If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54394Visninger
AA

8. Kapitel 7 - Morgenhygge

”Melody vågn op!” Lød det forskrækket fra en stemme, som jeg ville gætte på var Annes.

“Jeg tror hun har mareridt.” Lød det svagt fra en stemme igennem nogle høje skrig og som, så mange gange før, måtte jeg erkende at skrigende kom fra mig. Jeg fik hurtigt sat mig op i sengen - ja så hurtigt at jeg næsten ramte Krølle. Det var forfærdeligt. De stod her alle sammen - Harry, Gemma, Anne, Robin - godt nok ikke Desmond, men han boede jo alene. De stod alle sammen og kiggede både forvirret og skræmt på mig. Jeg lagde hurtigt hånden på mit bryst og tog en dyb indånding. Jeg er okay. Jeg er okay.  Ordene kørte som en film gennem mit hovede, men de trængte alligevel ikke helt ind. Men så igen, det gjorde de jo aldrig.

“Jeg okay.” Ordene kunne ikke have lydt mere falsk, min stemme lød ikke engang som min. Den var hæs og faktisk lød jeg som en der græd. Okay det gjorde jeg måske også, men ikke bevist.  

“Undskyld, hvis jeg vækkede jer” hviskede jeg og kvalte et hulk. Jeg følte mig ydmyget, hvilket ikke var deres skyld, men hvad mon de tænke om mig nu?

“Vi var alligevel oppe, “ sagde Anne roligt, men med en bekymret undertone og kiggede undersøgende på mig. Annes svar fik mig til at kigge over på det lille ur, der stod på mit natbord. Den var næsten 8.

“Jeg bliver nødt til at køre nu, hvis jeg skal nå på arbejde til tiden..” Mumlede Robin til Anne og kastede et sidste blik  på mig.

“Jeg tager med, så kan du smide mig af ved supermarkedet” mumlede Anne og trissede efter Robin.

“Er du sikker på du er okay?” Lød det skeptisk fra Gemma og jeg nikkede hurtigt. Jeg stolede ikke helt på min stemme lige nu.

“Jeg går ned og laver morgenmad, i kommer bare ned..” Lød det fra Harry og Gemma smilede stort til ham. De havde vidst et ret tæt forhold?

“Du har altså bare sådan noget smukt hår!” Udbrød Gemma pludseligt og snoede en tot af mit hår om hendes finger. Jeg kiggede lidt overrasket på hende og rømmede mig. Gud hvor jeg dog håbede, at mine stemme ikke ville forråde mig.

“Tak? Det vel okay.” Min stemme lød vildt nervøs, hvilket fik Gemma til at slippe mit hår.

“Nå men du kommer bare ned i køkkenet ikke?” Spurgte Gemma og bevægede sig hen mod døren. Jeg nikkede stille, hvilket hun sjovt nok ikke kunne se fordi hun stod med ryggen til mig og før jeg vidste af det, var jeg igen alene. Jeg fik hurtigt redt mit hår, men gjorde ikke mere ud af mig selv. Jeg havde sovet i joggingbukser og en hvid t-shit, så jeg gad ikke rigtig skifte bare for at gå ned og æde.

“Jeg håber du kan lide pandekager?” Sagde Harry og kiggede spørgende på mig.

“Hvem kan ikke det?” Spurgte jeg dumt og satte mig på en af barstolene. Ja der var sådan en morgenmadsbar og den var vildt nice. Huset var egentlig større end man skulle tro. Ved siden af mig grinede Gemma højt og tog en pandekage i hånden. Selv rakte jeg tøvende en hånd frem og fik fat i en pandekage.

“Jeg havde aldrig gættet at du kunne lave mad,” mumlede jeg til Harry, da jeg havde smagt pandekagen og overraskende nok døde jeg ikke. Point til krølle.

“Det lidt af et must, når man har Niall som ven,” grinede Harry og Gemma gjorde sig hurtigt enig.

“Niall elsker bare mad eller hvad?” Spurgte jeg forvirret og de brast begge to ud i grin. Okay akavet.

“Søde, ved du slet intet om dem?” hiksede Gemma, mellem hendes grin og jeg rystede ivrigt på hovedet.

“Jeg plejer at gå når nogen snakker om One Direction,” indrømmede jeg og kørte en hånd igennem mit hår. Nøj, hvor måtte  de tro at jeg var en sindssyg hater.

“Så må det jo være skønt, at være Harry Styles’ søster,” grinede Gemma ironisk og Harry sendte os et stort smil.

“Nå men tøser jeg vil smutte, skal mødes med drengene..” Harry gad Gemma et hurtigt kram og sendte mig et lille smil, før han gik.

“Er du okay med at være alene her til Anne kommer hjem? Jeg skal på arbejde snart og hjem og få gjort rent.” Gemma smilede undskyldende, mens hun tog sin taske over skulderen.

“God fornøjelse,” smilede jeg og begyndte at kæmpe mig op ad trapperne. Motion var noget jeg ellers nød meget, men trapper var langt fra mine venner. Jeg havde virkelig en trang til at tage ud og løbe, men jeg kendte jo langt fra gaderne og jeg ville helst ikke fare vild. I stedet smed jeg mit tøj og tog nogle tynde, løse stof shorts på og en løs hvid t-shirt.Fordi der alligevel ikke var nogen hjemme, besluttede jeg mig for at droppe bh’en. Godt nok var den hvide t-shirt ret gennemsigtig, men så måtte jeg bare skynde mig at tage en på, når jeg kunne høre de kom hjem. Jeg greb hurtigt ud efter min mobil, som lå og brummede.

“Hej Melle,” sukkede jeg ind i røret og straks gik Melanie i gang med sin prædiken, om at jeg ikke bare kunne ligge på efter at have fortalt hende sådan noget.

“Du bliver nødt at få deres autograf til mig!” Hendes skingre stemme skar mig nærmest i øret.

“Jaja, hvis jeg møder de andre drenge” sukkede jeg og smed mig i sofaen, efter at have kæmpet mig ned af den lange trappe. Jeg hørte kun efter med halvt øre, og begyndte at zappe rundt  på de forskellige kanaler.

“Selvfølgelig møder du dem, du er Harrys søster,” sagde Melanie ubekymret og fortsatte sin snak om hvor heldig jeg var og hvor dejlig One Direction var. Selv tænkte jeg bare på hvornår jeg  mon ville føle mig fuldstændig tilpas her? Hvis det overhovedet kom til at ske.

  *** Ikke et specielt interessant kapitel, men håber det er okay. I må meget gerne smide en kommentar med feedback. Det vil blive modtaget med et smil :)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...