If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54552Visninger
AA

21. Kapitel 20 - Håbløst forelsket

Jeg var rasende - altså på mig selv. Siden i går, hvor jeg næsten besvimede, fordi jeg så Niall, har jeg rødmet bare ved at tænke på ham. Forræderiske hjerte. Nå men anyways - Så var jeg på vej ned til drengene, fordi Harry ville have mig med til deres filmaften. De havde fået resten af denne uge fri og de havde besluttet sig for, at udnytte det og slappe af. Jeg kunne ikke nænne at sige nej, fordi Harry og Louis lavede de sødeste hundeøjne. De havde efterhånden fundet ret mange af mine svagheder - Derfor skulle vi også glo gyser i aften. Og hvis i ikke allerede havde opdaget det, så er jeg en freaking kylling med stort K.

“Heyy Mel!” Skreg Louis overgearet, da han åbnede døren og så  mig. Overgearet unge altså.  

“Hey Lou.” Et lille grin forlod mine læber og jeg fulgte hurtigt efter ham ind i stuen.

“Mel!” Skreg Harry og trak mig ned på gulvet, mellem ham og Nialler. Nialler var altså  et fucking cute kælenavn.  

“Hvad ser vi?” Spurgte jeg nysgerrigt og skævede til dens skål popcorn, Niall havde stående på sin mave.

“The Conjuring,” svarede Liam, som lå på sofaen bag os og nussede Niall i håret. Cute as fuck. Louis dumpede ned ved siden af os og trykkede på start. Bare fucking starten gjorde mig bange.

“Harreee, byt plads med mig!” Bad Louis og Harry hævede et øjenbryn.

“Jeg vil gerne have lov til, at sidde ved siden af Mel,” forklarede han og lagde barnligt armene over kors. Harry kiggede spørgende på mig og jeg nikkede bare. Om jeg sad ved siden af Harry, eller Louis gjorde ikke rigtig nogen forskel. Bortset fra at Louis nok var meget mere  drillesyg, åh gud hvad har jeg dog sagt ja til. Rigtigt nok, brugt Louis halvdelen af filmen på, at komme med spontane udbrød der skræmte mig og den anden halvdel på at snakke.

“Lad nu forhelvede vær med, at gå derind!” Råbte han frustreret.

“Er han altid sådan her?” Sukkede jeg og så op på Liam. Han nikkede og grinede, mens Louis bare så fornærmet ud.

“Jamen de er så skide dumme og tager mega mange dumme beslutninger!” Klagede han muggent og lagde armene over kors.

“Alle kan tage dårlige beslutninger Lou,” sagde jeg beroligende.” - se bare på Einsteins valg af frisør.” Det fik så alle til, at flække af grin. Jeg havde ingen anelse, om hvor den kommentar kom fra, men den var nu ret genial. Et stød skød op gennem mit ben, da Nialls ben snittede mit. Jeg sendte ham et nervøst smil, som han gengældte. Efterhånden som natten faldt på, faldt alle i søvn. Altså bortset fra Niall og jeg. Ret underligt egentlig. Jeg puttede mig tættere ned under dynen og vendte mig en halv omgang, så jeg lå med front mod Niall. Hans krystalklare blik kiggede nervøst på mig og jeg mærkede et sug i maven. God, hvor var han cute. Små lyde fra vinden fik mig til, at krympe mig. Niall måtte have lagt mærke til det, for han løfte sin dyne lidt og bredte armene ud. Jeg grinede svagt og puttede mig ind til ham.

“Niall-” “Melody.” Vi grinede begge.

“Dig først,” mumlede jeg forlegent. Han fumlede nervøst med hans krave på hans hvide skjorte.

“Jo altså, i går, hvor du ville snakke med mig om i mandags?” Jeg nikkede bekræftende, som tegn på at jeg godt kunne huske det. “Jo altså, hvorfor prøvede du at kysse mig?”

Jeg sank en klump. Det var lige det spørgsmål jeg havde frygtet.

“Jeg  var jo fuld,” svarede jeg med et skuldertræk og Niall nikkede. Vent var han skuffet? Han så i hvert fald skuffet ud. Det fik et lille spir af håb til, at blomstre i min mave.

“Niall..” Begyndte jeg tøvende. “Hvorfor gik du? Hvorfor kyssede du mig ikke bare?” Det var et spørgsmål, som jeg havde haft på hjertet lige siden. Jeg var ikke den eneste, der havde lyst til at kysse. Han kunne også mærke det. Tiltrækningen. Det var jeg hundrede procent sikker på.

“Du har en kæreste Mel. Det var ikke fordi jeg ikke ville kysse dig” sukkede han og fjernede et vildfarent hår fra min kind. “Åh, hvor ville jeg gerne kysse dig.”

“Men hvis jeg ikke havde en kæreste, ville du så have kysset mig?” Spurgte jeg med en rystende stemme. Han nikkede flovt og  sukkede.  Det trak lidt i min mundvige.

“Andreas og jeg er ikke kærester,” sagde jeg forlegent. “Det sagde jeg kun fordi jeg ikke magtede, at have Harry hængende over min skulder.” Niall smilede øjeblikkeligt. Et rigtig stort 1000-watt smil, der fik det til at flimre for mine øjne. Jeg lukkede øjnene i længsel og bad til, at han ikke ville trække sig væk. Det gjorde han ikke. Han læber lagde sig blødt på mine og fik mine indvolde til, at kaste sig rundt. Mit hovede snurrede. Var det sådan det føles, at være forelsket? Det måtte det næsten være, for jeg var håbløst forelsket i Niall Horan - min brors bedste ven. Det kunne næsten kun gå galt.

 

***

Så skete der endelig noget!

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...