If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54549Visninger
AA

15. Kapitel 14 - Altid akavet

“Hey, håber det er okay vi kommer brasende!” Råbte jeg  da vi kom ind i lejligheden. Altså jeg vidste jo godt det var okay. Harry havde jo selv tilbudt det, men det var alligevel  underligt. Det var nu endnu mere underligt at ingen svarede mig.

“Han er vist ikke  hjemme,” sagde Andreas og stillede sine sko i et hjørne.

“Næ,” mumlede jeg og gik ind i stuen, med Andreas i hælene.

“Bare lad som om du er hjemme,” sagde jeg og håbede at  det lignede, at jeg var vant til at være her. Faktisk var det ret godt at drengene ikke var her. Det troede  jo Andreas var min kæreste, så derfor gjorde det ikke Harry noget  at han vidste hvor han boede. Problemet var bare at når Andreas fandt ud af at Harry Styles var min bror, ville han så holde det for sig selv? Og ikke mindst hvor Harrys lejlighed lå? Jeg rystede hurtigt tanken af mig. Den tid, den sorg.

“Skal vi ikke spille Matador?” Udbrød jeg pludselig, da jeg skimtede spillet ovre i hjørnet. Andreas grinede og nikkede ivrigt.

“Så længe du ikke græder når du taber,” sagde han flabet og jeg smilede bare hemmelighedsfuldt. Jeg fucking ownede Matador. Som forventet var Andreas ved at  gå fallit allerede 1 time senere. Der var jo en grund til ingen af mine veninder eller min familie gad spille med mig.

“Fuck!” Vrissede Andreas, da han atter landede på min grund og skulle af med 24.000. Nøj hvor ville jeg ønske, at Matador var ægte. Jeg ville jo være stinkende rig.  

“Giv mig så de penge,” kommanderede jeg hoverende og rakte hånden frem. Jeg gibbede, da Andreas kaster alle pengene i hovedet på mig.

“Din idiot!” Grinede jeg og  kastede min blå bil, så den landede lige mellem hans øjenbryn. Han gned sig hurtigt der hvor den havde ramt og rejser sig så i en hurtigt bevægelse. Nej, nej, nej.

“Undskyld,undskyld..” griner jeg og holder hænderne op i forsvarsposition. Han ignorere fuldstændig min undskyldning og væltede mig bagover i sofaen. Han havde desværre fundet ud af at jeg var ekstremt kilden og han havde uden tvivl tænkt sig at udnytte det. Jeg var så fokuseret på at skubbe Andreas’ hænder væk, at jeg ikke opdagede Harry og drengene komme tumlende ind i stuen. Jeg rødmede da det gik op for mig, hvor akavet det måtte have  set ud. Er det bare mig eller kommer drengene altid på de mest akavet tidspunkter?

“Øhm hej,” hilste jeg akavet og Andreas kravlede hurtigt af mig, så han stod på gulvet. Jeg rejste mig også selv. Ved siden af mig måbede Andreas og skævede lidt irriteret til mig. Måske skulle jeg have nævnt, at Harry Styles var min bror?

“Øhm, det Andreas. Andreas det Louis, Niall, Liam og min bror Krølle.” Lød det usikkert fra mig og jeg bemærkede et skævt smil poppe op på Harrys ansigt. Ups, havde jeg lige kaldt ham krølle? Nå, nevermind.

“Så du den berømte kæreste,” udbrød Louis og blinkede til mig. Jeg grinede dog bare og rystede opgivende på hovedet af ham.

”Jeg har nævnt ham 1 gang!” Protesterede jeg og smilede til Andreas bare for mig, at sikre mig at han ikke tog det personligt.

”Kun 1 gang?” Grinede Andreas og lagde armen om mit liv. Det måtte jeg give ham. Han levede sig ind i rollen.

“Ja du slet ikke så speciel, som du selv tror,” sagde jeg flabet og grinede. De andre istemte sig hurtigt latteret og Louis kom med et lille  ‘ouch’.

”Så hvordan mødte i  hinanden?” Spurgte Liam, da vi havde sat os til rette i sofaerne. Liam, Louis og Niall sad i den ene sofa. Mig og Andreas i den anden. Harry havde sat sig i en lænestol og smækkede fødderne op på bordet.

”Charmerende,” sagde jeg ironisk og Harry rullede bare øjne af mig. Flabede møgunge.

“Vi mødtes øhmm…” Andreas så på mig, for at få hjælp.  

“I en bus,” sagde jeg hurtigt. “Jeg faldt ind i ham.”  De andre grinede. Det var en troværdig forklaring, da det ikke var nogen hemmelighed, at jeg var ret klodset. Eller nej. Lad os kalde det ‘ mindre heldig’.

“Nu kender jeg dig ikke så godt, men det lyder som dig,” sagde Louis og  grinede. Jeg rakte tunge af ham og kastede en pyntepude, der lå ved siden af mig, efter ham. Andreas kiggede ned på hans armbåndsur og sukkede.

“Jeg bliver nødt til at smutte babe,” sukkede han og blinkede diskret til mig. Jeg grinede og mimede tak. Andreas lænede sig ind og kyssede mig hurtigt på kinden, inden jeg nåede at protestere. Jeg grinede og vinkede.

“Rart at møde jer,” sagde han til drengene og vinkede en sidste gang.  

“Han virker da sød, “ bemærkede Liam, da Andreas var gået. Jeg nikkede. Hvad skulle  jeg lige sige. Jeg kender ham ikke så godt, jeg mødte ham for mindre end en  uge siden? Nej vel.

“Jeg kan ikke lide ham,” konstaterede Niall.  “Han virker simpelthen for sød.

Jeg kiggede irriteret på Niall og gjorde intet for at skjule mit sarkastiske tonefald, da jeg svarede. “Ihh ja, for det normalt ikke at kunne lige en person, fordi den er for sød.”

“Jeg kan heller ikke lide ham.” Det kom fra Harry. Jeg grinede og rystede opgivende på hovedet.

“Du min bror. Det er meningen, at du ikke skal kunne lide ham,” sagde jeg drillende. Tja.  Han var vel min bror. Også selvom jeg ikke kendte ham så godt.

“Altså jeg synes han er sød.” Lød det fra Louis, som blinkede til mig. “Er han god i sengen?”

Jeg måbede og drengene brød ud i grin, altså ikke Harry, han så nærmere utilfreds ud. Jeg prøvede at samle mig selv igen og tog så et af de der huse fra Matador og tyrede lige i fjæset på Louis’ selvfede fjæs.

“Pletskud!” Råbte jeg tilfreds og gav Niall en high five. Louis kiggede surt på mig og ømmede sig. Kæft jeg er god til, at kaste med Matador brikker.

“Harry..” Kvidrede jeg sukkersødt, efter lidt tid.

“Nej.. Hvad end det er, så  er svaret nej,” Sagde han bestemt. Jeg sukkede tung og smilede uskykdigt.

“Så må jeg jo sove her igen i nat.” Harry sprang op og greb sine nøgler. Jeg grinede og krammede drengene farvel. Niall gav mig et stort bjørneknus og  jeg tog mig selv i, at tage en trække vejret tungt gennem næsen. Han duftede bare virkelig godt. Og han var fandens god til at kramme.Jeg  synes selv at han holdte om mig et sekund mere end han  burde, men jeg klagede ikke.

“Du må snart komme igen,” udbrød Louis og vinkede. Jeg gjorde mig hurtigt enig. De var godt selskab, det måtte jeg indrømme.

****

Så kom der lige et kapitel mere. Hvad synes i? Smid gerne et like og en kommentar!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...