If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54465Visninger
AA

20. Kapitel 19 - Det trækker op til storm


 

Okay jeg  fortrød så meget i Mandags, nu var det bare akavet. Jeg havde brugt de sidste  3 dage på, at undgå Niall og ikke mindst Harry. Måske fordi jeg havde dårlig samvittighed, hvilket jeg ikke burde have. Jeg mener.. Vi kyssede jo ikke, så det tæller da ikke? Gør det?

“Melody?” Lød en stemme. Jeg kiggede forvirret over på Gemma, som grinede.

“Jeg spurgte om du ville med mig og  drengene ud og  spille paintball?” Jeg gjorde store øjne. Rende rundt og skyde hinanden med maling.

“Jeg kunne virkelig godt bruge en pige på mig hold,” tiggede hun og jeg holdt grinende en hånd op.

“En chance for at skyde Harry ned? Det ville jeg da aldrig sige nej til,” svarede jeg og så slog det mig.

“Skal Niall med?” Spurgte jeg nervøst og  rykkede lidt på mig. Gemma sendte mig et underligt blik.

“Hvad sker der med dig? Du virker som om du undgår dem?” Spurgte hun.

“Ikke dem - kun Niall,” svarede jeg hurtigt. Kæft, hvor havde jeg dog været dum! Jeg ville have kysset Niall, hvis han ikke var gået. Hvor var det pinligt - jeg drikker aldrig igen.

“Hvad har i lavet!” Udbrød Gemma og satte sig op i sofaen. Jeg rødmede og gemte  hovedet i mine hænder.

“Jeg prøvede at kysse ham, fordi jeg var fuld!” Klagede jeg over mig selv og Gemma gjorde store øjne.

“Han gik sin vej!” Tilføjede jeg hurtigt. Gemma begyndte at grine og jeg  stirrede dumt på hende.

“Fuck hvor akavet!” Skreg hun af grin. Ja tak, det var jeg jo godt klar over.

“Jeg drikker aldrig igen - Det er skide pinligt!” Svor jeg og begyndte så selv at grine. Det virkede bedre at grine over det, end at være ved at dø af pinlighed.

“Han lægger ikke noget  i det,” sagde Gemma så beroligende. “Du var jo fuld.” Jeg nikkede. Hun havde vel ret.

“Skal vi til at komme afsted så?” Spurgte jeg med fornyet energi og sprang op. Gemma nikkede og grinede af min iver.

🔺🔻🔺🔻🔺🔻

 

Det var heldigvis ikke så akavet, da vi dukkede op. Også selvom Niall undgik mig. Okay, måske var det mig, der undgik ham. Jeg var bare et akavet menneske. Vi fik sådan nogle grimme dragter på, som skulle beskytte os. Vi fik også hjelme på, hvilket jeg var fucking taknemmelig for. Jeg følte ikke lige for, at blive skudt i fjæset af en maling kugle.

“Er du klar til at få tæv?” Louis puffede drillende til mig.

“Kom an,” udbrød jeg muntert og pegede min shotgun-ting på ham. Han sprang baglæns og faldt på knæ.

“Nej jeg beder dig!” Hvinede han og holdte hænderne foran ham. Jeg grinede af ham, mens han kom på benene. Vi vidste begge godt, at han sikkert var bedre til det her end mig.

“Er i klar?!” Råbte ham manden, der viste os hvordan man gjorde. Vi nikkede alle sammen. Han åbnede dørene ud til en mark af en art, fyldt med gamle skure, og høje halmballer. Jeg satte i løb og fulgte efter Gemma, så hurtigt jeg kunne. Selvom at jeg ikke ligefrem løb særlig hurtigt. Paintball var nok det sjoveste ever - bortset fra at det gjorde skide ondt når man blev ramt. Overraskende nok var jeg skide god til det, og da vi nærmede os slutningen var Harry og Liam dem der var blevet ramt mest. Som den tøs jeg nu var smuttede jeg om bag  en halmballe og gemte mig, fordi Louis rendte rundt lige i nærheden. Den dreng havde gjort det til hans mission, at skyde mig. Noget begyndte at brumme i min kavalergang og jeg fiskede hurtigt min mobil op.


 

Fra: Blokeret

Du skyder godt, men jeg skyder bedre og den næste kugle ender i dit hovede.

 

Jeg sank en klump og kiggede mig omkring. Der var ikke nogen. Jeg lagde rastløst vægten over på det andet ben og lagde mobilen ned i min bh igen. Tiden var altså inde. Der gik altså ikke lang tid, før de kom efter mig og færdiggjorde deres opgave. Det betød, at jeg skulle nyde  den sidste tid jeg havde. Okay skræmmende tanke.

“Overgiv dig!” Skreg en stemme bag mig og et skrig forlod mine læber.

“Forhelvede Niall,” vrissede jeg, men kunne ikke lade være med, at grine. Jeg blev totalt overrumplet af min egen reaktion, da jeg mødte hans blik. Det føles som om mine indvolde blev slynget rundt, og jorden forsvandt under mine fødder, og jeg blev nødt til at støtte mig til halmballen.

“Er du okay?”  Spurgte han bekymret og rakte ud for at støtte mig.

“Jeg er bare lidt svimmel,” mumlede jeg og lagde hovedet mod hans bryst.  Det trak lidt i hans mundvige. Jeg tøvede. Var det nu, at jeg skulle undskylde for i Mandags?

“Hør, det der i mandags-” “Det okay, du var jo fuld,” afbrød han mig og sendte mig et af hans 100-watt smil. Jeg nikkede taknemmeligt og sendte ham et anstrengt smil. Det var som om hans hænder brændte gennem min dragt og efterlod brandmærker på min hud. Fuck jeg var screwed. Jeg var stadig påvirket af følelserne, jeg havde, da jeg var fuld. Jeg skældte på mig selv og trak mig fra Niall. Måske var jeg stadig påvirket? Ej okay umuligt, men det ville næsten have været bedre.

 

***

Hvad siger i så? Smed lige nogen Pretty Little Liars vibes ind, haha xD

Uhh, jeg er simpelthen nået til, at skrive de mest spændende kapitler og kan slet ikke vente med at vise jer dem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...