Everybody Has A Story - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2016
  • Opdateret: 2 jul. 2016
  • Status: Igang
Debbie Houston havde det perfekte liv. Men da hun en dag finder et brev fra sin bedste ven, ramler hendes verden sammen. I brevet står der at, hendes bedste barndomsven Liam, bliver nød til at tage væk, ikke væk som i død, men bare væk. Liam og Debbie var som pot og pande, de var sammen hverdag fra morgen til aften. Men det går først helt galt da, Debbies forældre dør i en bilulykke. Men er det nu en ulykke? Idag bor Debbie i London, med sine to pleje forældre. Plejeforældrene glemmer tit de pludselig har en teenager i huset, så Debbie ville gøre alt for at få sit gamle liv tilbage.

24Likes
6Kommentarer
3110Visninger
AA

2. kapitel 1...

Debbie's synsvinkel

Mine spinkle fingre strøgs sig over de skæve bogstaver, der stod skrevet i brevet. Det havde de efterhånden gjordt mange gange nu, især her på det sidste. I mandags var det præcis 4 år siden Liam forlod mig i dyb sorg. Ikke en lyd havde jeg hørt fra ham, jeg vidste ikke engang længere om han overhovedet levede.

Tårerne truede med at glide ned langs kinderne på mig. Men som alle de andre gange, tillod jeg det ikke. Det første år var gået med at tude øjne ud, men det er slut nu, slut med at græde mere.

Mine øjne føles pludselig ekstrem tunge, hver gang Liam kom snigende i mine tanker, blev jeg træt. Jeg savnede ham. Jeg savnede at sidde oppe hele natten, for at se en eller anden ånsvag film. Savnede hans arme der trygt trak mig ind i et kram.

Jeg overgav mig til trætheden. Brevet blev lagt på det lille bord der stod ved siden af min seng, jeg lagde mig godt tilrette. Jeg skulle lige til at overgive mig helt til søvnen, da jeg manglede noget. Nemlig min elskede bamse, Lee. Selvom man er 18 år, og går i skole kan man nemlig stadig sove med en bamse, især når det var en Liam havde givet mig i min 7 års fødselsdag. Jeg knurrede Lee ind til mig, og prøvede st glemme tanken om at jeg savnede mit gamle liv.

Jeg savnede mine forældre der altid skulle drille mig med at Liam og jeg var kærester. Savnede Liams og filmaftner. Jeg savnede alt fra det gamle.

"I dag er det Debbies fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa" lød det forfærdeligt fra mine forældre, samt min bedste ven, Liam. Uanset hvor meget de øvede sig kunne de ikke synge. Jeg lod som om jeg var ved at vågne, og strakte mig så. Længe havde jeg lagt vågen, da det er min fødselsdag i dag. Min 7 års fødselsdag.

Overrasket slog jeg øjne op da, jeg synes jeg kunne lugte pandekager. "Tillykke med dagen, skat" sang min mor kærligt, og kiggede ud gennem de tykke brilleglas.

"Har i også gaver!" Min lille barne stemme, skar i gennem rummet." Og pandekager!" Lød det glad fra Liam, som jeg slet ikke havde lagt mærke til med min små øjen. " Liam!" Råbte jeg glad, og sprang op af sengen. Liam lyste om i et stort smil, og strakte armene frem med en gave i hænderne. "Har du også en gave?!" Måbede jeg med mim lille spinkle stemme. Han nikkede med et smil om læberne, og nikkede så ned mod gaven. "Åben den" kommanderede han.

Jeg gjordt spændt som han sagde. Inde i den lille kasse var der den sødeste lille bamse. I hænderne havde den et hjerte hvor er der stod; I Love You. "Tusind tak, Liam! Jeg elsker den!" Råbte jeg glad, og gav ham et stort kram. " Men den skal altså hedde Lee." Bestemte Liam sig for. Jeg nikkede grinede på det lille hovede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...