If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54468Visninger
AA

6. Kapitel 5 - En morder i mit værelse

Jeg vågnede ved at noget raslede på mig værelse. Altså jeg havde ikke åbne øjne, men jeg kunne fornemme at nogen stod foroverbøjet over min seng. Langsomt mærkede jeg hvordan panikken bredte sig til mine fingerspidser. Tænk hvis de alligevel ikke havde fanget alle L’s lakajer? Tænk hvis de havde fulgt efter mig hertil og at jeg nu skulle dø? Instinktivt tællede jeg til tre, som damen i min traumeterapi havde lært mig. Jeg tog en kort indånding før jeg knyttede min næve og slog ud efter den skygge, jeg kunne fornemme var der.

“Av for fanden,” vrissede en ukendt dyb stemme, som fik mig til at slå øjnene op. En dreng med lange krøller stod og tog sig til næsen. Som jeg har sagt før, så burde de englændere virkelig lære, ikke at snige  sig ind på folk.

“Undskyld jeg troede du var en morder,” undskyldte jeg og drengen rettede sig op og kiggede sjovt på mig. Holy guacamoly, det var Harry fucking Styles.

“Du er jo ham der Harry Styles!” Halvråbte jeg forbavset og Harry kiggede først lidt skræmt på mig, nok fordi han troede jeg var en sindssyg fan.

“Ja sidst jeg tjekkede..” Svarede han flabet og betragtede mig. Den måde han kiggede på mig,var ekstremt ubehageligt. Lidt som om, at han ikke kunne tro at jeg var her, men så alligevel. Jeg  kunne ikke selv tro, at  jeg var her.

“Hvad fuck laver Harry Styles i mit værelse?” Udbrød jeg lidt chokeret og Harry begyndte at grine.

“Jeg skulle sige at der var aftensmad.” Jeg kunne ikke lade være med at smågrine lidt af den måde han sagde det på.

“Men det vil sige at du, og jeg og hende, men det giver ikke nogen mening,” raplede jeg og Krøltoppen hævede spørgende øjenbrynet. Hans hår lignede faktisk en masse grisehaler sat fast på en kranium.

“Du giver ingen mening lige nu.” Og med de ord, forsvandt han ud af ‘mit’ værelse. Og hvad mente han så med det? Jeg giver da fint mening. Hurtigt lod jeg en børste glide igennem mit hår, så det ikke længere lignede ‘et voldsomt anfald af bollehår’. Jeg betragtede mig i spejlet og kunne ikke lade være med at tænke på, hvor kønne de egentligt var i familien. Det virker lidt urealistisk, at jeg var barn af Anne og søster til Gemma og Harry. Alle 3 ekstremt kønne individer, og så var der mig. suk.

“Skal jeg gå op og se hvor hun bliver af?”Lød det fra en dyb stemme, da jeg nærmede mig køkkenet.  

“Jeg er her,” mumlede jeg akavet og trådte  ind i køkkenet, så alles øjne hvilede på mig.

“Sid ned.” Lød det fra ham der, Desmond. Jeg satte mig tøvende på en stol, mellem Gemma og Harry. Overfor mig sad Anne, Robin og Desmond.

“Så hvor var det du kom fra?” Spurgte Harry  og proppede et stykke lam i munden.  

“Danmark,”  svarede jeg langsomt og tog en tår af min vand.

“Oh, der holdte mig og drengene koncert sidste år,” udbrød Harry glad.

“Det ved jeg godt,” mumlede jeg mut. Melanie havde  været med og jeg havde ikke hørt om andet lige siden. Harry lagde ikke vidst ikke mærke til min ubegejstret tone, for han smilede stort.

“Var du med?” Spurgte han begejstret og de andre der ellers havde haft deres egen samtale kørende, kiggede nu på os.

“Nej, men min veninde var og jeg har fandme ikke hørt om andet lige siden,” smågrinede jeg, dog med en beklagende undertone.

“Godt at hun hyggede sig,” svarede Harry med et grin og jeg nikkede blot. Det kunne fandme ikke blive mere akavet.

“Apropo drengene, hvordan går det så med dem?” Spurgte Anne.

“Altså vi nyder jo alle sammen vores 4 ugers ferie,” grinede Harry, før han fortsatte.

“Men vi skal vidst mødes i lejligheden i morgen..” Harry skævede over til mig og jeg kunne godt selv mærke at jeg måbede.

“Har du din egen lejlighed?” Spurgte jeg forvirret og Harry grinede hæst.

“Ja, jeg deler den med Louis, hvorfor skulle jeg ikke have en lejlighed?” Spurgte han undrende.

“Jeg tænkte bare at hvis i var på tour hele tiden, så kunne det ikke betale sig,” forklarede jeg og følte mig pludselig flov over, hvor dum jeg egentlig havde været. Selvfølgelig havde han da sin egen lejlighed, han var jo forhelvede verdensberømt.

“Narg men det er nu meget ret at have sit eget sted.” Harry kiggede venligt på mig og jeg rødmede endnu engang. Det var første dag jeg var her og jeg ville allerede bare hjem.

****

Uhh, Melody er vidst ikke så glad for at være der. Smid gerne et like og en kommentar med feedback :)

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...