kvinder hader mænd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2016
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Igang
Anja har hele sit liv fået tæsk af sin far, mens hendes mor bare så på. I skolen havde hun fået over angreb af 9. klasse drengene, indtil at hun en dag beslutter sig for at flytte skole, og flytte hjem til sin mormor i Roskilde. Anja starter på skolen, og det hele går meget godt indtil at nogle af hendes klasses drenge finder ud af hendes forfærdlige fortid.

0Likes
0Kommentarer
99Visninger
AA

1. 15 ting jeg hader ved dig

Jeg løb gennem skolegården så hurtig jeg kunne. Hvis jeg ikke løb hurtigt nok kom jeg til at betale, sagde far. Mine gule gummistøvler plaskende igennem en vandpynt så mine hullede strømpebukser blev gennemblødt af den styrtende regn. Jeg var ligeglad,for det eneste der fyldte mit hoved var : Løb,løb,løb,løb. Jeg var noget ud forbi det faldefærdige legestativ da en hånd greb fat i min ene arm.

"Hvor skal du hen",hviskede en dyb stemme ind i øret på mig, Marcus. Marcus holdt mig i et jerngreb så hårdt at jeg kunne mærke at der kom små blå mærker fra der hvor han holdt. "Slip mig",hvæsede jeg gennem mine sammenknebne tænder. "Svar mig",råbte Marcus og gav mig en syngende lussing. "Hjem",hviskede jeg af skræk for at jeg ville græde.

Den tilfredsstillelse ville jeg ikke give ham. Marcus vente mig langsomt rundt i sine hænder til vi stod ansigt til ansigt. Hans ansigt var forvrænget i en ond grimasse, og hans små grise øjne var to små gule ondskabsfulde sprækker. "Ikke længere",hvæsede han og spyttede mig i ansigtet. Spytklatten ramte mig lige på panden, og gled langsomt ned af kinden. Den var slimet og varm, og lugtede langt væk af alkohol og hash.

Bag ham var hans håndlangere ved at komme ud fra skolen, mens andre elever kiggede nysgerrigt på det lille show på afstand. Det var ikke nogen overraskelse at der kom flere og flere til for at se det. Det gjorde der hver gang. Og hver gang kiggede jeg med hadefulde øjne på den lille mængde, fordi jeg viste at de ikke ville hjælpe mig. På den anden side kunne de heller ikke hjælpe mig, når jeg nu var fanget af Marcus og hans håndlangere. 

"Se på mig", brølede Marcus i mit hoved så spyt og slim ramte mit ansigt. Han klemte endnu hårdere om mine arme, da jeg ikke kiggede op. Jeg tvang mig selv til at kigge ned på mine gule gummistøvler, i den tro at han ville miste interessen for mig. "Kig på mig", brølede Marcus igen, og klemmede så hårdt om mine arme som han kunne. Jeg kiggede ikke op, men en tåre sneg sig ud af mit ene øje. "Nurgh, baby er begyndt at græde", råbte en af Marcus håndlangere, han hed vist nok Brian.

Brian begyndte at grine, og de andre efterlignede hans eksempel med at grine. Til sidst begyndte den lille mængde af elever også at grine. "Du skal ikke tro du er noget", hviskede Marcus ind i mit øre så det kun var mig der kunne høre det". "Luder", råbte en lille dreng fra 5 klasse hånligt, som stod helt foran i mængden. "Ko", råbte en anden, og sådan blev det ved med øge navne. "Spasser, narkoman, freak, lebbe", råbte de videre, mens Marcus solede sig i sin sejr.

Jeg lukkede øjnene og prøvede at tænke på noget andet, men jeg kunne stadig høre deres øgenavne som små knive der skar sig ind i mit hjerte. Marcus skubbede mig med lethed hen på den hårde asfalt, og slap sit jerntag i mig. Jeg begyndte at bløde ved mit øre da jeg ramte asfalten, men jeg var ligeglad for det eneste der fyldte mit hoved var: jeg kom for sent.

Dunk, dunk, dunk, lød det da Marcus gentagende gange sparkede på min ryg. Da han var færdig med det hælde han en gammel sur mælk ud over mit ansigt, og råbte: Du skal ikke tro at dur til noget. Lidt efter lidt begyndte eleverne at gå væk fra skolen, samt Marcus og hans håndlangere.

"Vi ses i morgen", råbte Brian ondskabsfuldt og gik grinende videre. Da alle var gået, og skolen var helt øget begyndte jeg at græde. Det begyndte at tordne og humlen flækkede i to da det lyn kom. Jeg lå stadigvæk i mudderpølen og græd mine øjne ud. Det føles i hvert i fald sådan. Mine arme dunkede af Marcus's jerngreb, og mit hoved skreg af smerte over mit ødelagte øre. Min t-shirt var ødelagt af Marcus's spark. Det var den eneste pæne jeg havde tilbage. Regnen slog ned i mit hoved og kølede det lidt af. Det var dejligt med lidt medlidenhed over mig... 

Jeg havde ligget der i cirka 5 minutter da det gik op for mig at mine skolebøger var helt ødelagt af regnen. Jeg skyndte mig at løbe ind i læ under cykelskuret, og jeg satte mig på den eneste bænk der ikke var råden. Jeg åbnede min hallo-kitty skoletaske fra 1.klasse op for at se hvor slemt det stod til med bøgerne. Bøgerne var fuldstændig opløst af regnen og der lå en stor sø i bunden af tasken. Jeg skyndte mig at tage bøgerne ud og hælde vandet ud på asfaldet. Doom, lød det i det fjerne da torden brød ud igen. Jeg begyndte at skælve af kulde, så jeg krøb mig sammen til en kulde i hjørnet af bænken.

Bib,Bib, lød det fra min telefon som lå på bænken. Jeg rakte ud efter den og så til min skræk at der var kommet en sms fra min mor. Du kan godt komme hjem nu. Far er taget på værtshus. Jeg slappede af, og takkede gud for mit held. Med rystende hænder skrev jeg tilbage : ​Ok. Jeg kommer nu. Knus mig.

Også forlod jeg skolen med den ide at jeg aldrig ville sætte mine ben der igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...