If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54508Visninger
AA

29. Kapitel 28 - Den sidste tid

En brummende lyd kom fra min mobil og jeg tøvede et kort sekund med at række ud efter den. Det kunne være L eller hans mænd, men på den anden side, kunne det også være noget nyt om Christian.

“Skal jeg kigge på den først?” Spurgte  Harry, som også kiggede på mig mobil. Faktisk kiggede de alle sammen på min mobil, som om de havde læst mine tanker.

“Nej det okay.” Jeg sendte ham et smil og tog min mobil.

 

Fra: Ellen

Christian er kommet hjem, han savner dig

 

Jeg åndede lettet ud og sendte dem et beroligende smil

“Det var bare Ellen. Christian er kommet hjem,” fortalte jeg og de smilede stort.

 

Fra: Mig

Ej hvor dejligt, savner også ham xx

 

Liam rømmede sig og nikkede kort til Louis, som om de snakkede lydløst.

“vi har tænkt på om vi ikke snart skulle snakke med politiet,”  sagde Liam lavmælt og jeg mærkede straks, hvordan Niall spændte i kroppen ved min side. Jeg lagde beroligende en hån på Nialls knæ og vendte blikket mod Liam.

“Jeg tror vi skal vente og se om jeg får endnu en besked,” sagde jeg langsomt. Jeg ville egentlig ikke have politiet indblandet. De kunne ikke gøre noget. Jo måske sende mig væk til et andet land, men det var det sidste jeg ville. Så hellere dø. Desuden, så ville det gå ud over  uskyldige politifolk, hvis de stillede sig op mod L. De havde ikke en fucking chance.

“Er du sikker?” Jeg drejede hovedet over mod Harry, som havde spurgt og nikkede.

“Ellers sender de hende måske væk,” mumlede Louis trist og jeg så overrasket på ham.

“Præcis hvad jeg tænkte,” sagde jeg overrasket og Louis kiggede drillende på mig.

“Det er min sjette sans fortalte en undersøgelse mig engang.”

“Jaja den er god med dig. Lige nu vil jeg gerne undersøge smagssansen, for hold kæft hvor er jeg sulten,” grinede jeg og så bedende over på Niall, som sukkede tungt.

“Jeg løber ned og henter Pizza,” mumlede han og kyssede mig hurtigt på panden, før han rejste sig og greb fat om Liam.

“Kom så Daddy Directioner,” mumlede Niall og hev den grinende Liam med. Selv fnes jeg selv over kælenavnet. Det var ret cute.

 

🔺🔻🔺🔻🔺🔻

 

Efterhånden som det blev nat, lå jeg ved Nialls side. Han lå og sov tung, med let åbnet mund.  Han var et syn for guderne. Det gjorde mig umådeligt trist. Jeg rejste mig fra sengen og kiggede ned på Niall. Sugede alle detaljerne til mig. De brune udgroninger der sprang og fra hans hovedbund. Hans smalle læber og buskede øjenbryn. Jeg ville for alt i verden ikke skade ham. Aldrig. Jeg tog min mobil og lod endnu engang øjnene glide ned over den besked, som jeg havde modtaget for flere timer siden. Jeg havde læst den om og om igen.

 

Fra: Ukendt

Mød mig på 7th ****** klokken 1 i nat. Kom alene, ellers kommer din kære broder og hans venner til skade

 

Jeg sank en klump, som alle de andre gange jeg havde læst dem og lagde mobilen på natbordet igen. Jeg så ingen grund til at tage den med. Det her var slutningen. Jeg vendte atter blikket ned mod Niall og bukkede mig let over ham. Jeg pressede blidt mine læber mod hans pande og mund, og indprentede følelsen. De lune, bløde læber og han svage mandige duft, der fik det til at kilde helt ud i mine fingerspidser. Så gik turen videre. Jeg åbnede døren til Liams værelse og betragtede ham i nogle minutter, hvorefter jeg kyssede ham blidt på panden. Det samme gjorde jeg med Louis. Da jeg nåede til Harry, var tårerne for længst begyndt at trille ned over mine kinder. Jeg betragtede ham længere end de andre. Jeg tænkte på, hvor stor en impakt han havde haft på mig liv. Hvad jeg havde gjort for, at fortjene ham som min bror. Han var en ener.

