom hurtigt på benene og satte kursen mod trappen, men Harrys stemme stoppede mig.

“Hey Melody.” Jeg stivnede og vendte mig langsomt om. Der stod de, alle 4 drenge og gloede på mig. Harry kløede sig lidt akavet på armen, og først der gik det op for mig, at jeg stadig ikke havde bh på.

“Øhm hej,” mumlede jeg  og lagde armene over kors, så de dækkede mine bryster - i hvert fald så meget som muligt.

“Jeg troede at i skulle være i din lejlighed?” Spurgte jeg efter lidt tid stilhed. Det var en meget akavet stilhed. Og Den høje blonde dreng blev ved med at stirre på mig, hvilket jeg fandt utroligt ubehageligt. Han kunne vel forhelvede kigge et andet sted hen og lade mig beholde lidt af min værdighed!

“Det skulle vi også, men jeg tilbød dig jo at vise dig byen og vi tænkte at vi måske skulle gøre det idag? Os 5?” Spurgte Harry tøvenede. En anden dreng, som jeg ikke aner hvad hedder, puffede en albue ind i siden på den blonde, så han fjernede sit blik fra mig.

“Jo, det lyder fint.. Hvad er det nu i hedder?” Spurgte jeg, pinligt berørt over at jeg ikke anede deres navne.

“Jeg er Liam.” Drengen der havde givet blondie en albue i siden, trådte et skridt frem.

“Jeg er Louis,” hilste en anden dreng, men rodet brunt hår.

“Jeg er Niall,” smilede den sidste dreng genert. Kæft de så alligevel godt ud.

“Okay.. Øhm, jeg går lige op og får noget tøj på.” Med de ord vendte jeg mig om og skyndte mig op ad trappen. Uheldigvis snublede jeg over mig selv og var lige ved at vælte, men jeg nåede lige at få balancen. Okay min sidste rest af værdighed var officielt væk.

“Er du okay?” Lød det fra Liam, men jeg ignorerede ham og skyndte mig videre. Flot Melody, mega elegant. Jeg pustede tungt ud og gemte hovedet i mine hænder, da jeg endelig var kommet ind på mit værelse.

 

Harrys synsvinkel

 

“Harry hvad sker der, du har opført dig så underligt idag?” Liams stemme havde en undertone af bekymring, som fik mig til at kigge op fra min kaffekop. Jeg trak hurtigt på skuldrene og lænede mig tilbage i sofaen.

“Min søster er kommet hjem,” svarede jeg omsider og Niall stoppede sin gumlen på en chips. Den dreng kunne fandme æde.

“Gemma?” Spurgte han undrende og kastede flere chips i hovedet.  

“Det en lang historie,” sukkede jeg. Det var egentlig ikke noget jeg havde fortalt dem om og heller ikke det jeg havde mest lyst til at snakke om, men de var jo mine bedste venner.

“Jeg elsker historier!” Udbrød Louis begejstret og tog en håndfuld chips fra Niall, som så ekstremt utilfreds ud.

“Jeg har to søstre og da jeg var 4 blev den yngste - Melody, sendt i vidnebeskyttelse, fordi hun så vores moster blive dræbt.” Min forklaring var kortfattet og ikke specielt detaljeret, men som sagt havde jeg ikke rigtig lyst til at snakke om det.

“Shit!” Udbrød Louis og Niall stirrede mig, lidt som om ordene ikke helt trængte ind. Liam sad og så ret tænksom ud, mens han kørte sin hånd igennem hans hår adskillige gange.

“Det er da godt, er det ikke? Altså at hun er hjemme?” Spurgte Liam og kiggede alvorligt på mig. Jeg trak langsomt på skuldrene og kørte frustreret hånden igennem mit efterhånden halvlange hår. Jeg burde nok snart blive klippet.

