If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54545Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Fangirl

Så stod jeg her - i lufthavnen. Ellen havde presset på om at jeg skulle tage afsted, og bo hos min biologiske familie for en stund, indtil jeg til sidst havde givet op.

“Tænk at de bor i England, du så skide heldig!” Hvinede Melanie og gav mig et langt knus.

“Jeg kommer til at savne dig,” mumlede jeg og knugede hende tættere ind til mig.

“Ilm bebe, lov mig at du ringer i aften og fortæller alt!” Svarede hun og snøftede kort, inden hun trak sig fra mig. Hendes øjne så fugtige ud og selv kunne jeg mærke en tåre glide ned over min kind. Det var simpelthen bare for meget, at skulle forlade min familie og Melanie. Jeg vendte mig mod Ellen, som stod med Christian i hånden.

“Jeg kommer til at savne jer,” Udbrød jeg og knugede hurtigt Ellen ind til mig.

“I lige måde,” mumlede hun mod min skulder og slap grebet om mig.

“Du kommer hjem igen ikke? Du forlader os ikke for evigt?” Christians fortvivlede stemme fik mig til at kiggede ned på ham og møde hans fugtige øjne. Jeg satte mig på hug foran ham og greb fat om hans skuldre.

“Jeg forlader jer aldrig.. Jeg kommer tilbage for at irritere dig om 3 uger.” Christian udstødte en kort latter og lod mig trække ham ind i et langt knus. Selvom jeg kun skulle være afsted i 3 uger,  så var det alligevel lang tid at bo hos fremmede mennesker.

“De begynder vidst at borde nu,” skyndte Ellen på mig, hvilket fik mig til at trække mig fra Christian.  Jeg sendte dem alle et lille nervøst smil, før jeg tog fat om mine 2 lyseblå kufferter og begav mig hen til køen af mennesker som også skulle med flyet. Jeg rakte mit pas og billet til en mørkhåret brunette, som smilede venligt og ønskede mig god rejse.

Jeg kiggede kort tilbage og sendte dem et sidste vink inden jeg fortsatte ind i flyet. Jeg fandt hurtigt min plads, som var en normal middelklasse. Ja nu havde politiet jo betalt for mit fly og lad os lige være ærlige her - de er pisse nærige. Ej, jeg overlever nu nok. Det er kun en 2 timers flyvetur.

“Undskyld mig, jeg skal sidde ved vinduespladsen” sagde jeg venligt til en ung mand, som sad ved siden af vinduespladsen.

“Oh undskyld, du kan bare komme forbi,” undskyldte han og trykkede sig lidt tilbage i sædet, så jeg kunne mase mig forbi ham.

“Tak,” Takkede jeg taknemmeligt og slog røven i flysædet. Jeg lænede mig tilbage i sædet og sukkede dybt.

“Hvad skal du så i London?” Spurgte den unge mand, hvilket fik mig til at vende blikket over på ham. Han så overhovedet ikke værst ud. Lyst hår, grønne øjne og let markerede kæbe og  kindben.

“Besøge noget familie, hvad med dig?” Svarede jeg undvigende og åbnede min skuldertaske for at finde min læbepomade.

“På miniferie, jeg rejser hjem igen på Søndag” svarede han og jeg kiggede overrasket på ham.

“Så du skal kun være derovre i 4 dage?” Spurgte jeg og han nikkede.

“Ja desværre, så skal jeg tilbage og i skole..” Sukkede han

“Oh, hvor gammel er du da?” Spurgte jeg nysgerrigt. Ja han var jo pæn og virkede ret sød, så måske kunne jeg få en ven.

“20, jeg går på universitetet,” forklarede han og jeg nikkede bare.

“Jeg hedder forresten Andreas,” hilste han og grinede. Nå ja forhelvede, jeg anede jo ikke engang hvad han hed.

“Melody,” smågrinede jeg og ruskede kort hans hånd.

“Flot navn, meget dansk” sagde han lidt ironisk og blinkede. Sig mig flirtede han? Jeg mærkede hvordan jeg rødmede. Kæft hvor irriterende. Jeg lignede i forvejen en tomat, så rødmen gjorde det absolut ikke bedre. Jeg sendte ham et kort smil, hvorefter jeg satte mine høretelefoner i og satte en random playliste på. Få sekunder efter spillede Shawn Mendes - Treat You Better på fuld knald.

“Shawn Mendes, really?” Lød det en anelse anklagende fra Andreas, hvilket fik mig til at hive høretelefonerne ud af mine ører.

“Ja really, har du et problem?” Spurgte jeg og lagde armene over kors.

“Der er så mange gode artister og så vælger du Shawn Mendes?” Han holdte hænderne oppe foran ham i forsvarsposition.

“Undskyld mig, men Shawn Mendes er en vildt god artist!” Sagde jeg forsvarsberedt og mærkede hvordan min indre fangirl begyndte at blusse op.

“Uhh er man en lille fangirl?” Drillede han, hvilket fik mig til at grine anspændt.

“Uhh er man en lille hater?” Gav jeg igen og sendte ham et flabet smil, som fik ham til at ryste opgivende på hovedet. Igen og jeg gentager INGEN, skulle fornærme Shawn mens jeg hørte på det.

*** Hvad synes i om at hun er Shawn Mendes fan? I må meget  gerne smide en kommentar og et like :)  Både ris og ros modtages med et smil 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...