Det var de alle...

“Farvel Harry,” hviskede  jeg og pressede mine læber mod hans varme pande og snusede godt ind, så hans duft brændte sig ind i min hukommelse. Jeg smuttede ud i køkkenet og fandt en kuglepen og noget papir frem.

 

Jeg er virkelig ked af det, men jeg nægter at lade dem såre jer.

Jeg kunne ikke være mere taknemmelig for de uger vi har haft

sammen. Jeg kunne ikke have ønsket mig nogle bedre venner,

bror og kæreste. Jeg elsker jer alle sammen virkelig højt.

Sig til Anne, Gemma og Robin, at jeg er ked af det. Men nu

har jo klaret det uden mig i mange år, så mon ikke i overlever?

Sig til Ellen at jeg er så taknemmelig for alt hun har gjort for mig

og til Christian at jeg er ked af det. Mind ham om hvor meget jeg

elskede ham og at jeg altid vil våge over ham. I skal ikke være kede af det.

Jeg har vidst, at det ville ende sådan her i mange år - Altså at

jeg skulle dø for L’s mænds hånd.

Jeg elsker jer ubeskriveligt meget - Melody

 

Jeg skimte brevet igennem 2 gange og hængte det så op på køleskabet. Der ville de uden tvivl finde det. Jeg mener; De drenge levede jo for mad. Så var jeg ellers ude af døren. Over mig glimrede stjernerne og jeg blev pludselig ekstremt glad for, at jeg var taget afsted for tidligt. Jeg valgte at gå gennem parken - godt nok ville det tage længere tid, men jeg havde ikke travlt. Jeg ville nyde min sidste tid. Indånde den friske luft. Røre ved springvandet som forhåbentligt stadig løb, selvom det var sent. Jeg ville ligge i græsset med bare fødder og mærke det kilde, mens jeg kiggede op i det uendelige univers. Og det gjorde jeg. Jeg gjorde det hele og jeg tog mig god tid. Til sidst blev jeg dog nødt til at indse, at det var tiden. Jeg følte mig underligt nok klar - og så alligevel ikke. Jeg ville så gerne leve. Se Christian vokse op. Se mine egne børn vokse op. Jeg ville rejse rundt og se verden. Faktisk ville jeg se alt. Men det ville virke så overflødigt, hvis drengene ikke var der. Hvis jeg ikke havde dem at dele det med. Så jeg var klar. Jeg var klar på at dø for dem. Jeg vendte blikket mod himlen og trak den friske luft ind for sidste gang, før jeg trådte ind i den gamle forfaldne bygning, hvor jeg ville se døden i øjnene med rank ryg.

 

 

****

Åh åh, vi nærmer os slutningen. Husk at smide et like, det ville gære mig RIGTIG glad. Og så kunne jeg godt bruge jeres hjælp.

Jeg har i lidt tid arbejdet på en historie/kladde, og jeg ville lige smide resumeet op her.

Hvis i så gad at fortælle mig hvad i synes? Om den lyder kedelig, eller om resumeet er for dårligt.

 

Findes der noget bedre dække end det mest åbenlyse? Hvis du spørg 20-årige Harry Styles, så er svaret nej. Han er en undercover agent, der står med et ben i hver lejr. På den ene side er han en berygtet lejemorder, men på den anden arbejder han for staten. Det samme gælder den 19-årige Kathleen, også kendt som, Kathy. Hun bliver sendt til Harrys lejlighed i London, som han deler med sin bedste ven og bandmedlem Louis. Hun skal nemlig gå undercover som Harrys kæreste, hvilket hun absolut ikke ønsker.  Vil deres intriger stå i vejen for deres mission og endnu værre - hvilken side er de overhovedet på?

 

Det var så resumeet. Som sagt er det kun en kladde og det er slet ikke sikkert, at den bliver pupliceret. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...