If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54559Visninger
AA

13. Kapitel 12 - Jeg har en kæreste!

“Skal vi vække dem?” Lød det fra en fjern stemme. Louis.

“Jeg sagde til Niall at han skulle holde sig fra hende!” Vrissede en anden stemme, som man tydeligt kunne høre var Harry.

“Det sikkert slet ikke som det der ud Harry” lød det roligt fra Liam. Man kunne altid genkende Liams rolige stemme, som fik ham til at virke ekstremt voksen. Altså nu var han jo juridisk voksen, men han var 10 gange mere moden end andre drenge på hans alder. Jeg slog langsomt øjnene op og så lige ind i Nialls brystkasse. Hans arme lå stadig omkring mig og hans hovede lå stadig ovenover mit og sov fredeligt. Jeg tror ikke drengene havde opdaget at jeg var vågen, for de blev ved med at diskutere hvad fanden Niall og jeg havde gang i. Jeg modstå trangen til at køre en hånd igennem Nialls morgenhår og vendte mig om, så drengene stoppede deres samtale.

“Godmorgen,” sagde jeg og gabte. Shit hvor var jeg alligevel træt.

“Øhm godmorgen.” Lød det fra drengene. De stod bare og kiggede akavet  på mig, som om de ikke vidste hvad de skulle sige.

“Niall  vågn op!” halvråbte jeg og ignorede drengenes gennemborende blikke.

“Jaja jeg er vågen!” Vrissede han træt og slog øjnene op. Han småstivnede da han så, at drengene stod og kiggede på os.

“Okay er der nogen der gider forklare mig hvad der foregår?” Spurgte Harry lidt irriteret og jeg sukkede tungt. Min bror var åbenbart lidt af en dramaqueen.

“Det tordnede igår, så jeg bad Niall om at komme ind og sove hos mig,” svarede jeg med et skuldertræk og Louis gjorde store øjne.

“Så der skete intet andet?” Lød det skuffet fra Louis, som åbenbart havde håbet på noget drama. Jeg rystede på hovedet og kiggede hen på Niall, som rystede bekræftende på hovedet.

“Hvorfor kom du ikke bare ind og vækkede mig?” Spurgte Harry og skævede skeptisk til Niall. Kæft hvor var han dog irriterende. Kunne han ikke bare fatte, at Niall var venlig og trøstede mig?

“Jeg ville ikke også vække Louis. Desuden Harry, så har vi jo ikke ligefrem et bror-søster forhold vel?” Svarede jeg spydigt og rejste mig. Harry kiggede målløst på mig og det samme med de andre drenge. Men det var jo sandt. Hvis Det havde været Harry der havde ligget på sofaen havde jeg også gået til ham, men jeg gad ikke vække Louis bare fordi jeg absolut skulle have Harry. Niall var jo lige så god.  Jeg skyndte mig ud af værelset, og fandt vej hen til køkkenet. Mad omg! Selvom jeg virkelig ikke gad snakke med dem lige nu, så vidste jeg ikke hvor de havde deres forskellige ting. Jeg sukkede og begyndte langsomt at bevæge mig mod stuen.

“Har i noget mad i huset?” Spurgte jeg og drengene, som havde siddet fordybet i en samtale, vendte nu blikket mod mig.

“Jeg laver morgenmad!” Erklærede Harry og slog sig på lårene, inden han rejste sig. Det lod som om alle bare ville undgå at snakke om det med mig og Niall, hvilket passede mig helt fint.

“ OMG MIN BABY!” råbte jeg og kastede mig over stuebordet, hvor min elskede mobil lå.  

“Shit Mel!” Råbte Louis forskrækket og tog sig til brystet.  Jeg ignorerede ham og begyndte at tjekke min mobil. Shit! Det var jo idag jeg skulle mødes med Andreas. Heldigt at han havde sendt mig en besked, ellers havde jeg sgu glemt det.

 

Fra: Flabet sarkastiske men mega lækre fyr fra flyet

Hey mel, hvor og hvornår skal vi mødes?

 

Fra: Mig

Øhm, hvad med den der Starbucks nede ved Big Ben? Klokken 13?

