If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54547Visninger
AA

24. Kapitel 23 - Kortene på bordet

Jeg tilbragte den næste uge med skiftevis Gemma og Harry + drengene. Jeg havde lidt dårlig samvittighed over, at aldrig være sammen med Anne og Robin,  men de havde travlt på arbejde. I det mindste så jeg dem om aftenen - de dage hvor jeg ikke sov hos Harry og Louis. Udover det brugte jeg så meget tid som muligt med Niall, da jeg snart skulle hjem. Faktisk var det kun 3 dage til, at turen gik tilbage til Danmark. Christian var taget hjem 2 dage efter, at han var kommet og hold da op, hvor havde det været dejligt at se ham. Han var skøn. Hjemveen havde lagt sig ret meget, og jeg følte næsten Harrys lejlighed, som et ekstra hjem. Jeg havde heller ikke fået flere beskeder efter den dag med paintball, så jeg troede næsten at det måske havde været en joke. Man havde jo lov at håbe. Faktisk havde det hele været godt og jeg ville næsten ikke hjem. Faktisk ville jeg ikke hjem. Mine fingre kærtegnede Nialls brystkasse, mens jeg lå og puttede mig ind til ham. Varmen fra hans krop lagde en dæmper på alle mine tanker, og i stedet tog roligheden over.

“Niall?” Spurgte jeg svagt, uden egentligt, at tænke over hvad jeg var i færd med.

“Mhmhm..?” Mumlede han bare og nussede mig i håret. Jeg nåede ikke at åbne munden, før man kunne høre døren i gangen springe op og drengene komme væltende. Jeg sprang op fra sengen og trissede ud på badeværelset, mens Niall skyndte sig ud til dem. Drengene havde været ude og handle ind til Tacos. Efter jeg fik plasket lidt vand i hovedet, fik jeg langsomt ud til de andre. Niall og Harry var i færd med maden, mens Liam og Louis havde sat sig ind i stuen. Gråden sad i min hals og truede med at eksplodere. Hvorfor blev mig og Niall nødt til at holde det hemmeligt? Det gik mig på nerverne. Jeg ville gerne være i stand til, at kysse min kæreste foran andre menneske, eller i det mindste holde ham i hånden. Jeg ville så gerne dele min glæde med de andre. Uden at jeg bemærkede det begyndte tårerne, at trille ned over mine kinder. Louis og Liam kiggede forskrækket på mig. Jeg dumpede ned i sofaen mellem den og lagde mit hovede på Louis’ skulder.

“Er du okay?” Spurgte Liam stille og lagde armen om mig. Han søde gestus fik mig til at hulke voldsommere og de svang begge armene om mig. Jeg hulkede ned i Liams trøje og prøvede, at dæmpe mig så Harry og Niall ikke hørte noget.

“Skal jeg kalde på Harry?” Spurgte Louis forsigtigt. Jeg rystede voldsomt på hovedet og trak mig fra dem for, at stirre fortabt på dem.

“Jeg tror jeg er forelsket Niall.” De stivnede begge. Liam kom først til sig selv og trak mig ind i et stort kram. Det var fandme noget værre rod.

“Det noget lort,” mumlede Louis og nussede mig på ryggen. Ja tak Louis det ved jeg godt det er.

“Du skal jo nok slå op med din kæreste,” mumlede Liam.

“Jeg har ingen kæreste, det var bare fordi Harry ikke skulle hænge over mig.”

“Oh..” Sagde Liam bare. De var nok ret chokerede.

“Hvad skal jeg dog gøre?” Hulkede jeg. De svarede ikke. De vidste det sgu nok heller ikke. En gryde ramte gulvet med et brag ovre fra døren, hvor både Harry og Niall stod målløse.

“Du er hvad!?” Fløj det olmt ud af Harry, som vendte sit vrede over på Niall. Niall krympede sig let under Harrys blik og stirrede fortabt på mig. Hvad fanden tænkte jeg dog også på? Nu havde jeg sgu da sat Niall i en umulig position. Fuck det var dumt gjort. Jeg skulle  bare have holdt min kæft. Nu havde jeg jo tvunget Niall til at vælge mellem mig og Harry. Niall ville aldrig vende Harry ryggen.

