If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54564Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Jeg er her ikke frivilligt!

“Hvordan er det så derovre, er din familie sød?” Lød det fra røret. Melanie havde haft ringet ca 12000 gange, mens vi havde spist aftensmad.

“De vildt søde, men jeg vil egentlig bare gerne hjem!” Sukkede jeg tungt i røret.

“Åh skat, jeg kommer og besøger dig så snart jeg har overbevist mine forældre om at betale,” grinede Melanie og jeg kunne heller ikke holde mit grin inde. Der var ikke en chance whatsoever for at Melanies forældre betalte.

“Men har du så nogle søskende?” Spurgte hun begejstret, da vores latter var stilnet hen.

“Altså jeg har en bror og en søster,” tøvede jeg og Melanie hvinede lavt.

“Er han lækker?” Jeg grinede svagt over hende og kiggede så over mod døren, som Harry lige trådte ind ad. Hallo, havde jeg givet ham tilladelse til bare at bryde ind?

“Ja han er ret pæn,” fniste jeg og Harry kiggede spørgende over på mig. Klart nok, da han jo ikke anede hvad vi snakkede om. Han lagde sig i min seng ved siden af mig og løftede sig op på den ene albue.

“Han hedder Harry Styles og min søster hedder Gemma Styles,” sagde jeg hurtigt og der blev helt stille i  den anden ende. Harry kiggede atter spørgende på mig, da jeg nævnte hans navn.

“Okay skatter det her er ikke tiden til jokes!” Skældte Melanie og jeg grinede kort.

“Jamen det er rigtigt nok,” forsikrede jeg hende og kort efter lød et hysterisk skrig. Harry kiggede forskrækket på min mobil, da det høje skrig tydeligt kunne høres og jeg fjernede hurtigt mobilen fra mit øre. Melanie din dramaqueen.

“Nå men Mellemus jeg bliver nødt til at smutte, ses!” Råbte jeg ind i mobilen og skyndte mig at ligge på.

“Hvad handlede det om?” Spurgte Harry, der stadig så lidt skræmt ud.

“Bare lad vær med at spørge,” sukkede jeg og tog mig til hovedet, hvor en lille hovedpine kunne anes. Melanie forhelvede.

“Hvem er det?”  spurgte Harry og tog fat i det lille billede, som jeg havde sat på mit natbord.

“Det Christian min lillebror - øh, plejelillebror!” Rettede jeg hurtigt mig selv og betragtede billedet. Det var mig og Christian, som stod ude foran gården og grinede. Han stod foran mig  og jeg havde viklet armene om ham bagfra. Det var taget for næsten 1 år siden.

“Du bryder dig ikke om at være her vel?” Harrys  spørgsmål kom lidt bag på mig og jeg kiggede  lidt uforstående på ham.

“Du ligner bare ikke en som er glad for at være her,” forklarede han.

“Det var heller ikke frivilligt jeg tog herover,” betroede jeg mig ham og han kiggede en smule skuffet på mig, før han satte billedet tilbage på natbordet.

“Hvorfor gjorde du det så?” Hans spørgsmål kom slet ikke bag på mig, men det gjorde den intensitet i hans øjne, da hans blik mødte mit.

“På grund af Ellen, hun synes det ville være synd for Anne hvis hun aldrig mødte sin datter og så selvfølgelig at det ville  være en mega fed mulighed for mig,” svarede jeg med et skuldertræk og afbrød vores øjenkontakt, ved at kigge ned på sengen.

“Fed mulighed?” Spurgte Harry undrende.

“Ja, jeg  har altid ønsket mig at komme til London, men nu går jeg jo i skole så hverken tiden eller pengene har været til det.” Harry nikkede forstående og rejste sig fra min seng.

“Nå men jeg vil give dig lidt fred.. Måske en dag kunne jeg vise dig London?  Altså hvis du har lyst?” Tøvede Harry og kørte en hånd igennem hans halvlange hår.

“Øhm ja, hvorfor ikke.” Jeg sendte ham et lille smil, som han hurtig gengældte før han smuttede ud af mit værelse. Jeg havde - til mit held - mit eget badeværelse, så jeg skyndte mig ud og strippede alt mit tøj hvorefter jeg så tog mig et langt bad. Jeg kunne svagt høre min mobil brumme inde på mit værelse, hvilket fik mig til at vikle et håndklæde om mig og atter bevæge mig ind på mit værelse.

 

Fra: Flabet sarkastiske men mega lækre fyr fra flyet

Hey Mel :) Jeg tænke på om du måske ville lave noget sammen med mig på Fredag? Altså hvis du ikke har for travlt - Andreas

 

Mon ikke jeg godt kunne det? Det var jo kun onsdag aften, så mon ikke jeg kunne holde fredag fri for planer?

 

Fra: Mig

Jo da, lyder hyggeligt.. Kan vi skrives ved i morgen, om hvor vi mødes?

 

Fra: Flabet sarkastiske men mega lækre fyr fra flyet

Jo da..  Godnat Mel

 

Jeg kunne ikke lade være med, at smile lidt over hans nyfundne kælenavn til mig. Altså han var jo ikke den første der havde fundet på det, men det var sjovt  at han bare randomt begyndte at bruge det. Han havde jo forhelvede kun kendt mig i nogle timer.

 

Fra mig

Godnat sarkastiske fyr fra flyet ;)

 

 

***

Yay, et kapitel mere xD Hvad synes i om Andreas? Smid gerne et like, så er i nogle skatterbasser <3

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...