 

Fra: Flabet sarkastiske men mega lækre fyr fra flyet

Perfekt, glæder mig til at se dig :))

 

Jeg svarede ikke på hans besked, men fniste alligevel lidt over den. Jeg håbede ikke at han boede i den anden ende af Danmark, så vi ikke kunne ses når jeg kom hjem.

“Så er der mad,” råbte Harry ude fra køkkenet af og jeg rejste mig i sådan en fart, at jeg blev helt svimmel.

“Rolig Mel, maden løber ingen steder!” Grinede Liam og jeg lagde armene over kors.

“Jeg er sulten okay!” Grinede jeg og løb ud i køkkenet, hvor Niall allerede sad ved et bord. Shit den dreng var hurtigt. Uff, pandekager!!

“Er pandekager det eneste du kan finde ud af at lave Styles!?” Drillede jeg og tog nogle pandekager hen på min  tallerken.

“Jeg klager ikke!” Tilføjede jeg hurtigt og hørte Louis’ høje grin bag mig.

“Hun æder fandme hurtigere end Niall!” Udbrød Louis, da jeg allerede var færdig med min første pandekage og Niall gav et lille gisp fra sig.

“Det min rekord!”Surmulede han for sjov, eller det tror jeg da? Måske tog han mad meget seriøst?

“Din rekord er blevet slået, lær det!” Hoverede jeg med munden fuld af mad.

“Charmerende,” sagde Harry sarkastisk og jeg rullede øjne af ham.

“Jeg blev født charmerende.. I modsætning til dig!”  Sagde jeg spydigt og et lille ‘ouch’ kom fra  Liam.

“Haha!” Grinte Harry ironisk og  sendte mig et ondt blik, som jeg bare grinede af. Der sænkede sig atter en akavet stemning over køkkenet, mens vi spiste. Lige pludselig  ville jeg næsten hellere være hjemme ved Anne og Robin. Det var omtrent lige akavet. Var det på grund af det med mig og Niall at det var akavet? Ja det var det nok. Ups. Det var nok et dårligt træk, men jeg havde været ret desperat.

“Okay sig dog noget!” Udbrød jeg irriteret og drengene vendte deres blik mod mig.

“Jeg er ret sikker på, at det ikke plejer at være så stille,” fortsatte jeg.

“Okay så siger jeg noget.” Lød det fra Harry, hvilket fik mig til at synke en  klump. Han havde nok ikke tænkt sig at sige noget sjovt.

“Jeg synes det fedt du kommer godt ud af det  med Niall og selvom vi ikke ligefrem føles som søskende, så er du min søster og min søster skal ikke date en af mine bedste venner!” Harrys tone er hård og  bestemt, men han siger det uden nogen umiddelbart vrede. Niall  nikkede kort og skævede til mig. De sad faktisk alle sammen og kiggede på mig, mens de ventede på mit bekræftende nik.

“Det behøver du slet ikke at  bekymre dig om Harry! Jeg har en kæreste,” løj jeg og  synkede en klump. Hvorfor fanden havde jeg også lige sagt det. Altså jeg vidste jo godt hvorfor. Harry ville nok ikke slippe mig og Niall af syne, medmindre at han vidste jeg var optaget. Men alligevel fortrød jeg min løgn, i samme øjeblik den var fløjet over mine læber.

“Omg Mel, du er da slet ikke så uskyldig!” Råbte Louis og puffede drillende til mig. Harry og Niall derimod stod med åben mund og stirrede målløst på mig.

“jeg skal faktisk mødes med ham om lidt, så kan i køre mig ‘hjem’ så jeg kan skifte?” Spurgte jeg akavet. Løgn igen. Men altså  jeg ville gerne væk fra den akavet stemning nu!

“Øhm okay.. Jeg følger dig hjem nu så,” tøvede Harry og jeg nikkede kort.

 

****

Åh åh, Melody løj. Tror i det kommer tilbage og bider hende i røven? Smid gerne et like og en kommentar, med ris og ros - fordi det er vildt motiverende xD Og tak til alle der læser med!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...