“Hun virker ikke til at være glad for at være her, desuden så kender jeg hende slet ikke!” Ordene var ekstremt sande. Hun virkede som en der langt fra gad og være her. Ikke at jeg kunne bebrejde hende, det måtte være noget at en omvæltning. I går aftes havde jeg også set det billede af hende og hendes pleje lillebror, og  jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt jaloux. Det virkede som om de havde et vildt godt forhold, men det burde jo næsten være mig og hende. Hun var jo egentlig kun min lillesøster biologisk?

“Skal vi så ikke tage over og hilse på hende? Måske vise hende London?”  Foreslog Louis og jeg lyste op i et stort smil. Det var faktisk slet ikke nogen dårlig ide.

“Louis din idiot!” Hvæsede Niall, da vi trådte ind i gangen hjemme hos mine forældre og Louis tog det sidste af Nialls snackbar. Jeg grinte højt  over Nialls sure ansigt, og de andre istemte sig hurtigt. Vi fortsatte ind i stuen, hvor jeg opdagede at Melody var  på vej ovenpå.

“Hey Melody!” Hilste jeg og hun stivnede. Havde jeg sagt noget forkert? Hun vendte sig langsomt om og jeg mærkede hvordan jeg måbede. Hendes trøje var mega gennemsigtig og bh havde hun i hvert fald ikke på.

“Øhm hej,” mumlede hun og lagde forlegent armene over kors, så man ikke længere kunne se hendes bryster. Ud af øjenkrogen lagde jeg mærke til at Niall stod og stirrede måbende på hende, hvilket jeg egentlig ikke kunne bebrejde ham for. Liam var faktisk den eneste, som tog det hele i nogenlunde stiv arm.

“Jeg troede ikke skulle være i din lejlighed?” Spurgte hun stille efter lidt tid og jeg svarede hurtigt.

“Det skulle vi også, men jeg tilbød dig jo at vise dig byen og vi tænkte at vi måske skulle gøre det idag? Bare os 5?” Spurgte jeg tøvende. Måske havde hun slet ikke lyst? Hun havde jo ikke ligefrem lagt skjul på, at hun ikke var vores største fan. Jeg bemærkede hvordan Liam gav Niall en hård albue i siden, som fik ham til at vågne lidt op af sin trance.

“Jo, det lyder fint.. Hvad er det nu i hedder?” Melody rødmede lidt og jeg kunne ikke lade være med at grine indvendigt af drengenes forvirring. Måske skulle jeg have fortalt dem, at hun ikke var fan.

“Jeg er Liam,” svarede Liam venligt.

“Jeg er Louis,”  hilste Louis og sendte Melody et diskret smil.

“Jeg er Niall.” Niall sendte hende et stort, men nervøst smil.

“Okay.. Øhm, jeg går lige op og får tøj på.” Hun skyndte sig at vende sig om og i sin iver snublede hun over sig selv. Jeg tog mig selv i at kvæle et grin, og det samme med Louis og Niall. Liam sendte os et strengt blik, som fik os til at tie. Hun var lige så klodset som Gemma!

“Er du okay?” Spurgte han bekymret, men Melody skyndte sig bare videre.

“Kan i se hvad jeg mener?” spurgte jeg lidt opgivende og vendte mig imod dem.

“Hun ligner en der ikke aner hvad hun skal gøre med sig selv!” Konstaterede Niall og Louis erklærede sig hurtig enig. Nu måtte jeg bare bede til  at denne dag ikke ville blive en katastrofe.  

“Men hun er fandme lækker!” Louis kiggede lidt undskyldende på mig og Niall nikkede sig enig med ham. Jeg sendte dem begge et advarende blik og løftede truende min finger.

“Hvis i så meget som overvej-” Jeg blev afbrudt af Melody der kom gående ned af trappen. Selvom jeg ikke havde de der ‘broderlige’ følelser for Melody endnu, så var hun stadig min søster og de skulle holde sig væk!

**** Jeg fik net! Weee. Nå anyways. Hvad synes i om, at få lidt fra Harrys synsvinkel??
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...