If I Could Fly - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Færdig
Melody Parker var blot 3 år, da hun så sin moster blive brutalt myrdet og sendt til Danmark i vidnebeskyttelse. Nu er hun 18 og endelig er de forbrydere der myrdede hendes moster i fængsel. Melody bliver sendt til London hvor hun skal lære sin biologiske familie at kende, hvilket ikke helt går som forventet. Melodys 19-årige storebror er nemlig den verdenskendte Harry Styles. OBS: I denne historie var Zayn aldrig en del af One Direction. Den passer ikke tidsmæssigt - sådan hvornår de forskellige albummer kom ud osv. Anstødeligt sprog kan forkomme, så er i advaret.

54Likes
93Kommentarer
54552Visninger
AA

11. Kapitel 10 - Paranoid

Som dagen skred frem mærkede jeg hvordan jeg blev mere og mere tilpas i drengenes nærvær. Vi havde nu set Big Ben, været på  Madam Tussauds og set London Eye. Drengene havde desperat prøvet at få mig med op i den og jeg havde lige så desperat kæmpet mig udenom det. Fandme nej om jeg skulle op i den der store ting. Tænk hvis den faldt sammen? Til mit held havde de ikke spurgt mere ind til mig, nok mest fordi Liam var en skat og distraherede dem hver gang de begyndte. De havde nu slæbt mig med tilbage til Louis og  Harrys lejlighed, fordi det var begyndt at regne voldsomt. London var næsten lige så slem som Danmark, men også kun næsten.

“Shit det koldt!” Udbrød jeg da jeg trådte ind i lejlighedens gang.

“Du ligner seriøst en våd kat!” Fniste Louis og puffede til mig.

“Og du ligner en idiot, som altid!” drillede jeg og rullede  øjne af hans fornærmet ansigtsudtryk.

“Kom nu Melody du langsom! “  Klagede Niall og rev min jakke af mig for så at trække mig med ind i stuen. Det var tydeligt at selvom hverken Niall eller Liam boede her officielt, så var de totalt tilpas. Drengene fik hurtigt fordelt sig på sofaerne og fik smækket fødderne op på kaffebordet, mens jeg egentlig bare stod og betragtede dem.

“Sæt dig dog ned!” Kommanderede Harry og klappede på den frie plads ved siden af ham og Niall. Jeg rødmede lidt da alles blik vendte sig imod mig og skyndte mig at sætte mig ned.

“Undskyld, nu gør jeg sofaen helt våd,” undskyldte jeg og hentyede til at mit tøj var helt gennemblødt.

“Kom, jeg har noget tøj du kan låne..” foreslog Harry og rejste sig. Jeg nikkede taknemmeligt, men lige i det lød et brag og jeg fór sammen. Drengenes latter bredte sig og først nu gik det op for mig at det var et vindue, der smækkede i. Drengene  grinede vildt højt, selv Liam. Mit hjerte ræsede afsted og jeg blev lidt irriteret over dem.

“Bare rolig Melody, vinduet kommer ikke efter dig,” drillede Louis og kvalte sit grin.

“Hold kæft Louis!” Hvæsede jeg og rejste mig hurtigt op. Drengene blev øjeblikkeligt stille og Louis kiggede uforstående på mig.

“Det var ikke ondt ment, du er bare så paranoid hele tiden.” Louis prøvede virkelig at redde sin egen røv, men han gjorde mig kun mere vred.

“Mon ikke også du ville være lidt paranoid hvis du så din moster blive myrdet og brugte hele dit liv på at vide at du er det næste mål!” Min stemme lød hårdere end forventet og selvom den rystede, fik den drengene til at stivne.  

“Melody det var ikke sådan me-” prøvede Liam roligt, men jeg cuttede ham af. De skulle bare skride ad helvedes til.

“Bare lad mig være!” Jeg stormede ind ad den nærmeste dør og endte inde på  et værelse. Hvems værelse var jeg ikke sikker på, men jeg var egentlig også ret ligeglad. Jeg smed mig i sengen og begravede hovedet i hovedpuden, ligeglad med om sengen blev våd. Kort efter blev  der forsigtigt banket på døren, men jeg ignorerede det og fokuserede i stedet på at holde op med at græde.

“Melody? Må jeg komme ind?”  Det var Niall. Jeg svarede stadig ikke og det tog han åbenbart som et ja, for kort efter kunne jeg høre døren åbne.

“Louis mente det ikke ondt Mel.” Nialls stemme lød forsigtig. Næsten som om han var bange for jeg ville gå amok, hvis han sagde noget forkert. Jeg stivnede kort, da en hånd blev lagt på min ryg men det gik hurtigt over. Nialls nærvær var underligt beroligende. Jeg vendte mig om og satte mig op, hvorefter jeg knugede Niall ind til mig. Jeg kunne tydeligt mærke at han var overrasket over min pludselige søgen efter fysisk kontakt, men han tog sig dog hurtigt sammen og lagde armene forsigtigt om mig.

“Undskyld, jeg blev bare så vred,” hiksede jeg og lagde hovedet mod hans brystkasse. Latterligt hvor ømt et emne det egentligt var for mig. Jeg var nok også lidt mere hidsig, da det jo selvfølgelig var den tid på måneden. Hvor var jeg dog heldig. Ironi kan forkomme.

“Shhh, det okay” trøstede Niall og strøg mig beroligende hen over ryggen.

“Undskyld Mel.” Lød det ovre fra døren og jeg løftede blikket. Louis stod i døren, men de andre drenge bag sig og kiggede undskyldende på mig.

“Det okay Lou, det bare et følsomt emne,” svarede jeg og trak mig lidt væk fra Niall. Harry stod i baggrunden og så ikke begejstret ud. Det eneste jeg kunne komme frem til var, at han nok ikke ville have mig alt for tæt på drengene. Men det skulle han ikke bekymre sig om. Jeg skal kun være her i 3 uger og så, ser jeg aldrig drengene igen. Det måtte jeg også huske mig selv på. Det var tvivlsomt at jeg holdte kontakten med Harry og min familie alligevel.

“Skulle jeg finde dig noget tørt tøj?” Foreslog Harry og jeg nikkede taknemmeligt. De andre drenge forsvandt hurtigt ud af værelset, og Niall sendte mig et sidste opmuntrende blik før han fulgte efter dem.

“Her er nogle Joggingbukser, trøjen er nok for stor, men det er den mindste jeg har.” Harry kastede noget tøj i hovedet på mig, hvilket fik ham til at grine.

“Fuck af Styles!” Grinede jeg og han forsvandt ud af værelset. Jeg skiftede hurtigt og Harry havde haft ret - hans tøj var for stort. Ikke overraskende, da jeg både var spinkel og ret lav. Min højde var i hvert fald ikke noget jeg havde tilfælles med min familie.

“Mel jeg er virkelig ked af det!” Udbrød Louis, da jeg trådte ind i stuen.

“Det okay Lou, lad det ligge.” Jeg sendte ham er svagt smil og satte mig atter igen mellem Niall og Harry. Jeg gad virkelig ikke snakke mere om det i dag. Nu skulle jeg bare have en hyggelig dag med dem.

 

****

Wuup, der er nu kommet 3 kapitler i denne uge! Så nu begynder vi, at komme ind på Melodys knap så gode sider, hvor blandt andet angst indgår. Smid gerne et like, så er i søde <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...