If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54443Visninger
AA

25. Kapitel 24 - Helt igennem knust!

 

Nialls hånd lå og tegnede cirkler på min hofte, mens mit hovede lå klistret til hans bryst. Bogstavelig Talt. Jeg var badet i sved og klistrede nærmest til Niall.

“Niall, lov mig at du ikke forlader mig..” Ordene sad fast i min hals og jeg var ved at blive kvalt i dem. Han stivnede let og stirrede mig alvorligt ind i øjnene.

“Det lover jeg.” Han kyssede min pande. “Jeg forlader dig aldrig.” Jeg sukkede lykkeligt. Det var som om, at dagen hvor jeg skulle hjem lå fjernt. Men det gjorde den jo ikke. 3 dage, så skulle jeg hjem. Hjem. Det lød lige pludseligt forkert og jeg lå og vendte og drejede det for at få det til at passe. Så slog det mig. Hårdt og brutalt. Som en lyn der slår ned i et træ og jeg blev et øjeblik overrumplet af mig selv. Jeg lagde mig om på siden og rejste mig op på den ene albue. Jeg betragtede Niall, som lå med lukkede øjne og svagt åbnet mund, mens håret klistrede sig til hans pande. Han var smuk. Dynen var faldet let ned, så den kun dækkede den nederste del af ham. Det var min verden. Hele min verden lå udstrakt foran mig i alle hans perfekte 1.73 meter. Han arme var hjem nu. Det lød så skide kliche, men ikke destro mindre var det sandt.

“Jeg vil ikke tilbage til Danmark,” mumlede jeg trist.

“Så bliv,” sagde Niall og kiggede roligt på mig. “Jeg ved  Anne og Robin elsker at have dig boende og vi ville alle savne dig forfærdeligt meget.” Hvor ville jeg ønske at jeg kunne, men jeg havde skole at tænke på. Jeg blev nødt til at bestå gymnasiet.

“Jeg har skole..” sukkede jeg og nussede Nialls kind.

“Hjemmeundervisning?” Foreslog han. “Så kan du færdiggøre det herovre.” Det var en god ide,  men så tænkte jeg på Ellen og Christian. Jeg  ville jo efterlade dem.

“Jeg finder ud af det..” mumlede jeg bare træt. Jeg var så skide træt af at tænke. Nialls mobil lavede en lille brumme lyd og han fjernede sin hånd på min hofte, med en utilfreds mine.

“Det Liam..” Sukkede han og rejste jeg fra sengen. “De er tilbage om 5.”

Jeg sukkede tung og viklede dynen om mig, før jeg rejste mig.

“Jeg går i bad..” mumlede jeg svagt og satte kursen mod badeværelset. Jeg kunne slet ikke overskue tanken, om hvad der nu skulle ske. Mine hjerne lukkede af, mens det varme vand omfavnede mig og skyllede min dårlige samvittighed af mig. Hvad havde jeg gjort. Lært min bror og hans venner at kende. Gået bag om ryggen på ham og blevet forelsket i hans ven. Og så når han ikke er hjemme, går jeg i seng med hans bedste ven. Sikke en dejlig lillesøster jeg var. Niall stod og ventede på mig. Han var åbenbart heller ikke særlig særlig begejstret for, at se Harry i øjnene. Hans øjne klistrede intenst til mig, da jeg lod håndklædet falde og trak noget tøj på. Han fulgte hver eneste af mine bevægelse - intenst. Så intenst at vi kunne gå i opløsning hvert øjeblik. Det var vildt underligt, hvor tryg jeg var ved Niall. Jeg kunne endda skifte foran ham uden, at føle mig forlegen eller utryg ved min krop. Jeg smilede nervøst og tog tøvende fat i håndtaget. Utroligt hvor nervepirrende det var. Vi gik med små skridt ind mod stuen, men da jeg så Harrys blik stoppede jeg brat op i døråbningen. Niall fornemmede min usikkerhed og lagde beskyttende en arm om mit liv. Harrys kæbe spændte og han bed sig i læben på en måde der fortalte mig, at han virkelig prøvede at styre sig.

“Harry je-” En brummen afbrød mig og jeg så tøvende på min mobil. Det var endnu en  besked.

 

Fra: Blokeret

Jeg tror jeg muligvis glemte en bombe på din brors skole.

 

Jeg stirrede på beskeden. Nej det var ikke sandt. De ville ikke gøre Christian noget. De ville såre mig. De skulle såre mig - lade min familie være i fred. Jeg nåede knap nok at registrere hvad der skete. Min mobil ringede med Ellens navn på skærmen.

 

“Hej,” sagde jeg svagt. Ellen var tavs i den anden ende og en knude samlede sig i min mave. Det var sandt.

“Mel..” Hendes tone fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen Hun behøvede ikke sige det. Jeg vidste det allerede.

“Der var en ulykke.” Hun sagde ordene grådkvalt og benene knækkede sammen om mig. Niall var slet ikke forberedt på det og jeg ramte gulvet hårdt. Drengene samlede sig omkring mig med bekymrede ansigter. De vidste jo intet. De forstod ikke dansk.

“Er han okay?” Please sig ja. Han måtte ikke være død.

“De ved ikke om han klarer det.” Hun brød hulkende sammen og jeg trykkede ‘læg på’ i en fart, mens jeg kylede min mobil gennem rummet. Et skrig banede sig vej gennem min hals. Og ikke bare et lille skrig. Nej. Et højt, dybt, hjerteskærende skrig, der fik drengene til at holde sig for ørene.

“Melody hvad sker der?” Harry lød desperat. De virkede så fortabte, bekymret og ikke mindst bange. Faktisk var de skrækslagne. Jeg græd voldsomt. Hulkede, klamrede mig til dem. Min lillebror. Min fuldstændige uskyldige lillebror. Det eneste han var skyldig i, var at kende mig. Alle der holdte af mig kom til skade.

“Hold jer fra mig..” Hulkede jeg, men de ignorerede det og selvom jeg prøvede at skubbe dem væk, så var de jo stærkere end mig.

“Mel, snak med os,” bad Liam.

“Christian!” Græd jeg. De så helt forkerte ud i ansigtet og Niall samlede mig op.

“Jeg lægger hende i seng,” mumlede han og bar mig ind i på værelset.

“Please Niall..” Niall kiggede spørgende på mig. “Please hold dig fra mig.”

“Jeg forlader dig ikke Melody,” sagde han så. “Det lovede jeg dig jo.”

Tænk at det løfte jeg bad ham give, ville komme tilbage og bide mig i røven. Niall lagde sig ned ved siden af mig og holdte mig tæt ind til sig. Smerten var ubærlig. Jeg ville ønske jeg var død.

 

 

***

Stakkels Christian!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...