“Bare glem det,” mumlede jeg og skyndte ind på mit værelse. Kæft hvor du dum Melody. Jeg kunne høre Harry råbe af Niall og Nialls modløse forsvar. Harry var sur. Ingen tvivl. Jeg stak nogle høretelefoner i ørene og skruede op for musikken. Det sidste jeg havde brug for, var at høre dem skændes. Hvorfor lavede jeg også rod i alting? Hvor lang tid der gik vidste jeg ikke, men jeg vågnede af at Niall kom ind på mit værelse. Han krøb ned under dynen til mig og nussede min mave under min trøje. Vi lå i ske.

“Niall?”

“mhm?”

“Tror du Harry bliver god igen?” Hviskede jeg nervøst. Jeg havde det virkelig dårligt med, at jeg havde gået bag om ryggen på ham.

“Ja, bare giv ham lidt tid,” svarede Niall kort fjernede sin hånd fra min mave.

“Jeg har noget du skal høre..” hviskede han og placerede et  kys bag mit ene øre. Han tog en guitar frem og jeg satte mig spændt op i sengen.

“Jeg har skrevet den her - eller den er ikke helt færdig endnu..” Han tøvede og lod fingrene glide over guitarstrengene. “Du må ikke grine.” Jeg nikkede alvorligt. Jeg kunne da aldrig finde på at grine. Niall begyndte tøvende at synge, mens hans fingre spillede elegant hen over strengene. Han lød som en engel når han sang. Jeg forsøgte ihærdigt at lytte til teksten, men Nialls øjne blev ved med at suge mig ind i et andet univers.

 

“If I could fly, I'd be coming right back home to you

I think I might give up everything, just ask me to

Pay attention, I hope that you listen 'cause I let my guard down

Right now I'm completely defenseless

For your eyes only, I'll show you my heart

For when you're lonely and forget who you are

I'm missing half of me when we're apart

Now you know me, for your eyes only

For your eyes only”

Da han sluttede af, sad tårerne og pressede sig på. Havde han skrevet en sang til mig? Jeg var mundlam. Niall lagde guitaren fra sig og kiggede nervøst på mig.

“Niall..” Startede jeg langsomt og ledte efter det rigtige at sige. “Jeg er forelsket i dig.” Han skulle til at sige noget, men jeg holdte hånden op.

“Er det skørt? At jeg er forelsket i dig, selvom jeg kun har kendt dig i 3 uger?” Spurgte jeg bange. Tænk hvis han forlod mig? Hvis han troede jeg var for naiv.

“Det er skørt,” startede han og hjertet sank langsomt i mit bryst. “Men kærlighed er skørt og… Jeg er også fuldstændig håbløst forelsket i dig.” Den første tåre trillede nu ud af min øjenkrog efterfulgt af flere og jeg lod min læber smelte sammen med Niall. Hans hænder fandt frem til kanten af min bluse, som de begyndte at trække over mit hovede. Jeg følte mig slet ikke forlegen. Det her var rigtigt. Det var bare mig og Niall. En tanke slog ned i mig og fik mig til, at trække mig fra ham.

“Hvor er drengene!?”

“De tog en tur for, at få Harry til at køle ned.” Med de ord lagde hans læber sig atter på mine, men denne gang bevægede de sig længere ned. Hans hænder fumlede med mine bukser og jeg løftede røven lidt, så han kunne trække dem af.

“Niall jeg har ikke..” Min stemme døde ud og Niall så overrasket på mig.’

“Det okay,” sagde han roligt og nussede mig kort på kinden. Han begyndte at kysse mig ned af maven og kiggede kort op på mig og fugtede sine læber,før han greb fat om mine trusser. Han frie hånd gled ned af siden på mig og jeg svajede let i ryggen af bar forventning til hvad der nu skulle ske.  Konsekvenserne måtte vi jo tage på et andet tidspunkt.

    ****

De er altså ret goals! Jeg er lige blevet færdig med sidste kapitel.

Eller færdigt og færdigt. Jeg er i et stort dilemma med hensyn til slutningen, men det informere jeg jer om, når vi kommer tættere på. God søndag  til alle <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...